Konsekvenser af implementeringen af Flere i Arbejde

10. Konsekvenser af implementeringen af Flere i Arbejde

FAU 421/2003 J.nr. 421/2003

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager redegørelsen for konsekvenserne af implementeringen af Flere i Arbejde til efterretning.

Den 4. juni 2003 vedtog Folketinget tre love, der alle indgår i regeringens plan for "Flere i Arbejde". Lovene medfører en række væsentlige ændringer på dels kontanthjælpsområdet og dels beskæftigelsesområdet.

De vigtigste lovændringer på ydelsesområdet er indførelsen af et loft over kontanthjælpen og nedsættelse af hjælpen til unge. De vigtigste ændringer på beskæftigelsesområdet er indførelsen af et individuelt kontaktforløb for alle kontanthjælpsmodtagere samt ændringer i indhold, varighed mv. af beskæftigelsestilbud.

Implementeringen af Flere i Arbejde vil få en række konsekvenser for administrationen i de københavnske lokal- og beskæftigelsescentre.

For det første vil indførelsen af det individuelle kontaktforløb lægge beslag på flere sagsbehandlerressourcer, særligt på lokalcentrene, idet der fremover skal praktiseres en højere grad af personlig kontakt med borgerne.

For det andet medfører ændringer i reglerne om beskæftigelsestilbud til ledige behov for tilpasninger i Beskæftigelsesindsatsen. De hidtidige retningslinier og procedurer for fremskaffelse af tilbud på virksomheder skal tilpasses den ny lovgivning. Endvidere skal der bruges flere ressourcer i beskæftigelsescentrene på fremskaffelse af uddannelsestilbud til unge. Ændringerne i lovgivningen afføder dog ikke behov for ændringer i den nuværende visitationspraksis i kommunen.

For det tredje mangler der edb-værktøjer til understøttelse af administrationen af de nye ydelsesregler. Indtil de fornødne edb-værktøjer er udviklet, har forvaltningen fundet midlertidige løsninger.

Den 4. juni vedtog Folketinget ny lovgivning på det beskæftigelsespolitiske område, som led i forliget for "Flere i arbejde". Der er tale om følgende tre love:

• Lov om aktiv socialpolitik (lovgivning på ydelsesområdet)
• Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (lovgivning om rettigheder, pligter og tilbud til ledige)
• Lov om styring og ansvar for den aktive beskæftigelsesindsats

Lovene trådte i kraft allerede den 1. juli 2003 og følger efter en række lovændringer pr. 1 januar 2003. Således skal den ny lovgivning på dels ydelsesområdet og dels beskæftigelsesområdet nu praktiseres i lokal- og beskæftigelsescentrene i Københavns Kommune. Denne implementeringsopgave har en række konsekvenser for den administration, der udføres af kommunens sagsbehandlere og teammedarbejdere. I dette notat vil der blive gjort rede for de væsentligste konsekvenser.

1. Ændringer i ydelsesregler

Ifølge lov om aktiv socialpolitik skal der fremover administreres et loft over den samlede kontanthjælp og boligstøtte, når en kontanthjælpsmodtager har fået kontanthjælp i 6 sammenhængende måneder. Reelt betyder dette, at når en person har modtaget kontanthjælp i sammenhængende 6 mdr., vil den samlede hjælp, dvs. kontanthjælp, særlig støtte (§ 34) og boligsikring, blive reduceret.

Loftreglerne får først virkning fra 1. januar 2004, men optællingen af antal sammenhængende måneder på kontanthjælp skal påbegyndes fra den 1. juli 2003. Forvaltningen skønner, at der på nuværende tidspunkt er mellem 9.000 og 10.000 personer i Københavns kommune, som potentielt vil blive omfattet af loftreglerne den 1. januar.

Nedsættelse af den samlede hjælp vil give store administrative byrder, fordi reguleringen er ganske kompleks, idet der både skal reduceres i kontanthjælp, særlig støtte og boligstøtte. Kontanthjælp beregnes og udbetales både i lokalcentrene (serviceteamene, voksenteamene og børne-familieteamene), på beskæftigelsescentrene, handicapcentrene og på rådgivningscentrene. Boligsikringen beregnes derimod udelukkende i serviceteamet på lokalcentrene og tilmed i et andet elektronisk system end kontanthjælpen. De tilgængelige edb-systemer kan i dag ikke samkøres til automatisk at regulere ydelserne, og der vil derfor være administrative problemer forbundet med effektueringen af de nye loftregler.

