Høringssag vedr. lovforslag om frit valg af hjemmehjælp

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 20. marts 2002

12. Høringssag vedr. lovforslag om frit valg af hjemmehjælp

FAU 125/2002 J.nr. 125/2002

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager nærværende orientering til efterretning

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender det af forvaltningen udarbejdede udkast til høringssvar

Socialministeriet har fremsendt lovforslag om frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp.

Lovforslaget indgår i regeringens "fritvalgspakke" på ældreområdet.

Hensigten med lovforslaget er at;

• sikre de ældre større valgfrihed og medindflydelse på tilrettelæggelsen af deres eget liv
• gøre op med det kommunale monopol på levering af serviceydelser i hjemmeplejen.
• tydeliggøre kommunalbestyrelsens forpligtigelse til at sikre, at de ældre får den hjælp, der er truffet afgørelse om
• forbedre de ældres mulighed for frit valg af ældre- og plejebolig – også på tværs af kommunegrænserne

Dog vil lovforslaget have betydelige og afgørende konsekvenser for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens varetagelse af hjemmehjælp.

Socialministeriet har fremsendt følgende lovforslag til høring hos de kommunale parter samt øvrige interessenter:

Lovforslaget indgår i regeringens "fritvalgspakke" på ældreområdet.

Hensigten med lovforslaget er at;

• sikre de ældre større valgfrihed og medindflydelse på tilrettelæggelsen af deres eget liv
• gøre op med det kommunale monopol på levering af serviceydelser i hjemmeplejen.
• tydeliggøre kommunalbestyrelsens forpligtigelse til at sikre, at de ældre får den hjælp, der er truffet afgørelse om
• forbedre de ældres mulighed for frit valg af ældre- og plejebolig – også på tværs af kommunegrænserne

Hovedelementerne i lovforslaget i forhold til nuværende lovgivning er følgende:

• Kommunalbestyrelsen (Borgerrepræsentationen) skal fastsætte og offentliggøre de kvalitets- og prismæssige krav til leverandører af personlig og praktisk hjælp efter Servicelovens § 71.

• Kommunalbestyrelsen (Borgerrepræsentationen) har pligt til at godkende og indgå kontrakt med enhver leverandør der opfylder kravene

• Personen kan vælge en helt eller delvis anden hjælp end den der er truffet afgørelse om. Dvs. at den enkelte selv fra gang til gang kan aftale med hjemmehjælperen, hvordan udførelsen af hjælpen skal tilrettelægges, samtidigt med at den enkelte selv har mulighed for at vælge, hvilke opgaver, der skal løses (en udvidelse af den eksisterende fleksible hjemmehjælp).

• En person, der er berettiget til at hjælp efter Servicelovens § 71 kan selv udpege en person til at udføre opgaverne (både personlig og praktisk hjælp)

• Kommunen skal ved vurderingen af behov for hjælp tage stilling til alle anmodninger om hjælp fra ansøgeren

• En person der er berettiget til hjælp efter Servicelovens § 71 kan vælge hvilken af de godkendte leverandører der skal levere hjælpen

• Kommunen skal udarbejde informationsmateriale om leverandørerne.

I lovforslaget lægges der kraftigt vægt på adskillelse af myndighedsudøvelse og leverandørvirksomhed som en forudsætning for synliggørelse af kommunalbestyrelsens (Borgerrepræsentationens) myndighedsansvar, idet man mener, at hensynet til den daglige drift af leverandørvirksomheden trænger de centrale forpligtelser over for borgerne i baggrunden.

Det er forsat de kommunale myndigheder, der træffer afgørelse om hjælp til personlig pleje eller praktiske opgaver i hjemmet, men herefter skal det være op til den enkelte selv at vælge, hvem der skal løse opgaverne.

I den sammenhæng betyder lovforslaget at kommunerne skal fastsætte og offentliggøre de kvalitets- og priskrav, der stilles til leverandører af personlig og praktisk hjælp i kommunen. Det betyder også, at der skal indgås aftaler med alle leverandører – uanset om der er tale om offentlige eller private leverandører. Lovforslaget kræver ikke blot, at der er vedtaget kvalitetsstandarder, men også at få specificeret kravene til leverandørerne, offentliggørelse heraf samt indgåelse af kontrakter med disse.

I forlængelse heraf bliver kommunerne pålagt at udarbejde informationsmateriale til brugerne vedr. ydelser, kvalitet og pris samt, hvilke leverandører, der kan vælges imellem.

Nærværende lovforslag indskærper kommunalbestyrelsens forpligtigelse til at sørge for, at der leveres hjælp i overensstemmelse med den trufne afgørelse om hjælp og dennes omfang. I forlængelse heraf skal kommunalbestyrelse sørge for, at de leverandører, der indgås kontrakt med, har et beredskab, der kan håndterer "aflysninger".

Kravet om leverencesikkerhed fra alle leverandørers side betyder at de skal have et beredskab i tilfælde af ferie, sygdom og andet fravær således at der kan ydes erstatningshjælp. Kommunalbestyrelsen skal tage konkret stilling til, hvilken frist der i den pågældende sag gælder for levering af erstatningshjælp, hvis den oprindelige aftale ikke kan overholdes.

