Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 19. januar 2005

 

 

3.      Løsningsmodeller til fordeling af børn fra etniske minoritetsgrupper og majoritetsbørn i daginstitutioner(bilag)

 

FAU  21/2005  J.nr. 21/2005

 

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller

 

At udvalget drøfter forskellige løsningsmodeller og beslutter, hvilke Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen skal arbejde videre med med henblik på fremlæggelse for udvalget til beslutning

 

At udvalget drøfter om modellerne skal bruges generelt eller i specifikke områder/specifikke institutioner

 

Hvis udvalget vælger at der skal arbejdes videre med en eller flere af modellerne 1-5 indstilles det endvidere

 

At udvalget beslutter om fordelingskriteriet, skal være modersmål eller herkomst

 

At udvalget beslutter om en evt. kvoteordning skal være bydelsspecifik eller generel

 

 

RESUME

Baggrund

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget drøftede på sit møde d. 1. december 2004 status på fordeling af børn fra etniske minoritetsgrupper og majoritetsbørn i daginstitutioner. På baggrund af drøftelsen blev det besluttet, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen skulle rette henvendelse til Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender vedr. forvaltningens tolkning af service-loven. Endvidere bad udvalget forvaltningen om at arbejde videre med forskellige løsningsmodeller til en anden fordeling af børn fra etniske minoritetsgrupper og majoritetsbørn i Københavns Kommunes daginstitutioner.

 

Faktuelle oplysninger

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fremlagde på mødet d. 1. december en række statistiske analyser af børnesammensætningen i daginstitutionerne. Analyserne viste bl.a. at der er 41 institutioner i kommunen, hvor andelen af indvandrere og efterkommere er højere end 60%, hvilket svarer til 8% af den samlede institutionsmasse. Analyser er vedlagt denne indstilling i bilag 1.

 

I samme bilag findes, som noget nyt, en analyse af 15 bydelskort, der viser placeringen af samtlige institutioner på bydele. Institutionerne er mærket efter institutionstype og har forskellige farver afhængig af, hvor stor andelen af indvandrere og efterkommere er i den enkelte institution. Overordnet viser bydelskortene, at der ikke er tale om en generel problematik gældende for hele byen, men at den uens fordeling af minoritets- og majoritetsbørn findes i større eller mindre grad i særlige områder i nogle bydele.

 

Løsningsmodeller

I indstillingen gennemgås otte modeller til overvejelse. Modellerne er variationer over tre grundtemaer. Spændvidden af modellerne går fra model 1, der giver pladsanvisningen mulighed for at fordele præcis, som kommunen ønsker, og som betyder en fuldstændig ophævelse af det frie valg (dog med mulighed for at afgive vejledende ønsker) til model 7 og 8, der ikke i sig selv skaber en anderledes fordeling i institutionerne, men skaber mulighed for, at børnene mødes på tværs af institutionerne.

 

For samtlige modeller gælder, at de i vil kunne indføres i samtlige af kommunens institutionstyper. Der hersker dog usikkerhed omkring det juridiske grundlag. Der er udarbejdet eksemplificerende, men ikke sammenlignelige cases for modellerne 1-5 (bilag 4-8).

 

Grundtema 1

Grundtema 1 er kendetegnet ved, at det er kommunen, der fordeler børnene. Forældrenes frie valg mellem institutioner ophæves helt eller delvist, idet kommunen fordeler børnene ud fra givne kriterier. Forældrene kan afgive vejledende ønsker.

 

I model 1 fordeler kommunen alle børn til alle institutioner ud fra minoritet-/majoritetskriterier. Forældrene kan kun afgive vejledende ønsker. I model 2 er forældrenes frie valg begrænses til at omhandle en klynge af flere institutioner, hvorefter pladsanvisningen fordeler de tilmeldte børn mellem klyngernes institutioner ud fra samme kriterier. Forældrene kan afgive vejledende ønsker.

 

Grundtema 2

Grundtema 2 er kendetegnet ved at kommunen opdeler pladserne i de enkelte (evt. udvalgte) institutioner til hhv. minoritets- og majoritetsbørn. Forældrene vælger hvilke institutioner, de vil skrive deres barn op til. Pladser i de enkelte institutioner friholdes til bestemte grupper af børn via kvoter eller reserveringer.

 

Model 3 er Enhedslistens forslag til en fordelingsmodel via indskrivningsdistrikter. Modellens formål er at udligne forskellen mellem de enkelte institutioner indenfor distriktet. Børn bosiddende i indskrivningsdistrikter får fortrinsret til institutionerne i distriktet. For at få forældrene til at vælge anderledes end de gør i dag, skal fx sundhedsplejen derfor vejlede forældrene om daginstitutionsvalg. Samtidig oprettes der sproggrupper i udvalgte institutioner.

I model 4 får alle institutioner opdelt deres pladser i to kvoter med tilhørende venteliste.