Udover indførelsen af loftet over den samlede hjælp, indeholder loven om aktiv socialpolitik ændrede regler for beregningen af hjælp til unge. For unge, der er under 25 år og som derfor er på ungesatsen på kontanthjælp, skal hjælpen nedsættes 6 måneder efter de er påbegyndt et tilbud - eller hvis de uden rimelig eller gyldig grund afviser et tilbud. Reelt betyder dette, at unge under 25 år, senest efter 9 måneder på kontanthjælp, skal have nedsat hjælpen til SU-niveau.

Forvaltningen skønner, at der indledningsvist kan blive tale om en nedsættelse af hjælp for ca. 600-700 unge. Herefter er det forvaltningens forventning, at lokalcentrene vil have op til 10 sager pr. måned og beskæftigelsescentrene ca. 80 sager pr. måned. Således er det primært beskæftigelsescentrenes medarbejdere, der skal administrere de nye regler om nedsættelse af hjælp til unge.

Kontanthjælps-anciennitet fra andre kommuner tæller med i optællingen af, hvornår effektueringen af loftet over hjælpen samt nedsættelsen af hjælp til unge skal gælde fra. Dette kan volde administrative vanskeligheder, idet det på nuværende tidspunkt hverken er muligt for beskæftigelses- eller lokalcentrene at få oplysninger om personers kontanthjælps-anciennitet i andre kommuner.

For at være i stand til at administrere dels reglerne for loft over kontanthjælpen og dels nedsættelsen af hjælp til unge, er der behov for en udvikling af de eksisterende edb-værktøjer. Det er dog ikke muligt at få tilpasset de eksisterende edb-værktøjer i nærmeste fremtid, så det er muligt for sagsbehandlere og teammedarbejdere at få en elektronisk advisering af hvilke personer, der skal have reduceret hjælpen.

For at imødekomme de administrative problemer har forvaltningen indledningsvist udarbejdet bruttolister over personer med kontanthjælpsanciennitet på 6 mdr. eller derover. Bruttolisterne er udleveret til lokalcentrene og beskæftigelsescentrene med henblik på lokalisering af personer, der falder ind i målgrupperne for de nye ydelsesregler. Det er derefter op til centrene selv at tjekke sagerne igennem for at undersøge, hvorvidt den pågældende person skal have nedsat hjælp.

De nye ydelsesregler afføder således en række administrative problemer, som vil være særdeles svære at afhjælpe her og nu. Forvaltningen har udarbejdet midlertidige løsninger til at mindske nogle af de administrative vanskeligheder, men på længere sigt er der behov for erhvervelse af nye edb-værktøjer, for at være i stand til at administrere de nye ydelsesregler tilfredsstillende.

Med den ny lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der blevet indført et helt nyt element i kontakten til borgerne: et individuelt tilpasset kontaktforløb, der skal foregå løbende mellem sagsbehandler og borger, indtil kontanthjælpsmodtageren er ude af offentlig forsørgelse.

Det individuelle kontaktforløb består af personlige samtaler, der skal finde sted hver 3. måned. Under samtalerne skal der primært følges op på kontanthjælpsmodtagerens jobsøgning og beskæftigelsesudsigter. Såfremt kontanthjælpsmodtagerens ikke allerede er tilmeldt AF, skal der ligeledes tages stilling til, hvorvidt AF-tilmelding skal finde sted. Forvaltningen udarbejder i øvrigt en skabelon for det nærmere indhold i samtalen.

Alle nye kontanthjælpsmodtagere er omfattet af reglerne for kontaktforløb fra den 1. juli 2003. Forvaltningen skønner, at der inden den 1. oktober skal gennemføres minimum 450 samtaler og inden 1. januar skal gennemføres minimum ca. 750 samtaler, alle med nye kontanthjælpsmodtagere.

For den resterende bestand af kontanthjælpsmodtagere skal kontaktforløbet være fastlagt pr. 1. januar, dvs. at alle skal have været til den første samtale i kontaktforløbet senest 1. april 2004. I Københavns kommune vil det betyde, at der fra den 1. januar skal gennemføres samtaler med ca. 4500 personer pr. kvartal. Dertil kommer gennemførelse af kontaktforløb for de, der er tilbud.

