Status for sprogstimulering og integration af tosprogede børn i daginstitutioner 2001 (Bilag)

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 20. februar 2002

7. Status for sprogstimulering og integration af tosprogede børn i daginstitutioner 2001 (Bilag)

FAU 72/2002 J.nr. 72/2002

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager orientering om status for sprogstimulering og integration af tosprogede børn i daginstitutioner til efterretning.

Arbejdet med sprogstimulering er efterhånden implementeret i alle daginstitutioner i det oprindelige BR-København. I løbet af år 2002 vil de tidligere forsøgsbydele blive præsenteret for procedurerne for arbejdet og daginstitutionerne vil have optaget dele heraf i det daglige arbejde.

I daginstitutionerne arbejdes der fortsat med udvikling og implementering af metoder til sprogstimulering og integration. Siden 1997 har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen uddannet det pædagogiske personale i daginstitutionerne i sprogstimulerende metoder og institutionerne udarbejder årligt handleplaner for sprogstimulering af det enkelte tosprogede barn samt for institutionens sprogstimulerende aktiviteter generelt. Derudover laves der en årlig vurdering af det enkelte tosprogede barns udvikling for at dokumentere, om indsatsen virker. Hvert år udarbejder lokalcentret en projektbeskrivelse for bydelens overordnede retningslinier for - og mål med - arbejdet med sprogstimulering i institutionerne.

Der er sat en række udviklingsprojekter i gang i daginstitutionerne om blandt andet forældresamarbejde, kulturmøde, flerkulturel pædagogik og integrerende processer. Derudover arbejder institutioner med projekter om blandt andet tosprogede børns identitetsdannelse og tosproglige udvikling.

Opgørelser over sprogvurderinger for 2002 viser, at ca. 2400 tosprogede børn mellem 4-6 år er blevet vurderet, hvilket er en stigning på ca. 500 børn i forhold til 2001. Af de 2400 havde ca. 1100 børn behov for sprogstimulering. I 2001 var tallet ca. 865 børn. Opgørelserne viser således, at ca. 54% af de vurderede børn havde behov for sprogstimulering i såvel 2001 som 2002.

At flere tosprogede børn er blevet vurderet skyldes, at antallet af tosprogede børn i daginstitution er steget. Kontoret for Service til Børnefamilier vurderer, at stigningen i antallet af tosprogede børn i daginstitutioner kan forklares med, at det blandt de tosprogede børns forældre rygtes, at der tilbydes sprogstimulering i daginstitutionerne, og at forældrene kan konstatere, at indsatsen har en effekt. Samtidig med at antallet af tosprogede børn i daginstitution er steget, er antallet af børn i sprogstimulerende tilbud i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen faldet de sidste to år. Faldet skyldes dels, at målgruppen er blevet mindre, da flere af børnene nu er i daginstitution. Men Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen konstaterer også, at forældrene takker nej til tilbuddet med den begrundelse, at de ønsker at få deres barn i daginstitution.

Stigningen i antallet af vurderede børn er ligeledes udtryk for, at flere og flere daginstitutioner har implementeret procedurerne for vurdering af tosprogede børn. Stigningen er altså dermed udtryk for, at arbejdet med sprogstimulering efterhånden er implementeret i alle institutioner i København.

I august 1999 trådte den nye folkeskolelovs § 4a i kraft. § 4a pålægger alle landets kommuner at etablere sprogstimulerende støtte til de tosprogede børn mellem 4-6 år, som har brug for ekstra hjælp for at tilegne sig dansk inden skolestart. I Københavns Kommune er opgaven delt mellem Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

Førstnævnte har etableret sprogstimulerende tilbud til de 4-6 årige tosprogede børn, som ikke går i daginstitution. Sidstnævnte har etableret sprogstimulerende tilbud til de tosprogede børn mellem 4-6 år, som går i daginstitution.

Den sprogstimulerende indsats varetages af det pædagogiske personale i daginstitutionerne. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har siden 1997 udbudt kurser i sprogstimulerende metoder og kulturforståelse for personalet i daginstitutionerne for at sikre, at de er kvalificerede til opgaven. Kurserne afholdes fortsat.

Såvel opgaven som økonomien er decentraliseret til bydelene, hvor den pædagogiske konsulent er tovholder på opgaven, mens chefen for teknisk/administrativt team er økonomisk ansvarlig. Der er ansat en central koordinator, som har det overordnede ansvar for implementering af den sprogstimulerende indsats i alle daginstitutioner i kommunen, og ansvar for, at sprogstimuleringen bliver en integreret del af den daglige pædagogik i institutionerne.