I model 5 reserveres nogle pladser i nogle (eller alle) institutioner til nogle grupper af børn, som får fortrinsret til pladserne.

 

Grundtema 3

Grundtema 3 er kendetegnet ved, at det er institutionernes profil og /eller aktiviteter, der fokuseres på.

 

I model 6 gøres nogle institutioner til profilinstitutioner. I model 7 foreslås et forpligtende samarbejde på tværs af institutioner og i model 8 lægges der op til at klynger af institutioner mødes i børnekulturhuse.

 

Principielle politiske beslutninger

Hvis det besluttes, at forvaltningen skal arbejde videre med en eller flere af modellerne 1-5, skal udvalget også tage stilling til hvilket kriterium, børnene skal fordeles efter, hvorvidt en eventuel kvote skal være generel eller bydelsspecifik, samt om modellerne skal bruges generelt eller i specifikke områder/institutioner. Hvis der skal tages hensyn til andre grupper fx søskende, skal det vedtages hvilke kriterier, der går forud for andre. Da det vil være nødvendigt at tillade et udsving indenfor kvoten, skal det endvidere besluttes, ud fra hvilke kriterier børn i 'midterfeltet' anvises plads.

 

Forvaltningen anbefaler i sagsfremstillingen, at der arbejdes videre med modeller fra grundtema 3. Ingen af disse modeller indskrænker forældrenes frie valg.

 

Økonomi

Det er varierende fra model til model, hvilke typer af økonomiske konsekvenser, der skal tages højde for. De økonomiske konsekvenser for de forskellige modeller er ikke beregnet.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede på mødet den 1. december 2004 følgende:

 

 

Faktuelle oplysninger

På mødet d. 1. december fremlagde Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen en række faktuelle oplysninger om fordelingen af børn fra minoritetsgrupper og majoritetsbørn i kommunens institutioner.

 

Det fremgik i indstillingen, at børnene i nogle områder er uens fordelt i de enkelte institutioner. Der er 41 institutioner i kommunen, hvor andelen af indvandrere og efterkommere er højere end 60%. Det svarer til 8% af den samlede institutionsmasse.

 

De faktuelle oplysninger er nu suppleret med bykort, der viser fordelingen af samtlige institutioner på bydele. Kortene over bydelene er vedlagt som bilag 1a. En analyse af oplysningerne på kortene viser

 

·      at der ikke er tale om en generel problematik gældende for hele byen.

·      at særligt Indre By, Indre Østerbro og Christianshavn er kendetegnet ved, at ingen institutioner i bydelen har mere end 25% indvandrere eller efterkommere.

·      at der i nogle områder ses en uens fordeling af de to børnegrupper inden for lille geografisk afstand

·      at der i andre områder ses en mere eller mindre geografisk isolering  af institutioner, hvor børnesammensætningen ikke afspejler bydelens som helhed

·      at særligt området Tingbjerg i Brønshøj-Husum er kendetegnet ved at have mange institutioner med en høj andel af børn med fra etniske minoritetsgrupper. Dette skyldes hovedsageligt, at området især er beboet af indvandrere og efterkommere

 

Erfaringen i forvaltningen er, at forældre først og fremmest vælger institution efter nærhedsprincippet. Bydelskortene understreger denne tendens, idet børnesammensætningen i de enkelte institutioner i de fleste tilfælde afspejler beboersammensætningen i de enkelte områder af kommunen.

 

Problematikken med en uens fordeling af børn fra etniske minoritetsgrupper og majoritetsbørn findes både i vuggestuer, integrerede institutioner og børnehaver. Men det er i børnehaverne og i de integrerede institutioners børnehavedel, at de største udsving ses. Dette skyldes bl.a., at andelen af børn fra etniske minoritetsgrupper, der er indmeldt i et dagtilbud, er mindre i aldersgruppen 1- 2årige (68%) end i aldersgruppen 3-5årige (78%). Til sammenligning er den totale andel af indmeldte børn i forhold til befolkningen 84% for de 1-2årige og 92% for de 3-5årige[1].

 

Som bilag 1 er vedlagt den oprindelige Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgsindstillings faktuelle oplysninger suppleret med en analyse af bydelskortene.

 

Principielle politiske beslutninger

Lovgivning

Ifølge serviceloven har alle børn lige ret til en plads. Anvisningsregler må ikke stille nogle grupper af børn værre eller bedre end andre grupper.

 

Fordelingskriteriet er d erfor nødt til at være et objektivt kriterium, som  omfatter alle borgere.

 

Ifølge henvendelse fra Socialministeriet til samtlige kommuner d. 12. december 2002 kan der på baggrund af en konkret vurderingen ved anvisning af pladser tages hensyn til sammensætningen af børnegrupperne herunder i forhold til etniticitet.

