Årsberetning 2002 vedrørende det socialfaglige tilsyn med bo- og dagtilbud for handicappede og psykisk syge
Årsberetning 2002 vedrørende det socialfaglige tilsyn med bo- og dagtilbud for handicappede og psykisk syge
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 19. marts 2003
Sager til beslutning
32. Årsberetning 2002 vedrørende det socialfaglige tilsyn med bo- og dagtilbud for handicappede og psykisk syge
FAU 110/2003 J.nr. 110/2003
INDSTILLING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager følgende årsberetning til efterretning.
RESUME
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen godkendte d. 28. november 2001 en ændret tilrettelæggelse af tilsynet med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen bo- og dagtilbud for handicappede og psykisk syge.
Der blev i forbindelse med ændringen besluttet at styrke det socialfaglige tilsyn med tilbuddene i form af årlige uanmeldte besøg. Det er medarbejdere i centralforvaltningen, der varetager disse tilsynsbesøg.
Der er i nedenstående årsberetning indledningsvis nærmere redegjort for planlægningsarbejdet i forbindelse med det koncept for det socialfaglige tilsyn, som nu er taget i brug.
Et væsentligt element i konceptet er det skemamateriale, som er udarbejdet med henblik på at skabe en hensigtsmæssig struktur omkring det enkelte tilsynsbesøg, og at lette det administrative arbejde i forbindelse med tilsynsbesøgene. Der gøres nærmere rede for indholdet af dette materiale, og det fremgår, at de hidtidige erfaringer med materialet har været positive.
Herefter opsummeres erfaringerne fra de tilsynsbesøg, som er aflagt indtil nu. Der er aflagt i alt syv uanmeldte tilsynsbesøg. Med en enkelt undtagelse er forholdene fundet at være tilfredsstillende, dog med enkelte bemærkninger i form af råd og vejledning og henstillinger.
I forhold til det tilbud, som udgør undtagelsen fra ovennævnte, gav tilsynet anledning til en række alvorlige bemærkninger i form af henstillinger og et enkelt påbud, og de pågældende tilsynsmedarbejdere fandt det på den baggrund nødvendigt at indføre et skærpet tilsyn med tilbuddet. Som led i det efterfølgende forløb har tilbuddet nu udarbejdet en revideret udviklingsplan med henblik på at afhjælpe de problemstillinger, som blev fremdraget i forbindelse med tilsynsbesøget.
SAGSBESKRIVELSE
Generelt om grundlaget for det socialfaglige tilsyn.
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkendte den 28. november 2001 en ændret tilrettelæggelse og styrkelse af tilsynet med bo- og dagtilbuddene for voksne handicappede og psykisk syge samt for handicappede børn.
Regelgrundlaget for tilsynet på handicapområdets og psykatriområdets bo- og dagtilbud findes i § 39 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Ifølge § 39 har amtsrådet pligt til at føre tilsyn med, hvordan de amtskommunale opgaver løses, både hvad angår opgavens indhold og udførelse.
Formålet med tilsynet er:
- At påse, at borgerne får den hjælp, som de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som er fastsat af det lokale politiske niveau.
- At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlige måde, samt
- At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorlige problemer
Kernen i tilsynsforpligtelsen er, at myndigheden har pligt til at holde sig informeret om indhold og fremgangsmåde i tilbuddene, samt at forholde sig til denne information i forhold til opgaver, formål og gældende lov. Som en vigtig del heraf skal myndigheden føre tilsyn med anvendelse af reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i den personlige frihed.
Den ændrede tilrettelæggelse af tilsynet med bo- og dagtilbuddene for voksne handicappede og psykisk syge samt for handicappede børn indebærer, at tilsynet er blevet opdelt i en sundhedsmæssig del og en socialfaglig del.
Den sundhedsmæssige del omfatter en vurdering af beboernes sundhedsfaglige behandling, herunder medicinering, lægelig behandling mv. Endvidere omfatter denne del af tilsynet en vurdering af tilbuddets fysiske rammer, hvad angår vedligeholdelse og hygiejnestandard.
