Mødedato: 18.04.2001, kl. 13:00

Sektorplan for indsatsen over for stofafhængige 2001-2003 (Bilag)

Sektorplan for indsatsen over for stofafhængige 2001-2003 (Bilag)

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 18. april 2001

 

Sager til beslutning

8. Sektorplan for indsatsen over for stofafhængige 2001-2003 (Bilag)

FAU 161/2001INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender, "Sektorplan for indsatsen over for stofafhængige 2001-2003 i Københavns kommune", og

at denne udsendes som oplæg til høring, herunder at høringsperioden er på 4 uger fra mandag den 23. april til fredag den 17. maj, og at høringen gennemføres blandt behandlingssystemet for stofafhængige, samarbejdspartnere, interesseorganisationer, selvhjælpsgrupper samt pårørendeforeninger.

RESUME

Sektorplanen på narkoområdet har været behandlet af udvalget på møderne den 13. december 2000 og den 28. februar 2001. Konsulent Sven Madsen har medvirket i begge møder og har udarbejdet et politisk baggrundspapir med titlen "Misbrugspolitik for Københavns kommune" (bilag 3) på basis af udvalgets drøftelser.

Til mødet den 28. februar blev der fremsendt kvalitetsmålsætninger og kvalitetsmål til behandling. Målsætninger og mål var udarbejdet i henhold til udvalgets drøftelser den 28. februar.

Da man ikke nåede at drøfte målsætninger og mål på mødet den 28. februar blev der foranstaltet en "vejledende tilkendegivelse" fra de enkelte medlemmer i udvalget efter mødet. Udvalgets medlemmer blev bedt om at afkrydse et prioriteringsskema, hvor målsætninger og mål var listet op. Der indkom tilkendegivelser fra to af udvalgets medlemmer.

Vedlagte "Sektorplan for Indsatsen over for Stofafhængige" er udarbejdet med afsæt i det politiske baggrundspapir "Misbrugspolitik for Københavns Kommune" (1.3.2001) , "Kvalitetsmålsætninger og kvalitetsmål vedr. stofmisbrugsbehandling "(februar 2001), prioriteringsskemaet samt første udkast til sektorplan, der var fremsendt som materiale til udvalgets drøftelse den 13. december.

ØKONOMI

-

ANDRE KONSEKVENSER

-

BILAG

  • Bilag 1. "Sektorplan for indsatsen over for stofafhængige 2001-2003 i Københavns kommune"
  • Bilag 2. Listen over udvalgte høringsparter .
  • Bilag 3. "Misbrugspolitik for Københavns kommune", Udarbejdet af konsulent Sven Madsen på baggrund af udvalgets drøftelser.

Grethe Munk

/

Carsten Stæhr Nielsen

 

 

 

 

Til top