 

Men hvis det i praksis administreres, således at den ene eller anden gruppe konsekvent kommer foran i køen eller konsekvent skubbes bagud i køen, så er det ikke i overensstemmelse med lighedsgrundsætningen. Det samme gælder, hvis nogle grupper i praksis har frit valg mellem alle institutioner, mens andre ikke har.

 

Ifølge KLs analyse af pladsanvisningen og ventelistereglerne skal de der springes over tilbydes en anden relevant plads, hvilket vil forudsætte 'at Københavns Kommune genindfører generelle ventelister således at de, der springes over, vil kunne tilbydes en plads i en anden relevant institution'[2].

 

Da man ifølge Persondataloven ikke må registrere personers etniske baggrund vil det endvidere være nødvendigt at beslutte, hvordan kommunen kan definere etnicitet på en måde, hvor gældende lovgivning overholdes.

 

Ritt Bjerregaard har stillet spørgsmål vedrørende fordeling til af børn i daginstitutioner til Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender. Ministeriets svar (vedlagt som bilag 2) betyder, at det er tvivlsomt, hvorvidt modeller, der fordeler ved et element af kvote eller på anden måde opdeler pladser og giver bestemte grupper mulighed for at springe over ventelisterne er mulige at gennemføre indenfor gældende lovgivning. Hvis udvalget beslutter, at der skal arbejdes videre med modeller, med sådanne elementer bør modellerne derfor forelægges til godkendelse i Familie- og forbrugerministeriet.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har d. 10. december 2004 afsendt brev (vedlagt som bilag 3) med diverse spørgsmål til Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender. Forvaltningen har ikke modtaget svar fra ministeriet.

 

Fordelingskriterier

Hvis det vedtages at arbejde videre med en fordeling af børnene efter en af modellerne 1-5, er det nødvendigt at beslutte ud fra hvilket kriterium, børnene skal fordeles.

 

 

Figur 1.

 

Figur 1 illustrerer, hvordan børnene vil blive fordelt i en tilfældig daginstitution på Ydre Nørrebro, hvis der fordeles efter den gennemsnitlige kommuneprocent. Eksemplet tager udgangspunkt i en fordeling på baggrund af andelen af indvandrer/efterkommere i hele byen, som er 25%. Der mørkegrå felt er kvoten for børn, der er indvandrere/efterkommere, og det lysegrå felt er etnisk danske børn.

 

 

 

Figur 2.

 

Figur 2 illustrerer, hvordan børnene vil blive fordelt i en tilfældig daginstitution på Ydre Nørrebro, hvis der fordeles efter en bydelsspecifik procent. Eksemplet tager udgangspunkt i en fordeling på baggrund af andelen af indvandrer/efterkommere i bydelen, som er 46 %. Der mørkegrå felt er kvoten for børn, der er indvandrere/efterkommere, og det lysegrå felt er etnisk danske børn.

 

Som det ses på de to figurer, skal det i første omgang besluttes , om fordeling skal ske på baggrund af, om barnet er indvandrer/efterkommer[3] eller på baggrund af barnets modersmål[4] (For model 5 gælder dog, at fordelingen skal ske på baggrund af barnets modersmål). Dernæst skal det besluttes, om fordelingsnøglen skal afgøres af andelen i hele byen (kommune procent) eller andelen i de enkelte bydele (bydelsspecifik procent). Disse beslutninger vil så udgøre den endelige kvote, som børnene skal fordeles efter i de enkelte institutioner.

 

Nedenfor opridses fordele og ulemper ved de forskellige fordelingskriterier.

 

Fordele og ulemper ved fordeling på baggrund af om barnet er indvandrer/efterkommer

Fordele:

·        Det er i overensstemmelse med statistiske begreber fra Danmarks statistik

·        Oplysningerne kan trækkes via Folkeregistret

Ulemper:

·        Der vil være betydningsfulde administrative konsekvenser, idet man skal sammenkøre oplysninger om, hvorvidt barnet er indvandrer/efterkommer eller ej til opskrivningsystemet. Det vil føre til en tilretning af institutionssystemet.

·        Man opnår ikke nødvendigvis at give tilbuddet til den rette målgruppe, bl.a. fordi indvandrere/efterkommer begrebet ikke dækker over børn fra etniske minoritetsgrupper af 3. generation.

 

Fordele og ulemper ved fordeling på baggrund af modersmål

Fordele:

·        Det har få administrative konsekvenser idet oplysningerne indhentes via forældrene ved opskrivning

·        Det vil kunne bidrage til en styrkelse af tosprogede børns sproglige udvikling og fremtidige uddannelsesmuligheder

·        Det er i overensstemmelse med U&U's fordelingskriterium

Ulemper:

·      Forvaltningen kan ikke trække statistiske oplysninger om børnenes modersmål i nogen systemer, og fordelingen vil derfor bero på forældrenes eget udsagn.

