Mødedato: 19.01.2000, kl. 13:00
8-12-1999 Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget: Dagsorden
8-12-1999 Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget: Dagsorden
8-12-1999 Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget: Dagsorden
for ordinært møde onsdag den 8. december 1999 kl. 8.00 - 12.00,
Rådhuset, stuen, vær. 8
Sager til beslutning
1. Godkendelse af dagsorden
2. Evaluering af sagsbehandlingsfrister (Bilag) (2. behandling) (J.nr. FA 24/99).[#2]
3. Fordeling af midler til boligsociale aktiviteter fra Restpuljen 2000 (Bilag) (Udsat fra mødet den 24. november 1999) (J.nr. FA 112/99).[#3]
4. Tids- og handleplan for budget 2001 (Bilag) (J.nr. FA 141/99).[#4]
5. Lions Kollegiet - etablering af genoptræningscenter (J.nr. FA 143/99).[#5]
6. Tillægsbevilling til indkvartering af flygtninge i år 2000 (J.nr. FA 138/99).[#6]
Sager til orientering
7. Orientering om status vedrørende midlertidig boligplacering af flygtninge (Bilag) (Udsat fra mødet den 24. november 1999) (J.nr. FA 3/99).[#7]
8. Orientering om status vedrørende tidsplan for Vigerslev Allé (Bilag) (Udsat fra mødet den 24. november 1999) (J.nr. FA 57/99).[#8]
9. Orientering om plan for beskæftigelsesindsatsen (Bilag) (Udsat fra mødet den 24. november 1999) (J.nr. FA 135/99).[#9]
10. Undersøgelse af anbringelsesområdet, herunder drøftelse af situationen i Tingbjerg (Bilag) (J.nr. FA 139/99).[#10]
11. Orientering om fordelingsprincipper for budgetfordeling til centre og teams i år 2000 (Bilag) (J.nr. FA 140/99).[#11]
12. Orientering om møderne med daginstitutionslederne, herunder iværksættelse af selvforvaltningsmodellen på daginstitutionsområdet (J.nr. FA 142/99).[#12]
Faste punkter
13. Kommende sager[#13]
14. Meddelelser[#14]
15. Eventuelt[#15]
1. Godkendelse af dagsorden
2. Evaluering af sagsbehandlingsfrister (Bilag) (2. behandling)
J.nr. FA 24/99
INDSTILLING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tiltræder, at der ikke ændres i de fastsatte frister, og
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tiltræder, at den nuværende fremgangsmåde i forbindelse med måling af sagsbehandlingstiderne erstattes af en mindre ressourcekrævende målemetode, således at der kun indberettes i én bestemt måned om året første gang oktober år 2000.
RESUME
Sagen blev behandlet på Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 24. november 1999, hvor udvalget ikke havde bemærkninger til de gældende frister, men anmodede Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen om at fremkomme med forslag til alternative – og mindre ressourcekrævende - målemetoder med hensyn til sagsbehandlingstiderne i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.
Forvaltningen fremlagde i efteråret 1998 forslag til sagsbehandlingsfrister. Der blev udarbejdet et udkast til en pjece med sagsbehandlingsfrister, der efterfølgende blev tiltrådt af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget den 7. oktober 1998. Udvalget besluttede samtidig, at fristerne skulle revurderes efter et år.
Det forholder sig således, at af de 51.326 indberettede afgjorte sager, blev de 46.535 afgjort inden for den fastsatte frist, hvilket svarer til 91%.
Som det fremgår nedenfor kan det konstateres, at Familie- og Arbejds-markedsforvaltningen overordnet set er i stand til at træffe afgørelser i 80-90% af sagerne inden for den fastsatte frist vedrørende langt den overvejende del af ydelsestyperne.
Det kan desuden konstateres, at for så vidt angår forsørgelsesydelserne, ligger sagsbehandlingstiderne - for alle ydelsestyperne - inden for de 80-90%, som omtales i vejledningen til retssikkerhedsloven.
På denne baggrund er det Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens vurdering, at der ikke bør ændres i de fastsatte frister.
For så vidt angår måling af sagsbehandlingsfristerne, har lokalcentrene udmeldt, at den systematiske indberetning af alle afgjorte sager til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens edb-system er meget ressourcekrævende for personalet lokalt. Det foreslås derfor, at alle lokalcentre måler og indberetter sagsbehandlingsfrister i én bestemt måned om året.
Det understreges, at dette skal omfatte alle de indberetningspligtige, herunder alle centre, handicap- og stofafhængighedscentrene, CAB og de omhandlede fagkontorer.
SAGSBESKRIVELSE
Fastsættelse af sagsbehandlingsfrister
I medfør af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, skal kommunerne fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet en afgørelse.
Der er ikke i loven eller dens forarbejder givet anvisninger på, hvor korte eller lange fristerne kan være. Det er derfor Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets opgave at fastsætte fristerne som led i lokale prioriteringer af, hvordan kommunens samlede ressourcer bedst anvendes.
Efter loven er det ikke et krav, at der for hver individuel ansøgning skal træffes en beslutning om, hvad fristen i den konkrete sag skal være. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget kan – som sket – fastsætte generelle frister for forskellige sagstyper.
Der er ikke regler om, hvordan fristerne skal offentliggøres, eller om at dette skal ske på en bestemt måde. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget afgør derfor, hvordan dette skal ske.
Der er ikke særlige regler om sanktioner, hvis kommunen overtræder § 3. Det betyder, at en overtrædelse kan behandles på samme måde som gælder for andre regler om sagsbehandlingen. De sociale klagemyndigheder kan således i forbindelse med behandling af klagesager påse, om der er fastsat en frist for den pågældende sagstype, og om ansøgeren har fået skriftlig besked, hvis fristen ikke er overholdt.
Der er ikke fastsat regler om, hvorledes kommunerne skal sikre sig, at fristerne overholdes.
Det kan oplyses, at der ikke p.t. er andre større kommuner i landet, som foretager målinger af sagsbehandlingstider i stil med Københavns Kommune.
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens sagsbehandlingsfrister.
Forvaltningen fremlagde i efteråret 1998 forslag til sagsbehandlingsfrister. Der blev udarbejdet et udkast til en pjece med sagsbehandlingsfrister, der efterfølgende blev tiltrådt af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget den 7. oktober 1998. Udvalget besluttede samtidig, at fristerne skulle revurderes efter et år.