Indførelsen af det individuelle kontaktforløb indebærer således et betydeligt behov for ekstra medarbejderressourcer, idet sagsbehandlerne i langt højere grad end tidligere skal afsætte tid i arbejdsdagen til længerevarende personlige samtaler med borgerne.

I loven er dog fastsat mulighed for at gøre visse undtagelser i fbm. gennemførelsen af kontaktforløbet. Borgerrepræsentationen er bemyndiget til at afgrænse særlige målgrupper af kontanthjælpsmodtagere, for hvem den personlige samtale kan erstattes af en anden kontaktform. Ved BR's fastsættelse af disse målgrupper skal der dog være tale om personer med: vidtgående problemer (typisk i institutionsbehandling), andre med helt særlige forhold og personer over 60 år, der ikke kan få pension pga. optjeningsregler.

Der er endvidere i loven givet mulighed for, at andre aktører såsom revalideringsinstitutioner kan varetage kontaktforløbet. Dette er dog ikke gældende for den første samtale samt for den økonomiske opfølgning, hvor kommunen fortsat er den ansvarlige myndighed.

Endelig kan den individuelle kontakt foregå digitalt, telefonisk eller pr. brev for kontanthjælpsmodtagere og revalidender i beskæftigelsestilbud. I KKB foregår sagsbehandlingen for personer i tilbud, samme sted som selve indsatsen. Det åbner mulighed for, at det individuelle kontaktforløb fx kan dækkes af dagligt fremmøde i tilbud, således at der ikke skal gennemføres individuelle samtaler hver 3. måned for personer i tilbud.

Indførelsen af det individuelle kontaktforløb medfører endvidere behov for udvikling af de eksisterende edb-værktøjer. Der skal fremover være mulighed for registrering af gennemførte kontaktforløb, ligesom der skal være edb-understøttelse af, hvornår personer skal indkaldes til individuel samtale. Forvaltningen arbejder på at undersøge mulighederne for erhvervelse af de tilstrækkelige edb-værktøjer.

I den nye lov om en aktiv beskæftigelsesindsats består tilbuddene til de ledige af tre grundlæggende redskaber, der kan benyttes til alle de målgrupper, som kommunen har ansvaret for: dvs. ledige der kun har ledighed som problem, ledige der har problemer udover ledighed, revalidender, sygedagpengemodtagere samt personer med nedsat arbejdsevne.

De tre redskaber er:

• Opkvalificering og Vejlednings-tilbud
• Virksomhedspraktik
• Ansættelse med løntilskud

Reelt er der tale om, at flere af de tilbud, som kommunen hidtil har kunnet give ledige, nu har fået fælles betegnelser. Således hører der under "opkvalificering og vejledning" hidtil kendte tilbud som: korte vejlednings- og afklaringsforløb, særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, voksen- og efteruddannelse samt ordinær uddannelse.

Andre tilbud er blevet revideret i den nye lovgivning. Den hidtidige individuelle jobtræning er helt afskaffet i den nye lovgivning. Individuel jobtræning indebar tilbud om ansættelse hos offentlig eller privat arbejdsgiver, med offentlig forsørgelse i stedet for løn.

Individuel jobtræning er nu erstattet af virksomhedspraktik. I den forbindelse er der, i modsætning til tidligere, vedtaget varighedsbegrænsninger i fht. praktikophold på virksomheder. Begrænsningerne i varighed af praktikforløb varierer, alt efter om der er tale om ledige med ledighed som eneste problem eller ledige med problemer udover ledighed.

Derudover er kravet om, at der under praktik skal være tale om arbejde der ellers ikke ville blive udført, nu bortfaldet. Samtidig må virksomhedspraktik ikke være konkurrenceforvridende.

Både varighedsbegrænsningerne, reglerne om at der under praktik kan udføres arbejde, der ellers ville udføres som almindeligt lønnet arbejde, samt reglerne om at praktikaftaler ikke må være konkurrenceforvridende, stiller større krav til de medarbejdere, der skal forhandle praktikordninger med virksomhederne. I KKB arbejdes der på at udvikle nye retningslinier for beskæftigelsescentrenes indgåelse af aftaler om virksomhedspraktik.