 

Et tredje fordelingskriterium kunne være dansk sproglig udvikling hos barnet. Dette kriterium er dog ikke medtaget som mulighed, idet det for vuggestuebørnene ikke vil være et relevant kriterium (børnene skrives op fra de er 4 måneder). For børnehavebørnene vil det være meget ressourcekrævende at afgøre et barns sproglige udvikling på en faglig forsvarlig måde, inden barnet begynder i daginstitution.

 

Kommuneprocent/bydelsspecifik procent

En kvoteordning, der følger kommuneprocenten, vil betyde at børn fra begge grupper vil skulle passes i andre bydele end deres bopælsbydel, en sådan ordning er ikke i overensstemmelse med de fleste forældrenes ønske om at få passet deres barn tæt på deres bopæl.

 

En kvoteordning, der følger en bydelsspecifik procent, vil på den anden side betyde, at der fortsat vil være institutioner på fx Ydre Nørrebro, der har en betydelig højere andel af børn fra etniske minoritetsgrupper end institutioner i fx Indre By.

 

Udbredelse af modeller i kommunen

Uanset hvilke modeller, der besluttes at arbejde videre med, skal det endvidere besluttes, i hvilket omfang modellerne skal udbredes. Der skal altså træffes principielle beslutninger om, det skal være:

 

1.    en generel ordning for hele byen

2.    generelle ordninger for enkelte bydele

3.    ordninger for enkelte institutioner

 

For 2 og 3 gælder, at der skal besluttes kriterier for udvælgelse og for hvordan der løbende følges op på fordelingen i kommunens institutioner.

 

For grundtema 1(kommunen fordeler børnene og det frie valg ophæves helt eller delvist) gælder, at det vil være teoretisk muligt at arbejde med forskellige modeller i forskellige bydele eller i enkelte institutioner, men at sådanne ordninger vil have betydningsfulde administrative konsekvenser og efterlade forældrene med et meget uigennemskueligt anvisningssystem.

 

Fortrinsret og søskendehensyn

Ifølge KLs analyse af pladsanvisningen og ventelistereglerne er der tale om to uforenelige hensyn, når det drejer sig om særhensyn og gennemskuelighed i systemet: 'gennemskuelighed forudsætter et stramt og   ufleksibelt system, men varetagelsen af særhensyn forudsætter et fleksibelt, men (for nogle) mindre gennemskueligt system'[5].

 

Ifølge de nuværende anvisningsregler, har søskende fortrinsret til en plads i børnehave. Der er ikke direkte frit valg til børnehaver, som der er til vuggestuer. Derfor håndteres søskendehensynet på den måde, at man imødekommer søskendehensynet, hvor der er plads. Herefter fordeles enebørn efter ønske, hvor der er plads. Der er generel overflyttelsesret for børnehavebørn efter alderskriterium, dvs. at alle der ikke får deres ønskeinstitution har overflyttelsesret.

 

I nogle børnehaver i kommunen er andelen af anviste søskendebørn meget høj. Det betyder, at hvis man vælger at fastholde søskendehensynet, som gående forud for den øvrige fordeling, vil der være institutioner, hvor det vil være svært både at opnå den ønskede fordeling af børnene og fastholde søskendehensynet. 

 

Hvis det vedtages, at arbejde videre med én eller flere af modellerne 1-5, skal det derfor besluttes, hvorvidt søskende hensynet skal gå forud for den øvrige fordeling.

 

Udsving

For i videst mulig udstrækning at undgå tomme pladser samt fordi der er forskel på andelen af børn fra etniske minoritetsgrupper i vuggestue- og børnehavealderen bør der tillades et udsving ml. 10 og 20% til hver side, ligegyldigt hvilken kvote der vælges. Det skal besluttes, ud fra hvilke kriterier børn i 'midterfeltet' anvises plads.

 

Forvaltningens anbefalinger

På baggrund af de faktuelle oplysninger, som er at finde i bilag 1 og 1a, er det forvaltningens vurdering, at problematikken omkring en uens fordeling af børn fra minoritetsgrupper og majoritetsbørn ikke er en generel problematik for hele byen, men en problematik, der findes i særlige områder/institutioner.

 

Forvaltningen vil anbefale en løsning, som retter sig specifikt mod de områder/institutioner i byen, hvor problemet er størst. En løsning, der i betydelig grad bibeholder forældrenes valgmuligheder, og en løsning, der sikrer en god kapacitetsudnyttelse af institutionerne.

 

De nuværende anvisningsregler med frit valg for vuggestuebørn og kommunefordeling af børnehavebørn (med hensyntagen til forældreønsker) foreslås således fastholdt. Dermed udelukkes model 1 for vuggestueområdet.

 

Det foreslås endvidere at forvaltningen får til opgave at udarbejde handleplaner for de bydele, hvor der er størst koncentrationer af institutioner med mange børn fra etniske minoritetsgrupper i enkeltinstitutioner.

