Tidsplan for sektorplanarbejde (Bilag)
Tidsplan for sektorplanarbejde (Bilag)
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 19. juni 2002
Sager til beslutning
10. Tidsplan for sektorplanarbejde (Bilag)
FAU 273/2002 J.nr. 273/2002
INDSTILLING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller , at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tiltræder,
at udvalgets arbejde med sektor- og temaplaner sker i henhold til den i bilaget angivne tids- og handleplan.
at revision af sektorplan for beskæftigelse påbegyndes primo 2003.
RESUME
Som erstatning for Socialplan 1997 udarbejdes sektorplaner for alle hovedmålgrupper inden for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets område.
Sektorplanen fastlægger de politiske målsætninger og mål samt en overordnet handlings-plan for de kommende år. Sammen med lovgivningsmæssige krav og årlige budgetter udgør sektorplanen de mål og rammer, der sikrer en politisk målstyring af indsatsen for det enkelte indsatsområde.
I 2000 har FAU vedtaget Sektorplan for Psykisk Syge, Sektorplan for Beskæftigelse samt Sektorplan for Misbrugere i 2001 (disse er godkendt af Borgerrepræsentationen). Udvalget har i marts 2002 vedtaget, at der skal udarbejdes Sektorplan for Børnefamilier med særlige behov.
Det foreslås, at der udarbejdes Sektorplan for Handicappede i 2002/ 2003, og Sektorplan for området Service til Børnefamilier samt en temaplan for Det Boligsociale Arbejde i 2003/2004.
Procesmæssigt foreslås anvendt samme fremgangsmåde, som udvalget har besluttet anvendt ved udarbejdelse af Sektorplanen for Børnefamilier med Særlige Behov, hvor udvalget fastlægger kvalitetsmålsætninger og kvalitetsmål, og hvor der efterfølgende indgår en intern og ekstern høring.
Høringsprocessen er planlagt til at tage ca. 1½ - 2 måneder og sker ved en mundtlig offentlig høring, ved at udvalgets oplæg til målsætninger og mål udsendes til skriftlig høring til interessenter og samarbejdspartnere på området, og ved at borgere får mulighed for at udtale sig ved at forslaget lægges på forvaltningens internetadresse. Den interne høring sker ved, at forslaget sendes til høring i lokalcentre og i relevante institutioner.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund for forslag til den tidsmæssige placering af de nye planer:
- Sektorplan for Handicappede
Både handicapcentre og handicapinstitutioner har i 2000 og 2001 udarbejdet egne udviklingsplaner med mål og handlingsplaner. Ved revision heraf vil en sektorplan på området sikre, at disse lokale udviklingsplaner tager udgangspunkt i politiske mål. Tidsplanen er planlagt således, at høringsfasen ligger i Handicapåret 2003.
- For området Service til børnefamilier er der af det tidligere udvalg igangsat et arbejde med at afdække brugernes behov, krav og ønsker gennem en større brugerundersøgel-se. Undersøgelsens konklusioner forventes at foreligge ultimo 2002. På baggrund heraf vil udvalget have brugernes synspunkter som grundlag for drøftelse af politiske mål for indholdet af pasnings- og sundhedsplejetilbuddet.
- Temaplan for den boligsociale indsats : I de øvrige sektorplaner er medtaget den boligrettede indsats, som en integreret del af indsatsen i forhold til målgrupperne. I den foreslåede plan medtages den mere forebyggende og tværgående del af det boligsociale arbejde. Eftersom planen er tværgående og dækker flere målgruppe-områder, foreslås at planen betegnes Temaplan for det Boligsociale Arbejde.
- Sektorplanen for beskæftigelsesområdet foreslås revideret med udgangspunkt i de betydelige ændringer der er sket på området samt de politiske tiltag, der bl.a. sker på integrationsområdet. Samtidig er der gennemført en betydelig strukturel omlægning internt i forvaltningen af indsatsen.
MILJØVURDERING
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
ØKONOMI
Udgifter til sektor- og temaplanarbejdet afholdes over bevillingen på budgetområde 7: Funktion 6.51: Administration.
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen
HØRING
Ingen
BILAG
- Specificeret tidsplan
Grethe Munk / Sven Bjerre