Høringssag vedr. lovforslag om ændret regler for tildeling af kontanthjælp, introduktionsydelse, starthjælp mm.
Høringssag vedr. lovforslag om ændret regler for tildeling af kontanthjælp, introduktionsydelse, starthjælp mm.
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 20. marts 2002
Sager til beslutning
14. Høringssag vedr. lovforslag om ændret regler for tildeling af kontanthjælp, introduktionsydelse, starthjælp mm.
FAU 127/2002 J.nr. 127/2002
INDSTILLING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget drøfter udkast til høringssvar,
at udkast til høringssvar derefter fremsendes til Økonomiforvaltningen med henblik på behandling i Økonomiudvalget inden fremsendelse til Beskæftigelsesministeriet.
Udkast til høringssvar samt lovforslaget er fremsendt til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets medlemmer ved brev af 13. marts 2002
RESUME
Borgmester Bo Asmus Kjeldgaard har anmodet om at sagen sættes på dagsordenen til udvalgets behandling.
Beskæftigelsesministeren har den 1. marts 2002 fremsat forslag til lovforslag om ændring af Lov om aktiv socialpolitik og Lov om intergration i Folketinget, og ministeriet har samtidig fremsendt forslaget til høring.
Lovforslaget indfører bl.a. krav om 7 års opholdstid for ret til almindelig kontanthjælp, og en lavere sats samt nye beregningsregler for ansøgere, som ikke opfylder dette krav (starthjælp).
Det af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen udarbejdede høringssvar indeholder en konstruktiv gennemgang af uhensigtsmæssige dele af forslaget, herunder de administrative konsekvenser.
SAGSBESKRIVELSE
Lovforslaget er en del af regeringens "udlændingepakke", som også består af andre ændringer i Integrationsloven, Udlændingeloven og Ægteskabsloven m.v.
Lovforslaget indfører et nyt krav om ophold i Danmark i 7 af de seneste 8 år for at kunne modtage kontanthjælp med almindelige satser (når betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt). Ansøger skal dokumentere opholdet (bopæl). Forslaget omfatter i princippet alle, danskere og udlændinge, men studierejser, ferie m.v. i udlandet på op til 2 måneder årligt medregnes ikke.
Opfylder man ikke opholdskravet, kan man kun få en lavere starthjælp, svarende til SU-niveau. Det skal også gælde revalidender, som ellers ville modtage revalideringsydelse. Personer, der er omfattet af Integrationsloven, vil dermed altid få introduktionsydelsen med den lavere sats.
Til gengæld kan man beholde 28 kr. pr. arbejdstime uden fradrag i hjælpen (mod 11,50 kr, ved fuld kontanthjælp).
Samtidig sker der bortfald af statens refusion på 50% og nedsættelse af refusionen fra 100% til 75% vedr. hjælp til enkeltydelser efter henholdsvis Aktivloven og Integrationsloven for personer på starthjælp.
Endelig nedsættes kommunens indberetningsfrist fra 1 til ½ år til Den Sociale Sikringsstyrelse, der træffer afgørelse om evt. hjemsendelse af personer med vedvarende hjælpsbehov efter Aktivloven. Hjemsendelsesvurderingen strammes samtidig, således at opholdstidskriteriet forøges fra 3 til 7 år.
Loven træder i kraft 1. juli 2002, men får virkning for personer, der har fået ophold i Danmark efter denne dato.
MILJØVURDERING
Der er ingen miljømæssige konsekvenser ved lovforslaget
ØKONOMI
Kommunen tager forbehold for de administrative og økonomiske konsekvenser af lovforslaget, som skal forhandles.
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen
HØRING
Ingen
BILAG
- (udkast til høringssvar med lovforslag er fremsendt særskilt)
Grethe Munk
/
Torben Brøgger