 

Det foreslås samtidig at der som udgangspunkt arbejdes med grundtema 3 (profil, samarbejde og børnekulturhuse). Til de fælles aktiviteter kan man inddrage arealer og budget i institutioner med permanent tomme pladser til formålet. Dette indebærer, at fx nedlagte fritidshjemspladser, som ikke kan anvendes til omlægninger, kan inddrages til dette formål.

 

Forvaltningen forelægger handleplanerne for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget for de første bydele medio 2005. Der udarbejdes herefter handleplaner for andre bydele.

 

Grundtema 1

Model 1: Fordeling via anvisning

En fordelingsmodel via anvisning er en model, hvor hver enkelt barn anvises en plads alene på baggrund af vedtagne fordelingskriterier.

 

Pladsanvisningen vil på baggrund af vedtagne kriterier fordele børnene, så kvoterne opfyldes og der opnås størst mulig pladsudnyttelse. Forældrene vil få mulighed for at afgive et vejledende ønske, der vil blive fulgt i det omfang, det er muligt i henhold gældende hensyn samt pladsudnyttelse.

 

< b style='mso-bidi-font-weight:normal'>Fordelingsmodel/Kulturmødemodel	Fordelingsmodel for alle institutionstyper
Kvote/ikke kvote	Kvote. Hvis modellen skal kunne administreres  må den baseres på et kvotesystem.
Indflydelse på det frie valg	Modellen vil betyde en fuldstændig ophævelse af det frie valg, dog med mulighed for et vejledende ønske.
Indflydelse på anvisningsreglerne	·         Ændring af opskrivningsreglerne med generel opskrivning og vejledende ønske. ·         Modellen vil betyde en begrænsning af mulighederne for overflytning. ·         Ventelisternes gennemskuelighed forringes. ·         Hvis søskendehensynet skal bevares skal det besluttes, om det går forud for kvoten.
Indflydelse på tomme pladser	Ingen/lille risiko
Modellens potentiale	Stort potentiale for fordeling. Derudover skaber modellen mulighed for at tage andre typer af hensyn ved fordeling, fx i forhold til køn og alder.
Kobling med andre modeller	Kan kobles model 6.
Administrative konsekvenser	Mindre tilretning af Elektronisk Selvbetjening Mindre tilretning af Institutionssystemet Ordningen skal køres sammen med evt. besluttede modeller for regulering af sæsonudsving og vippeordning. Pladsanvisningen forestår fordelingen. Der kan forventes et stort ressourceforbrug på besvarelse af klager fra forældrene over at miste valgmuligheder.
Økonomiske konsekvenser	Forslaget vil give mulighed for optimal pladsudnyttelse og vil ikke have negative økonomiske konsekvenser for kommunen. Men da ansvaret for tomme pladser som følge af sæsonudsving/forældreønsker kan placeres hos pladsanvisningen vil det kunne anvendes som et argument imod budgetregulering af tomme pladser.

 

Grundtema 1

Model 2: Fordeling via klynger

En fordelingsmodel via klynger er en model, hvor en række institutioner med forskellig børnesammensætning får fælles opskrivning. Børnene skrives op i en 'klyngeventeliste' og fordeles af pladsanvisningen på de enkelte institutioner efter det vedtagne kriterier.

 

Modellen kan suppleres med forpligtende samarbejde, fælles aktiviteter og/eller fælles ledelse for de implicerede institutioner. Desuden kan modellen understøttes af fx et børnekulturhus.

 

Modellens succes er afhængig af den geografiske placering af institutioner med forskellig børnesammensætning i de enkelte bydele.

Fordelingsmodel/Kulturmødemodel	Fordelingsmodel for alle institutionstyper
Kvote/ikke kvote	Kvote
Indflydelse på det frie valg	Modellen vil begrænse det frie valg. Forældrene kan som nu vælge vejledende, men muligheden for at få ønsket opfyldt begrænses af kvoterne i de enkelte institutioner.
Indflydelse på anvisningsreglerne	·         Der oprettes en generel venteliste til hver klynge. ·         Pladsanvisningen fordeler børnene til klyngens institutioner på baggrund af kvote ·         Ventelisternes gennemskuelighed forringes. ·         Kun mulighed for overflytning til samme kvote i en anden institution. ·         Hvis søskendehensynet skal bevares skal det besluttes, om det går forud for kvoten.    ·         For at overholde pladsgarantien bevares akutlisten
Indflydelse på tomme pladser	Risiko for at en institution kan have venteliste til kvoten for den ene type børn og samtidig med, at den har tomme pladser til kvoten for den anden type børn.
Modellens potentiale	Antagelig god mulighed for fordeling
Kobling med andre modeller	Kan kobles med model 6. Kan med visse modifikationer kobles med model 4.
Administrative konsekvenser	Ordningen skal køres sammen med evt. besluttede modeller for regulering af sæsonudsving og vippeordning. Mindre tilretning af Elektronisk Selvbetjening Mindre tilretning af Institutionssystemet
Økonomiske konsekvenser	Udgift til kulturhuse kan ikke afholdes inden for rammen. Tomme pladser kan påvirke institutionernes driftsøkonomi betydeligt.

