Tillægsdagsorden vedrørende en politisk følgegruppe for Lillekilde (Bilag)
Tillægsdagsorden vedrørende en politisk følgegruppe for Lillekilde (Bilag)
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 20. marts 2002
Sager til beslutning
16.1. Tillægsdagsorden vedrørende en politisk følgegruppe for Lillekilde (Bilag)
FAU 136/2002 J.nr. 136/2002
INDSTILLING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen om tilkendegivelse fra Michael Rosenmark (V), Karin Nørgaard (V), Majbritt Mamsen (C), Thor Buch Grønlykke (A), Taner Yilmaz (A), Finn Rudaizky (A) og Manu Sareen (B) vedrørende frafald af beslutning om en politisk følgegruppe for Lillekilde til efterretning
at Familie og Arbejdsmarkedsudvalget godkender at udvalgets beslutning vedrørende en politisk følgegruppe for Lillekilde bortfalder og sagen således ikke videresendes til behandling i Borgerrepræsentationen, som ellers ønsket af Bente Møller (Ø)
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at udvalgets beslutning omkring ovenstående indarbejdes i det i punkt 16 vedlagte brev til advokat Vivian Jørgensen (svar på advokatens henvendelse vedrørende Lillekilde), under forudsætning af at udvalget godkender at brevet udsendes
RESUME
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget behandlede på sit møde den 6. marts 2002 en indstilling vedrørende "Vurdering af pasningsordningen Lillekilde". Udvalget tiltrådte under behandlingen af sagen med et flertal af stemmer bl.a. følgende del af et ændringsforslag fra Majbritt Mamsen (C):
"Udvalget har samtidig besluttet, at for at sikre en rolig og korrekt løsning af evt. mindre spørgsmål, at nedsætte en midlertidig politisk følgegruppe, foreløbig for et år. Følgegruppen skal bestå af 3 medlemmer fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. Efter et år tager Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget stilling til om følgegruppen skal fortsætte."
Bente Møller (Ø) gjorde i forbindelse med denne afstemning brug af standsningsretten. Udfaldet blev derfor, at denne del af ændringsforslaget skulle forelægges Borgerrepræsentationen.
Efterfølgende har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fra Michael Rosenmark (V), Karin Nørgaard (V), Majbritt Mamsen (C), Thor Buch Grønlykke (A), Taner Yilmaz (A), Finn Rudaizky (A) og Manu Sareen (B) modtaget en tilkendegivelse om, at de ønsker at frafalde beslutningen om en politisk følgegruppe for Lillekilde.
SAGSBESKRIVELSE
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget behandlede på sit møde den 6. marts 2002 en indstilling vedrørende "Vurdering af pasningsordningen Lillekilde". Forvaltningen indstillede, at udvalget tog stilling til, om pasningsordningen Lillekilde skal godkendes i henhold til serviceloven.
Majbritt Mamsen (C) stillede i forbindelse med behandlingen af sagen følgende ændringsforslag:
"Udvalget har behandlet sagen om lillekilde i Valby. I den anledning tilkendegives, at vi ikke finder grundlag for at lukke Lillekilde og derfor mener, at den bør fortsætte som en puljeinstitution efter servicelovens § 11.
Udvalget har samtidig besluttet, at for at sikre en rolig og korrekt løsning af evt. mindre spørgsmål, at nedsætte en midlertidig politisk følgegruppe, foreløbig for et år. Følgegruppen skal bestå af 3 medlemmer fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. Efter et år tager Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget stilling til om følgegruppen skal fortsætte."
Der blev foretaget delt afstemning om ændringsforslaget.
Første del af ændringsforslaget:
"Udvalget har behandlet sagen om lillekilde i Valby. I den anledning tilkendegives, at vi ikke finder grundlag for at lukke Lillekilde og derfor mener, at den bør fortsætte som en puljeinstitution efter servicelovens § 11."
blev ved afstemning tiltrådt af et flertal i udvalget.
Anden del af ændringsforslaget blev ligeledes tiltrådt af et flertal i udvalget:
"Udvalget har samtidig besluttet, at for at sikre en rolig og korrekt løsning af evt. mindre spørgsmål, at nedsætte en midlertidig politisk følgegruppe, foreløbig for et år. Følgegruppen skal bestå af 3 medlemmer fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. Efter et år tager Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget stilling til om følgegruppen skal fortsætte."
For anden del af ændringsforslaget stemte Finn Rudaizky (A), Taner Yilmaz (A), Karin Nørgaard (V), Michael Rosenmark (V), Manu Sareen (B) og Majbritt Mamsen (C). Imod stemte Bo Asmus Kjeldgaard (F), Frank Hedegaard (F), Bente Møller (Ø) og Carl Christian Ebbesen (O). Thor Grønlykke (A) var fraværende ved afstemningen.
Bente Møller (Ø) gjorde i forbindelse med afstemningen vedrørende anden del af ændringsforslaget (nedsættelse af midlertidig politisk følgegruppe) brug af standsningsretten. Udfaldet blev derfor, at anden del af ændringsforslaget skulle forelægges Borgerrepræsentationen.
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har efterfølgende den 15. marts 2002 modtaget et brev fra udvalgsmedlemmerne Michael Rosenmark (V), Karin Nørgaard (V), Majbritt Mamsen (C), Thor Buch Grønlykke (A), Taner Yilmaz (A), Finn Rudaizky (A) og Manu Sareen (B), hvori de tilkendegiver, at de ønsker at frafalde beslutningen om en politisk følgegruppe for Lillekilde:
"Vedrørende Institutionen Lillekilde i Valby
Vi skal hermed tilkendegive, at vi ønsker at frafalde beslutningen om en politisk følgegruppe for Lillekilde.
For god ordens skyld skal vi anmode om, at denne tilkendegivelse i sin fulde ordlyd, kommer til at fremgå af næste mødes referat.
Michael Rosenmark Karin Nørgaard Majbritt Mamsen
Thor Buch Grønlykke Taner Yilmaz Finn Rudaizky
Manu Sareen"
MILJØVURDERING
Der vurderes ikke at være væsentlige miljømæssige konsekvenser forbundet med forslaget.
ØKONOMI
Ingen.
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen.
HØRING
Ingen.
BILAG
- Brev af 14. marts 2002 fra Michael Rosenmark (V), Karin Nørgaard (V), Majbritt Mamsen (C), Thor Buch Grønlykke (A), Taner Yilmaz (A), Finn Rudaizky (A) og Manu Sareen (B) til Direktør Grethe Munk
Grethe Munk
/
Carsten Stæhr Nielsen