Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 19. januar 2005

 

 

4.      Sæsonudsving og budgetregulering af daginstitutionerne (Bilag)

 

FAU   4/2005  J.nr. 4/2005

 

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget,

 

at der fra 2006 indføres en ny budgetmodel for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens daginstitutioner, som sikrer, at driftsudgifterne til tomme pladser minimeres samt at forældrenes efterspørgsel efter de enkelte institutioner imødekommes. Den nye model omfatter samtlige daginstitutioner med undtagelse af pladser til børn med særlige behov (basispladser) og små institutioner med 22 eller færre pladser.

 

Den nye budgetmodel skal give daginstitutionerne et planlægningsværktøj, så de får det bedst mulige grundlag for at styre økonomien i forhold til det antal børn, der vil være i institutionerne i løbet af året.

 

Den nye budgetmodel indbærer,

 

at institutionerne ved budgetårets begyndelse får udmeldt et gennemsnitsgrundbudget, som svarer til det antal pladser som bydelen i gennemsnit forventes at skulle bruge.

 

at de enkelte daginstitutioners budgetter reguleres op og ned i forhold til antallet af indmeldte børn, dog således at den enkelte institutions gennemsnitsgrundbudget maksimalt kan nedreguleres med 10 procent i løbet af året.

 

at der indføres en ny afregningsmodel for merindskrivning i børnehaver, således at børnehaver får udgiftsdækket en plads med et beløb, der svarer til enhedsudgiften for en børnehaveplads uanset om det merindskrevne barn er over eller under 3 år. Dette er en ændring i fht. tidligere, hvor børnehaverne fik vuggestuebudget til børn under 3 år.

 

at der af provenuet reserveres i alt 22 mill. kr. til at imødekomme flere indskrevne børn end budgetteret på institutioner med lange ventelister (15 mill. kr.) samt til institutioner, hvor budgettet af forskellige grunde ikke kan/bør nedskrives fuldt ud i takt med tomme pladser (7 mill. kr.)

 

I 2005 indføres en overgangsordning, som går ud på,

at den enkelte institution i 2005 maksimalt kan få nedreguleret budgettet op til 5 procent ved tomme pladser.

 

Desuden indstiller Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen,

 

at der i bydelene Vesterbro, Brønshøj-Husum, Sundby Syd, Indre Østerbro og Indre Nørrebro, hvor der i følge behovsprognose af november 2004 ikke umiddelbart kan indføres pasning ved behov i 2005, kan indgås konkrete aftaler med institutioner om at merindskrive børn til vuggestuetakst, selv om de er over 3 år. Denne undtagelse er som udgangspunkt kun gældende i 2005 (jf. statusoplæg til Børneplanskredsen af september 2004).

 

 

RESUME

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkendte d. 5. maj 2004 budgetforslaget for 2005. Det fremgår af budgetforslaget, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i 2005 vil stille forslag om at ændre afregningsmetoden for institutioner med tomme pladser.

 

I 2003 og 2004 er der etableret ca. 2.260 nye pladser, og brugt ca. 700 mill. kr. i anlægs- og driftsudgifter. Denne målrettede udbygning i forbindelse med Børneplanen betyder, at Københavns Kommune er tæt på at kunne tilbyde pasning efter behov i alle bydele. Det forventes, at det i løbet af 2005 bliver muligt i 13 ud af 15 bydele at tilbyde alle børnefamilier pasning efter behov, enten i egen bydel eller i en nabobydel.

 

Forskellen i efterspørgslen på børnehavepladser varierer med 2.500 pladser afhængigt af om der er høj- eller lavsæson. Det skyldes, at der i løbet af hele året kommer nye børnehavebørn til, mens der stort set kun bliver frigivet børnehavepladser i forbindelse med skolestart og overgangen til fritidshjem. Det betyder, at der i en periode af året vil være en væsentlig overkapacitet af fortrinsvis børnehavepladser, når der kan tilbydes pasning efter behov hele året i København. Den sæsonafhængige overkapacitet er senest beskrevet i den behovsprognose, som Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tog til efterretning d. 3. november 2004.

 

Der er derfor opstået et behov for at institutionernes budgetter kan reguleres i overensstemmelse med efterspørgslen. I modsat fald vil der opstå en situation hvor der betales minimum 34 mill. kr. om året til tomme pladser på daginstitutionerne. Samtidig ville man få et ufinansieret indtægtstab på forældrebetalingen på minimum 10 mill. kr. Endvidere ville man få en uhensigtsmæssig incitamentsstruktur, hvor de mest efterspurgte institutioner ville få en mere "anstrengt" økonomi end de institutioner, som har tomme pladser.

