Medlemsforslag fra Thor Grønlykke (A) og Finn Rudaizky (A) vedr. konsekvenser af lukning af den psykiatriske skadestue på Amager

3. Medlemsforslag fra Thor Grønlykke (A) og Finn Rudaizky (A) vedr. konsekvenser af lukning af den psykiatriske skadestue på Amager

FAU 493/2004 J.nr. 493/2004

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget får lejlighed til at diskutere, hvilke konsekvenser det får for psykisk syge, at den psykiatriske skadestue på Amager lukkes.

Som oplæg til diskussionen bedes Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen svare på følgende spørgsmål:

Hvor mange beboere fra Sundbygård og andre bosteder bruger skadestuen på Digevej?

Hvilken betydning for beboerne på f.eks. Sundbygård vil det have at skadestuen lukkes?

Hvad betyder lukningen af skadestuen på Digevej for mulighederne for psykiatrisk hjælp i akutte situationer på Sundbygård?

Hvad betyder det, hvis adgangen til umiddelbar afrusning forringes?

Hvad betyder mindre sengekapacitet på psykiatrisk afdeling for muligheden for at undgå hjemløse psykisk syge

Hvad betyder mindre sengekapacitet for muligheden for at rumme psykisk syge i samfundet generelt?

Hvordan passer lukningen af den psykiatriske skadestue med H:S Psykiatriplan?

Er der lavet nogle aftaler om at koordinere indsatsen for psykisk syge mellem H:S og FAU?

Har konsekvenserne af lukningen af den psykiatriske skadestue været diskuteret mellem FAU og H:S?

Baggrund:

Vi mener, at den psykiatriske skadestue tjener en række formål, som ligger ud over, hvad der normalt forstås med en skadestue. En psykiatrisk skadestue er en rationel del af en psykiatrisk afdeling.

Først og fremmest har patienterne mulighed for at få hjælp og blive set af læger mv. akut uden at blive indlagt. Det er for mange patienter forskellen på at søge hjælp eller undlade at gøre det. Med god grund. Mange er bange for at blive indlagt. I dag kan alle frit gå ind af døren til skadestuen, hvor der altid er personale tilstede. Patienten kan efter aftale med lægen blive i skadestuen til næste morgen, uden at blive indlagt. Næste morgen er det muligt at tale med en speciallæge i psykiatri og personalet vil have haft mulighed for at se, hvor dårligt patienten har det. Derved sikres at kun dem som virkeligt behøver det bliver indlagt. Samtidigt undgås det at sende en patient bort, som efterfølgende begår selvmord eller kriminalitet. Den yngre læge på arbejde kan ofte også undgå at tage stilling til om patienten er så truet, at det er nødvendigt at anvende tvang, fordi patienten lettere lader sig overtale til at blive i skadestuen.

I stedet for skadestue, skal henvendelser fremover ske på den måde, at patienten skal ringe på dørklokken til den lukkede afdeling. Patienten vil derefter kunne tale med den yngre læge, som umiddelbart skal vurdere om patienten skal indlægges eller ej. Der er kun de to muligheder. Det er givet at mange ikke vil føle sig fristet af en samtale i forummet til den lukkede afdeling. Patienter, som har det skidt, men ikke vil indlægges, vil undlade at komme. Patienter som har det skidt, men godt ved, at de ikke har det dårligt nok til at blive indlagt, vil holde op med at komme. Patienterne som før havde en mulighed for en uforpligtende samtale når alle andre havde lukket, vil holde op med at komme. Kort sagt, patienterne vil holde op med at komme, selvom de ikke har andre steder at gå hen.

Ved lukningen af skadestuen nedlægges otte senge og fem senge fra sengeafsnittene reserveres til patienter, som kommer udefra. Det betyder altså en indskrænkelse af senge kapaciteten, selvom der allerede mangler sengepladser. Med den formindskede kapacitet bliver der endnu større risiko for at patienter bliver udskrevet for tidligt. Denne type udskrivninger betyder, at patienterne ofte vender tilbage til psykiatrisk afdeling efter en kort periode. Disse patienter bliver mere syge, og deres liv bliver pinefuldt og risikofyldt for dem selv, deres pårørende og for samfundet.  

Der kan endvidere nævnes en lang række andre ulykkelige konsekvenser. Personalet på lukket afdeling, som i forvejen har travlt, får travlere. Den lukkede afdeling, som blandt andet rummer patienter, som har begået alvorlig kriminalitet, får desuden deres sikkerhedsberedskab forværret, idet der vil være mindre personale til at tage sig af problemer.

Personalet på de almindelige sengeafsnit får også travlere. Afrusning af misbrugere skal fremover ske på disse afsnit, men ofte vil der ikke være plads. Afrusningen vil betyde meget ekstraarbejde for personalet og uro for de almindelige patienter. Samtidigt vil spredningen af afrusningen risikere at medføre en forringet kvalitet og øget risiko for patienten. Personalet på skadestuen kan heller ikke længere tage sig af hjertestop beredskab, elektroshock behandling mm. Konsekvensen bliver, at resten af personalet får mindre tid til patienterne.