Den sundhedsmæssige del af tilsynet varetages af Embedslægeinstitutionen for Københavns- og Frederiksberg Kommuner. Tilsynet udøves gennem et årligt uanmeldt besøg på hvert botilbud. Embedslægeinstitutionen har i sin årsrapport 2002 vedr. tilsyn med boenheder i handicap og psykiatriområdet, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen gjort rede for den sundhedsmæssige tilsynsvirksomhed i 2002. Denne årsrapport forelægges udvalget samtidig med nærværende årsberetning.
Den socialfaglige del af tilsynet omfatter en vurdering af de pædagogiske og trivselsmæssige forhold, herunder samarbejdet med pårørende. I det socialfaglige tilsyn indgår også en vurdering af de personalemæssige forhold, af de bygningsmæssige forhold, samt om tilbuddet drives på en økonomisk og faglig forsvarlig måde, jf. ovennævnte formålsangivelse.
Det socialfaglige tilsyn har tidligere været udøvet via centralforvaltningens almindelige kontakt med tilbuddene og de besøg, som samarbejdet afstedkom. Med den ændrede tilrettelæggelse af tilsynet er opgaven blevet formaliseret og omorganiseret, således at det socialfaglige tilsyn i dag varetages af medarbejdere fra centralforvaltningen via årlige uanmeldte besøg i de enkelte bo- og dagtilbud.
De årlige uanmeldte besøg er planlagt afholdt på samtlige dag- og botilbud på voksen handicap- og psykiatriområdet og på døgntilbuddene for handicappede børn. For så vidt angår de midlertidige botilbud som bofællesskaber og solistboliger vil tilsynet blive gennemført på stikprøvebasis, da opgaven ellers vil blive for ressourcekrævende.
Planlægningsarbejdet.
Forvaltningen fortsatte, efter at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget i november 2001 havde godkendt den ændrede tilrettelæggelse og styrkelse af det socialfaglige tilsyn, det omfattende planlægningsarbejde med henblik på at omsætte og konkretisere de vedtagne hovedprincipper i et fuldt færdigt og anvendeligt koncept for det fremtidige socialfaglige tilsyn.
Der blev nedsat et team af medarbejdere i kontoret for handicappede og psykisk syge til at planlægge og udføre tilsynsopgaven. Teamet er tværfagligt sammensat og omfatter medarbejdere med praktisk, faglig og administrativ erfaring inden for handicap- og psykisk syge området.
Teamet har som led i planlægningen i videst muligt omfang søgt at drage nytte af andre amters erfaringer med varetagelsen af tilsynsopgaven. Der er indhentet relevant skriftligt materiale fra en række amter, og medarbejdere fra flere af disse amter har været inviteret til at orientere om deres erfaringer med tilsynsopgaven. Disse erfaringer fra andre amter har udgjort et værdifuldt bidrag i planlægningen.
Endvidere har flere af de medarbejdere, der indgår i ovennævnte team, deltaget i et to dages kursus på Den kommunale Højskole i Grenå om tilsyn på det amtslige socialområde. Også indtrykkene herfra er blevet inddraget i planlægningen.
Konceptet for det socialfaglige tilsyn.
På baggrund af de indhentede erfaringer fra andre amter og teamets overvejelser og drøftelser er herefter fastlagt følgende koncept for, hvordan det socialfaglige tilsyn skal foregå for så vidt angår bo- og dagtilbuddene inden for handicap- og psykisk syge området.
I det enkelte tilsynsbesøg deltager to medarbejdere fra tilsynsteamet. Besøget foregår uanmeldt, dog således at det pågældende bo- eller dagtilbud adviseres telefonisk en halv time i forvejen forud for besøget.