 

Børneplanen er baseret på, at udbygningen af nye pladser ikke går ud over kvaliteten. Imidlertid vil der opstå utilsigtede forskelle på institutionernes økonomiske situation, hvis der ikke gøres noget for at tage højde for sæsonproblematikken.

 

Det foreslås i den fremlagte model, at institutionernes budgetter fra årets begyndelse afspejler det antal børn, der kan forventes at være i institutionen i året som gennemsnit. Konsekvensen af ikke at regulere institutionernes budgetter på forhånd vil være, at institutionerne vil opleve, at deres budgetter i løbet af året reduceres som følge af tomme pladser efter at institutionerne f.eks. via ansættelser har disponeret over deres budget. Dermed kan en del institutioner få problemer med at håndtere udsving i økonomien over året. Det er således for at minimere denne risiko, at det foreslås at der så vidt muligt tages højde for de sæsonbetonede tomme pladser ved årets start.

 

Der er stor forskel på de enkelte bydeles kapacitet set i forhold til efterspørgslen. På grundlag af den seneste behovsprognose forventes det, at pladsbehovet i enkelte bydele opgjort som et gennemsnit for året vil ligge på ca. 90 procent af den faktiske kapacitet. I andre bydele har man kun lige akkurat pladser nok. Derfor foreslås, at tilpasningen af institutionernes budgetter sker efter pladsbehovet i de enkelte bydele. Det vil betyde, at institutioner i bydele, der har dækket pladsbehovet hele året, får et budget, der er baseret på en pladsudnyttelse på 90 procent af det nuværende niveau. I andre bydele vil daginstitutionerne kun mærke en mindre ændring (jf. bilag 1)

 

Den nye budgetmodel vil minimere kommunens udgifter til tomme pladser. Men samtidig foreslås, at man efterfølgende kan regulere driftsbudgettet nedad og opad  (i praksis mest opad) efter det antal pladser som institutionerne via efterspørgslen får besat. Dermed sikres at forældrenes efterspørgsel imødekommes i det omfang institutionerne har fysisk kapacitet til at imødekomme den.

 

Det er det ikke realistisk, at mulighederne for merindskrivning kan erstatte udbygning med nye pladser. Det skal dog bemærkes, at en institution ikke kan sige nej til en merindskrivning, der ligger inden for rammerne af institutionens oprindelige pladstal.

 

Samlet set vil budgetmodellen ud fra et meget forsigtigt skøn få følgende konsekvenser. For det første vil børnehaverne fra årets start få reduceret deres budgetter med anslået 740 pladser, svarende til nettovirkningen af det forventede sæsonudsving. Samlet set udgør budgetreduktionen anslået 34 mill. kr. For det andet vil institutionerne fra dette lavere udgangspunkt have mulighed for midlertidige pladsudvidelser til at kunne imødekomme en efterspørgsel som ligger over budgetniveauet. Til dette formål er afsat 15 mill. kr. Modellen indebærer således, at institutionerne har mulighed for at have alle pladser besat hele året med tilhørende driftsbudget, hvis der er efterspørgsel til det.

 

Til gengæld vil institutioner med mindre efterspørgsel end det budgetterede kunne komme ud for en budgetreduktion. Her kalkuleres som udgangspunkt med 10 mill. kr. Men samtidig er der afsat henholdsvis 2 og 5 mill. kr. som kompensation til institutioner, hvor det vurderes, at det ikke kan lade sig gøre at tilpasse budgettet med kort varsel. Der bliver udarbejdet særlige handleplaner for disse institutioner, hvis forvaltningen vurderer, at der er tale om en permanent situation.

 

Modellen sikrer, at der er sammenhæng mellem aktiviteten og det tildelte budget, og modellen er dermed i overensstemmelse med grundprincipperne i kommunens nye budgetmodel.

 

Som Bilag 2 er vedlagt en beskrivelse af den model som benyttes i Ungdoms- og Uddannelsesforvaltningen. 

