Redegørelse for anvendelse af merbudget i demografirammerne i budget 2000 til 2002 (Bilag)

18. Redegørelse for anvendelse af merbudget i demografirammerne i budget 2000 til 2002 (Bilag)

FAU 123/2003 J.nr. 123/2003

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager redegørelsen til efterretning

I indkaldelsescirkulæret har Økonomiudvalget bedt fagudvalgene redegøre for anvendelsen af merbudgettet på demografirammerne, som har været udmeldt fra 2000 til 2002.

Merbudgettet er opstået som følge af, at den faktiske befolkningstilvækst er steget knap så meget som forudsat i befolkningsprognoserne.

Det samlede merbudget udgør 97,1 mill. kr.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har i denne indstilling opgjort og fordelt merbudgettet på budgetområder og på drift og anlæg.

Alle er indplaceret på de områder de vedrører og udmøntet på disse områder på baggrund af politiske beslutninger. Dvs. der er ikke overført midler til andre formål, da den faktiske behovs- og udgiftsudvikling på områderne har været større end den demografiske mertilførsel.

Det vurderes ikke, at anvendelsen af merbudgettet har givet anledning til et serviceløft p.g.a. demografimodellens begrænsninger i forhold til de politiske målsætninger om serviceniveauet på Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budgetområder.

På baggrund af beslutning i Økonomiudvalget den 7. januar (indkaldelsescirkulæret) har Økonomiforvaltningen bedt fagforvaltningerne om, at redegøre for forbrug af tildelt merbudget i de tildelte demograframmer fra 2000 til 2002.

Fra 2000-2002 er udvalgene blevet tildelt demografimidler, der oversteg det faktiske befolkningstal. Med andre ord er der kommet færre nye københavnere end forventet ved prognoserne.

For Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har det medført, at udvalget netto har fået 97,1 mill. kr. mere end der kan begrundes i demografisk udvikling.

Økonomiforvaltningen har bedt Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen redegøre for anvendelsen af merbudgettet, herunder;

1. Hvordan merbudgettet er fordelt på serviceområder ?
2. Fordeling på drift og anlæg ?
3. Om merbudgettet er anvendt eller henstår i puljer ?
4. Hvordan beløbene er anvendt på de enkelte budgetområder ?

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen skal samtidig vurdere, om anvendelsen af midlerne har medført et serviceløft. Endelig skal det fremgå hvilken indstands der har foretaget beslutningen om anvendelsen af midlerne.

De 97,1 mill. kr. er fordelt jf. tabel 1 nedenfor. I bilag A, B og C er merbudgettet yderligere fordelt på serviceområder, samt på drift og anlæg for hvert af årene 2000, 2001 og 2002.

Kilde: Økonomiforvaltningen.

Beregningen er foretaget ved at forskellen i antal københavnere forudsat i befolkningsprognosen og det faktiske antal, er indsat i demografimodellen (Demografimodellen beregner økonomiske rammer på baggrund af ændringer i befolkningen. På hvert budgetområde består demografimodellen af enhedspriser og dækningsgrader, som multipliceres på ændringer i befolkningstallet i de enkelte målgrupper på budgetområderne). Resultatet svarer til det merbudget, som fremkommer som følge af, at befolkningstilvæksten har været mindre end forudsat i prognosen.

I alle 3 år er de væsentligste merbudgetter relateret til daginstitutions- og døgnanbringelsesområdet, jf. tabel 2.

Kilde: Økonomiforvaltningen.

Det vurderes at merbudgettet ikke har givet anledning til en serviceglidning, da f.eks. ventelister på daginstitutionsområdet og prisudviklingen på hjælpemiddelområdet ikke indgår i demografirammerne, hvorfor demografirammerne som udgangspunkt ikke rækker til at fastholde nuværende serviceniveau på områderne.

Nedenfor foretaget en sammenligning af befolkningsudviklingen for udvalgte målgrupper i forhold til aktivitetstal og ventelister.