Måling af sagsbehandlingsfrister
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen besluttede at måle sagsbehandlingsfristerne ved indberetning af alle ansøgninger i kommunens eksisterende edb-system; S&A.
Da pjecen "Hvornår får jeg svar?", hvori sagsbehandlingsfristerne er angivet, først blev udsendt i januar 1999, begyndte Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen med at måle de faktiske sagsbehandlingsfrister fra og med 1. februar 1999.
Der blev til de indberetningspligtige udsendt en vejledning om måling af sagsbehandlingsfrister via S&A-systemet, herunder skemaer med angivelse af de enkelte sagsbehandlingsfrister med tilhørende sagstype og sagsart. Skemaerne var opbygget med samme tekst og i samme rækkefølge, som var anvendt i pjecen "Hvornår får jeg svar?"
Der måles på alle frister, der fremgår af pjecen "Hvornår får jeg svar?", dog undtaget hvor fristen er samme dag.
Den nuværende fremgangsmåde ved måling af sagsbehandlingstider via S&A-systemet ser således ud: Alle lokale centre samt tre kontorer (5., 6., og 10. kontor) i den centrale forvaltning indberetter via S&A til måling af sagsbehandlingsfrister. Center for Aktivering og Beskæftigelse har ikke foretaget indberetning til S&A-systemet.
Ansøgninger oprettes i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens nuværende edb-system - S&A-systemet - med dato for ansøgning og efterfølgende passiveres med dato for afgørelse (og for ansøgninger om boligstøtte dato for udbetaling).
Ved oprettelse henholdsvis passivering af ansøgninger i S&A-systemet anvendes på normal vis skærmbillede A 823. Ved oprettelse henholdsvis passivering af ansøgninger i S&A-systemet skal der angives følgende oplysninger:
· Personnummer
· Sagstype
· Sagsart
· Sagssted
· Dato for modtagelse af henholdsvis afgørelse på ansøgning
Når ansøgningen oprettes i S&A-systemet, skal der angives den dato, som ansøgningen er modtaget. S&A-systemet sætter ikke selv datoen, der således skal indtastes manuelt. Dette indebærer, at det vil være muligt at oprette ansøgningen på et senere tidspunkt end det faktiske modtagelsestidspunkt, men passivering af en ansøgning kan først ske dagen efter, at den er oprettet i S&A-systemet.
Dette betyder, at der i alle sager (bortset fra de tilfælde, hvor der træffes afgørelse samme dag) skal foretages 2 indtastninger i systemet. Træffes der afgørelse samme dag, som ansøgningen modtages, kan man nøjes med at passivere ansøgningen (dvs. man kan undlade at oprette ansøgningen som aktiv).
Statistikker på intranettet
På baggrund af indberetningerne i S&A udarbejdes der en statistik, som er tilgængelig på Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens Ledelsesinformation på intranettet (http://faflis.kk.dk/).
Det vil sige, at alle, der har adgang til Ledelsesinformation på intranettet også, har adgang til statistikkerne over de faktiske sagsbehandlingstider. Statistikkerne ajourføres p.t. en gang ugentligt.
Statistikkerne er opbygget månedsvis efter ansøgningstidspunktet, det vil sige, at man under hver måned kan se, hvor mange ansøgninger, der er modtaget i den pågældende måned, og herunder hvor mange, der er henholdsvis ikke er truffet afgørelse i. Det er videre muligt at se den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for alle ansøgningstyper, herunder den korteste og den længste sagsbehandlingstid. Herudover kan man se, hvor mange procent af de enkelte sagstyper er afgjort inden for den fastsatte frist.
Statistikkerne findes på sagsstedsniveau henholdsvis på sagstype/-art niveau. Statistikkerne indeholder ikke personoplysninger, og dermed ikke oplysninger om ansøgere eller medarbejdere.
I perioden fra den 1. februar 1999 til den 1. oktober 1999 er der i alt indberettet 51.326 afgjorte sager.
Høring om erfaringer med sagsbehandlingsfrister
Der blev desuden foretaget en høringsrunde hos de indberetningspligtige vedrørende erfaringer med sagsbehandlingsfristerne i de første tre måneder.
Hensigten var at få oplyst i hvilket omfang, de indberetningspligtige fandt, at fristerne blev overholdt, samt oplysning om, hvorvidt længden af de respektive sagsbehandlingsfrister var realistiske.
På baggrund af de indberetningspligtiges bidrag i forbindelse med høringen, kan det således konstateres, at de fastsatte sagsbehandlingsfrister i stort omfang vurderes at være realistiske.
Lokalcentrene har over for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, centralt, tilkendegivet, at målemetoden med systematiske indberetninger er meget personalemæssigt ressourcekrævende.
Vurdering af de nuværende sagsbehandlingsfrister
Selv om der vil kunne argumenteres for mindre justeringer i relation til visse ydelser er det vurderingen, at det næppe på nuværende tidspunkt vil være hensigtsmæssigt at foretage justeringer af de fastsatte sagsbehandlingsfrister.
Løbende justeringer af sagsbehandlingsfristerne vil desuden næppe være hensigtsmæssige, henset til at der kan være tale om lokale variationer, og at der er ikke ubetydelige administrative ressourcetræk ved at implementere nye frister.
Det følger som nævnt af vejledningen til retssikkerhedsloven, at sagsbehandlingsfristerne bør fastsættes, således at 80-90% af ansøgningerne vil kunne behandles indenfor de fastsatte frister.
Det forholder sig således, at der i perioden februar – oktober 1999 er indberettet i alt 51.326 afgjorte sager fra de lokale centre i BR-kommunen. Af de 51.326 indberettede afgjorte sager, er de 46.535 afgjort inden for den af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget fastsatte frist, svarende til 91%.
Af vedlagte bilag 1 fremgår, hvor mange procent af de trufne afgørelser inden for hver sagsart, der overholder den af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget vedtagne sagsbehandlingsfrist.
Det kan desuden konstateres, at for så vidt angår forsørgelsesydelserne, ligger overholdelsen af disse sagsbehandlingsfrister inden for de ovennævnte 80-90%.
