Fremtidig vedligeholdelse af de bemandede legepladsers udearealer (Bilag)
Fremtidig vedligeholdelse af de bemandede legepladsers udearealer (Bilag)
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 20. marts 2002
Sager til beslutning
19. Fremtidig vedligeholdelse af de bemandede legepladsers udearealer (Bilag)
FAU 110/2002 J.nr. 110/2002
INDSTILLING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkeds- udvalget godkender,
at Familie - og Arbejdsmarkedsforvaltningen indgår en aftale med Kommune Teknik om vedligeholdelse af de bemandede legepladsers udearealer, under forudsætning af, at de medarbejdere, der er beskæftiget med opgaven, forbliver hos Kommune Teknik.
RESUME
Ved Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens overtagelse af administrationen af de 22 bemandede legepladser den 1. januar 1999 fra Bygge- og Teknikforvaltningen blev der mellem Kommune Teknik og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indgået en midlertidig aftale om vedligeholdelse af udearealerne. Ifølge aftalen vedligeholder Kommune Teknik udearealerne som hidtil, mod at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen betaler et årligt beløb for denne ydelse.
Det årlige beløb udgjorde 2.7 mio. kr. i 2001.
Det blev samtidig aftalt, at den midlertidige aftale skulle afløses af en kontrakt med præcise kvalitetsmål for vedligeholdelsen. En sådan aftale kan enten indgås mellem Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Kommune Teknik eller Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen kan udbyde opgaven i licitation, således at også andre får mulighed for at byde.
Af aftalen fremgår, at reglerne om virksomhedsoverdragelse skal finde anvendelse hvis der foretages eksternt udbud.
Den 12. januar 2000 tiltrådte Familie - og Arbejdsmarkedsudvalget en indstilling om, at beslutning om en udlicitering af arealplejen blev udskudt ind til de medarbejdere, der var blevet ledige på Sundholm på grund af omstillingen var blevet genplaceret. En udliciteringsløsning ville kunne medføre at nogle eller alle de tjenestemænd, der er beskæftiget med legepladserne også skulle genplaceres, og en sådan forøgelse af det samlede antal medarbejdere, der skulle genplaceres, var ikke hensigtsmæssig.
Der er mellem Kommune Teknik og Familie- og Arbejdsmarksforvaltningen enighed om en kontrakt der sikrer vedligeholdelsen af de bemandede legepladsers udearealer; endvidere er der enighed om, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens eventuelle pligt til at overtage medarbejdere fra Kommune Teknik på et senere tidspunkt bortfalder med indgåelsen af kontrakten.
SAGSBESKRIVELSE
Af den midlertidige aftale der er indgået mellem Kommune Teknik og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen om arealplejen på Københavns Kommunes bemandede legepladser fremgår, at aftalen er gældende indtil, der kan indgås en endelig kontrakt, og at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget fastsætter ophørstidspunkt for aftalen. Det fremgår ligeledes af aftalen, at udbud af opgaven er en mulighed.
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har vurderet de personalemæssige og økonomiske konsekvenser ved henholdsvis udbud og indgåelse af en aftale mellem Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Kommune Teknik.
Hvis Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen udbyder opgaven, kommer forvaltningen i henhold til reglerne om virksomhedsoverdragelse til at overtage ansvaret for de medarbejdere hos Kommune Teknik, der udfører opgaven. Ifølge Kommune Teknik er der tale om 4 tjenestemænd og 2 budgetmæssigt lønnede, hvor de 4 tjenestemænd skal tilbydes, men ikke kan tilpligtes, at blive udlånt til en ekstern leverandør, der måtte få opgaven. Ønsker tjenestenændene ikke at blive udlånt, skal de genplaceres i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.
Der er tale om ufaglærte medarbejdere (specialarbejdere), og det er i praksis kun muligt at genplacere dem i gårdmandsstillinger på institutioner.
Institutionerne kan som et led i selvforvaltningen disponere deres lønbudget til ansættelse af de medarbejderkategorier de måtte ønske. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen forventer at resultatet heraf vil blive, at der på sigt vil blive anvendt langt færre lønmidler til gårdmandstimer. Det vil indebære, at muligheden for at genplacere de 4 tjenestemænd i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen bliver forringet. Der må derfor regnes med en risiko for, at det i værste fald kan blive nødvendigt at sætte alle 4 tjenestemænd på rådighedsløn i 3 år og herefter pensionere dem. I så fald vil kommunen i en 3 års periode blive påført en udgift på i alt ca. 3 mio. kr. til rådighedsløn og herefter en varig udgift til pension.
Udbydes opgaven, og vælger alle 4 tjenestemænd at tage imod udlånstilbuddet påføres Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og kommunen ikke umiddelbart løn eller pensionsudgifter. Til gengæld må det antages, at denne mulighed medfører risiko for et dårligt licitationsresultat, fordi nogle entreprenører sandsynligvis vil afholde sig fra at byde på en opgave som de er "tvunget" til at udføre ved brug af arbejdskraft, der er tildelt dem af kommunen, og som de ikke kender. Det må ligeledes antages, at de entreprenører, der byder på opgaven, vil være forsigtige med buddene af samme årsager.
Omkostningerne ved at gennemføre et udbud anslås at ville udgøre 600.000 kr. i rådgiverudgifter. Det anbefales på denne baggrund, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indgår en kontrakt med Kommune Teknik, med følgende hovedvilkår:
- Kontrakten træder, under forudsætning af den godkendes i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, i kraft d. 1. januar 2002 og er for begge parter uopsigelig frem til 31.12.2004, hvor kontrakten ophører automatisk.
- Hvis der gentagne gange konstateres mangelfuld pleje- og vedligeholdelse kan Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, i uopsigelighedsperioden, hæve kontrakten vedrørende den eller de legepladser hvor problemer konstateres.
- Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har ret til med 3 måneders varsel at forlænge kontrakten på uændrede vilkår 1 år ad gangen i indtil 2 år.
- Med indgåelsen af kontrakten er der mellem parterne enighed om, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens pligt til en eventuel overtagelse af
MILJØVURDERING
Det vurderes ikke at have nogen miljømæssig betydning hvem der løser den givne opgave.
ØKONOMI
En aftale med Kommune Teknik, vil kunne finansieres inden for rammen af det budget, der er for området.
Opgaven vil i 2002 kunne løses af Kommune Teknik for 3.1 mio. kr.; stigningen i forhold til 2001, hvor udgiften var 2.7 mio. kr. skyldes dels almindelig pristalsregulering, dels ændringer i størrelsen af de arealer der skal vedligeholdes samt, at yderligere to legepladser er omfattet af aftalen i 2002.
Hvis Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vælger udliciteringsløsningen, og alle eller nogle af de 4 tjenestemænd vælger ikke at tager imod tilbuddet om udlån, påtager forvaltningen sig, ud over at skulle betale den private entreprenør, en risiko for at blive påført en udgift på maksimalt ca. 3,6 mio. kr. til rådighedsløn til indtil 4 tjenestemænd og for at påføre kommunen en forøget pensionsudgift på grund af tidlig pensionering af indtil 4 tjenestemænd, hvilket der ikke er budget til.
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen
HØRING
Ingen
BILAG
- Midlertidig aftale om arealpleje på Københavns Kommunes bemandede legepladser
- Kontrakt mellem Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Kommune Teknik om gartnerisk vedlige- og renholdelse af arealerne på Københavns Kommunes bemandede legepladser 2002
Grethe Munk
/
Torben Brøgger