Budget 2002, mål og målsætninger (Bilag)
Budget 2002, mål og målsætninger (Bilag)
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 18. april 2001
Sager til beslutning
3. Budget 2002, mål og målsætninger (Bilag)
FAU 156/2001INDSTILLING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager de følgende mål og målsætninger til budget 2002 til efterretning.
RESUME
I budgetbemærkninger for år 2002 skal der indgå mål og målsætninger på de enkelte budgetområder. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har valgt en række mål og målsætninger (fra hhv. sektorplanerne, socialplanen og forslag til budget 2001), som er fundet mest relevante.
SAGSBESKRIVELSE
Som særlige udvalgte kvalitetsmål med tilhørende resultatkrav, har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i 2002 valgt nedenstående punkter;
Område |
Kvalitetsmålsætning og -mål (tekst) |
Resultatkrav (tal) |
Daginstitutionsområdet |
Alle børnefamilier skal tilbydes et pædagogisk pasningstilbud, når behov herfor opstår. Kommunen skal således have et tilstrækkeligt og varieret antal pladser til rådighed for de københavnske børnefamilier. Børnefamilier, der har udtrykt ønske om pasningstilbud, skal modtage tilbud ved udløb af barselsorloven. |
Der var i år 2000 pladsgaranti fra 12 måneders alderen som et gennemsnit af året, mens der i år 2001 er pladsgaranti fra 11 måneder som et gennemsnit af året. |
Børnefamilier med særlige behov |
I alle børne-/ungesager skal der foreligge en skriftlig handleplan. Handleplanen skal udarbejdes i dialog med barnet/den unge og forældrene. Af handleplanen skal det tillige klart fremgå, hvilke foranstaltninger der skal tilbydes, samt dens formål og varighed. Det skal fremgå af handleplanen, at barnet/de unge har været inddraget i processen, herunder drøftelser af vurderinger og forslag samt i samarbejdet om beslutningerne. |
Undersøgelser har vist, at forældrene i oktober 1999 havde været involveret i 70-80 pct. af sagerne. Børnene og de unge havde været involveret i ca. 30 pct. af sagerne. |
Arbejdsmarkedet |
Arbejdsmarkedsparate ledige kontanthjælpsmodtagere opnår ordinær beskæftigelse eller uddannelse gennem en målrettet aktiveringsindsats med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer, ønsker og behov samt arbejdsmarkedets behov. 60 pct. af deltagerne i særlige aktiveringsprojekter eller forrevalidering kommer videre i ordinært arbejde, ordinær uddannelse, støttet beskæftigelse, arbejdsmarkedsrettet aktivering eller revalidering. |
74 pct. af de aktiverede er efter endt aktivering ude af kontanthjælpssystemet i 4. Kvartal 2000.
|
Kontanthjælpsgraden blandt etniske minoriteter nedbringes gennem en målrettet og systematisk aktiverings- og uddannelsesindsats til et niveau, der mere ligner niveauet for øvrige danskere. Kontanthjælpsgraden blandt etniske minoriteter nedbringes fra 28 pct. til 20 pct. i perioden 2000-2002. Mindst 80 pct. af udlændinge omfattet af integrationsprogrammet modtager enten undervisning, aktivering eller begge dele. |
Kontanthjælpsgraden blandt etniske minoriteter er steget gennem år 2000 fra 28 pct. til 29 pct., mens den for hele kommunen udgør 8 pct. |
|
Voksne med særlige behov |
For at sikre en tidlig indsats, der fører til uddannelse og/eller beskæftigelse og som ligeledes kan forebygge langvarig og passiv forsørgelse. For de, der ikke umiddelbart skønnes at have mulighed for at komme i ordinær beskæftigelse, skal de aktive tilbud styrke individuelle kompetencer og på længere sigt øge mulighederne for ordinær beskæftigelse eller beskæftigelse på særlige vilkår. 60 pct. af deltagerne i særlige aktiveringsprojekter eller for-revalidering kommer videre i erhvervsrettet aktivering/revalidering eller ordinær uddannelse/beskæftigelse, og 70 pct. Af deltagerne i revalidering efter endt handleplan opnår ordinær beskæftigelse/uddannelse eller ansættelse i fleksjob. |