Samstemmende vurderes det, at væsentlige af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens målgrupper har oplevet en serviceforringelse i form af, at udviklingen i antallet af tilbud og aktiviteter ikke har fulgt med befolkningsudviklingen. På nogle områder er demografimodellen for bagudvendt i forhold til den virkelighed forvaltningen møder til daglig til at kunne sikre at nye borgere oplever samme service som nuværende Københavnere. De politiske mål om pladsgaranti og efterspørgselspresset, som bl.a. inkluderer ventelister til pasning, botilbud og dag- og døgntilbud er steget – og stiger – langt hurtigere end forvaltningen får midler til at kunne følge med.

Nedenstående tabel 3-7 vurderer udviklingen i den tilbudte service siden 2000.

Ventelisten for 0-2 årige til et pasningstilbud i Københavns Kommune er steget væsentligt fra 2000 til 2003. I demografimodellen indgår slet ikke ventelister i beregningen af demografirammen. Konsekvensen er, at nye borgere oplever en stadigt faldende service på området.

Aktivitetsopgørelsen er baseret på en summering af antallet af familier, der har modtaget forebyggende foranstaltninger, og antallet af helårsanbragte børn og unge.

Området har oplevet et markant økonomisk pres og årlige merforbrug i forhold til den styrbare ramme. Årsagen har især været prisstigninger på døgnanbringelse og forebyggelse. Det ses, at området trods tilførsel af demograframmer, har været nødsaget til at reducere antallet af tilbud. Området har således oplevet en glidning mod et lavere serviceniveau.

Tabel 6: Udviklingen fra 2000 til 2003, Stofmisbrugsområdet

På stofmisbrugsområdet har antallet af pladser nogenlunde fulgt befolkningsudviklingen. Imidlertid er det samlede pres på behandlingsinstitutionerne og ambulatorierne steget markant. Belægningsprocenten ligger således på mellem 130 til 220 på de 4 rådgivningscentre og alene i 2002 er belægningsprocenten steget mellem 5-35 pct., hvilket vidner om et massivt efterspørgselspres.

Samlet er vurderingen, at området har oplevet et faldende serviceniveau.

Der har været en stigning i antallet af både dag- og døgntilbud. Stigningen skyldes dels en øget efterspørgsel fordi de handicappede til stadighed bliver ældre og dels udbygningsplanen der har til formål at hjemtage brugere udenfor kommunen, for at spare på køb af pladser, der traditionelt er dyrere. Ventelisten til tilbuddene gør dog, at det samlede efterspørgselspres langt overstiger udviklingen i befolkningen. Seneste venteliste fra 2002 er på i alt 134 personer som venter til dag- og døgntilbud.

Samlet vurderes det, at området har oplevet et markant efterspørgselspres som ikke kompenseres via demografimidlerne som følge af at især ventelisterne på væsentlige målgrupper ikke indgår i demografimodellen.

Demografimidlerne i hele perioden er indarbejdet i de afleverede budg etforslag og at det derfor reelt i sidste ende har været Borgerrepræsentationen som har godkendt anvendelsen ved 2. behandlingen.

Det bemærkes, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har behandlet demografirammerne som en ramme pr. budgetområde og har ikke foretaget en opdeling af demografirammerne i merbudget og reelt budget ("for meget modtaget beløb" og "korrekt modtaget beløb").

Derfor er en opgørelse af hvor Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har anvendt merbudgettet være det samme som at svare på, hvor Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har anvendt den tildelte demografiramme uanset rammen har været for høj (2001 og 2002) eller lav (2000).

Indstillingen vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

Der forventes ingen ændring i nuværende økonomiske rammer på baggrund af redegørelsen.

Der forventes ingen andre konsekvenser

Der er ikke foretage nogen høring

• A: Fordeling af merbudget i 2000 på serviceområder, drift og anlæg
• B: Fordeling af merbudget i 2001 på serviceområder, drift og anlæg
• C: Fordeling af merbudget i 2002 på serviceområder, drift og anlæg
• D: Tabel 1-9 fordeling af merbudget på funktionsniveau på hvert enkelt serviceområde i forhold til placeringen af de samlede demografimidler på området.

Grethe Munk

/