Grundtema 2

Model 3: Fordeling via indskrivningsdistrikter

Enhedslisten har foreslået en fordelingsmodel via indskrivningsdistrikter, i lighed med skoledistrikterne. Det er en model, hvis formål er at udligne forskellen mellem de enkelte institutioner indenfor distriktet.

 

Børn bosiddende i indskrivningsdistrikter får fortrinsret til institutionerne i distriktet og forældrene kan afgive vejledende ønsker. Indskrivningsdistrikterne, afstemmes efter et eller flere skoledistrikter, så børnene kan følges ad i den lokale skole, og der kan ske en naturlig sammenknytning af daginstitution og skole. For at få forældrene til at vælge anderledes end de gør i dag, skal fx sundhedsplejen vejlede forældrene om daginstitutionsvalg. Samtidig oprettes der sproggrupper i udvalgte institutioner, med overvejende majoritetsbørn. Børn med andet modersmål end dansk vil have fortrinsret til disse pladser forud for børn bosiddende i distriktet.

 

Fordelingsmodel/Kulturmødemodel	Fordelingsmodel for alle institutionstyper.
Kvote/ikke kvote	Ingen kvoter, men 'sproggruppepladser' med fortrinsret
Indflydelse på det frie valg	Børn bosiddende i distriktet har fortrinsret. Modellen vil begrænse det frie valg af institution i mindre omfang, idet børn med andet modersmål end dansk har fortrinsret til 'sproggruppepladser'
Indflydelse på anvisningsreglerne	·         Der skal oprettes to ventelister til institutioner med 'sproggruppepladser'. ·         Der kan anvises fra hver liste efter samme principper som i dag. ·         Ventelisternes gennemskuelighed forringes ·         Begrænsning af mulighederne for overflytning ·         Hvis søskendehensynet skal bevares, skal det besluttes, om det går forud for 'sproggruppepladser' og fortrinsret til børn i distriktet.
Indflydelse på tomme pladser	Der vil være en risiko for tomme pladser i institutioner med 'sproggruppepladser'
Modellens potentiale	Begrænset potentiale for fordeling
Kobling med andre modeller	Kan kobles med model 6. Kan med visse modifikationer kobles med model 4 og 5.
Administrative konsekvenser	Det vil formodentlig være muligt at anvise pladserne indenfor pladsanvisningens nuværende ressourcer. Der skal indgås konkrete aftaler med de berørte institutioner. Middel tilretning af Elektronisk Selvbetjening Mindre tilretning af Institutionssystemet Modellen skal køres sammen med evt. besluttede modeller for regulering af sæsonudsving og vippeordning. Ordningen skal køres sammen med evt. besluttede modeller for regulering af sæsonudsving og vippeordning.
Økonomiske konsekvenser	Udgifter til administration af 'sproggruppepladser' samt forældrevejledning fra fx sundhedsplejen

 

 

Grundtema 2

Model 4: Fordeling via kvoter i alle/nogle institutioner

Fordelingen af børn efter kvoter indebærer en fordeling af såvel børn fra etniske minoritetsgrupper og majoritetsbørn. Kvoteordninger vil kunne laves i alle institutionstyper, vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner. Alle institutioner i et lokalområde får en kvote, der baseres på det vedtagne fordelingskriterium.

 

Modellen har sammenfald med det forsøg, som to institutioner på Indre Nørrebro har foreslået. Projektbeskrivelsen var vedlagt indstilling fra 1. december 2004.

 

Fordelingsmodel/Kulturmødemodel	Fordelingsmodel for alle institutionstyper.
Kvote/ikke kvote	Kvote
Indflydelse på det frie valg	Modellen vil begrænse det frie valg af institution. Der vil dog stadig kunne vælges inden for den kvote man 'hører til', men der kan forventes længere ventetider på ønskede pladser.
Indflydelse på anvisningsreglerne	·         Der vil skulle oprettes to specifikke ventelister til hver institution. ·         Fra hver venteliste vil der kunne anvises efter principperne i de gældende regler. ·         Ve ntelisternes gennemskuelighed forringes. ·         Modellen vil betyde en begrænsning af mulighederne for overflytning. ·         Hvis søskendehensynet skal bevares, skal det besluttes, om det går forud for kvoten. ·         For at overholde pladsgarantien bevares akutlisten
Indflydelse på tomme pladser	Der vil være en risiko for tomme pladser og dermed dårlig kapacitetsudnyttelse. Mulighed for at en institution har venteliste til kvoten for en type børn og tomme pladser på kvoten til en anden type børn.
Modellens potentiale	Stort potentiale for fordeling.
Kobling med andre modeller	Modellen kan kobles med model 6. Kan med visse modifikationer kobles med model 2 og 3.
Administrative konsekvenser	Større tilretning af Elektronisk Selvbetjening Mindre tilretning af Institutionssystemet Der skal oprettes to ventelister til hver institution. Dette vil medføre et  ekstra arbejde i pladsanvisningen. Kvoteordningen skal køres sammen med evt. besluttede modeller for regulering af sæsonudsving og vippeordning.
Økonomiske konsekvenser	Hvis det forudsættes, at institutionerne kun får betaling for indskrevne børn, vil de økonomiske konsekvenser for kommunen være begrænsede. De økonomiske konsekvenser for de enkelte institutionerne vil kunne blive betydelige, hvis ordningen resulterer i tomme pladser.