 

De økonomiske konsekvenser er sammenfattet i nedens tående tabel:

Reduktion af institutionernes budgetter med ca. 740 helårspladser	34 mill. kr.
Indtægtstab grundet manglende forældrebetaling	-10 mill. kr.
Midler afsat til finansiering af etablering af flere pladser end budgetteret	-15 mill. kr.
Anslået provenu grundet tomme pladser	10 mill. kr.
Støtte til institutioner, der har over 10 procent tomme pladser	-2 mill. kr.
Støtte til institutioner, hvor tilpasningen bliver for vanskelig	-5 mill. kr.
Merudgift til administration (pladsstyring af institutioner med tomme pladser)	-1 mill. kr.
Samlet nettoprovenu	11 mill. kr.

 

SAGSBESKRIVELSE

1. Baggrund – sæsonudsving i behov for børnehavepladser

Indskrivningen i fritidshjem og fritidsordning finder sted i perioden maj-august (fra 2005 kan indskrivningen finde sted allerede fra april måned). Overgangen til fritidshjem og fritidsordning frigør børnehave- og vuggestuepladser i denne periode. Resten af året frigøres der kun et begrænset antal 0-6 års pladser. Udbuddet af nye pladser er med andre ord sæsonbestemt.

 

København har hidtil manglet daginstitutionspladser. Derfor har sæsonudsvinget tidligere afspejlet sig i ventelisternes længde snarere end i tomme pladser (ventelisten er typisk længst i februar og marts måned og typisk kortest i august måned).

 

I den vedtagne Børneplan tilbydes pasning ved behov over hele året, hvilket nødvendiggør en reel overkapacitet i efterårsmånederne. Denne situation svarer til situationen i andre kommuner, der har indført pladsgaranti.

 

Da København er meget tæt på at kunne tilbyde plads ved behov i 2005, har København i lighed med andre kommuner brug for at kunne justere det normerede pladsantal.

 

Det foreslås derfor, at daginstitutionernes budgetgrundlag justeres, så det svarer til det antal børn, der forventes passet i institutionerne i gennemsnit over året.

 

2. Budgetregulering fra årets begyndelse

Daginstitutionernes budgetgrundlag bør afspejle det forventede pladsbehov. Det gælder både på vuggestue-, børnehave- og fritidshjemsområdet. Men det er især på børnehaveområdet, at der er udsving i behovet for pladser i løbet af året. Derfor fokuseres der i det følgende på budgetgrundlaget for børnehavepladser.

 

På grundlag af de behovsprognoser en ekstern konsulent har udført for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i september og november 2004 vurderes det, at behovet for børnehavepladser over året varierer med ca. 2.500 pladser, svarende til ca. 18 procent af det samlede antal børnehavepladser.

 

I flere bydele mangler der børnehavepladser i dele af året. Derfor bør tilpasningen af budgetgrundlaget variere afhængigt af pladssituationen i bydelene, og afspejle det gennemsnitlige pladsbehov i bydelene i løbet af året. Bilag 1 viser et overslag over pladsbehovet i de enkelte bydele og konsekvenserne for institutionernes budgetgrundlag.

 

I Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er det især på børnehaveområdet, at der er et stort udsving i antallet af pladser. Men også fritidshjemsområdet er præget af et markant sæsonudsving, hvor behovet for pladser er størst ved skolestart i august, mens behovet er lavest i april-maj. Det vil sige, at sæsonudsvinget på fritidshjemsområdet modsvarer udsvinget på børnehaverne. Dermed har integrerede institutioner en fordel i forbindelse med budgetmodellen, idet det samlede antal børn er mere jævnt fordelt over året.

 

2.1. Eksempel på konsekvenser for en konkret børnehave

Som eksempel på konsekvenserne af budgetreguleringer viser overslaget i bilag 1, at budgetgrundlaget for børnehaver i Bispebjerg skal svare til en pladsudnyttelse på 90 procent i 2006.

 

Det vil medføre, at en 66 børns børnehave får udmeldt et budget svarende til at børnehaven har 59,4 indmeldte børn som gennemsnit for året. Dette gennemsnitlige pladstal er udtryk for, at institutionen i forårsmånederne kan have indmeldt 66 børn, men i efteråret måske kun har indmeldt 53 børn.

I forbindelse med der fastsættes et pladstal som et gennemsnit for hele året, vil daginstitutionerne ved årets start få udmeldt et vejledende pladsantal for de enkelte måneder i løbet af året.