Antallet af indberettede afgørelser for så vidt angår forsørgelsesydelserne er en af størrelsesorden, som giver et rimeligt indberetningsgrundlag. Især forsørgelsesydelserne kan være af interesse, idet disse afløser borgernes tidligere indtægtsgrundlag.
SAGSTYPE
FASTSAT
FRIST
SAGER
I ALT
ANTAL OK
OK I %
DAGPENGE.SYGE BØRN
28
11
11
100
DELPENSION
28
14
14
100
BISTANDS/PLEJETILLÆG
56
2
2
100
INVALIDITETSYDELSE
184
3
3
100
TILKENDELSE AF FØP
92
56
55
98
KTHJÆLP LØBENDE
21
2186
2087
95
DAGPENGE
14
7622
6637
87
KTHJÆLP SÆR.TILFÆL.
21
853
708
83
Alternativ målemetode
En mulig alternativ løsning af den nuværende målemetode kan være at ændre denne til en mindre ressourcekrævende metode. I den anledning har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen følgende løsningsforslag:
Alle lokalcentre måler og indberetter sagsbehandlingsfrister i én bestemt måned om året.
Det understreges, at dette skal omfatte alle de indberetningspligtige, herunder alle centre, handicap- og stofafhængighedscentrene, CAB og de omhandlede fagkontorer.
Alle ansøgninger, hvor der i den pågældende periode træffes afgørelse skal sagsbehandlingsfristen for disse indberettes til S&A systemet.
Fordelen ved denne metode er, at ressourceforbruget i centrene begrænses. Fordelen er desuden, at man på indberetningstidspunktet kender såvel ansøgningstidspunkt som afgørelsestidspunkt. Problemet med den nuværende målemetode er, at der er indberettede sager, hvor fristen stadig løber uagtet det må antages, at der – forlængst – er truffet afgørelse (d.v.s. at der grundet manglende datadisciplin ikke er sket passivering af ansøgningen). Dette problem udelukkes ved den foreslåede alternative målemetode, idet der kun sker indberetning af sager, hvor der er truffet afgørelse.
Den foreslåede alternative målemetode sikrer med et begrænset ressourceforbrug et rimeligt grundlag, der løbende opdateres, og som kan benyttes til bedømmelse af, hvorvidt de fastsatte sagsbehandlingsfrister fortsat er realistiske, henholdsvis hvorvidt de overholdes, men med de samme usikkerhedsmomenter vedrørende datagrundlaget som eksisterer i dag. Denne målemetode vil være en god afløser for den nuværende målemetode.
Det vil desuden være hensigtsmæssigt at gøre brug af det system, der nu fungerer (indberetning via S&A-systemet og offentliggørelse på intranettet i FAFLIS).
I forbindelse med det kommende sags- og dokumenthåndteringssystem indgår det som et krav fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens side, at systemet skal kunne håndtere måling af sagsbehandlingstiderne.
HØRING
Ingen.
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen.
ØKONOMI
Ingen.
BILAG (Udsendt til mødet den 24. november 1999)
· Oversigt over sagsbehandlingsfristerne (bilag 1).
· Oversigt over sagstyperne og deres frister (bilag 2)
· Kopi af pjecen om sagsbehandlingsfrister (bilag 3)
Grethe Munk /Torben Brøgger
3. Fordeling af midler til boligsociale aktiviteter fra Restpuljen 2000 (Bilag) (Udsat fra mødet den 24. november 1999)
J.nr. FA 112/99
INDSTILLING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerre-præsentationen anbefaler, at der gives følgende tillægsbevilling til budget 2000:
Budgetansvarlig institution
6.0 Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
Budgetområde 4, Voksne med særlige behov, konto 5.99 Øvrige sociale formål
Bruttoudgift: 2, 496 mio.kr. Indtægt: 2,496 mio. kr.
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at midlerne fordeles på følgende måde:
Kvarterløftprojektet i Holmbladsgade kr. 646.000 kr.
Kvarterløftprojektet i Kgs. Enghave kr. 550.000 kr.
Kvarterløftprojektet Nordvest kr. 250.000 kr.
Uddannelsesmæssige aktiviteter på det boligsociale område,
7. Kontor kr. 250.000 kr.
Boligsociale aktiviteter for børn og unge i Høffdingsvejs-
området,Valby Bydel kr. 200.000 kr.
Joker - Værested for unge i Remisevænget / Dyvekevænget,
Amager kr. 150.000 kr.
Værested for flygtninge- og indvandrerkvinder
Jagtvejskvarteret kr. 200.000 kr.
Uddannelsesmæssig indsats i.f.m. kvarterløftprojekterne kr. 250.000 kr.
I alt kr. 2.496.000 kr.
RESUME
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har i brev af 27. august 1999 søgt Indenrigsministeriet om tilskud til boligsociale aktiviteter. Ansøgningen er indsendt i forbindelse med fordeling af tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner for 2000 ("restpuljen"). Ansøgningen har været forelagt for udvalget d. 25. august 1999.
Økonomiforvaltningen ved Kvarterløftsekretariatet har sideløbende hermed i brev af 10. august 1999 til Indenrigsministeriet søgt samme pulje til uddannelsesmæssige aktiviteter i forbindelse med kvarterløftprojekterne.
Indenrigsministeriet har i brev af 6. oktober 1999 tilkendegivet, at Københavns Kommune under henvisning til de indsendte ansøgninger er tildelt et samlet tilskud på 2,496 mio. kr. under forudsætning af, at kommunen selv prioriterer anvendelsen af tilskudsmidlerne.
SAGSBESKRIVELSE
Indenrigsministeriet yder i henhold til § 20 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner et tilskud til kommuner i hovedstadsområdet, der har særlige økonomiske vanskeligheder. Den samlede tilskudspulje fordeles efter en fordelingsnøgle, mens restpuljen fordeles efter ansøgning. Ministeriet har i lighed med tidligere år åbnet op for, at der kan søges midler til boligsociale aktiviteter af restpuljen.