Kommunerne skal også i denne sammenhæng udarbejde informationsmateriale til brugerne om deres muligheder for erstatningshjælp samt, hvilken kommunal instans man skal henvende sig til.

Stofmisbrugere i behandling, som henhører under rådgivningscentrene, samt beboere i §94-boformer og §91-bofællesskaber vil være omfattet af de nye regler om frit valg.

Indtil nu, er der kun i yderst begrænset omfang ydet personlig og praktisk hjælp til beboere i §94-boformer og §91-bofællesskaber, formentlig fordi det tilknyttede personale har kunnet varetage disse opgaver.

For så vidt angår stofmisbrugere er der kun behov for hjemmehjælp i yderst få tilfælde. Det kan dog ikke udelukkes, at det fremsatte lovforslag vil have betydning for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens udgifter til pleje og omsorg af stofafhængige udenfor ovennævnte boformer.

Konsekvenser for Familie- og Arbejdsmarkedforvaltningen

Ovenstående forudsætter en organisatorisk adskillelse af myndighedsudøvelsen fra leverandørvirksomheden, altså en "Bestiller, Udfører og Modtager" model (BUM-modellen), som umiddelbart ikke er forenelig med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens tværfaglige teamarbejde.

Gennemførelsen af lovforslaget i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen kræver etablering af en bestillerfunktion med visitatorer, som kan behandle ansøgningerne om hjælp og støtte i hjemmet. Kompetencen vedr. bevilling af hjælp efter Servicelovens § 71 flyttes således ud af forvaltningens team, som blot skal levere ydelsen.

Tilsvarende konsekvenser vil være gældende hos forvaltningens handicapcentre.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vurderer, at der med indførelse af BUM-modellen i forvaltningen er fare for at skabe en usmidig og ressourcekrævende struktur, som vil kræve øgede "administrative" ressourcer i forhold til den eksisterende struktur, hvor samtlige teammedarbejdere i stor udstrækning supplerer hinanden. Den nye struktur vil i øget udstrækning betyde, at en del ressourcer skal anvendes på administration fremfor, at ressourcerne bliver anvendt direkte på borgerne.

Lovforslaget indebøre, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen skal udarbejde kvalitetsstandarder og fastsætte kvalitets- og prismæssige krav til alle leverandører- både offentlige og private – samtidigt med, at forvaltningen fremover skal indgå aftaler med private leverandører. Dette vil pålægge forvaltningen en del administrativ arbejde.

Endvidere skal dimensioneringen af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens egne hjemmeplejeenheder tilpasses en nedgang i antal brugere, idet nogle brugere forventes at vælge private leverandører.

Ingen

Såfremt lovforslaget om frit valg af hjemmehjælp vedtages, skal Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen gennemføre den såkaldte BUM-model (Bestiller-Udfører-Modtager). Det betyder, at hjemmeplejen skal udskilles fra forvaltningens øvrige team (Teamet for voksne med særlige behov) og handicapcentre, samtidigt med, at der udformes en særskilt administration på området. De samlede merudgifter til den særskilte administration, der skal etableres udenfor team og handicapcentre udgør ca. 5,5 mill.kr., jfr. tabel 1.

Tabel 1: Udgifter til drift af BUM-model, årligt

Hertil kommer administrative omkostninger til etablering af hele frit valgsordningen. De samlede administrative merudgifter til denne del af lovforslaget udgør ca. 0,4 mill.kr. Hertil kommer dog engangsudgifter til udarbejdelse af kravspecifikation, godkendelse af leverandører og indgåelse af kontrakter m.m. , jfr. tabel 2.

Tabel 2: Administrative omkostninger ved etablering af frit leverandørvalg,

Endelig vil Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen have merudgifter til opfyldelse af erstatningshjælpen. Hertil er der af Socialministeriet afsat 81,3 mill.kr. i 2002 og 162,6 mill.kr. i 2003 på landsplan. Københavns Kommunes andel af dette svarer til kommunens andel af det samlede beskatningsgrundlag i landet. I 2001 udgjorde denne 9,2 pct. Det svarer til, at Københavns Kommune modtager 7,5 mill.kr. i 2002 og 15 mill.kr. i 2003.

Hvor meget erstatningshjælpen vil koste Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er endnu uklart, og der må derfor i henvendelsen til Socialministeriet tages forbehold for de økonomiske konsekvenser.

De samlede økonomiske konsekvenser for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fremgår af tabel 3. De er opgjort på de tre forskellige delelementer i Socialministeriets lovforslag, BUM, fritvalg og erstatningsudgifter.

Tabel 3: De samlede økonomiske konsekvenser for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen

Ingen.

• Udkast til høringssvar
• Lov om ændring af lov om social service, lov om retsikkerhed og administration på det socialeområde og lov om individuel boligstøtte (Fritvalg af leverandør af personlig og praktisk hjælp)

Grethe Munk

/

Torben Brøgger