Høringssag vedr. frit valg af ældre/plejebolig

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 20. marts 2002

13. Høringssag vedr. frit valg af ældre/plejebolig

FAU 126/2002 J.nr. 126/2002

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager nærværende orientering til efterretning

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender det af forvaltningen udarbejdede udkast til høringssvar

Økonomi- og Erhvervsministeriet har fremsendt lovforslag om frit valg af ældreboliger m.v. og bedre vilkår for selvejende ældreboliginstitutione til høring.

Lovforslaget indgår i regeringens "fritvalgspakke" på ældreområdet, og skal ses i sammenhæng med de lovforslag der er udsendt fra Socialministeriet bl.a. vedr. frivalg af hjemmehjælp. Forslaget rummer nogle ændringsforslag, hvis formål er at sidestille ældre og handicappede boligsøgende med andre boligsøgende, sådan at ældre og handicappede fremover får mulighed for frit at vælge, hvor de vil bo.

Lovforslaget indeholder herudover udspil, der har til formål at der fremover undgås ufrivillige adskillelser af ægtepar m.fl. i forbindelse med, at den ene part flytter til ældre-/plejebolig/plejehjem/beskyttet boliger.

Økonomi- og Erhvervsministeriet har fremsendt følgende lovforslag til høring hos de kommunale parter samt øvrige interessenter:

Lovforslaget indgår i regeringens "fritvalgspakke" på ældreområdet, og skal ses i sammenhæng med de lovforslag der er udsendt fra Socialministeriet bl.a. vedr. frivalg af hjemmehjælp.

Fremsatte lovforslag indeholder en række tiltag, der har til hensigt at sidestille ældre og handicappede boligsøgende med andre boligsøgende, idet ældre og handicappede får mulighed for frit at vælge, hvor de vil bo. Samtidigt indeholder lovforslaget tiltag, der har til formål at der fremover undgås ufrivillige adskillelser af ægtepar m.fl. i forbindelse med, at den ene part flytter til ældre-/plejebolig/plejehjem/beskyttet boliger.

Fremsatte lovforslag indeholder følgende hovedelementer:

• Frit valg af bolig, herunder retten til at få sin ægtefælle med.
• Bedre vilkår for selvejende ældreboliginstiutioner og selvejende plejecentre.
• 4. maj Kollegierne

Sidstnævnte vedr. ikke de kommunale parter og er derfor ikke beskrevet nærmere herunder.

Efter de gældende regler har ældre og handicappede, der ønsker at flytte til en anden kommune, ret til at få anvist bolig efter samme retningslinier, som gælder for en kommunes egne regler såfremt, pågældende kan henvise til, at familiemæssige eller religiøse forhold ligger til grund for ønsket.

Med det fremsendte lovforslag vil ældre og handicappede fremover frit kunne vælge den bolig mv., der bedst opfylder den pågældendes ønsker og krav – også på tværs af kommunegrænser. Samtidigt lægges der i lovforslaget op til, at det frie valg også omfatter ret til at få ægtefællen med, herunder også en ret for den efterlevende ægtefælle til at blive boende.

Sigtet med denne del af lovforslaget er, at der undgås ufrivillige adskillelser af ægtepar m.fl. i forbindelse med flytning til plejebolig/plejehjem. Derfor skal den visiterede part kunne tilbydes en bolig, der er egnet til to personer. Samtidigt indebærer forslaget, at den efterlevende ægtefælle har ret til at blive boende. Såfremt den efterlevende måtte ønske at fraflytte boligen, skal kommunen være behjælpelig med at finde anden bolig.

I lovforslaget pålægges kommunerne at udarbejde informationsmateriale om kommunens forskellige tilbud samt borgernes muligheder for at vælge bolig.

Retten til frit valg af bolig omfatter ældreboliger, plejehjem, beskyttede boliger og botilbud til handicappede, jfr. bilag 1.

Der skal ske en konkret visitering af den enkelte person ved tildeling af ældrebolig, plejebolig, plejehjemspladser og beskyttede boliger. I lovforslaget lægge der op til, at der skal ske en visitering af den enkelte bruger i fraflytter og tilflytter kommunen (dobbeltvisitation).

Retten til frit valg af bolig betyder som sat, at man har ret til at flytte på tværs af kommunegrænser, hvilket vil have konsekvenser for efterspørgslen efter tilbud i kommunerne. Derfor skal der i forlængelse af lovforslaget etableres et ventelistesystem, hvor "tilflyttere" kan blive skrevet op, såfremt en kommune har vanskeligt ved at tilgodese egne borger behov. Der er dog tale om en "undtagelsesbestemmelse", idet flytninger, der begrundes med familiemæssige eller religiøse forhold vil have højere prioritering i forhold til ventelister.