I november måned hvert år indhenter den centrale koordinator oplysninger om antallet af tosprogede børn med behov for sprogstimulering samt handleplaner fra institutionerne, hvoraf valg af metoder til sprogstimulering og integration fremgår. I 2001 havde 865 børn behov for sprogstimulering. Yderligere 1022 tosprogede børn mellem 4-6 år var blevet sprogligt vurderet, og vurderingen viste, at disse børn var så godt i gang med en tosproglig udvikling, at de ikke havde behov for en særlig indsats.

I år 2001 udmøntede Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen et budget på 3,6 mill. kr. til sprogstimulering af tosprogede børn i de københavnske daginstitutioner. Sprogstimulerings-midlerne blev fordelt mellem bydelene på baggrund af antallet af tosprogede børn med behov for sprogstimulering. Pengene blev blandt andet anvendt til udviklingsprojekter om sprogstimulering og forældresamarbejde i daginstitutionerne, til temaaftener, løn til sprogpædagoger og tosprogede medarbejdere. De fleste bydele har fordelt nogle af pengene mellem institutionerne i forhold til antallet af tosprogede børn med behov for sprogstimulering for på den måde at støtte institutionerne i implementeringen af opgaven. (se bilag 1)

Kontoret for Service til Børnefamilier har lavet en sprogstimuleringsguide til lokalcentrene (vedlagt) hvori proceduren med vurdering af børnenes sprog, udarbejdelse af handleplaner og erfaringsopsamling og dokumentation er beskrevet kronologisk. Proceduren er, at alle tosprogede børn bliver sprogligt vurderet senest i det kalenderår, hvor de fylder 4 år. Vurderingen kan kun foretages, såfremt forældrene har givet tilladelse hertil. Tilladelsen indhentes via en standardskrivelse udarbejdet af Kontoret for Service til Børnefamilier.

Selve vurderingen sker via et skema, som Kontoret for Service til Børnefamilier har udarbejdet i samarbejde med nogle pædagogiske konsulenter. Til skemaet følger retningslinier for, hvordan de enkelte svar i vurderingen indgår i den samlede vurdering, således at vi sikrer os, at procedurerne for vurdering er de samme i hele kommunen.

For de børn, der ifølge vurderingen har behov for ekstra sprogstimulering, udarbejdes der individuelle handleplaner for den sprogstimulerende indsats. Den sprogstimulerende indsats evalueres og dokumenteres løbende i forhold til de enkelte tosprogede børn i institutionerne. Resultaterne af disse evalueringer indgår i den årlige vurdering, som institutionerne - ifølge folkeskolelovens § 4a - årligt skal foretage for at vurdere det enkelte tosprogede barns udvikling og behov for sprogstøtte. Det pædagogiske personale i daginstitutionerne foretager vurderingen i samråd med den pædagogiske konsulent eller en anden ekstern person.

I begyndelsen af år 2001 blev institutionerne præsenteret for et nyt skema og nye procedurer for den årlige vurdering, hvorfor en indkøringsperiode må forventes. En samlet opsamling på den årlige vurdering af de tosprogede børns sproglige kompetencer for år 2001 foreligger derfor ikke. Institutionerne har dog løbende vurderet børnenes udvikling. Opsamling for år 2002 vil blive foretaget i november måned.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har indledt samarbejde med Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen omkring tosprogede børns overgang mellem daginstitution og skole. Formålet med at etablere procedurer herfor er blandt andet at sikre en overlevering af den viden, institutionspersonalet har opnået om det enkelte barns sproglige udvikling og dermed sikre, at der fortsat er opmærksomhed på at yde en særlig indsats overfor de tosprogede børn, der har behov for støtte.

Siden 1999 er der arbejdet systematisk med sprogstimulering i de københavnske daginstitutioner. Som led i sprogstimuleringen er institutionerne blevet bedt om årligt at udarbejde en handleplan over det planlagte arbejde med sprogstimulering samt årligt gøre status over det sprogstimulerende og integrerende arbejde. Udover at beskrive indsatsen i særlige handleplaner har forvaltningen også opfordret til, at den sprogstimulerende indsats beskrives i institutionernes årsplaner.

De netop udarbejdede handleplaner fra institutionerne viser, at sprogstimuleringen i de fleste institutioner udføres enten

• i mindre grupper af 3-5 børn med kun tosprogede børn
• i mindre grupper af 3-5 børn med både et- og tosprogede børn

eller

• i den samlede børnegruppe.