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har indsendt 10 ansøgninger til puljen. Det drejer sig om 9 ansøgninger om tilskud til konkrete boligsociale aktiviteter fra kvarterløftprojekterne i Holmbladsgade, Kgs. Enghave og Nordvest-kvarteret, og de boligsociale projekter Televænget, Jagtvejsprojektet, Høffdingsvej og Remisevænget. Dertil kommer én ansøgning om tilskud til uddannelsesmæssige aktiviteter på det boligsociale område fra 7. Kontor. Der henvises til bilag 1, der indeholder en kort beskrivelse af de indkomne ansøgninger prioriteret i to grupper og respekterende kommunens generelle prioritering af kvarterløftområderne.
Sideløbende hermed har Økonomiforvaltningen ved Kvarterløftsekretariatet indsendt ansøgning til puljen om midler til uddannelsesmæssige aktiviteter i.f.m. kvarterløftprojekterne. Se Bilag 2.
Indenrigsministeriet har i brev af 6. oktober tilkendegivet, at Københavns Kommune under henvisning til de indsendte ansøgninger er tildelt et samlet tilskud på 2,496 mio. kr, under forudsætning af, at kommunen selv prioriterer anvendelsen af tilskudmidlerne. Se bilag 4.
Indenrigsministriet har endvidere i brev af 15. oktober 1999 oplyst, at det boligsociale projekt Televænget har modtaget midler til det ansøgte projekt fra en anden pulje - puljen til integrationsindsats. Projektet er derfor ikke medtaget i nedenstående prioritering af de tildelte midler.
På denne baggrund foreslås det, at de tildelte midler fordeles på følgende måde:
- 646.000 kr. afsættes til Kulturcafé i Holmbladsgadekvarteret og Pigeprojekt for indvandrerpiger i Holmbladsgadekvarteret (Kvarterløftprojekt Holmbladsgade,)
- 550.000 kr. afsættes til integreret integrationsindsats i Kgs. Enghave (Kvarterløftprojekt Kgs. Enghave)
- 250.000 kr. afsættes til Integrationsprojekt i Nordvest (Kvarterløftprojekt Nordvest)
- 250.000 kr. afsættes til fortsat uddannelsesmæssig indsats på det boligsociale område (Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens 7. Kontor.),
- 200.000 kr. afsættes til Boligsociale aktiviteter for børn og unge i Høffdingsvejsområ-det, Valby (Valby Bydel),
- 150.000 kr. afsættes til Joker - Værested for unge i Remisevænget / Dyveke-vænget, Amager (Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Sundby Syd),
- 200.000 kr. afsættes til Værested for flygtninge- og indvandrerkvinder i Jagtvejskvarteret, og
- 250.000 kr., afsættes til uddannelsesmæssige indsats i.f.m. kvarterløftprojekterne.
Fordelingen er foretaget i samarbejde med Kvarterløftsekretariatet, der er enig i den forslåede fordeling af midlerne.
Tillægsbevilling
Med henblik på at sikre, at udgifterne kan afholdes foreslås det, at der gives en tilllægsbevilling i 2000 til at afholde de med projekterne forbundne udgifter og oppebære indtægter i form af tilskud fra Indenrigsministeriet til finansiering af disse udgifter.
ØKONOMI
Tilskuddet fra Indenrigsministeriet på 2,496 mio. kr. vil blive udbetalt over kommunens tolvtedelsrater i 2000. Der stilles ikke krav om kommunal medfinansiering.
HØRING.
Der er indhentet høringssvar fra Valby Bydel, Kgs. Enghave Bydel og Indre Nørrebro Bydel.
De hørte forsøgsbydele tager indstillingen til efterretning (se bilag 3).
ANDRE KONSEKVENSER.
Ingen
BILAG (Udsendt til mødet den 24. november 1999)
· Bilag 1: Indstilling til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget af 25. august 1999 med bilag
· Bilag 2: Ansøgning fra Kvarterløftsekretariatet af 10. august 1999
· Bilag 3: Høringssvar fra Valby Bydel, Kgs. Enghave Bydel og Indre Nørrebro Bydel.
· Bilag 4: Brev fra Indenrigsministeriet til Københavns Kommune vedr. "Ansøgning om tilskud til kommuner i hovedstadsområdet med særlige økonomiske vanskeligheder", dateret d. 4. oktober 1999.
Grethe Munk /Carsten Stæhr Nielsen
4. Tids- og handleplan for budget 2001 (Bilag)
J.nr. FA 141/99
INDSTILLING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender vedlagte forslag til tids- og handleplan for udarbejdelse af budget 2001.
RESUME OG SAGSBESKRIVELSE
Vedlagte tids- og handleplan for budget 2001 er tilrettelagt efter Økonomiforvaltningens procedurer for budget 2001 samt Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets vedtagne mødeplan for år 2000.
ØKONOMI
Ingen.
HØRING
Ingen.
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen.
BILAG
· Forslag til tids- og handleplan for budget 2001
· Økonomiforvaltningens procedurer i forbindelse med budget 2001
· Mødeplan for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget i 2000
Grethe Munk / Sven Bjerre
5. Lions Kollegiet - etablering af genoptræningscenter
J.nr. FA 143/99
INDSTILLING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler en omlægning af realkreditlån i ejendommen Tuborgvej 181, 2400 København NV.
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget bevilger Lions Kollegiet, Tuborgvej 181, 2400 København NV en låneoptagelse til finansiering af et genoptræningscenter.
RESUME
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen foreslår en omlægning af 5 realkreditlån samt 10 kommunale lån i ejendommen Tuborgvej 181, 2400 København NV, på grund af besparelser i de samlede ydelser som følge af det generelle lavere renteniveau i dag end på tidspunktet for lånenes optagelse.
Endvidere foreslår Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen en låneoptagelse på 16.400.740 kr. til Lions Kollegiet i ejendommen Tuborgvej 181, 2400 København NV, til etablering af genoptræningscenter.
SAGSBESKRIVELSE
Den selvejende institution Lions Kollegiet har siden 1981 haft driftsoverenskomst med Købehavns Kommune. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen tilsluttede sig driftsoverenskomsten i 1998 på baggrund af etableringen af den nye udvalgsstruktur.
I ejendommen eksisterer der fem NYKREDIT lån.
· Lån 1: Restgælden udgør 569.622 kr. Nutidsværdien er 528.134 kr. Forrentes med en rente på 7% (effektive rente 5,9%) Restløbetid 1,5 år.