I 1. kvartal 2000 var der 62 pct. der kom ud af kontanthjælpssystemet efter et revalideringssystem. I 4. kvartal var det 60 pct. der kom ud af kontanthjælpssystemet. |
Hjemløse |
Enlige og familier tilbydes umiddelbart plads i et §94-tilbud, når behov herfor er tilstede. Der skal foreligge en individuel. skriftlig handleplan og tilbud om permanent bolig senest tre måneder efter indskrivning i et midlertidigt botilbud. |
Der er ikke fortaget målinger p.t., men der forventes at målingerne foretages inden udgangen af 2001. |
Psykisk syge |
At kunne støtte den psykisk syge i dennes liv og udvikling igennem et tilstrækkeligt antal fleksible botilbud, fritids- og beskæftigelsestilbud, med udgangspunkt i den enkeltes behov, samt mulighed for anonym rådgivning. Psykisk syge med behov for en særlig boform tilbydes en boli inden for 3 måneder fra visitationstidspnktet. Psykisk syge, der ønsker at få afprøvet deres arbejdsevne tilbydes arbejde eller beskæftigelse på særlige vlkår inden for 3 måneder. |
I forbindelse med visitation til særlig boform forventes ventetiden at falde, når effekten af udbygningsplanen indtræffer. Ventetiden på en bolig er 12 til 15 måneder. De første boliger er taget i brug primo 2001. I forbindelse med afprøvning af arbejdsevne er der endnu ikke foretaget målinger. Det forventes dog, at målingerne vil ske inden udgangen af 2001. |
Stofmisbrugere |
Formålet med indsatsen over for stofafhængige er både stoffrihed og begrænsning af de skader, som misbruget påfører den enkelte og samfundet. Alle stofafhængige skal tilbydes en hurtig, fleksibel indsats, der såvel omfatter behandling af stofafhængighed som foranstaltninger, der bidrager til at integrere de stofafhængige. Tilbudene tilbydes med udgangspunkt i de ressourcer og behov, som den enkelte har og kan udvikle. At sikre at 25 pct. af alle, der indskrives i et tilbud om at blive stoffri, er stabilt stoffri ved endt behandling. |
I 1997-2000 har den samlede andel der udskrives som stoffrie svinget mellem 16 og 22 pct. |
Handicappede |
Handicappede skal sikres mulighed for et helt liv (arbejdsliv, fritidsliv og familieliv) og skal støttes til størst mulig grad af selvhjulpenhed i nærmiljøet. Indsatsen skal medvirke til og skabe mulighed for livskvalitet, valgmuligheder og færrest mulige begrænsninger på grund af handicappet. Familien skal sikres mulighed for at beholde handicappede i eget hjem via aflastning og støtte efter behov, og ved hjælp åbningstider i dagtilbud, der muliggør fuldtidsarbejde for familien – samt støttes i, at den unge/voksne flytter hjemmefra, når det er naturligt. Familier med nyfødte børn med et konstateret handicap tilbydes specialrådgivning og vejledning senest 14 dage efter fødslen. Anbringelse af børn/unge med et vidtgående handicap på døgninstitution, skal tilbydes senest tre måneder efter anmodning. |
Målopfyldelsen på tilbud om specialrådgivning for psykisk handicappede var i 1997 på 69 pct. og i 1998 på 56 pct. for udviklingshæmmede var målopfyldelse4n i 1997 50 pct. og i 1998 56 pct. Målopfyldelsen på anbringelse var for fysisk handicappede i 1997 på 31 pct. og i 1998 på 32 pct. For udviklingshæmmede var målopfyldelsen i 1997 på 0 pct. og for 1998 foreligger der ikke tal. |
HØRING
Ingen
BILAG
- Oversigt over samtlige mål og målsætninger på alle budgetområder.
Grethe Munk
/
Sven Bjerre