Underudvalgets indstilling vedrørende fordeling af § 115-midler i 2003 (Bilag)
Underudvalgets indstilling vedrørende fordeling af § 115-midler i 2003 (Bilag)
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 19. marts 2003
Sager til beslutning
16. Underudvalgets indstilling vedrørende fordeling af § 115-midler i 2003 (Bilag)
FAU 156/2003 J.nr. 103/2003
INDSTILLING
Et underudvalget nedsat af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget på mødet den 27. november 2002 indstiller,
at § 115 midlerne til støtte til frivilligt socialt arbejde for 2003 fordeles i overensstemmelse med forslag i vedlagte bilag.
at alle bevillinger gøres etårige og følger kalenderåret 2003
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tilbageholder 1 mill. kr. til fordeling resten af året
at uforbrugte beløb, der returneres i løbet af 2003 i forbindelse med regnskabsaflæggelse vedrørende bevillinger i 2002, anvendes efter indstilling fra underudvalget, til fordeling i løbet af året.
RESUME
Se Sagsbeskrivelsen.
SAGSBESKRIVELSE
Ansøgningsfristen for at ansøge om §115-midler var den 15. november 2002. Der er i alt modtaget 263 ansøgninger heraf er 134 ansøgninger indstillet til økonomisk støtte.
Efter ansøgningsfristens udløb er ansøgningerne sendt til høring i de respektive fagforvaltninger, som har foretaget en socialfaglig vurdering af ansøgningerne.
Ansøgningerne har først på møder den 7. januar og 10. januar 2003 været behandlet af et underudvalg nedsat af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. Dette underudvalg afgav indstilling til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 5. februar 2003.
I bedømmelsen af, om de enkelte ansøgninger falder ind under § 115 i Serviceloven er der generelt taget udgangspunkt i Socialministeriets vejledning.
Endvidere hvilede underudvalgets indstilling til mødet den 5. februar på en række forudsætninger:
-At der tages udgangspunkt i Københavns kommunes retningslinjer for tildeling af midler i henhold til § 115
-At det fulde beløb fra § 115 pulje stilledes til rådighed med det samme, kr. 10,2 millioner.
-At etniske foreninger og formål i videst muligt omfang henvistes til Københavns kommunes særlige integrationspulje, ud fra en vurdering af, at dette formål på denne måde i højere grad kunne tilgodeses ud fra en helhedsvurdering.
På Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 5. februar 2003 blev indstillingen ikke behandlet, idet sagen blev udsat.
Denne udsættelse har givet underudvalget lejlighed til at gennemgå ansøgningerne en tredje gang. Gennemgangen har resulteret i nedenstående indstilling fra underudvalget i hovedtal.
I indstillingen bemærkes, at forudsætningerne for indstillingen til mødet den 5. februar 2003 ændres, således at:
-Der tages udgangspunkt i Københavns kommunes retningslinjer for tildeling af midler i henhold til § 115
-Underudvalget indstiller samtlige bevillinger til etårige bevillinger.
-Der er udtaget et beløb på 1 million kr. til senere uddeling i løbet af året. Den samlede indstillede bevillingsramme udgør derfor nu kr. 9.200.000,-.
-Der er en række ansøgninger, hvor underudvalget ønsker en særlig drøftelse af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens forslag til prioritering og indstilling. Disse fremgår nedenfor.