· Lån 2: Restgælden udgør 1.005.513 kr. Nutidsværdien er 939.662 kr. Forrentes med en rente på 7% (effektive rente 5,9%) Restløbetid 1,5 år.
· Lån 3: Restgælden udgør 1.574.902 kr. Nutidsværdien er 1.340.453 kr. Forrentes med en rente på 7% (effektive rente 6%) Restløbetid 3,5 år.
· Lån 4: Restgælden udgør 2.295.733 kr. Nutidsværdien er 1.304.456 kr. Forrentes med en rente på 10% (effektive rente 10,41%) Restløbetid 15 år.
· Lån 5: Restgælden udgør 5.290.990 kr. Nutidsværdien er 4.263.426 kr. Forrentes med en rente på 10% (effektive rente 8,6%) Restløbetid 5 år.
Den samlede nutidsværdi af de fem NYKREDIT lån udgør kr. 8.376.131 .
Hertil kommer ti lån optaget i Københavns Kommune.
· Lån 1: Restgælden udgør 1.027.371 kr. Nutidsværdien er 635.137 kr. Forrentes med en rente på 9,5% (effektive rente 9,5%) Restløbetid 10 år.
· Lån 2: Restgælden udgør 5.922 kr. Nutidsværdien er 3.562 kr. Forrentes med en rente på 135% Restløbetid 12 år.
· Lån 3: Restgælden udgør 19.351 kr. Nutidsværdien er 11.233 kr. Forrentes med en rente på 12% (effektive rente 11,99%) Restløbetid 14 år.
· Lån 4: Restgælden udgør 61.158 kr. Nutidsværdien er 33.922 kr. Forrentes med en rente på 16% (effektive rente 16%) Restløbetid 17 år.
· Lån 5: Restgælden udgør 97.559 kr. Nutidsværdien er 52.587 kr. Forrentes med en rente på 13% (effektive rente 13%) Restløbetid 18 år.
· Lån 6: Restgælden udgør 2.682.254 kr. Nutidsværdien er 1.357.710 kr. Forrentes med en rente på 10% (effektive rente 10%) Restløbetid 21 år.
· Lån 7: Restgælden udgør 745.903 kr. Nutidsværdien er 598.758 kr. Forrentes med en rente på 10% (effektive rente 9,96%) Restløbetid 4,5 år.
· Lån 8: Restgælden udgør 1.882.379 kr. Nutidsværdien er 912.704 kr. Forrentes med en rente på 8% (effektive rente 8%) Restløbetid 23 år.
· Lån 9: Restgælden udgør 805.840 kr. Nutidsværdien er 385.281 kr. Forrentes med en rente på 8% (effektive rente 8%) Restløbetid 23 år.
· Lån 10: Restgælden udgør 7.881.731 kr. Nutidsværdien er 3.480.696 kr. Forrentes med en rente på 7,5% (effektive rente 7,5%) Restløbetid 27 år.
Lions Kollegiet er omfattet af den kommunale låneramme, og som følge heraf betragtes lån optaget af Lions Kollegiet som kommunal låneoptagelse. Det betyder, at en konvertering af de eksisterende lån i ejendommen Lions Kollegiet, Tuborgvej 181, 2400 København NV, alene skal anvendes til en indfrielse af eksisterende lån.
Lånefinansiering sidestilles med bevillingsfinansiering over året budget, og således skal der ved en låneoptagelse foretages en tilsvarende reduktion af anlægsbudgettet i gældende år. Da det ikke er muligt at afse midler til etableringen af genoptræningscentret indenfor budgetårene 1999 og 2000 anmodes, der om en tillægsbevilling svarende til den samlede låneoptagelse herunder omprioriteringen af eksisterende lån.
ØKONOMI
Der foreligger to omprioriterings/låneoptagelsestilbud fra henholdsvis NYKREDIT og Den Danske Bank.
I konverteringstilbudet fra NYKREDIT forudsættes en kontantlånsrente på 7,426% på ét nyt samlet lån. Renten er beregnet ved en kurs på 95,85 ved salg af de bagvedliggende obligationer. Indfrielsen af samtlige eksisterende lån udgør 15.499.300 kr. Optagelsen af lån til etablering af genoptræningscenter på Lions Kollegiet i tilknytning til ejendommen Tuborgvej 181, 2400 København NV lyder på 29.500.000 kr.
Den samlede ydelse i den 30 årige periode lyder på i alt 83.001.532 kr. svarende til en nutidsværdi på 38.834.599 kr. med en forventet inflation på 2,5% p.a.
Obligationsrenten er 7%. Restløbetiden for optaget lån vil være 30 år.
I konverteringstilbudet fra Den Danske Bank forudsættes en kontantlånsrente på 7,46% på ét nyt samlet lån. Renten er beregnet ved en kurs på 95,50 ved salg af de bagvedliggende obligationer. Indfrielsen af samtlige eksisterende lån udgør 16.400.687 kr. Optagelse af lån til etablering af genoptræningscenter på Lions Kollegiet i tilknytning til ejendommen Tuborgvej 181, 2400 København NV lyder på 34.410.000 kr..
Den samlede ydelse i den 30 årige periode lyder på i alt 89.792.770 kr. svarende til en nutidsværdi på 42.012.627 kr. med en forventet inflation på 2,5% p.a.
Obligationsrenten er 6%. Restløbetiden for optaget lån vil være 30 år.
HØRING
Ingen
ANDRE KONSEKVENSER
Indfrielsen af eksisterende lån og låneoptagelsen vil blive anvendt til en udvidelse af den selvejende institution Lions Kollegiet med et genoptræningscenter indeholdende et varmvandsbassin.
Genoptræningscentret på Lions Kollegiet vil kunne give mulighed for, at også andre brugere (herunder specialbørnehaverne) får adgang, da genoptræningscentret skal benyttes til personer med svære bevægelseshandicap samt personer med hjerneskader.
Det er en forudsætning, at ethvert nettoprovenu fra omprioriteringen af eksisterende lån og egne kontante indskud fra Lions samt andre alene anvendes til finansiering af anlægsudgifter inkl. udgifter til udstyr, tilbehør og inventar til etablering af det nævnte genoptræningscenter. Skulle der fremkomme overskydende midler udover de nødvendige til finansieringen, vil Lions Kollegiet begære tillægsbelåningen tilsvarende nedsat.
