Sektorplan for Københavns Kommunes indsats over for stofafhængige 2001-2003 (Bilag)
Sektorplan for Københavns Kommunes indsats over for stofafhængige 2001-2003 (Bilag)
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 19. september 2001
Sager til beslutning
6. Sektorplan for Københavns Kommunes indsats over for stofafhængige 2001-2003 (Bilag)
FAU 341/2001 J.nr. 341/2001
INDSTILLING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie-og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at forslag til "Sektorplan for Københavns Kommunens Indsats over for Stofafhængige 2001-2003" godkendes.
Familie-og Arbejdsmarkedsforvaltningen har modtaget en række kommentarer og ændringsforslag til sektorplanen, som er samlet i bilag 2, til drøftelse.
RESUME
Udkast til Sektorplan for Københavns Kommunes indsats overfor stofafhængige 2001-2003 har været sendt i høring i perioden 26. april til 22. juni. Der er i alt indkommet 12 svar. Høringssvarene blev behandlet af Familie-og Arbejdsmarkedsudvalget den 22. august. På mødet den 22. august blev det besluttet, at planen skulle forelægges Familie-og Arbejdsmarkedsudvalget igen på mødet den 19.september sammen med et notat, der samlede udvalgsmedlemmernes kommentarer og ændringsforslag. Derudover ønskede udvalget redegørelser for igangværende og planlagte udviklingsprojekter på området, spørgsmål om fri heroin og fixerum.
SAGSBESKRIVELSE
Sektorplanen og høringssvar blev behandlet af Familie-og Arbejdsmarkedsudvalget den 22. august 2001.
Der blev på mødet besluttet enkelte ændringsforslag til planen, som Familie-og Arbejdsmarkedsforvaltningen har indarbejdet. Ændringerne er angivet i kursiv og understreget (side 4, 28, 29). Derudover har Familie-og Arbejdsmarkedsforvaltningen læst korrektur, rettet kommafejl og foretaget sproglige tilpasninger og rettelser.
Familie-og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede på mødet den 22. august 2001 at behandle sektorplanen igen på mødet den 19. september 2001.
Det blev derudover på mødet besluttet, at Familie-og Arbejdsmarkedsforvaltningen skulle udarbejde et notat, der samlede udvalgsmedlemmernes kommentarer og ændringsforslag til behandling på mødet den 19. september. Der er indkommet kommentarer, sproglige rettelser, spørgsmål og ændringsforslag fra Hellen Hedemann (F), Karen Storgård (D) og Marie Jeppesen (Ø) (se bilag 4, 5 og 6). Ændringsforslag og kommentarer er samlet i bilag 2. Svar på spørgsmålene fremgår af bilag 3.
Derudover ønskede udvalget redegørelser for igangværende og planlagte udviklingsprojekter på området, spørgsmål om fri heroin og fixerum (notaterne blev udleveret på mødet d. 12. september 2001).
Familie-og Arbejdsmarkedsforvaltningen har desuden:
- Konkretiseret forventningerne til funktionsniveau hos de brugere, der delegeres til egen læge, hvilket er angivet i kursiv (side 32).
- Ændret angivelse af aldersafgrænsningen for de unge fra "11-24 årige til "under 25 år" for at understrege, at der er tale om ungegruppen, og at der ikke er nogen nedre aldersgrænse (side 4 og side 29).
Sektorplanen erstatter Socialplan 1997-2000.
HØRING
Udkast til Sektorplan for Københavns Kommunes indsats over for stofafhængige 2001-2003 blev sendt til høring den 26. april 2001 med en svarfrist 22. juni i år. Der er indkommet 13 høringssvar, som har været behandlet i et notat, som har været forelagt Familie-og Arbejdsmarkedsudvalget den 22. august.
MILJØVURDERING
Ingen.
ØKONOMI
Sektorplanen vil blive udmøntet i de årlige budgetforslag
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen.
BILAG
- Bilag 1: Sektorplan for Københavns Kommunes indsats over for stofafhængige 2001-2003
- Bilag 2: Samlet oversigt over ændringsforslag og kommentarer til sektorplanen.
- Bilag 3: Besvarelse af spørgsmål fra Marie Jeppesen
Grethe Munk
/
Carsten Stæhr Nielsen