At individuel jobtræning er blevet afskaffet kan endvidere medføre en række problemer, særligt da reglerne for ansættelse med løntilskud ikke er ændret. Ved ansættelse med løntilskud er der markant forskel på, hvor meget tilskud en offentlig arbejdsgiver får for hhv. en dagpengemodtager og en kontanthjælpsmodtager. Tilskuddet for ansættelse af en dagpengemodtager er det dobbelte af tilskuddet for en kontanthjælpsmodtager. Det kan således blive vanskeligt at få skaffet det tilstrækkelige antal løntilskudspladser for kontanthjælpsmodtagere i den offentlige sektor.

Den ny lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indebærer endvidere, at der nu skal gives tilbud om uddannelse til de under 30-årige, der ikke har gennemført en a-kasseberettigende uddannelse. Fra 1. juli skal alle kontanthjælpsmodtagere under 30 år uden a-kasse-berettigende uddannelse, efter 13 uger på kontanthjælp, have tilbud på i alt 18 mdr's varighed, hvoraf uddannelse skal indgå som en del af tilbuddet.

KKB har lavet en foreløbig screening af de unge i beskæftigelsesindsatsen og kan konstatere, at der fremover pr. måned er:

• ca. 150 personer under 25 år, som skal have et uddannelsestilbud
• ca. 50 personer ml. 25 og 30 år, som skal have tilbud om uddannelse, men som dog kan vælge et andet tilbud.

I loven mangler dog en klar definition af, hvilke typer af uddannelse, der er omfattet af kategorien "uddannelse". Derudover mangler der ligeledes i lovgivningen en afklaring af, hvor stor en del af det 18 mdr's tilbud, der skal bestå af uddannelse. Familie og Arbejdsmarkedsforvaltningen har kontaktet Arbejdsmarkedsstyrelsen, for at få en afklaring heraf.

Den ny lovgivning på beskæftigelsesområdet medfører behov for en mere differentieret indsats overfor gruppen af ledige, idet lovgivningen i langt højere grad end tidligere præciserer krav og tilbudsmuligheder til målgrupper som: unge uden uddannelse, ledige med ledighed som eneste problem og ledige med problemer udover ledighed. I KKB arbejdes der med en systematisering af tilbudene til de forskellige målgrupper.

Den nye lovgivning giver ikke anledning til ændringer i de nuværende praksisser og procedurer for kontanthjælpsmodtagere, der visiteres til beskæftigelsesindsatsen. Det betyder dermed, at det fortsat er således, at både ledige med ledighed som eneste problem samt ledige med problemer udover ledighed som vurderes at have gavn af en beskæftigelsesindsats, skal visiteres til KKB. Ansvaret for tilmelding til AF, CV-registrering og kvalitetssikring ligger således hos KKB som hidtil.

Ansvaret for indsatsen for revalidender ligger som hidtil i lokalcentret. Og endelig skal personer, der er godkendt til fleksjob fortsat visiteres til Center for Job på Særlige Vilkår (JSV).

Indstillingen vurderes ikke at have væsentlige miljømæssige konsekvenser.

Via DUT-forhandlingerne har staten kompenseret Københavns Kommune for den ekstra administrative byrde og de nye forpligtelser, som kommunen påføres med Flere i Arbejde. Blandt andet har kommunen fået tilført 2 millioner kr. ekstra til gennemførelsen af individuelle kontaktforløb i 2003 og vil fremover modtage 4,2 mio. kr. årligt fra staten til denne opgave.

I alt er der på det styrbare område givet kompensation på 6,5 mio. kr. i 2003 og herefter 14,6 mio. kr. årligt. Udover det individuelle kontaktforløb skal disse midler dække ændringer i ungeindsatsen, ændringer i kravene til omfang af den kommunale aktivering, ny løntilskudsordning for kontanthjælpsmodtagere i offentlig jobtræning mv.

Der har dog eksisteret divergerende opfattelser mellem staten og Københavns Kommune i forhold til omfanget af de administrative byrder, som den nye lovgivning vil medføre. Det kan derfor ikke afvises, at der i løbet af implementeringen vil vise sig behov for ekstra tilførsel af ressourcer til implementeringen af Flere i Arbejde i Københavns Kommune.

-

Der er ikke foretaget høring. Dog har relevante medarbejdere på lokalcentre og beskæftigelsescentre i høj grad bidraget til belysningen af konsekvenserne af implementeringen af Flere i Arbejde.

-

Grethe Munk