Mødedato: 19.06.2002, kl. 15:30

Rammeudbud af byggeopgaver på daginstitutionsområdet (Bilag)

Rammeudbud af byggeopgaver på daginstitutionsområdet (Bilag)

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 19. juni 2002

 

Sager til beslutning

7. Rammeudbud af byggeopgaver på daginstitutionsområdet (Bilag)

FAU 269/2002 J.nr. 269/2002

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender,

at de byggeopgaver, der består i at bygge 120 vuggestuepladser indenfor en økonomisk ramme på 30 mill. kr., udbydes således, at der kan bydes på alle pladser eller på minimum 48 pladser

at pladserne etableres i de bydele, hvor der vurderes at være aktuelt udbygningsbehov jf. nedenstående skema

at partnering-modellen anvendes til at finde samarbejdspartnere.

RESUME

I de senere år har det været vanskeligt at fremskaffe byggemuligheder, der gør det muligt at opfylde pladsmålene på daginstitutionsområdet.

I håb om at få aktører til at investere ressourcer i at skaffe grunde, undgå yderligere forsinkelse af udbygningsplanen på daginstitutionsområdet og eventuelt få mere kvalitet pr. krone ved at bruge partnering-modellen, ønskes etableringen af 120 vuggestuepladser udbudt.

SAGSBESKRIVELSE

Formålet med at udlicitere byggeopgaver på daginstitutionsområdet er at få tilvejebragt et antal pladser i bestemte områder i Københavns Kommune, hvor det har været vanskeligt for kommunen at finde tilstrækkeligt med egnede byggemuligheder.

På nuværende tidspunkt er udbygningsbehovet i bydelene som følger:

Aktuelt udbygningsbehov

(efter planlagt udbygning i projektplan 2002)

Udbygningsbehov på længere sigt (2005)

Med udgangspunkt i befolkningsudvik- lingen

Ydre Nørrebro

Indre By

Indre Østerbro

Vesterbro

Ydre Østerbro

(Valby)

Ydre Nørrebro

Indre By

Indre Østerbro

Vesterbro

Ydre Østerbro

(Valby)

(Christianshavn)

(Vanløse)

(Brønshøj)

(Bispebjerg)

(Sundby Nord)

(Indre Nørrebro)

(Kongens Enghave)

Bydele angivet i parantes har et mere usikkert udbygningsbehov end bydele uden. Der er ikke tale om en prioriteret oplistning.

Beskrivelse af udbuddet

Det, der foreslås udbudt, er den byggeopgave, der består i at bygge 120 vuggestuepladser fordelt på 2 institutioner, hvor grunden skal skaffes af den bydende. Der kan bydes på samtlige 120 pladser eller på minimum 48 pladser, hvilket svarer til en 4-gruppers institution. Pladserne ønskes etableret i forskellige bydele.

Af udbudsmaterialet vil fremgå, hvorledes udvælgelsen finder sted, hvis der skulle indkomme mere end ét egnet bud på løsningen af den stillede opgave i samme bydel. Eksempelvis kunne et kriterie være, at det projekt der giver mulighed for at etablere flest pladser går forud for andre projekter.

Da Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ikke tidligere har udarbejdet et tilsvarende udbudsmateriale, vil det ved førsteudgangsudbuddet være nødvendigt med ekstern bistand til den juridiske og ydelsesbeskrivende del, hvorfor der vil være en udgift forbundet hermed. Udgiften vurderes at ville udgøre 120.000 kr.

Forvaltningens byggeprogram, der angiver specifikke krav til daginstitutioner, vil være en del af udbudsmaterialet.

Erfaringen har vist, at 5-gruppers institutioner - svarende til 60 vuggestuepladser - har en hensigtsmæssig størrelse i forhold til de krav, der stilles til indretning/funktionalitet, og som følge heraf også udfra en økonomisk vurdering er at foretrække. De vanskeligheder, der er med at skaffe egnede lokaliteter, gør imidlertid, at udbudsmaterialet vil blive udformet således, at der kan gives bud på etablering af 4-gruppers institutioner = 48 pladser.

Valg af udbudsform

Byggeopgaverne kan udbydes i totalentreprise, hvor de bydende får til opgave at levere en institution der skal opfylde nærmere angivne krav i udbudsmaterialet. Erfaringen viser imidlertid, at når der bygges i totalentreprise, vil totalentreprenøren overholde de kravsspecifikationer der er, men med lavest mulige fællesnævner. Et godt resultat vil derfor kræve et uhyre gennemarbejdet udbudsmateriale, der kan være en hindring for flexibilitet i den videre proces.

Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren giver også mulighed for at opfylde kravet om udbud ved at opfordre tilbudsgivere "til at give tilbud om at indgå i et forpligtende samarbejde om en bygge- og anlægsopgave" - en samarbejdsform der benævnes partnering.

Ved at bruge partnering-modellen er der mulighed for at vælge tilbudsgivere ud fra kriterier, der kunne være samarbejdspartnerens tekniske og økonomiske forhold, og et overslag over, hvorledes opgaven skal løses og omkostningerne herved.

Samarbejdspartneren kunne så vælges efter en forhandling med alle ansøgerne om deres respektive skitseforslag.

Partnering-modellen anvendes allerede i forbindelse med ombygning/tilbygning af kommunens ejendom beliggende Gl. Kalkbrænderivej 5 (jf. BR 363/01)

Partneringprocessen er opdelt i 2 faser, hvor projektledelsen i 1. fase udarbejder rammebudget og projektforslag, og i 2. fase udarbejder hovedprojekt, og hvor byggesagen gennemføres. 1. fase i denne konkrete sag er gennemført, og der er i den forbindelse afholdt evalueringsmøde, hvor alle parter udtrykte tilfredshed med forløbet og de opnåede resultater.

En forudsætning for at kunne byde på den foreslåede opgave vil være, at tilbudsgiveren kan disponere over en byggegrund, hvorpå en institution af den ønskede størrelse kan placeres.

MILJØVURDERING

Københavns Kommunes retningslinier for miljømæssige minimumskrav samt kommunens anbefalinger og visioner for yderligere miljøforanstaltninger indgår i kommunens byggeprogram for daginstitutioner, der vil være en del af aftalegrundlaget.

ØKONOMI

Udbud af etableringen af 120 vuggestuepladser i 2002 indgår i projektplan 2002 med 6 mill. kr., ud af den samlede økonomiske ramme på 30 mill. kr.

Udgift til ekstern bistand til den juridiske og ydelsesbeskrivende del af udbudsmaterialet skønnes at ville udgøre kr. 120.000, der indgår i ovenfor nævnte 6. mill.

Den udgift der efter udbuddet skal afholdes i 2003, skønnet til 24 mill. kr., bliver indarbejdet i projektplan 2003.

Udgiften pr. plads udgør 0.25 mill. kr. hvilket svarer til den budgetterede gennemsnitspris pr. plads i 2002.

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

HØRING

Ingen

BILAG

  • Projektplan 2002 (03.04.2002)

 

Grethe Munk

/

Sven Bjerre

 

Til top