De tilsynsførende medarbejdere forbereder sig forud for tilsynet ved at gennemlæse relevant skriftligt materiale om det pågældende tilbud, herunder foreliggende udviklingsplaner, evt. indberetninger om magtanvendelse, evt. klager over tilbuddet samt på sigt tidligere tilsynsrapporter.
Selve tilsynsbesøget former sig som en mundtlig dialog med ledelsen af stedet, en eller flere medarbejdere og ikke mindst vigtigt med en eller flere brugere og hvis det er praktisk muligt også med repræsentanter for de pårørende. Samtalen med brugere og pårørende foregår uden at personalet er til stede, og der lægges i det hele taget meget vægt på dialogen med brugerne. Tilsynet bevæger sig under tilsynsbesøget rundt på stedet og foretager herunder en besigtigelse og vurdering af stedets fysiske rammer. Selve besøget strækker sig typisk over tre til fire timer.
Dialogen under tilsynsbesøget foregår med udgangspunkt i en skriftlig tilsynsmanual, hvor deltagerne i dialogen ledes gennem følgende temaer (der er angivet med et udpluk af de emner, der drøftes under hvert tema):
- De fysiske rammer (Tilbuddets vedligeholdelsesstandard og indretning).
- Målgruppe og målsætning (Sammenhængen mellem henholdsvis målgruppe og målsætning ? og det pædagogiske arbejde og målsætning ?).
- Brugersammensætning (Hvordan er samspillet mellem brugerne ? kan brugerne lide hinanden ?)
- Generelt om dagligdagen (Beskrivelse af hverdage, weekends og ferier, hvad er der af dagtilbud og fritidsaktiviteter ? hvad laver brugerne og hvem er de sammen med ?).
- Brugerindflydelsen (Hvilke områder har brugerne indflydelse på ? tages brugerne med på råd når der ansættes personale ? kan brugerne selv vælge sin kontaktperson ?)
- Brugerens trivsel (Stemningen på stedet ? kontakten mellem brugere og personale ? hvor opholder brugerne sig og hvorfor ? hvad synes brugerne er godt/mindre godt ved tilbuddet ? hvad kunne brugerne tænke sig anderledes ? synes brugerne at personalet har tid nok til at snakke og hjælpe ?)
- Magtanvendelse (Kendskabet til regler og retningslinjer om magtanvendelse, særlige problemstillinger, der giver anledning til magtanvendelse)
- Stedets arbejde med handleplaner (Hvordan arbejdes der med handleplaner, herunder hvordan inddrages brugerne i dette arbejde ?).
- Hjælpemidler (Hvordan sikres det at brugerne har de nødvendige hjælpemidler ?).
- Inddragelse af pårørende (Hvordan fungerer samarbejdet med de pårørende ? har tilbudet fået klager fra pårørende og i forhold til hvad ?) .
- Personalet (Er der udarbejdet personalepolitikker ? hvilken uddannelse og kompetence har personalet og svarer dette til brugernes behov ? personalegennemstrømning og sygefravær ? er der tilfredshed hos brugere og personalet med arbejdets tilrettelæggelse ? hvilken mødestruktur er der ? hvordan arbejdes der med kompetenceudvikling ?).
- Tilrettelæggelse af den samlede indsats over for brugeren (Hvilke pædagogiske metoder og hvilke holdninger er der bag disse ? sammenhængen mellem udviklingsplanen og den daglige pædagogik ? hvordan arbejdes der med kontaktpersonordningen ? ).
- Psykisk arbejdsmiljø (Er der en politik, herunder en uddannelsespolitik for forebyggelse af vold ? er der en beredskabsplan og hvordan tages der hånd om medarbejderne i relation til trusler og vold ? ).
- Personalets kendskab til regler og retningslinjer (kendskab til regler om håndtering af brugernes penge ? værgemålsloven ? reglerne om magtanvendelse ? reglerne om tavshedspligt ? reglerne om tvang i psykiatriloven ?)