Med hensyn til genoptræningscentrets drift vil denne forblive udgiftsneutral for Københavns Kommune, da Lions Kollegiet vil afholde disse udgifter indenfor gælde budget.
BILAG
Ingen.
Grethe Munk / Sven Bjerre
6. Tillægsbevilling til indkvartering af flygtninge i år 2000
J.nr. FA 138/99
INDSTILLING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefales
at uforbrugte restbeløb svarende til 2,7 mill.kr. af de af Borgerrepræsentationen i 1999 ydede tillægsbevillinger til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overføres til 2000 til delvis dækning af merudgifterne ved midlertidig indkvartering af flygtninge i 2000
at der ydes tillægsbevilling til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budget 2000 på yderligere 6,6 mill.kr. til løsning af den midlertidige indkvarteringsopgave.
RESUME
I medfør af integrationsloven overgik der pr. 1. januar 1999 til Københavns Kommunes ansvar ca. 580 flygtninge. Kommunen overtog endvidere i løbet af 1998 ansvaret for 350 flygtninge. Af de i alt ca. 930 flygtninge var pr. 1. januar 1999 ca. 330 placeret i midlertidige indkvarteringer Primo november 1999 er der fortsat indkvarteret 186 flygtninge i 13 midlertidige indkvarteringer.
Til løsning af indkvarteringsopgaven i 1999 har Borgerrepræsentationen bevilget i alt 22,2 mill.kr. til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets bydækkende løsning af indkvarteringsopgaven. Forvaltningen forventer, at 2,7 mill.kr. af bevillingerne ikke er forbrugt ved udgangen af året.
Selv om den permanente boligplacering foregår hurtigere end ventet, vil der ved udgangen af 1999 fortsat være ca. 160 personer i midlertidig indkvartering: Dette er ca. 55 færre, end forvaltningen i redegørelsen fra juni 1999 forventede, at der ville være ved årsskiftet. Som anført i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets forslag til budget 2000 er der således behov for at afsætte økonomi til løsningen af opgaven i 2000.
Afholdelse af merudgifterne på i alt 9,3 mill.kr. ved midlertidig indkvartering af flygtninge i 2000 forudsætter, at der sker en overførsel af uforbrugte midler fra 1999 på ca. 2,7 mill.kr. fra tillægsbevillingen vedrørende midlertidig indkvartering, samt at der herudover ydes en tillægsbevilling på 6,6 mill.kr. i 2000. Af hensyn til fortsættelsen af lejeaftaler mv. er det væsentligt, at en stillingtagen sker snarest. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen forventer, at alle indkvarterede vil være permanent boligplaceret ved udgangen af 2000.
SAGSBESKRIVELSE
Indledning
I medfør af integrationsloven overgik der pr. 1. januar 1999 til Københavns Kommunes ansvar 580 flygtninge. Kommunen modtog endvidere i løbet af 1998 ca. 350 flygtninge, og alt i alt var ca. 330 flygtninge placeret i midlertidige indkvarteringer, herunder hoteller, større ejendomme, vandrerhjem og lignende pr. 1. januar 1999.
Behovet for midlertidig indkvartering og udgifterne derved har som også forventet omkring årsskiftet 1998/99 et omfang, så opgaven vil række ind i 2000. Der vil være behov for i 2000 en tillægsbevilling på i alt 9,3 mill.kr., hvoraf 2,7 mill.kr., kan dækkes af uforbrugte midler fra tillægsbevillingerne vedrørende midlertidig indkvartering i 1999.
Status vedr. indkvarteringssituationen
Antal indkvarterede
Primo november 1999 var der i alt 186 flygtninge indkvarteret i kommunens indkvarteringer. Der er tale om 13 flygtningeindkvarteringer. De 186 flygtninge er fordelt på 30 familier og 22 enlige personer. Pr. årsskiftet forventes der at være ca. 160 personer i midlertidig indkvartering. De sidste beboere forventes boligplaceret ultimo 2000.
Ingen nye flygtninge er i 1999 flyttet ind i de midlertidige indkvarteringer. Et mindre antal familiesammenførte til flygtninge, der i forvejen bebor en midlertidig indkvartering, og som har børn, er flyttet ind i indkvarteringerne.
Indkvarteringsvilkår
Kommunerne er ifølge servicelovens § 66 forpligtet til at yde husly mod betaling, såfremt en enlig eller en familie er husvild. Betalingen for det pågældende ophold må ikke overstige det lejedes værdi eller den sædvanlige boligudgift for enlige eller familier i den pågældende bebyggelse. Denne bestemmelse gælder også for de flygtninge, der er indkvarteret i Københavns Kommune pr. 1. januar 1999.
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har vurderet, at de i Indenrigsministeriets bekendtgørelse 991 af 17/12 1998 om betaling for ophold i midlertidige indkvarteringer og opholdssteder fastsatte takster for egenbetaling i midlertidig indkvartering er rimelige som opholdspriser sammenholdt med de konkrete indkvarteringers standard.
Opholdspriser jf. Indenrigsministeriets bekendtgørelse er:
· 1.407 kr. om måneden for enlige med eller uden børn
· 2.578 kr. om måneden for par uden børn
· 2.812 kr. om måneden for par med 1-3 børn
· 3.047 kr. om måneden for par med 4 eller flere børn
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indgår med hver enkelt flygtning (familie) en kontrakt om ophold i kommunens indkvarteringer. Af kontrakten fremgår det, at det midlertidige ophold i kommunens indkvartering er et tilbud om husly mod betaling, så længe vedkommende står uden bolig.
Ønsker flygtningen ikke at benytte indkvarteringstilbuddet, står det vedkommende frit for. Københavns Kommune vil blot ikke kunne anvise et andet tilbud om husly.
Daglig drift af indkvarteringerne
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har siden 1. januar 1999 haft aftale med Dansk Flygtningehjælp om udførelse af den daglige drift af indkvarteringerne. Flygtningehjælpens opgaver består bl.a. i tilsyn med indkvarteringslejemålene, konfliktløsning, rådgivning af beboerne ifm. spørgsmål om boligsøgning mv., bistand ved beboernes flytning til permanent bolig eller eventuelt til anden indkvartering, kontakt til frivillige mv.
