Budgetmodeller for døgn- og aflastningsinstitutioner samt specialbørnehaver for handicappede børn (bilag)

7. Budgetmodeller for døgn- og aflastningsinstitutioner samt specialbørnehaver for handicappede børn (bilag)

FAU 426/2003 J.nr. 426/2003

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager rapport vedr. budgetfordelingsmodeller på handicapområdet til efterretning.

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tiltræder, at døgn- og aflastningsinstitutioner samt specialbørnehaver fremover gives overførselsadgang mellem budgetårene, med forbehold for den årlige politiske godkendelse heraf i forbindelse med det endelige regnskab.

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tiltræder, at der anvendes 1 mill. kr. af de centrale midler til løn- og pensionsreguleringer til forøgelse af de udmeldte institutionsbudgetter.

I forbindelse med analysen af handicapområdet i foråret 2001 blev det besluttet, at der pga. store merforbrug. skulle udarbejdes nye budgetfordelingsmodeller på handicapområdet.

Modellerne på voksenområdet er afsluttet. Denne indstilling vedrører tilsvarende modeller på børneområdet.

Arbejdet med modellerne er organiseret i en intern styregruppe og en projektgruppe. Samtlige forstandere og stedfortrædere for døgn- og aflastningstilbuddene og samtlige ledere og souschefer for specialbørnehaverne har deltaget i projektgruppen.

Der er udarbejdet 2 selvstændige modeller: En for døgn- og aflastningsinstitutionerne og en for specialbørnehaverne.

I modellerne sker der en omfordeling af budgetmidler mellem institutionerne. Der sker ingen besparelser i forbindelse med modellen. De udmeldte budgetter til institutionerne øges med 1,0 mill. kr. Desuden fordeles et antal puljer nu til institutionerne.

I forbindelse med analysen af handicapområdet i foråret 2001 blev det besluttet, at der skulle udarbejdes nye budgetfordelingsmodeller på handicapområdet. Målet for budgetmodellerne er en fast pladspris og et grundbeløb.

Budgetfordelingsmodeller for bo- og aflastningstilbud samt dagtilbud for voksne handicappede blev taget til efterretning af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget på mødet den 11. december 2002. Modellerne har virkning fra 2003.

Arbejdet med budgetmodellerne for døgn- og aflastningsinstitutioner samt specialbørnehaver for handicappede børn blev iværksat i foråret 2002. Budgetmodellerne foreslås at have virkning fra 2004.

I forbindelse med arbejdet med budgetfordelingsmodellerne er der nedsat en central styregruppe samt en projektgruppe, hvor forstanderne for døgn- og aflastningsinstitutionerne samt lederne for specialbørnehaverne er repræsenteret. Projektgruppen er senere i forløbet udvidet, så den omfatter samtlige forstandere og daginstitutionsledere samt samtlige stedfortrædere og souschefer.

Målet for budgetfordelingsmodellerne er en fast pladspris og et grundbeløb. Formålet med budgetfordelingsmodellerne er, at:

• Sikre ensartethed og forudsigelighed i ressourcetildelingen
• Forstanderne og institutionsledere får ejerskab til de udmeldte budgetter
• Sikre fleksibilitet og mulighed for tilpasning til børnenes behov
• Opnå en bedre økonomistyring
• Forebygge strukturelle budgetproblemer

Der er udarbejdet to selvstændige budgetmodeller: En model for døgn- og aflastningsinstitutioner og en model for specialbørnehaverne.

I modellerne tages udgangspunkt i en beskrivelse af institutionerne. Denne beskrivelse omfatter bl.a. en vurdering af børnenes behov for støtte. Et antal budgetposter beregnes ud fra konkret vurdering af regnskabsresultater de seneste 3 år. Det drejer sig om budgetposter, hvor udgiftsniveauet pr. plads ikke er sammenligneligt. Desuden indregnes puljer vedr. sygedagpenge, gårdmænd og vikarer i modellen. Budget til øvrig drift beregnes dels ud fra nøgletal, dels efter konkret vurdering.

Ud fra vurderingen af støttebehovet, nøgletal for øvrig drift, samt de konkrete vurderinger og puljer beregnes en fast pladspris. Beregningsmetoden sikrer forudsigelighed i budgettildelingen. I modellen sikres, at børn med sammenlignelige ressourcebehov får samme ressourcer.

