Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budgetforslag 2006 (Bilag)
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budgetforslag 2006 (Bilag)
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 20. april 2005
2. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budgetforslag 2006 (Bilag)
FAU 165/2005 J.nr. 165/2005
INDSTILLING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,
at, Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget drøfter konkrete sparemuligheder med udgangspunkt i sparebloknotater uddelt på budgetseminaret den 11. februar. Overheads over konkrete spareforslag vedlagt som bilag 2.
at, de uomgængelige merudgifter på 7,5 mill. kr. finansieres ved de konkrete besparelser beskrevet i vedlagte notat's afsnit 2 A tabel 2.
at, finansieringen af budgetaftalen 2005 om bortfald af refusionsindtægter på beskæftigelsesindsatsen på i alt 32,2 mill. kr. og faldende kontanthjælpsmodtagere finansieres via de skitserede aktivitetstilpasninger skitseret i vedlagte notat's afsnit 2 B.
at, den del af omstillingsbidraget på 69,2 mill. kr. (1,2 pct.) der ikke finansieres via konkrete besparelser finansieres via en generel besparelse fordelt på samtlige områder jf. beskrivelse i vedlagte notat's afsnit 2 C.
at, bortfald af integrationsindtægter på 73 mill. kr. finansieres via de skitserede reduktioner i integrationsindsatsen i vedlagte notat's afsnit 2 D
eller alternativt
at, finansiering sker ved en generel besparelse på ca. 1,3 pct. af
lønsummen på samtlige områder.
at, Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets prioriteringer indarbejdes i det budgetforslag som indgår i Økonomiudvalgets videre behandling af kommunens samlede budgetforslag for 2006.
at, Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget drøfter hvilke budgetønsker, der skal med på udvalgets ønskeliste med udgangspunkt i bilag 3.
RESUME
De økonomiske rammer, retningslinier og tidsfrister for aflevering af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budgetforslag 2006 er fastlagt i indkaldelsescirkulæret besluttet i Økonomiudvalget d. 25/1 2005 (ØU 32/2005)
Af indkaldelsescirkulæret fremgår det, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget er forpligtet til at udarbejde budgetbidrag 2006 indenfor de angivne nettodrifts- anlægsrammer og aflevere bidraget til Økonomiforvaltningen senest d. 2/5 2005
Dette indebærer, at der skal udmøntes et omstillingsbidrag på 69,2 mill. kr. og effekten af faldende integrationsindtægter svarende til 73 mill. kr. skal indarbejdes i budgetforslaget.
Yderligere skal der i budgetforslag 2006 indarbejdes finansiering af de manglende refusionsindtægter grundet refusionsloftet på beskæftigelsesområdet. I 2006 mangler i alt 32,2 mill. kr. (i 2006 priser) til beskæftigelsesindsatsen som følge af et fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere og dermed refusionsindtægter i forhold til budgetteret i 2005.
Endelig foreslår Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, at der inden for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets ramme foretages tekniske omprioriteringer for i alt 7,5 mill. kr. til finansiering af uomgængelige merudgifter.
På Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 27. april vil Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen forelægge konkrete budgetbemærkninger til godkendelse. Bemærkningerne udarbejdes på baggrund af Udvalgets prioriterin ger på mødet den 20. april.
SAGSBESKRIVELSE
Der henvises til vedlagte notat
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
ØKONOMI
Der henvises til vedlagte notat
ANDRE
KONSEKVENSER
-
HØRING
-
BILAG
Bilag 1: Overbliksnotat.
Bilag 2: Overheads fra budgetseminaret 11. februar over konkrete sparemuligheder.
Bilag 3: Ønsker fremlagt på budgetseminaret den 11. februar
Bilag 4: Notat af 11. april 2005 Oversigt over igangværende projekter i 2005
Bilag 5: Notat af 30. marts 2005 Sygedagpengeanalyse.
Grethe Munk
/
Sven Bjerre