 

Vejledende pladstal for 66 børns børnehave i Bispebjerg

	jan	feb	mar	april	maj	juni	juli	aug	sept	okt	nov	dec
antal pladser	62	64	66	66	63	59	56	53	53	55	57	59
kapacitet i pct.	100,0	100,0	100,0	100,0	95,5	90,9	86,4	81,8	81,8	84,8	87,9	90,9

 

I det konkrete tilfælde vil budgetmodellen indebære, at institutionen i 2006 få udmeldt et budget, der svarer til 90 procent af det antal pladser, der fysisk er plads til i institutionen i modsætning til tidligere, hvor instit utionen får udmeldt et budget svarende til det antal pladser, der fysisk er plads til. Den nye model tager dermed højde for en del af sæsonudsvinget i de bydele, hvor der må forventes at være overskydende pladser i "lavsæsonen". Samtidig minimeres risikoen for situationer, hvor en institution skal tilbagebetale midler med tilbagevirkende kraft på grund af tomme pladser.

 

Konsekvensen i det konkrete eksempel vil være, at børnehavens budget blive reduceret med ca. 308.000 kr. Beregningen er baseret på pladsprisen for børnehavepladser, som er 46.619 kr. i 2005.

 

2.2. Den samlede effekt af budgetmodellen

I foråret 2005 udarbejdes der en prognose for den forventede ledige kapacitet i 2006, der anvendes som grundlag for den endelige fastsættelse af budgetterne i de enkelte bydele.

 

Ud fra et overslag (jf. bilag 1) vil den maksimalt mulige ændring af budgetgrundlaget for børnehavepladser samlet for hele byen få en helårseffekt på ca. 740 pladser, svarende til ca. 95 procent af de berørte pladser. Det skal understreges, at der er tale om et gennemsnit for hele 2006, og at gennemsnittet dækker over, at der i enkelte måneder i foråret forventes fuld kapacitetsudnyttelse, mens der i efterårsmånederne må forventes en kapacitetsudnyttelse under gennemsnittet.

 

Institutionerne har selvforvaltning og kan i princippet selv vælge, hvordan de vil tilpasse deres budget. En institution kan vælge at koncentrere anvendelsen af vikarer i forårsmånederne, hvor der er flest børn i institutionen, og klare sig med fast personale i efterårsmånederne, hvor der er færrest børn. Alternativt kan institutionen have færre fastansatte, og have en uændret vikardækning. Vikarmidlerne, som er en del af pladsprisen, udgør ud fra tidligere fordelingsmodeller ca. 6 procent af institutionens lønbudget.

 

2.3. Små børnehaver

Forvaltningen anbefaler, at børnehaver, der har 22 pladser eller derunder ikke bliver omfattet af den ny budgetmodel, da disse institutioner har begrænsede muligheder for at tilpasse deres lønudgifter til de ændrede forudsætninger. Denne undtagelse er i tråd med at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 12. marts 2003 tiltrådte følgende ændringsforslag fra Bo Asmus Kjeldgaard:

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget beder Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen om, at lade problemstillingen om afhjælpning af de små institutioners udfordringer indgå i arbejdet med kommende økonomimodeller og sektorplan.

 

Desuden anbefales det, at børnehaver med 22 eller færre pladser friholdes for budgetreguleringer grundet tomme pladser (ud over de første 2 procent tomme pladser) som beskrevet i afsnit 3. I stedet udarbejdes særskilte handleplaner ved budgetårets begyndelse, hvis det viser sig at der er problemer med tomme pladser på små børnehaver.

 

3. Budgetregulering i forhold til indmeldte børn

I 2004 og tidligere har der været en regulering af daginstitutionernes budgetter i forbindelse med merindskrivning og tomme pladser. Overordnet set er afregningen sket med faste pladspriser, der i 2005 udgør 46.619 kr. pr. børnehaveplads.

 

En budgettilpasning fra årets begyndelse som beskrevet i afsnit 2 vil nedbringe det sæsonbetingede antal tomme pladser, men det må forventes, at der på enkelte institutioner vil opstå tomme pladser i perioder. Der foreslås derfor, at der fra 2006 sker følgende ændringer af regulering af daginstitutionernes budgetter ved tomme pladser.

 

Budgetregulering i forhold til indskrevne børn

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har på fritidshjemsområdet en model, hvor der betales fuldt ud for tomme pladser. Det foreslås at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indfører samme afregningsmodel. Dog foreslås afsat 2,0 mill. kr. til at friholde institutioner med over 10 procent tomme pladser for den del af udgifterne, der ligger ud over de 10 procent.

 

Der indføres samme regler for afregning for tomme pladser og merindskrivning i integrerede institutioner som for rene vuggestuer og børnehaver for at skabe en tættere sammenhæng mellem antallet af indmeldte børn og serviceniveauet. 

