Høringssvar vedr. retningslinier for opsætning af billboards i kommunen (Bilag)
Høringssvar vedr. retningslinier for opsætning af billboards i kommunen (Bilag)
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 20. september 2000
Sager til beslutning
10. Høringssvar vedr. retningslinier for opsætning af billboards i kommunen (Bilag)
FAU 566/2000 J.nr. 171/00
INDSTILLING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tiltræder forvaltningens udkast til høringssvar og videresender det til Bygge- og Teknikudvalget.
RESUME
Bygge- og Teknikudvalget har i sit møde d. 23. august 2000 vedtaget at høre de øvrige udvalg om en retningslinje for opsætning af billboards gående ud på,
- at billboards ikke opsættes på kommunale ejendomme og på ejendomme, der tilhører selvejende institutioner, med hvem kommunen har driftsoverenskomst.
Denne retningslinje omfatter hovedparten af de ejendomme, som har institutioner i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets ressort. Imidlertid vil retningslinjen sandsynligvis få begrænsede konsekvenser for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets ejendomme og institutioner, da opsætning af billboards forudsætter, at Bygge- og Teknikudvalgets øvrige retningslinjer overholdes, samt at der er et kommercielt grundlag for at opsætte billboards på den konkrete ejendom.
På mødet d. 23. august 2000 tiltrådte Bygge- og Teknikudvalget desuden en række retningslinjer for opsætning af billboards i kommunen,
- at billboards som hovedregel ikke opsættes i bydelene Indre By, Christianshavn, Indre Østerbro, Indre Nørrebro og Vesterbro,
- at billboards som hovedregel ikke opsættes i boligområder, i villakvarterer eller på boligejendomme,
- at billboards som hovedregel ikke opsættes i og ved parker eller grønne områder,
- at billboards som hovedregel, uden for ovennævnte bydele og områder, kan opsættes i industri- og erhvervsområder, ved større parkeringspladser og benzinstationer, i gangtunneler, viadukter og i forbindelse med jernbanearealer og S-togstationer,
- at midlertidig placering af billboards på byggepladshegn og lignende accepteres over hele byen.
ØKONOMI
Ingen.
HØRING
Ingen
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen
BILAG
- Bygge- og Teknikudvalgets høringsbrev af 31. august 2000.
- Udkast til høringssvar
Grethe Munk
/
Torben Brøgger