Gruppen samles typisk 1-2 gange om ugen i op til 30 min. pr. gang. Sprogstimuleringen sker gennem aktiviteter, der er udviklet specielt til at støtte barnets sprogudvikling. Det kan være særlige former for rytmik, sang, organiserede lege og sprogposer. Metoderne vælges efter, hvad der virker og fremmer den sproglige udvikling samt efter, hvad børnene bedst kan lide og hvad der fanger deres interesse. Metoder vælges ligeledes udfra en målsætning om, at aktiviteterne skal tilgodese og støtte hele barnets udvikling og altså ikke udelukkende fokusere på den sproglige udvikling. I nogle institutioner arbejdes der med mange forskellige metoder, fordi erfaringen med arbejdet har vist, at alsidighed i valg af aktiviteter giver et bedre sprog.

Udover den intense sprogstimulering i grupper udføres der i dagligdagen aktiviteter med fokus på sproget, og her er udflugter og aktiviteter, der giver omverdenskendskab, populære. Det er positivt, at der arbejdes med sproget udenfor institutionen, så børnene kan sætte billeder på de ord, de lærer. Derved mindsker man risikoen for, at sprogstimulering bliver indlæring, hvor sproget er løsrevet fra omverden og hvor barnet måske lærer ordene, men ikke opnår forståelse for, hvordan ordene skal anvendes i en større sammenhæng.

I institutionerne laves der systematisk erfaringsopsamling på arbejdet med sprogstimulering, så man kan se en eventuel rød tråd i udviklingen, og så man kan danne sig et helhedsbillede af det enkelte barns udvikling. Erfaringsopsamlingen i forhold til det enkelte tosprogede barn er vigtig, og mange institutioner giver udtryk for, at det er meget tilfredsstillende at have dokumentation for, at det man laver faktisk virker eller have dokumentation for, at det ikke virker. Det er væsentlige oplysninger i forhold til at planlægge arbejdet med sprogstimulering og i forhold til at støtte det enkelte barn på optimal vis.

I år 2000 fordelte Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen 1,3 mill. kr. mellem bydelene til integrerende tiltag. Pengene blev primært anvendt til udviklingsprojekter med fokus på forældresamarbejde og modtagelse af tosprogede børn i institutionerne samt kurser for det pædagogiske personale. Nogle institutioner har ligeledes brugt ressourcer på indrettelse af institutionerne, så de afspejler den flerkulturelle sammensætning i børnegruppen. (bilag 2)

I november 2001 foretog forvaltningen en opfølgning på resultaterne af de integrerende tiltag, der blev igangsat i 2000. Evalueringen viste, at der fortsat er behov for at sætte fokus på forældresamarbejde og kommunikation med forældre, der ikke taler dansk. Ligeledes viste evalueringerne, at personalet af og til kan opleve indkøringen af tosprogede børn og deres forældre som særligt ressourcekrævende. Personalet har erfaringer med, at det kan tage længere tid for et tosproget barn end for et etsproget barn at falde til i institutionen, samt at det kræver flere personalemæssige ressourcer at sikre dette barns tryghed i institutionen den første måneds tid. I nogle bydele arbejdes der derfor med at etablere særlige procedurer for modtagelse af tosprogede børn, således at de - og deres forældre - kan få en god start i daginstitutionen.

Projekter, som aktivt involverer forældrene, er succesfulde. I takt med at forældrene får mere og mere indblik i, hvad der foregår i institutionen, forbedres samarbejdet mellem forældrene og personale - og dette er til gavn for barnet.

Ved fordeling af integrationsmidlerne laver man i nogle bydele en pulje, som institutionerne kan søge midler fra til integrerende tiltag og projekter. Erfaringerne viser, at de institutioner, der søger tilskud fra puljen, ofte er institutioner, som fungerer godt, hvor personalet har overskud og hvor samarbejdet med forældrene er veletableret. De institutioner, som måske netop kunne

have brug for "et skub fremad", har ikke overskuddet til at søge midler og sætte udviklings-forløb i gang. Disse institutioner skal i højere grad hjælpes i gang ved at lokalcentret - i samarbejde med den eller de aktuelle institutioner - sammensætter et forløb som inddrager de problemstillinger og udfordringer, institutionen har i hverdagen. En sådan opfordring blev derfor givet fra Kontoret for Service til Børnefamilier ved udmelding af integrationsmidler i år 2001, og denne udfordring har nogle lokalcentre taget op.

I år 2001 har forvaltningen udmøntet en pulje på 4 mill. kr. til integrerende tiltag i bydelene. 2 mill. kr. af puljen er givet af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget til en målrettet indsats for integration af tosprogede børn i daginstitutioner, mens de resterende 2 mill. kr. kommer fra den centrale integrationspulje under Kontoret for Arbejdsmarked. 2 mill. kr. af puljen blev fordelt mellem bydelene på baggrund af det samlede antal tosprogede børn i bydelen.

