Høringssvar vedrørende udkast til lovforslag i fase 2 af "Flere i arbejde" (Bilag)

25. Høringssvar vedrørende udkast til lovforslag i fase 2 af "Flere i arbejde" (Bilag)

FAU 162/2003 J.nr. 98/2003

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen om forvaltningens afgivelse af høringssvar på udkast til lovforslag i fase 2 af "Flere i arbejde" til efterretning.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har med brev af 7. februar 2003 anmodet om evt. bemærkninger senest onsdag den 19. februar 2003 til en række udkast til lovforslag, der implementerer 2. fase i udmøntningen af forligsaftalen mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti om den fremtidige beskæftigelsespolitik "Flere i arbejde".

1. fase implementerede ændrede rådigheds- og sanktionsregler, nedsættelse af ægtefællers kontanthjælp efter 6 mdr. og regler om Job- og CV-bank.

Med de nye lovforslag udmøntes forligets øvrige punkter om:

• Harmonisering af reglerne for forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere
• Forenkling af redskabsviften for aktive tilbud
• Individuelt kontaktforløb og tættere personlig opfølgning
• Ungeindsats med fokus på uddannelse
• Inddragelse af andre aktører og krav om måltal mv.
• Loft for den samlede kontanthjælp og boligstøtte

KL, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har drøftet lovforslagene og har på den baggrund udarbejdet fælles administrativt høringssvar. Der var enighed om en positiv vurdering af de foreslåede ændringer omkring forenkling og overskuelighed. Der knytter sig dog også visse problemer til lovpakken og med ændringer med betydelige administrative og økonomiske konsekvenser.

Kommunerne har i den forbindelse især peget på

• at der er betydelig risiko for, at der ikke kan opretholdes en maksimal motivationseffekt for at få kontanthjælpsmodtagere til at søge arbejde, idet muligheden for fx straksaktivering mindskes,
• at man er bekymret for, at den nye tilbudsvifte i praksis vil gøre det meget vanskeligt at fastholde den aktive linie i det (øgede) omfang, som kommunerne er forpligtet til efter loven,
• at der er en risiko for at en øget formalisering og detailregulering af sagsbehandlingen fører til en bureaukratisering af kommunernes beskæftigelsesindsats og anvendelse af flere administrative ressourcer, samt
• en unødig lovregulering af kommunernes samspil med andre aktører.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har med brev af 7. februar 2003 til en række offentlige institutioner og organisationer herunder Københavns Kommune anmodet om evt. bemærkninger senest onsdag den 19. februar 2003 til en lovpakke, som for kommunerne i det væsentligste består i 3 lovforslag:

• Forslag til Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

• Lovforslag om ændring af Lov om aktiv socialpolitik m.v.

• Forslag til Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

Overordnet kan siges, at lovkomplekset betyder en væsentlig samordning af lovgivningen for de forsikrede ledige og de kommunale ydelsesmodtagere og målgrupper for den arbejdsmarkedsrelaterede indsats.

Der er således sket en harmonisering og forenkling af reglerne, at både den statslige og den kommunale beskæftigelsesindsats nu fremstår i en ny og ret overskuelig lov.

KL, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har drøftet lovforslagene og har på den baggrund udarbejdet samlede høringssvar. Der henvises til vedlagte generelle høringssvar samt mere detaljerede bemærkninger i 2 notater om lovforslag til beskæftigelsesloven og loven om aktiv socialpolitik.

Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats

Lovforslaget skal fastlægge ansvaret for og styring af beskæftigelsesindsatsen efter lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Af væsentligt nyt er, at Koordinationsudvalget nu også skal rådgive kommunen om arbejdsmarkedsindsatsen for indvandrere og flygtninge, hvorfor det lokale integrationsråd skal udpege et medlem til udvalget.

Det nye Beskæftigelsesråd kommer til at afløse Landsarbejdsrådet (LAR) og Det Sociale Råd.

Af andre nyskabelser kan nævnes krav om måltal for inddragelse af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen samt krav om offentliggørelse af enhedsomkostninger for indsatsen. Der er i høringssvaret peget på, at man gerne udbygger samspillet med andre aktører og partnerskaber, men at retningslinier fra beskæftigelsesministeren om måltal og offentliggørelse af egne enhedsomkostninger kan blive stærkt administrativt belastende.

Endvidere finder man, at når staten gennem måltal pålægger kommunerne faste rammer for inddragelse af andre aktører er det en unødig regulering af den kommunale opgave tilrettelæggelse.

Lovforslaget indeholder nye regler om ydelsesudbetaling og ydelsesniveau for kontanthjælpsmodtagere. Loven er dertil ændret således, at alle bestemmelser vedrørende indsatsen for modtagere af kommunale forsørgelsesydelser er fjernet og lagt over i den nye beskæftigelseslov.

De væsentligste nyskabelser er:

• Der indføres et loft over den samlede hjælp, dvs. kontanthjælp, særlig støtte og boligstøtte med en samordning af beregningen af disse ydelser,
• nedsættelse af kontanthjælp til unge efter 6 mdr. til SU niveau,
• tillæg op til normalniveau til visse særligt udsatte målgrupper,
• skærpede regler for gifte hjemmearbejdende kontanthjælpsmodtageres ydelser.