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen aftalte for 1999 en pris på 3.500 kr. pr. måned pr. indkvarteret person for disse ydelser.
Der er imellem Dansk Flygtningehjælp og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen for 2000 aftalt en pris på 2.644 kr. pr. måned pr. indkvarteret person. En række af de hidtidige ydelser indgår ikke i aftalen for 2000. Det gælder bl.a. en legestueordning samt den hidtidige døgnvagtordning, som etableredes på grund af krav fra udlejer, men som ikke længere er påkrævet.
Prognose for boligplaceringen af flygtningene i 2000
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen forventer at kunne boligplacere 10-20 personer om måneden.
Tabel 1. Prognose for antal flygtninge i indkvarteringer i 2000
Primo måned 2000
janfebmaraprmajjunjulaugsepoktnovdec
1601501401201008060403020100
ØKONOMI
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen forventer, at udgifterne ved indkvartering i 2000 i alt vil udgøre 9,3 mill.kr.
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen forventede i maj 1999, at merudgifterne til indkvartering af i gennemsnit 270 flygtninge om dagen i 1999 ville andrage 22,2 mill.kr. svarende til de ydede tillægsbevillinger i 1999. Forvaltningen forventer nu, at udgifterne i 1999 vil være ca. 19,5 mill.kr., hvorefter 2,7 mill.kr. af tillægsbevillingerne kan overføres til 2000.
Der vil således herudover være behov for at øge Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budget i 2000 med 6,6 mill.kr. til løsning af opgaven.
Tabel 2. Udgifter ved midlertidig indkvartering af flygtninge i 2000
Udgiftsart
Mill.kr.
1
Leje af indkvartering
6,7
2
Drift af indkvartering
2,7
3
Administration af ordninger, drift og aftaler
0,8
4 (1+2+3)
Bruttoudgifter i alt
10,2
5
Flygtningenes egenbetaling
-0,9
6 (4-5)
Nettoudgifter i alt
9,3
Tillægsbevilling
7
Overførsel fra B1999
2,7
8 (6-7)
Yderligere budgetbehov
6,6
Ad 1) For en indkvarteringsopgave som skitseret ovenfor med en gennemsnitlig bruttolejeudgift på 7.333 kr./måned/person vil bruttoudgifterne andrage 6,7 mill.kr. Heri indgår fraflytningsudgifter, erstatninger mv., som sammen med en forventet lavere udnyttelsesgrad (belægning) mod slutningen af året indebærer betydelige udgifter.
Ad 2) Udgifterne til drift af indkvarteringerne ifølge aftale med DF vil beløbe sig til ca. 2,7 mill.kr. med en månedlig takst pr. flygtning på 2.644 kr.
Ad 3) Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget anvender ca. 0,8 mill.kr. til administration af leje- og driftsaftaler mv.
Ad 4) Skønnet over de samlede bruttoudgifter forbundet med opgaven er 10,2 mill.kr. i 2000.
Ad 5 og 6) Herfra skal trækkes flygtningenes egenbetaling, som samlet, foreløbigt kan opgøres til ca. 0,9 mill.kr. ved en gennemsnitlig egenbetaling på 1.000 kr. i gennemsnit pr. måned pr. person (for såvel børn som voksne).
Ad 7) 2,7 mill.kr. af tillægsbevillingerne til midlertidig indkvartering i 1999 er uforbrugt.
Ad 8) Der er herudover behov for en tillægsbevilling på 6,6 mill.kr. til dækning af merudgifterne på Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budget for 2000.
HØRING
Ingen.
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen.
BILAG
Ingen
Grethe Munk /Torben Brøgger
7. Orientering om status vedrørende midlertidig boligplacering af flygtninge (Bilag) (Udsat fra mødet den 24. november 1999)
J.nr. FA 3/99
INDSTILLING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning.
RESUME OG SAGSBESKRIVELSE
På Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 13. januar 1999 besluttede udvalget at sætte status over midlertidig boligplacering af flygtninge på dagsordenen fremover. På udvalgets møde den 15. september 1999 besluttede udvalget, at specificerede oversigter over familiesammensætning og -fordeling én gang hver måned skulle fremlægges til udvalgets orientering.
På udvalgsmødet d. 27. oktober 1999 besluttede udvalget, at punktet om orientering om status vedr. midlertidig boligplacering af flygtninge inkl. de specificerede oversigter over familiesammensætning- og fordeling fremover kun sættes på dagsordenen 1 gang om måneden.
ØKONOMI
Ingen.
HØRING
Ingen.
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen.
BILAG (Udsendt til mødet den 24. november 1999)
· Status over flygtningeindkvarteringer og antallet af flygtninge, der er midlertidigt indkvarteret i Københavns Kommune.
· Oversigt over familiesammensætningen på flygtninge, der er permanent boligplaceret i København.
· Oversigt over familiesammensætningen på flygtninge i midlertidige indkvarteringer, som har haft 1. boligtilbud.
· Oversigt over familiefordelingen i de midlertidige indkvarteringer.
Grethe Munk/ Torben Brøgger
8. Orientering om status vedrørende tidsplan for Vigerslev Allé (Bilag) (Udsat fra mødet den 24. november 1999)
J.nr. FA 57/99
INDSTILLING
Familie- og Arbejdsmarkedsfovaltningen indstiller,
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning.
RESUME OG SAGSBESKRIVELSE
På Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 27. oktober 1999 tiltrådte udvalget den fremtidige anvendelse af ejendommen Vigerslev Allé 1. Forvaltningen blev i den forbindelse bedt om at kontakte Bygge- og Teknikforvaltningen med henblik på at fremskynde udflytningen fra Vigerslev Allé. Forvaltningen har den 12. november 1999 skrevet til Bygge- og Teknikforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen med henblik på at accelerere udflytningen fra lokalerne.
Bygge- og Teknikforvaltningen har i brev af 15. november 1999 svaret Familie- og Arbejdsmarkedsfovaltningen, at Bygge- og Teknikforvaltningen ikke ser sig i stand til at efterkomme anmodningen om, at Parkeringskontoret rykker sammen i den resterende del af administrationsbygningen, mens ombygningen foregår. Bygge- og Teknikforvaltningen vil imidlertid gerne drøfte sagen for at finde alternative løsningsmodeller.