 

Tidligere har indskrivning af børn under 3 år i børnehaverne været afregnet til den højere pladspris, der gælder for vuggestuebørn for at give institutionerne et øget incitament til at etablere flere pladser. Samtidig betaler forældrene børnehavetakst uanset hvilken alder barnet har. Indskrivning af børnehavebørn vil fra 2005 blive afregnet til pladsprisen for børnehavebørn.

 

Det foreslås, at der i bydelene Vesterbro, Brønshøj-Husum, Sundby Syd, Indre Østerbro og Indre Nørrebro, hvor der ikke umiddelbart kan indføres pasning ved behov i 2005, skal være mulighed for at etablere flere børnehavepladser til vuggestuetakst, selv om der er tale om børn over 3 år. Forslaget er nævnt i Status for Børneplanen, september 2004, som blev forelagt Børneplanskredsen i forbindelse med mødet d. 18. oktober 2004. Det skal bemærkes, at der siden statusoplægget til Børneplanskredsen er sket ændringer af, hvilke bydele, der foreslås omfattet af ordningen. Baggrunden for ændringerne er en revurdering af, hvilke bydele, der ikke kan tilbyde pasning ved behov på grundlag af den reviderede behovsprognose af november 2004.

 

Det skønnes, at forslaget om at merindskrive børnehavebørn til vuggestuetakst kan skabe i størrelsesordenen 20 børnehavepladser i de pågældende bydele.

  ;

Den foreslåede model svarer i princippet til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens model for afregning for tomme pladser på fritidshjems- og klubområdet (jf. bilag 2). Der er dog to forskelle.

 

For det første indebærer Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens model, at institutionernes budgetter på forhånd fastsættes til det pladstal, der forventes i løbet af året, for at give institutionerne det bedst mulige planlægningsgrundlag. På vuggestue- og børnehaveområdet indmeldes nye børn hele året rundt, mens der på fritidshjemsområdet stort set kun begynder nye børn i en afgrænset periode i forbindelse med skolestart. Det betyder, at fritidshjemmene i højere grad ved, hvor mange børn der vil være i løbet af året, og der er derfor forskel på behovet for et planlægningsværktøj for hhv. fritidshjems- og børnehave/vuggestueområdet (jf. bilag 2).

 

For det andet er det forskelligt for de to forvaltningers modeller, hvilke variable udgifter, der indgår i beregningsgrundlaget for de pladspriser, der bruges i afregningen i forbindelse med merindskrivning og tomme pladser. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens beregningsgrundlag er baseret på den økonomifordelingsmodel, der blev indført i 2004 på daginstitutionsområdet. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens beregningsgrundlag er beskrevet i bilag 2.

 

4. Etablering af flere pladser på institutionerne

I forbindelse med den nye budgetmodel afsættes der 15 mill. kr. til løbende at etablere flere pladser end budgetteret på de enkelte institutioner, hvis et af følgende forhold er opfyldt:

 

1.      Institutioner med særligt pres på ventelisten. Hvis der står mange familier på venteliste til en specifik institution, og institutionen har mulighed for at tage flere børn ind, skal der være mulighed for at den pågældende institution kan etablere flere pladser for at imødekomme forældrenes ønske.

 

2.      Dispensationer. I et begrænset antal tilfælde giver pladsanvisningen dispensation fra ventelisten af hensyn til barnets tarv. I den forbindelse bør der være mulighed for at aftale opnormering med en daginstitution, der har særlige forudsætninger for at imødekomme barnets behov.

 

3.      Vuggestuebørn kan fortsætte i integreret institution. Enkelte integrerede institutioner har for få børnehavepladser i forhold til antallet af vuggestuepladser og derfor kan have svært ved at sikre, at vuggestuebørn kan fortsætte i institutionens børnehavedel. Der bør være mulighed for opnormering af børnehavegruppen i disse institutioner, hvis der er behov for det.

 

Så længe etableringen af flere pladser end budgetteret sker inden for rammerne af institutionens oprindelige pladstal, kan den ske uden institutionens godkendelse. Det tilstræbes at varsle institutionen om en eventuel etablering af flere pladser tidligst muligt. Pladser der ligger ud over rammerne for institutionens oprindelige pladstal skal være frivillig og skal ske i dialog med daginstitutionerne med udgangspunkt i de konkrete forhold i institutionen, såsom fysiske forhold, social sammensætning mv.