Tilsynsmanualen afspejler den faglige udvikling, som psykisk syge- og handicapområdet har gennemgået de seneste 10 – 15 år fra hovedsagelig at lægge vægt på det omsorgsmæssige til i stigende grad også at inddrage det udviklingsmæssige aspekt. Der er ved udvælgelsen af ovennævnte temaer og spørgsmål lagt vægt på at opfange denne udvikling, bl.a. ved at sætte brugere og pårørende i centrum, ved at sætte fokus på pædagogiske metoder samt på "bløde værdier" såsom trivsel, psykisk arbejdsmiljø mv.
Det enkelte tilbuds prioriterede indsatsområder og målsætninger og mål vil også fremgå af tilbuddets udviklingsplan, og denne indgår også som en vigtig informationskilde for tilsynet.
Under besøget noterer tilsynet sine umiddelbare konklusioner og iagttagelser ned og giver på baggrund heraf en mundtlig tilbagemelding til stedets ledelse ved besøgets afslutning.
Efterfølgende udarbejdes en rapport, hvor der er mulighed for at give en gradueret tilbagemelding for hver af ovennævnte temaer. Gradueringen går fra "ingen bemærkninger", over "råd og vejledning", "henstilling" og som den alvorligste tilbagemelding et "påbud".
Rapporten sendes herefter til stedet, og såfremt tilsynsbesøget har givet anledning til henstillinger eller påbud anmodes om en plan for, hvordan de forhold, som har givet anledning til bemærkningerne, kan afhjælpes.
De foreløbige erfaringer med det udviklede koncept for de socialfaglige tilsynsbesøg er positive. Det kan i den forbindelse oplyses, at forvaltningen for nylig havde inviteret Ombudsmandens inspektionschef Lennart Frandsen til at fortælle om sin mangeårige erfaring med tilsynsbesøg. Han havde forinden haft lejlighed til at gennemgå ovennævnte skriftlige materiale, og han udtrykte sig meget positivt om kvaliteten af materialet.
Erfaringerne fra de aflagte tilsynsbesøg.
Gennemførelsen af de uanmeldte socialfaglige tilsynsbesøg startede efter sommerferien 2002. Der er indtil nu aflagt syv uanmeldte besøg – fire i botilbud og tre i dagtilbud.
I alle de besøgte tilbud har tilsynet talt med et antal brugere, som alle har tilkendegivet, at de er glade for at benytte tilbuddet. Det er - med en enkelt undtagelse, jf. nærmere nedenfor, tilsynets opfattelse, at der arbejdes målrettet og udviklingsorienteret. Der er fokus på beboernes evne til at tage ansvar og hermed kunne øve indflydelse på eget liv, og tilbuddene viser et stort engagement i at arbejde hen imod de mål, som er indeholdt i tilbuddets udviklingsplan.
Tilsynspersonerne har dog påpeget en række forhold, der bør følges op på. Heraf kan som de vigtigste nævnes:
- Udbedring/forbedring af de fysiske rammer.
- Indflydelse hos brugere.
- Samarbejde med pårørende og værger.
Der er tale om forhold, som i varierende omfang går igen for alle tilbud og som forvaltningen prioriterer. Nedenfor er der en nærmere gennemgang af de enkelte forhold.
Fysiske rammer
Angående udbedring og forbedring er der i forhold til flere tilbud påpeget usunde og generelt utidssvarende bade- ventilations og toiletforhold. Der er i forhold til et af handicaptilbuddene peget på muligheden for at anvende selvåbnende døre, mens der i forhold til et andet botilbud er påpeget mere generelle uhensigtsmæssige forhold, såsom mange trapper, som gør tilbuddet uegnet til fysisk handicappede.
Indflydelse hos brugere
Brugerindflydelse vægtes generelt højt. Indflydelsen er organiseret forholdsvis forskelligt i de besøgte tilbud.