Modellerne skulle som udgangspunkt være udgiftsneutrale inden for de eksisterende budgetrammer. Der sker derfor ingen besparelser i forbindelse med modellerne. Der er udelukkende tale om en omflytning af midler mellem institutionerne. Modellerne giver store afvigelser mellem de oprindelige og de nye budgetter. Således vil nogle af institutionerne få en betydelig forøgelse af budgettet og enkelte institutioner skal reducere budgetrammen over 3 år.

Analysen af området har medført, at det foreslås at forøge den samlede budgetramme med 1 mill. kr. fra puljen til anciennitets- og pensionstilpasning. Baggrunden herfor er, at 2 specialbørnehavers budgetter ikke er blevet reguleret i forbindelse med etableringen af basisgrupper for handicappede børn, samt at antallet af børn med autisme, der ofte har et stort støttebehov, er steget. Derudover er rammerne forhøjet med i alt 0,4 mill. kr. pga. tekniske korrektioner i de oprindelige budgetter.

De fleste af specialbørnehaverne har frem til 1. januar 2003 været tilknyttet lokalcentrene, mens 2 specialbørnehaver har været tilknyttet Centralforvaltningen. De specialbørnehaver, der frem til 1. januar 2003 har været tilknyttet lokalcentrene, har hidtil haft overførselsadgang mellem budgetårene, mens de øvrige specialbørnehaver samt døgn- og aflastningsinstitutionerne ikke har haft overførselsadgang. Samtlige institutioner er nu tilknyttet Centralforvaltningen.

I forbindelse med gennemførelsen af budgetfordelingsmodellen tilstræbes overførselsadgang mellem budgetårene indført for samtlige institutioner fra og med udgangen af 2004, inden for forvaltningens overordnede budgetramme.

De konkrete overførsler vil skulle godkendes hvert å r i forbindelse med den politiske behandling af regnskaber og de tilknyttede overførsler mellem budgetårene.

Tilpasningen af institutionernes budgetter i henhold til modellen vil ske i løbet af en 3-årig periode.

Der har i forløbet været afholdt flere stormøder, hvor forstandere og daginstitutionsledere er blevet orienteret om arbejdet med modellerne. Projektgruppen er på baggrund af drøftelserne på stormøderne udvidet til at omfatte samtlige forstandere og daginstitutionsledere.

Forstandere og daginstitutionsledere har bidraget aktivt med konkrete løsningsforslag, som er indarbejdet i modellen, og der har været en positiv dialog mellem forvaltning og forstandere og daginstitutionsledere.

LFS og SL er orienteret om modellen den 14. august. Modellen høres i Det sociale Brugerråd og forelægges HSU.

I foråret 2002 modtog samtlige døgn- og aflastningsinstitutioner samt specialbørnehaver for handicappede børn et skema til beskrivelse af institutionerne, herunder målsætninger, målgruppe, fysiske rammer mv. samt et skema til beskrivelse af børnenes støttebehov. Børnene inddeles efter støttebehov i kategorier fra 1-5, hvor 5 er børn med størst støttebehov.

For at sikre, at institutionernes besvarelser vedr. børnenes støttebehov var sammenlignelige, blev der i efteråret 2002 nedsat en arbejdsgruppe, der gennemgik samtlige besvarelser.

Børnenes støttebehov vægtes i modellen. Vægtene er et udtryk for det relative støttebehov for børn i de 5 kategorier. For hver institution beregnes det gennemsnitlige vægtede støttebehov pr. barn. Det gennemsnitlige vægtede støttebehov er udgangspunkt for fordelingen af en del af budgetrammerne.

En del af budgetrammerne fordeles uafhængig af børnenes støttebehov. Det drejer sig om budgetposter, hvor det ikke er muligt at sammenligne udgiftsniveauet institutionerne i mellem.

1. Den konkrete model for døgn- og aflastningsinstitutioner

Inden fordelingen af budgetrammen ud fra børnenes støttebehov, beregnes et antal budgetposter individuelt. Det drejer sig om budgetposter, hvor udgiftsniveauet mellem institutionerne ikke er sammenligneligt.

For døgn- og aflastningsinstitutioner drejer det sig om følgende budgetposter:

• Det faste grundbeløb: dvs. lønsum til ledelse samt faste ejendomsudgifter
• Lønsum til nattevagter
• Særydelser til nattevagter
• Musikterapeuter, psykologer, fysio- og ergoterapeuter og socialrådgivere
• Pension til overenskomstansatte pædagoger
• Lønsum til administrativ bistand
• Øvrig driftsbudget

Modellens resultater for døgn- og aflastningsinstitutionerne fremgår af bilag 1.