Udover vigtigheden af, som tidligere nævnt, at være opmærksom på den enkelte institutions behov og udfordringer ved anvendelse af integrationsmidler i bydelene, er det også vigtigt at sikre en vis bredde i de tiltag, der sættes i gang. Ved planlægning af kommende aktiviteter og projekter skal udgangspunktet derfor være, at så mange institutioner - og dermed børn - som muligt, er involveret. I bydelene er pengene i år 2001 derfor også primært anvendt til kurser for alle daginstitutioner med emnerne: forældresamarbejde, tosprogede børns identitetsdannelse, flerkulturel pædagogik, integrationsstrategier og deres betydning for den pædagogiske praksis, forskellige syn på opdragelse samt konflikthåndtering og kommunikation i det flerkulturelle samarbejde. Kurserne er kendetegnet ved at være en kombination mellem teori og et praktisk projektforløb i institutionerne, således at det teoretiske input umiddelbart søges implementeret i dagligdagen i institutionerne. Kontoret for Service til Børnefamilier vil via nyhedsbrevet "Sigt efter månen" søge at formidle de løbende erfaringer med de integrerende tiltag, som i løbet af året implementeres i daginstitutionerne.

De resterende 2 mill. kr. er anvendt til

• løn til den centrale koordinator
• kurser i sprogstimulerende metoder og kulturmøde for det pædagogiske personale i daginstitutioner
• oversættelse af informationsmateriale om daginstitutioner
• indkøb af kalender over store religioners helligdage og deres betydning til alle daginstitutioner
• udgivelse af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens blad "Sigt efter månen" om sprogstimulering og integration i de københavnske daginstitutioner.

Opgørelser over sprogvurderinger for 2002 viser, at ca. 2400 tosprogede børn mellem 4-6 år er blevet vurderet, hvilket er en stigning på ca. 500 børn i forhold til 2001. Af de 2400 havde ca. 1100 børn behov for sprogstimulering. I 2001 var tallet ca. 865 børn. Opgørelserne viser således, at ca. 54% af de vurderede børn havde behov for sprogstimulering i såvel 2001 som 2002.

At flere tosprogede børn er blevet vurderet skyldes, at antallet af tosprogede børn i dag-institution er steget. Kontoret for Service til Børnefamilier vurderer, at stigningen i antallet af tosprogede børn i daginstitutioner kan forklares med, at det blandt de tosprogede børns forældre rygtes, at der tilbydes sprogstimulering i daginstitutionerne, og at forældrene kan konstatere, at indsatsen har en effekt. Samtidig med at antallet af tosprogede børn i daginstitution er steget, er antallet af børn i sprogstimulerende tilbud i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen faldet de sidste to år. Faldet skyldes dels, at målgruppen er blevet mindre, da flere af børnene nu er i daginstitution. Men Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen konstaterer også, at forældrene takker nej til tilbuddet med den begrundelse, at de ønsker at få deres barn i daginstitution.

Stigningen i antallet af vurderede børn er ligeledes udtryk for, at flere og flere daginstitutioner har implementeret procedurerne for vurdering af tosprogede børn. Stigningen er altså dermed udtryk for, at arbejdet med sprogstimulering efterhånden er implementeret i alle institutioner i København.

Fra og med år 2002 er puljerne til sprogstimulering og integration lagt sammen. Der udmøntes således i år 7.640.052 kr. til de 15 bydele til sprogstimulering og integration.

Til de 2.362 tosprogede børn mellem 4-6 år skal lægges antallet af tosprogede børn i samme aldersgruppe i de tidligere forsøgsbydele. Da disse bydele endnu ikke har implementeret tilsvarende procedurer for vurdering og opsamling på antallet af tosprogede børn, som i det tidligere BR-København, kendes det nøjagtige antal af børn ikke. I løbet af 2002 vil de tidligere forsøgsbydele blive introduceret til procedurerne i forbindelse med sprogstimulering, således at de ved udgangen af 2002 vil have implementeret dele heraf i institutionerne. Det beløb der er udmeldt til de tidligere forsøgsbydele, svarer til det budget, forsøgsbydele har videreført i forbindelse med tilbagerulningen

Pengene vil blive anvendt til udvidelse og fastholdelse af de sprogstimulerende- og integrerende tilbud og aktiviteter, der er etableret i daginstitutionerne.

Ingen

Ingen

Ingen

HØRING

Ingen

• Bilag 1: "Oversigt over fordeling og anvendelse af sprogstimuleringsmidler 2001"
• Bilag 2: "Oversigt over fordeling og anvendelse af integrationsmidler 2000"
• Bilag 3: "Oversigt over fordeling og anvendelse af integrationsmidler 2001"

Grethe Munk

/

Carsten Stæhr Nielsen