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har den 26. november 1999 modtaget svar fra Kultur- og Fritidsforvaltningen.
ØKONOMI
Ingen.
HØRING
Ingen.
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen.
BILAG
· Brev fra administrerende direktør Grethe Munk til Bygge- og Teknikforvaltningen, dateret d. 12. november1999. (Udsendt til mødet den 24. november 1999).
· Brev fra administrerende direktør Grethe Munk til Kultur- og Fritidsforvaltningen, dateret d. 12. november 1999. (Udsendt til mødet den 24. november 1999).
· Brev fra direktør Jens Erik Jacobsen, Bygge- og Teknikforvaltningen til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, dateret d. 15. november 1999. (Udsendt til mødet den 24. november 1999).
· Brev til administrerende direktør Grethe Munk fra administrerende direktør Ida Munk af 23. november 1999 vedrørende Vigerslev Allé.
Grethe Munk / Carsten Stæhr Nielsen
9. Orientering om plan for beskæftigelsesindsatsen (Bilag) (Udsat fra mødet den 24. november 1999)
J.nr. FA 135/99
INDSTILLING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager forvaltningens orientering om status for og det videre arbejde med omlægningen af beskæftigelsesindsatsen til efterretning.
RESUME OG SAGSBESKRIVELSE
På Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 9. juni 1999 blev det besluttet, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen senest d. 1.september 1999 skulle fremlægge et eller flere forslag til effektivisering af arbejdsgangene på aktiveringsområdet med henblik på at mindske bureaukratiseringen/papirmængden.
Den 8. september 1999 drøftede Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget på et ekstraordinært tema-møde forvaltningens forslag til omlægning af beskæftigelsesindsatsen. Udvalget tilsluttede sig hovedlinierne i forslaget og opfordrede til, at forslaget drøftedes i samarbejdsorganisationen.
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har siden igangsat et forberedende arbejde med henblik på at få belyst eventuelle problemstillinger i forbindelse med omlægningen. Dette har medført:
· At forslaget har været drøftet i HSU, der på et møde d. 11. november 1999 tilsluttede sig forvaltningens oplæg.
· At forslaget har været sendt til høring i samarbejdsudvalgene på de lokale centre og i CAB, der i hovedsagen har forholdt sig positivt overfor forslaget.
· At der er nedsat arbejdsgrupper der er sammensat af ledelses- og medarbejderrepræsentanter fra de centrale kontorer, CAB og de lokale centre.
Omlægningen implementeres centervist med Det lokale center Bispebjerg og Det lokale center Ryvang som de første. Det forventes, at den nye model implementeres på De lokale centre Bispebjerg og Ryvang pr. 1. april 2000 og på de øvrige centre over det næste ca. halve år.
ØKONOMI
Ingen.
HØRING
Se ovenfor.
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen
BILAG (Udsendt til mødet den 24. november 1999)
· Forslag til Reorganisering af Beskæftigelsesindsatsen, notat af 1. september 1999.
Grethe Munk / Torben Brøgger
10. Undersøgelse af anbringelsesområdet, herunder drøftelse af situationen i Tingbjerg (Bilag)
J.nr. FA 139/99
Se vedlagte bilag:
· Notat om undersøgelse af anbringelsesområdet.
· Redegørelse til Økonomiforvaltningen.
11. Orientering om fordelingsprincipper for budgetfordeling til centre og teams i år 2000 (Bilag)
J.nr. FA 140/99
INDSTILLING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning.
RESUME OG SAGSBESKRIVELSE
Budget 2000 er nu fordelt til lokalcentre, teams, handicap- og rådgivningscentre.
Forslag om reorganisering af beskæftigelsesindsatsen er endnu ikke indarbejdet i nærværende budgetfordeling, idet den endelige organisering endnu ikke er færdigbearbejdet.
Serviceteam
Der er en budgetfordelingsmodel for sundhedsplejen i år 2000, der tilgodeser de særlige behov i henhold til lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge.
Børnefamilieteam
Budgetfordelingsmodellen fra 1999 videreføres i år 2000.
Da forsøgsbydelenes budget for år 2000 er udmeldt, er der kun foretaget beregninger for de 11 BR-bydele.
Det er planen, at udarbejde en ny objektiv budgetfordelingsmodel på området i år 2001, da forklaringsgraden af den nuværende model ikke er tilstrækkelig til en 100 pct. objektiv model. Arbejdet er igangsat og involverer forsøgsbydelene samt Økonomiforvaltningen.
Team for voksne med særlige behov, Rådgivningscentre og Handicapcentre
Budgettet til lovbundne udgifter under team for voksne med særlige behov er fordelt efter en kombinationsmodel, der vægter sagsantal fra ressourcetællingen og regnskab 1998 ligeligt. Herved kombineres aktivitetstal og udgiftstryk, og centre/teams med højere udgifter i 1998, får et tilpasset budget i 2000.
Teknisk-Administrativt team
Budgettet på daginstitutionsområdet fordeles efter placeringen af de enkelte institutioner i bydelene. Budgettet til lokalt administrativt personale er flyttet til de respektive målgruppe teams.Budgettet til administrative lokaler følger de konkrete lejemål.
ØKONOMI
Se vedlagte tabeller.
HØRING
Ingen.
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen.
BILAG
· Budgetfordeling til centre og teams.
Grethe Munk / Sven Bjerre
12. Orientering om møderne med daginstitutionslederne, herunder iværksættelse af selvforvaltningsmodellen på daginstitutionsområdet
J.nr. FA 142/99
13. Kommende sager
Servicebutikker.
Opfølgning på Gråzoneudvalget.
Forslag til præcisering af retningslinier for tildeling af personlige tillæg i Københavns Kommune.
Sektorplaner.
Sekretariatsbistand for Kontaktudvalget.
Kultur- og Fritidsaktiviteter for flygtninge og indvandrere.
Forslag til ændrede retningslinier for udstedelse af medicinkort til førtidspensioniser
Pårørendepolitik på psykiatriområdet
14. Meddelelser
15. Eventuelt