Døgn- og aflastningsinstitutionerne indbydes fra 2004 til årlige budgetdrøftelser.

Budgettildelingen sker fremover ud fra pladspriserne. Såfremt der sker en ændring i børnenes støttebehov, som der ikke er taget højde for i modellen, vil det blive drøftet

på de årlige møder mellem forvaltningen og institutionerne. Visitationen vil fortsat blive foretaget ud fra en vurdering af børnenes helhedssituation, sammenholdt med institutionernes målgruppe og målgruppens støttebehov.

Budgetterne tilpasses over 3 år. Der må ikke ske afskedigelser af personale i forbindelse med indførelsen af modellen.

Inden fordelingen af budgetrammen ud fra børnenes støttebehov, beregnes et antal budgetposter individuelt. Det drejer sig om budgetposter, hvor udgiftsniveauet mellem institutionerne ikke er sammenligneligt.

For specialbørnehaverne drejer det sig om følgende budgetposter:

• Det faste grundbeløb: dvs. lønsum til ledelse samt faste ejendomsudgifter
• Fysio- og ergoterapeuter, gårdmænd og køkken/rengøring
• Pension til uddannet pædagogisk personale
• Lønsum til administrativ bistand
• Øvrig driftsbudget

Modellens resultater for specialbørnehaverne fremgår af bilag 2.

Specialbørnehaverne indbydes fra 2004 til årlige budgetdrøftelser.

Budgettildelingen sker fremover ud fra pladspriserne. Såfremt der sker en ændring i børnenes støttebehov, som der ikke er taget højde for i modellen, vil det blive drøftet

på de årlige møder mellem forvaltningen og institutionerne. Visitationen vil fortsat blive foretaget ud fra en vurdering af børnenes helhedssituation, sammenholdt med institutionernes målgruppe og målgruppens støttebehov.

Budgetterne tilpasses over 3 år. Der må ikke ske afskedigelser af personale i forbindelse med indførelsen af modellen.

Modellen giver store afvigelser mellem de oprindelige og de nye budgetter. For en af specialbørnehaverne, De fire Birke, er afvigelsen særlig stor. Institutionen skal over en 3 årig periode afgive 0,9 mio. kr. før udlægning af centrale puljer. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget er i juni 2003 orienteret om modelberegningerne og årsagerne til afvigelsen vedr. De fire Birke.

Årsagen til den store afvigelse er dels en teknisk korrektion af budget til fast ejendom, og dels at De fire Birkes oprindelige budget er beregnet med en høj forventet gennemsnitlig lønudgift til det pædagogiske personale. Institutionens budget er i tidligere år reduceret med ca. 0,5 mio. kr. sidst på året i forbindelse med budgetoverførslen. Årsagen er for høje budgetter på poster, hvor der ikke har været overførselsadgang.

Institutionen har herudover overført relativt store beløb mellem budgetårene. Beløbene er fortrinsvis anvendt til etablering af legeplads. Muligheden for disse overførsler skyldes bl.a. at lønsummen jf. ovenstående har været for højt budgetteret i forhold til den tidligere personalenormering og de ansattes faktiske lønniveau. Det er dette frie økonomiske råderum, der bliver forringet i modellen.

Det er forvaltningens vurdering, at De fire Birke også med det nye budget er i stand til at fastholde det nuværende personaleantal.

To af specialbørnehaverne har en åbningstid på 40 timer om ugen. De øvrige specialbørnehaver har en åbningstid på 45 timer om ugen. Der har i lederkredsen været et stort ønske om at forlænge åbningstiden for de to specialbørnehaver med 40 timers åbningstid. Imidlertid har det ikke været muligt at gennemføre en sådan serviceforbedring inden for den eksisterende budgetramme.

Indstillingen vurderes ikke at have væsentlige miljømæssige konsekvenser.

De decentrale institutioners budgetter forøges med 1 mill. kr. ved overførsel fra centrale løn- og pensionsreguleringsmidler.

Ingen

Alle forstandere og ledere i kredsen af specialbørnehaver og døgn- og aflastningsinstitutioner er enige i den udformning, den endelige budgetmodel har fået. LFS og SL er orienteret om modellen. Det Sociale Brugerråd er orienteret om modellen. HSU orienteres om modellen