 

Grundtema 2

Model 5:  Fordeling via fortrinsret til reserverede pladser

En fordelingsmodel via fortrinsret til reserverede pladser er en model, som minder om model 4: fordeling via kvoter. Men den adskiller sig ved at være mere fleksibel end en kvoteordning fordi der tages udgangspunkt i den enkelte institutions børne- og personalesammensætning på et givent tidspunkt, når der besluttes, hvorvidt der skal reserveres pladser og i såfald hvilke og hvor mange pladser, der skal reserveres.

 

Modellen in debærer, at der i udvalgte institutioner reserveres pladser til hhv. børn med et andet modersmål end dansk og børn med dansk som modersmål. Børnene vil afhængigt af deres modersmål have fortrinsret til en reserveret plads. Fordelingskriteriet skal være modersmål, idet det giver mulighed for at målrette pædagogiske tiltag for tosprogede børn.

 

Reserveringen af pladser kan fx ske i forbindelse med tomme pladser ved sæsonudsving, kombineret med forsøg med at tiltrække vuggestuegrupper fra én eller flere nærliggende vuggestue.

 

Modellens succes er betinget af oprettelsen af et fordelingsteam – eventuelt placeret under pladsanvisningen. Teamet skal i samarbejde med de lokale TA-team og institutionerne udarbejde handleplaner for de enkelte bydele og institutioner, realisere handleplanerne samt evaluere og aflægge årlig status til udvalget. Teamet skal derudover stå for forældrevejledning. Teamets arbejde tager udgangspunkt i bykortet .

 

For at støtte op om modellen vedtages der samtidig en fordelingspolitik, som forpligter institutionerne til at arbejde for at skabe en bedre fordeling. Fordelingspolitikken sætter en vejledende kvote, der løbende skal følges op på i de enkelte institutioner og bydele.

 

Hvis der ikke er et barn på venteliste til de reserverede pladser, kan det første barn på ventelisten få pladsen. På den måde formindskes risikoen for tomme pladser. Modellens succes er afhængig af, at begge typer børn, står på venteliste til institutionen.

 

Modellen har sammenfald med den fordelingsmodel, som Uddannelses- og Ungdomsudvalget har vedtaget på skoleområdet.

 

Modellen vil fungere optimalt, hvis den kobles med model 6: Fordeling via profilinstitutioner.

 

 

Fordelingsmodel/Kulturmødemodel	Modellen er en fordelingsmodel baseret på fortrinsret til reserverede pladser i alle institutionstyper
Kvote/ikke kvote	Vejledende kvoter med fortrinsret til reserverede pladser
Indflydelse på det frie valg	Modellen vil betyde en mindre begrænsning af det frie valg af institution.
Indflydelse på anvisningsreglerne	·         Der skal oprettes to ventelister til hver institution. ·         Der kan anvises fra hver liste efter samme principper som i dag. ·         Ventelisternes gennemskuelighed forringes ·         Begrænsning af mulighederne for overflytning ·   ;       Hvis søskendehensynet skal bevares, skal det besluttes, om det går forud for kvoten.
Indflydelse på tomme pladser	Ingen forøget risiko
Modellens potentiale	Koblet med model 6 antagelig god mulighed for fordeling
Kobling med andre modeller	Kan kobles med model 6
Administrative konsekvenser	Der skal indgås konkrete aftaler med de berørte institutioner. Middel tilretning af Elektronisk Selvbetjening Mindre tilretning af Institutionssystemet Modellen skal køres sammen med evt. besluttede modeller for regulering af sæsonudsving og vippeordning.
Økonomiske konsekvenser	Finansiering af et fordelingsteam samt midler til realisering af handleplaner i bydele. Midler til kompetenceudvikling vedr. tosprogede børn sproglige udvikling findes indenfor rammen af sprogstimulering- og integrationspuljen.