På handicapområdet har det givet anledning til forskellige bemærkninger, hvad angår brugernes repræsentation i ansættelsesudvalg og indflydelse på valg af kontaktperson. På et af de besøgte tilbud er brugerne således ikke repræsenteret i ansættelsesudvalg, hvilket tilsynet mener bør være tilfældet. Der gælder også forskelligt med hensyn til brugernes indflydelse på, hvem blandt personalet, den enkelte bruger får tilknyttet som kontaktperson. I et af tilbuddene vælger brugeren selv sin kontaktperson, mens det i de to øvrige besøgte tilbud var personalet, der foretog dette valg. Tilsynet har i forhold til sidstnævnte tilbud tilkendegivet, at disse bør overveje en ændring af deres praksis.
På psykiatriområdet gælder der også forskellige ordninger med hensyn til brugernes repræsentation i ansættelsesudvalg og brugernes indflydelse på valg af kontaktperson. Spørgsmålet er behandlet i den af Borgerrepræsentationen godkendte "Brugerpolitik på Psykiatriområdet i Københavns Kommune". Det anbefales heri, at det i de enkelte tilbud overvejes, hvordan brugerne kan inddrages ved ansættelse af personale. Der er ikke i brugerpolitikken lagt op til at brugerne selv kan vælge deres kontaktperson, men der er åbnet op for, at brugerne i sjældne tilfælde, hvor der er opstået "dårlig kemi" mellem bruger og kontaktperson, kan få tildelt en ny kontaktperson..
I alle de besøgte tilbud er der brugerråd, hvor der holdes faste møder. Deltagerne er enten alle brugere eller valgt som repræsentanter for brugerne.
Samarbejde med pårørende og værger
Tilbuddene giver udtryk for, at samarbejdet med pårørende og værger prioriteres, og at der generelt er et godt samarbejde. Et botilbud på handicapområdet foreslår, at der udarbejdes en pårørendepolitik med henblik på et mere formaliseret samarbejde. Der er udarbejdet en sådan pårørendepolitik på psykiatriområdet.
Tilsynet har ikke haft mulighed for at tale med de pårørende under deres tilsynsbesøg, da det ikke var muligt at få kontakt med pårørende på grund af besøgenes uanmeldte karakter. En løsning kunne være, at tilsynet efterfølgende kontakter en pårørende med tilknytning til det pågældende sted og får en vurdering af stedet og af kvaliteten af stedets pårørendesamarbejde, set fra den pårørendes side. Forvaltningen arbejder videre med henblik på at finde passende og praktiske løsninger på denne problemstilling.
Tilsynsbesøget på NABO.
I et enkelt tilfælde, nemlig dag- og botilbudet NABO på Amager gav tilsynet anledning til en række alvorlige bemærkninger i form af henstillinger og et enkelt påbud. Tilsynet fandt det på den baggrund nødvendigt at indføre et skærpet tilsyn. Der har efterfølgende bl.a. været et møde mellem forvaltningen og formanden for NABO 's bestyrelse samt den daglige leder af stedet. NABO har nu udarbejdet en revideret udviklingsplan med henblik på at afhjælpe de problemer, som blev konstateret i forbindelse med tilsynet.
Fremtidig tilrettelæggelse af tilsynsbesøg.
De hidtidige erfaringer med varetagelsen af den socialfaglige tilsynsopgave viser, at det kan være vanskeligt for de pågældende medarbejdere at indpasse tilsynsopgaven i deres øvrige arbejdsopgaver. Der er derfor nu taget initiativ til i højere grad end det hidtil har været tilfældet at skemalægge tilsynsbesøgene til bestemte ugedage med bestemte intervaller, således at de tilsynsførende medarbejdere i højere grad kan tilrettelægge deres daglige arbejdsopgaver under hensyn til tilsynsopgaven.
MILJØVURDERING
Indstillingen vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.
ØKONOMI
Intet.
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen.
HØRING
Intet.
BILAG
Ingen.
Grethe Munk
/
Carsten Stæhr Nielsen