Der skal i øvrigt henvises til vedlagte skema over gældende regler/nye regler.

Ud over en række forslag og kommentarer af mere teknisk karakter, peges der i høringssvaret på, at de nye loftregler over den samlede hjælp, der også kommer til at omfatte boligstøtte kræver betydelige omlægninger i administrationen og udvikling af nye EDB-løsninger.

Der er ligeledes peget på, at kriterierne for at yde behovsbestemte tillæg til visse grupper af unge (forslagets § 25f) af hensyn til retssikkerheden og en ensartet administration af forslaget må præciseres og specificeres mere i lovens bemærkninger.

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Denne nye lov omhandler beskæftigelsesindsatsen for alle ledige, revalidender, sygedagpengemodtagere, fleks- og skånejobbere.

I vedlagte skema over gældende regler/nye regler er de væsentligste ændringsforslag for den kommunale indsats oplistet.

I høringssvaret giver kommunerne udtryk for det hensigtsmæssige i de gennemførte harmoniseringer og forenklinger af rammerne for indsatsen. Samtidig uddybes nogle betænkeligheder ved visse dele af forslaget, ligesom der fremsættes nogle forslag til forbedringer i forhold til det foreliggende forslag. Her skal fremhæves:

• De skærpede krav til kontaktforløb hver 3. måned – det vil sige personlig kontakt med alle kontanthjælpsmodtagere vil medføre betydelig udvidelse af kravene til sagsbehandlerkontakt. På baggrund af lovforslaget skønnes det, at der skal afholdes ca. 100.000 personlige kontakter. I forhold til det nuværende kontaktmønster vil det medføre en stigning på ca. 35- 40.000 personlige kontakter. Det foreslås i den sammenhæng, at det i højere grad overlades til kommunalbestyrelsen at vurdere, hvornår særlige forhold gør at en anden kontaktform kan vælges.
• En helt afgørende del af den aktive linie er adgangen til, fx i form af straksaktivering, at kunne fastholde en stærk motivationseffekt, så ikke mindst arbejdsmarkedsparate yngre kontanthjælpsmodtagere tilskyndes til selv at søge arbejde, frem for at søge om forsørgelse eller aktive tilbud fra det offentlige.

• I dispensationsadgang for under 30 årige forsørgere og de der har opbrugt deres SU-klip til SU-berettigende uddannelse, ses der en mulighed for ændret adfærd i ungegruppen, der kunne være en risiko for øgede kommunale forsørgerbyrder.

• Virksomhedspraktik vil være et vigtigt redskab, der i vidt omfang vil skulle erstatte individuel jobtræning. Det er således vigtigt at praktikforløb i praksis kan anvendes med den nødvendige fleksibilitet om varighed i forhold til den enkeltes forudsætninger. Her er specielt de faglige organisationers rolle vigtig i forhold til muligheden for brugen af redskabet.

• Når individuelt sammensatte forløb med progression efter en trappemodel tilrettelægges, vil praktik ofte skulle efterfølges af løntilskudsplaceringer. Her kan det blive problematisk, at kontanthjælpsmodtagere og forsikrede ledige ikke er ligestillede løntilskudsmæssigt. Det kan blive vanskeligt at motivere de offentlige arbejdsgivere til at ansætte kontanthjælpsmodtagere, når løntilskuddet kun er ca. det halve.

Alle lovene skal træde i kraft 1. juli 2003.

Ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser

I det fælles kommunale høringssvar peges på, at man ser med bekymring på de samlede økonomiske konsekvenser af lovforslagene, som efter en foreløbig vurdering indeholder betydelige udgiftsdrivende elementer, og at det gælder om i det videre lovforberedende arbejde at reducere dem mest muligt. Københavns Kommune bliver på sædvanlig vis hørt i forbindelse med DUT forhandlinger om lovforslagene og i forbindelse med nærmere regler fra bemyndigelsesbestemmelserne til beskæftigelsesministeren.

Ingen

Der er i svaret gjort opmærksom på, at på grund af den korte svarfrist har det ikke været muligt at foretage en politisk behandling af lovforslagene. Der er derfor taget forbehold for yderligere bemærkninger, som den politiske behandling af lovforslagene måtte give anledning til. Der er ligeledes peget på, at der vil kunne komme flere bemærkning som resultat af den fortsatte faglige dialog med kommunale eksperter.

• Høringssvar vedr. udkast til lovforslag i fase 2 af "Flere i arbejde"
• Høring om udkast til forslag til Lov om ændring af Lov om Aktiv Socialpolitik
• Høring om udkast til forslag til Lov om aktiv beskæftigelsespolitik
• Skema om gældende regler/nye regler vedrørende beskæftigelsesområdet
• Skema om gældende regler/nye regler vedrørende kontanthjælpsområdet

Lovforslagene kan rekvireres i sekretariatet.

Grethe Munk /