 

De institutioner, der har indskrevet færre børn, end de er er normeret til, tilbagebetaler pladsprisen til kommunen for de pladser, der ikke passes børn i. Det forventes, at der tilbagebetales cirka 10 mill. kroner, der udmøntes til de institutioner, der har flere børn indskrevet, end de har budget til. Dermed dækkes 10 mill. kr. af de 15 mill. kr. af tilbageførte midler fra andre institutioner.

 

Pladsprisen for en børnehaveplads er ca. 33.000 kr. (fraregnet den faktiske forældrebetaling). Det betyder, at de midlertidige pladsudvidelser netto koster 5 mill. kr., svarende til ca. 150 børnehavepladser årligt.

 

Overordnet set vil budgetmodellen dermed få to pladsmæssige konsekvenser. For det første vil modellen medføre at institutionernes budgetter fra årets begyndelse reduceres med anslået 740 pladser for at imødegå sæsonudsvinget. For det andet vil der – fra dette reducerede udgangspunkt – være midlertidige pladsudvidelser svarende til ca. 150 pladser.

 

Det er politisk besluttet, at merindskrivning skal være baseret på frivillighed. Derfor kan merindskrivningen variere betydeligt mellem bydelene og i løbet af året. Dermed er det ikke realistisk, at der på forhånd kan kalkuleres med en merindskrivning, der kan erstatte pladsudbygningen.

 

5. Beskrivelse af proces for beslutning om ny budgetmodel

I foråret 2005 udarbejdes en revideret behovsprognose med henblik på at afklare behovet for regulering af budgetterne i de enkelte bydele. På grundlag af drøftelserne med organisationerne og den reviderede behovsprognose vil forvaltningen inden 1. maj 2005 fremlægge endelig indstilling om konkret udformning af ordningen i 2006 til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Økonomiudvalget.

 

MILJØVURDERING

Indstillingen vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

 

ØKONOMI VED TILPASNING AF BØRNEHAVERNES PLADSTAL

Alle beløb er i 2005-niveau.

 

Fra og med 2006 vil budgetterne til daginstitutionerne fra årets start blive tilpasset det forventede pladsbehov i bydelene. På grundlag af et overslag ud fra behovsprognosen af november 2004 vil institutionernes budgetter skulle reduceres med ca. 740 helårspladser.

 

Pladsprisen pr. børnehaveplads er 46.619 kr. og den faktiske forældreindtægt pr. børnehaveplads er 13.469 kr. Det samlede nettoprovenu er beregnet ved at gange pladsprisen med den forventede reduktion i antal helårspladser, herfra trækkes den forventede forældreindtægt ganget med det antal pladser, der forventes reduceret, fra dette tal trækkes midler afsat til finansiering af etablering af flere pladser end budgetteret, hvortil tillægges indtægter grundet tomme pladser, til sidst fratrækkes støtte til institutioner med over 10 procent tomme pladser, støtte til institutioner, hvor tilpasningen bliver for vanskelig og merudgift til administration.

 

Beregningen af de økonomiske konsekvenser forklares i nedenstående tabel:

Reduktion af institutionernes budgetter med ca. 740 helårspladser	34 mill. kr.
Indtægtstab grundet manglende forældrebetaling	-10 mill. kr.
Midler afsat til finansiering af etablering af flere pladser end budgetteret	-15 mill. kr.
Anslået provenu grundet tomme pladser	10 mill. kr.
Støtte til institutioner, der har over 10 procent tomme pladser	-2 mill. kr.
Støtte til institutioner, hvor tilpasningen bliver for vanskelig	-5 mill. kr.
Merudgift til administration (pladsstyring af institutioner med tomme pladser)	-1 mill. kr.
Samlet nettoprovenu	11 mill. kr.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen forventer i 2005 udgifter på ca. 8 mill. kr. som følge af manglende forældrebetaling i forbindelse med tomme pladser. Der er dog ikke budgetteret med dette indtægtstab. Dvs. at selv om den foreslåede budgetmodel vil reducere antallet af tomme pladser, vil det ikke medføre en besparelse på forældrebetalingen.

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen.

 

HØRING

Forslaget har været til høring blandt de faglige organisationer.

 

BILAG

1.      Overslag over budgetudmeldingen til de enkelte bydele

2.      Pladsstyring ved Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens fritidsinstitutioner

3.      Høringssvar fremlægges senere.

 

 

                      Grethe Munk

                                                                                       /

                                                                  Sven Bjerre