 

 

Grundtema 3

Model 6: Fordeling via profilinstitutioner

En fordelingsmodel via profilinstitutioner er en model, hvor institutionerne profileres, så de henvender sig til den eller de forældregrupper, man ønsker at tiltrække. Oprettelse af modersmålsgrupper eller særlige sprogstimuleringstilbud er en måde at tiltrække børn fra etniske minoritetsgrupper. Omvendt viser erfaringer at økologi, udflytterdel, idræt og teater er profiler, der tiltrækker majoritetsbørn.

 

Fordelingsmodel/Kulturmødemodel	Modellen er en fordelingsmodel baseret på frivillighed i alle institutionstyper
Kvote/ikke kvote	Ingen kvoter
Indflydelse på det frie valg	Modellen vil ingen indflydelse have på det frie valg af institution
Indflydelse på anvisningsreglerne	Ingen
Indflydelse på tomme pladser	Ingen forøget risiko
Modellens potentiale	Lille potentiale for fordeling
Kobling med andre modeller	Kan kobles med alle modeller.
Administrative konsekvenser	Ordningen skal implementeres og administreres af forvaltningen
Økonomiske konsekvenser	Hvis denne model vælges, foreslås det, at der via omstillingspuljen afsættes midler til forslaget i forbindelse med budget 2006

 

 

 

Grundtema 3

Model 7: Samarbejde på tværs af institutioner

For at sikre, at der sker et møde mellem børn fra etniske minoritetsgrupper og majoritetsbørn, kan Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget beslutte at igangsætte samarbejdsmodeller. En model kunne være at en række institutioner med forskellig børnesammensætning, går sammen om at lave fælles arrangementer og aktiviteter. Aktiviteterne kan foregå i nærliggende medborgerhuse, biblioteker, fritidshjem, boldbaner, bemandede legepladser eller via en dertil indrettet bus

 

 

Fordelingsmodel/Kulturmødemodel	Kulturmødemodel for alle institutionstyper
Kvote/ikke kvote	Ingen kvoter
Indflydelse på det frie valg	Modellen har ingen indflydelse på det frie valg
Indflydelse på anvisningsreglerne	Ingen
Indflydelse på tomme pladser	Ingen forøget risiko
Modellens potentiale	Sigter ikke mod fordeling, men kulturmøde
Kobling med andre modeller	--------
Administrative konsekvenser	Ordningen skal implementeres og administreres af forvaltningen
Økonomiske konsekvenser	Midler til administration, aktiviteter, evt. bus, evt. lokaleleje

 

 

Grundtema 3

Model 8: Børnekulturhuse

En anden model, der sikrer, at der sker et møde mellem børn fra etniske minoritetsgrupper og majoritetsbørn er oprettelsen af en række børnekulturhuse. Dette kan fx ske i ubenyttede fritidshjem, hvor institutioner med forskellig børnesammensætning kan gå sammen i et forpligtende samarbejde om at lave fælles arrangementer og aktiviteter, der skaber møde på tværs af etniske baggrunde. 

 

Fordelingsmodel/Kulturmødemodel	Kulturmødemodel for alle institutionstyper
Kvote/ikke kvote	Ingen kvoter
Indflydelse på det frie valg	Modellen har ingen indflydelse på det frie valg
Indflydelse på anvisningsreglerne	Ingen
Indflydelse på tomme pladser	Ingen forøget risiko
Modellens potentiale	Sigter ikke mod fordeling, men kulturmøde
Kobling med andre modeller	--------
Administrative konsekvenser	Ordningen skal implementeres og administreres af forvaltningen
Økonomiske konsekvenser	Midler til administration, aktiviteter,  lokale og indretning af børnekulturhus

 

 

 

Økonomiske konsekvenser

Det opridses for de enkelte modeller, hvilke typer af økonomiske konsekvenser, der skal tages højde for. Men de økonomiske konsekvenser for de forskellige modeller er ikke beregnet.

 

De økonomiske konsekvenser er afhængige af, hvilke modeller der vedtages at arbejde videre med.

 

Det drejer sig overordnet om:

·        Administrative konsekvenser, herunder evt. finansiering af projektgruppe under pladsanvisningen til at udforme handleplaner

·&n bsp;       Udvikling af IT-systemer

·        Mindre/øget risiko for tomme pladser

·        Finansiering af diverse tiltag under grundtema 3

 

Bilagsoversigt

Bilag 1: Faktuelle oplysninger

Bilag 1a: Bydelskort (15 stk.)

Bilag 2: Familie- og Forbrugsministerens svar på spørgsmål stillet af Ritt Bjerregaard

Bilag 3: Brev fra Borgmesteren til Familieministeriet

Bilag 4: Case model 1

Bilag 5: Case model 2

Bilag 6: Case model 3

Bilag 7: Case model 4

Bilag 8: Case model 5

Bilag 9: Erfaringer fra andre kommuner