Mødedato: 20.09.2000, kl. 13:45

Indstilling til Socialministeriet af fællesmedlem til Det Sociale Råd (Bilag)

Indstilling til Socialministeriet af fællesmedlem til Det Sociale Råd (Bilag)

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 20. september 2000

 

Sager til drøftelse

14. Indstilling til Socialministeriet af fællesmedlem til Det Sociale Råd (Bilag)

FAU 558/2000 J.nr. 89/00

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning om, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Borgerrepræsentationen godkender, at Overborgmesteren alene modtager navnet på fællesmedlemmet til Det Sociale Råd.

 

 

RESUME

Socialministeren opfordrede i brev af 22. marts 2000 Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i fællesskab til at indstille et medlem og en stedfortræder til Rådet for den sociale indsats på det rummelige arbejdsmarked (Det Sociale Råd).

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstillede den 11. maj 2000 til Borgerrepræsentationens godkendelse, at Borgmester Winnie Larsen-Jensen og Vicedirektør Torben Brøgger blev indstillet til socialministeren som henholdsvis fællesmedlem og stedfortræder. Borgerrepræsentationen besluttede, at Overborgmesteren fik bemyndigelse til at modtage navne på fællesmedlemmet og suppleanten.

Grundet kommunikationsfejl mellem Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune har Frederiksberg Kommune imidlertid indstillet en suppleant, som er politiker, til socialministeren. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller derfor til Borgerrepræsentationens godkendelse, at Overborgmesteren alene modtager navnet på de to kommuners fællesmedlem af Det Sociale Råd.

Det Sociale Råd overtog fra 1. april 2000 Det Centrale Koordinationsudvalgs opgaver.

Københavns Kommunes og Frederiksberg Kommunes fællesmedlem af Det Centrale Koordinationsudvalg var Borgmester Winnie Larsen-Jensen og stedfortræder Vicedirektør Torben Brøgger, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

Socialministeren udpeger til Det Sociale Råd 1 medlem indstillet fra følgende organisationer: Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og Akademikernes Centralorganisation i fællesskab, De Samvirkende Invalideorganisationer, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab og Arbejdsministeriet.

Det Sociale Råd har vejledende og koordinerende opgaver i forbindelse med den centrale politikformulering. Rådet skal ligeledes understøtte den lokale indsats, som er forankret i de lokale koordinationsudvalg for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats.

ØKONOMI

Ingen.

HØRING

Ingen.

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen.

BILAG

  • Brev fra Socialministeren til Københavns Kommune, dateret 22. marts 2000.

 

Grethe Munk / Torben Brøgger

 

Til top