-I bilag 1 er samtlige indstillinger opført
I skemaet er opført underudvalgets indstilling:
Ansøgninger i alt | Antal ansøgninger indstillet | Ansøgt beløb | Indstillet beløb | |
Kontaktudvalget for Frivilligt Socialt Arbejde | 1 | 1 | 574.000 | 370.000 |
Gruppe 1 Børn og Unge | 27 | 10 | 4.726.334 | 372.000 |
Gruppe 2 Forældre | 16 | 8 | 1.485.630 | 141.500 |
Gruppe 3 Sygdomsområdet | 46 | 26 | 8.124.828 | 1.415.200 |
Gruppe 4 Handicapområdet | 14 | 7 | 1.339.708 | 393.000 |
Gruppe 5 Ældre | 31 | 21 | 2.026.052 | 634.331 |
Gruppe 6 Misbrugsområdet | 14 | 7 | 3.576.475 | 2.413.500 |
Gruppe 7 Generelle sociale Organisationer | 11 | 7 | 2.622.500 | 616.000 |
Gruppe 8 Frivillighedsfor-midling og selv-hjælpsgrupper | 11 | 5 | 2.423.320 | 570.000 |
Gruppe 9 Væresteder | 26 | 21 | 4.185.748 | 971.000 |
Gruppe 10 Flygtninge & Indvandre, etniske grupper. | 38 | 7 | 7.729.219 | 575.000 |
Gruppe 11 Andre | 28 | 14 | 5.037.180 | 746.072 |
I alt | 263 | 134 | 44.850.994 | 9.217.603 |
Herudover ønsker §115-underudvalget særligt forvaltningens indstilling vedrørende følgende ansøgninger drøftet i det samlede Familie- og Arbejdsmarkedsudvalg.
Bemærk: Ændringer i forvaltningens og underudvalgets indstilling vil medføre ændrede økonomiske forudsætninger, henholdsvis et finansieringsbehov/ disponible midler:
Indstilling
nr. 32 "Nørrebro sparker dig i gang" Afslag
nr. 33 Fædregruppen 30.000 kr.
nr. 93 VUBUF Afslag
nr. 97 KIFU 50.000 kr.
nr. 101 Ordblinde/Dysleksiforeningen Afslag
nr. 126 Ældre Sagen Lokalkomite, Café Afslag
nr. 134 Daghøjskolen Peder Lykke Centret Afslag
nr. 146 Landsforeningen af pårørende til
stofmisbrugere Afslag
nr. 162 SR-Bistand, Psykologisk rådg. Afslag
nr. 163 SR-Bistand, Social og juridisk rådg. 360.000 kr.
nr. 164 SR-Bistand, Selvhjælpsgrupper Afslag
nr. 165 SR-Bistand, Frivillighedsformidling Afslag
nr. 207 Frivillighuset, Nørrebrogade 32 mezz 185.000 kr.
nr. 217 Indvandrer Kvindecentret 30.000 kr.
nr. 230 Sjakket 250.000
Ovennævnte ansøgninger er vedlagt som bilag.
ØKONOMI
Der er for år 2003 til fordeling………………………….. 10.994.000. kr.
Heri fradrages:
Restpulje for 2003 1.000.000 kr.
Undersøgelse i 2003 *) 500.000 kr.
Administration 3%
heraf 100.000 til annoncering 329.820 kr.
i alt…………………………………………………….. 1.829.820 kr.
Til fordeling vedrørende denne indstilling …………… 9.164.180 kr.
*)Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede på møde den 27. november 2003, at der iværksættes en undersøgelse i 2003 finansieret af § 115-midlerned med 500.000 kr. med henblik på at undersøge erfaringerne med de hidtil givne §115-midler til det frivillige sociale område samt undersøge samspillet mellem tilgrænsende tilskudsmuligheder.
HØRING
Ansøgningerne har været til høring i de respektive fagforvaltninger.
MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER
Ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen
BILAG
- Skemaoversigt over samtlige ansøgninger
- Ansøgning fra:
- "Nørrebro sparker dig i gang"
- Fædregruppen
- VUBUF
- KIFU
- Ordblinde/Dysleksiforeningen
- Ældre Sagen Lokalkomite, Café
- Daghøjskolen Peder Lykke Centret
- Landsforeningen af pårørende til stofmisbrugere
- SR-bistand, Psykologisk Rådgivning
- SR-Bistand, Social og juridisk rådg.
- SR-Bistand, Selvhjælpsgrupper
- SR-Bistand, Frivillighedsformidling
- Frivillighuset, Nørrebrogade 32 mezz
- Indvandrer Kvindecentret
- Sjakket
Grethe Munk / Torben Brøgger