Denne del af lovforslaget vedr. følgende hovedelementer:

• Indførelse af differentierede finansieringsregler for de af lovforslaget omfattende selvejende almene ældreboliginstitutioner (valgfrihed mellem to alternativer som den selvejende institution kan drøfte med kommunalbestyrelsen under hensyn til institutionens økonomi og behov).
• Indførelse af anvisningsret for den selvejende institution til boliger tilvejebragt ved ombygning, hvor der ikke sker en tilvækst i antallet af boliger, medmindre andet aftales mellem den selvejende institution og kommunalbestyrelsen.

I øvrigt gælder der, at såfremt de berørte boliger opføres med offentlig støtte, foreslås det, at kommunalbestyrelsen tillægges tilsynsbeføjelse i forhold til boligernes opførelse og drift (i lighed med hvad der i øvrigt gælder for det støttede boligbyggeri). Det foreslås desuden, at balancelejeprincippet, hvorefter husleje og eventuelle øvrige indtægter dækker udgifter til drift, vedligeholdelse og henlæggelser m.v., anvendes.

Og endelig foreslås det, at gældende regler om, hvilke aktiviteter selvejende almene institutioner kan udøve udover deres hovedformål, bibeholdes. Sidste nævnte betyder, at de berørte selvejende ældreboliginstitutioner ikke kan udøve pleje og omsorg.

Ingen.

Idet er nu i langt højere grad åbnes op for muligheden at flytte på tværs af kommunegrænser, står kommunerne overfor et væsentligt styringsproblem.

Derfor lægges der i lovforslaget op til, at afregningen mellem kommuner vedr. følgeudgifter til pleje- og omsorg baseres på tilflytningskommunens udgifter til hjælp efter serviceloven. Dog må udgiften ikke overstige et gennemsnitligt udgiftsniveau baseret på beregninger fra et "repræsentativt udsnit af kommuner". Der skal også foretages afregning af udgifterne til boligstøtte, som forsat vil følge gældende regler, dvs. at der ydes refusion af tilflytningskommunens faktiske udgifter.

Administrativt vil arbejdet omkring ventelister og afregning betyde merarbejde for kommuner, som oplever en stigning i antallet af fraflyttere. Dernæst vil kommunerne have administrative udgifter til udarbejdelse af ventelistesytem samt udarbejdelse af informationsmateriale til borgerne.

Hertil kommer de direkte økonomiske konsekvenser af lovforslaget, idet kommunerne fremover skal påregne stigende udgifter til andre kommuner på pleje og omsorgsområdet.

Dernæst vil der være økonomiske konsekvenser af, at ægtefæller m.fl. fremover nu har krav på at flytte med den pågældende bruger. Det betyder, at kommunerne i stigende grad skal kunne tilbyde boliger egnet til to personer. Der vil derfor skulle foretages ombygninger på en lang række boliger, hvis de skal leve op til kravet om "egnet til to personer". De økonomiske konsekvenser heraf vil dog tilfalde kommunen suggestivt, som kommunen modtager anmodningen.

I forlængelse af at kommunerne vil opleve, at flere og flere ægtefæller m.fl. ønsker at flytte med den pågældende bruger, vil kommunerne opleve en stigning i antallet af ægtefæller m.fl. i ældreboliger mv., som ikke har behov for at bo i en sådan bolig. Hermed sker der også en forøgelse af i antallet af personer, der som efterlevende ægtefælle har ret til at blive boende. De kommuner, som oplever en stigning i antallet af tilflyttere med ægtefælle, vil følgelig have stigende udgifter til opførelse af ældreboliger på baggrund af den generelle stigende efterspørgsel.

Vedr. den del af lovforslaget som omhandler " Bedre vilkår for selvejende ældreboliginstiutioner og selvejende plejecentre", vil 7 pct. af anskaffelsessummen helt eller delvist skulle dækkes af et indskud fra den selvejende institution, og at den eventuelt resterende del af de 7 pct. dækkes af kommunal grundkapital. Samtidigt har staten mulighed for at yde garanti for den yderste del af realkreditlånet i den ene finansieringsmodel.

Da en del af anskaffelsessummen skal finansieres af den selvejende institution, kan disse boliger blive billigere for kommunerne end andre ældre-/plejeboliger. Det vil evt. betyde aktivitetsudvidelser (stigning i antallet af pladser), idet en af finansieringsmodellerne medfører, at kommunerne friholdes helt for finansieringsstøtte.

I forlængelse af ovenstående fastlægges en kvote på 225 boliger årligt med selvejende institutioner som bygherre.

Ministeriets vurdering er, at forslaget ikke har økonomiske konsekvenser for kommunerne, men idet de berørte selvejende ældreboliginstitutioner ikke kan udøve pleje og omsorg, vil der være kommunale udgifter til pleje og omsorg til de 225 boliger årligt. Hvorvidt dette er en generelt udgiftsudvikling eller en direkte konsekvens af lovforslaget er dog ikke klart.

Ingen

Ingen

• Udkast til høringssvar udarbejdet af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen
• Boliger omfattet af frit valg

• Lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger mv. lov om boliger for ældre og personer med handicap og lov om boligbyggeri (Frit valg af ældreboliger m.v. og bedre vilkår for selvejende ældreboliginstitutioner).

Grethe Munk

/