Mødedato: 19.03.2003, kl. 14:00

Medlemsforslag fra Bo Asmus Kjeldgaard (F) og Frank Hedegaard (F) om politisk deltagelse i bestyrelser for selvejende døgninstitutioner for børn og unge

Medlemsforslag fra Bo Asmus Kjeldgaard (F) og Frank Hedegaard (F) om politisk deltagelse i bestyrelser for selvejende døgninstitutioner for børn og unge

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 19. marts 2003

 

Sager til beslutning

28. Medlemsforslag fra Bo Asmus Kjeldgaard (F) og Frank Hedegaard (F) om politisk deltagelse i bestyrelser for selvejende døgninstitutioner for børn og unge

FAU 160/2003 J.nr. FAU 81/2003

 

INDSTILLING

Bo Asmus Kjeldgaard (F) og Frank Hedegaard (F) indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget beslutter, at der kan ske politisk udpegning til bestyrelser for selvejende døgninstitutioner for børn og unge.

RESUME

I 2001 udtrådte Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens embedsmænd af bestyrelserne for de selvejende døgninstitutioner for børn og unge, som Københavns Kommune havde driftsoverenskomst med. Baggrunden for beslutningen var bl.a., at bestyrelsesarbejdet ikke var foreneligt med varetagelsen embedsmandsrollen herunder af tilsynsforpligtelsen.

For at sikre at der fortsat er åbenhed og synlighed omkring institutionernes arbejde har en række af institutionernes paraplyorganisationer foreslået, at Københavns Kommune benytter samme model som andre kommuner og amter, dvs. at bestyrelsesmedlemmerne rekrutteres blandt medlemmer fra de politiske partier.

Denne model vil efter paraplyorganisationernes vurdering sikre åbenhed og synlighed omkring døgninstitutionernes arbejde.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har overenskomst med 13 selvejende døgninstitutioner for børn og unge.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har estimeret, at ressourceforbruget til en bestyrelsespost er ca. 50 timer pr. år.

SAGSBESKRIVELSE

Se resuméet.

MILJØ

Indstillingen vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

 

ØKONOMI

-

 

ANDRE KONSEKVENSER

-

 

HØRING

-

 

BILAG

Ingen

 

 

Grethe Munk /

Carsten Stæhr Nielsen

 

Til top