Orientering om hvordan Københavns kommune opfylder den sociale lovgivning for de hjemløse (Bilag)

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 18. april 2001

17. Orientering om hvordan Københavns kommune opfylder den sociale lovgivning for de hjemløse (Bilag)

FAU 162/2001INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager nedenstående orientering om hvordan Københavns kommune opfylder den sociale lovgivning for hjemløse, herunder etablering af skæve boliger, til efterretning.

Der redegøres for udgifter samt aktivitetsomfang og –indhold af Københavns kommunes forskellige tilbud til hjemløse samt status for etablering af "skæve boliger".

Købehavns kommune har for 2001 budgetteret med knap 175. mill. kr. . til forskellige andre botilbud til hjemløse :

*vedrører alene de allerede etablerede boliger. Økonomiske hviler boligerne i princippet i sig selv, idet ejendomsudgifter dækkes ved beboernes huslejebetaling. Eneste driftsudgift er løn til en "Social vicevært", som fører tilsyn og om nødvendigt kan rekvirer relevant hjælp.

For så vidt angår de traditionelle boformer for hjemløse, dvs. herberger, krisecentre og forsorgshjem i henhold til SL §94 leverede Københavns kommune 2000 723 af landets i alt 2368 døgnpladser, dvs. knap 1/3 af landets pladser. Til sammenligning kan oplyses, at

Københavns kommunes befolkning kun udgør ca. 1/10 af landets samlede befolkning.

Københavns kommune omstillingsplan for hjermløseområdet.

Københavns kommune har siden 1998 gennemført en omfattende omstilling af hele hjemløseområdet, som har til formål i højere grad at tilbyde mere målrettede tilbud til forskellige grupper af hjemløse.

Som led i den samlede omstillingsplan nedlægges i perioden 1998-2003 i alt 288 traditionelle §94-pladser og i stedet oprettes 165 §91-bofællesskabspladser, bl.a. særligt botilbud til psykisk syge stofmisbrugere samt til svært integrerbare psykisk syge, hvor personer med svære sociale problemer har mulighed for at bo i længere tid, end i herberger.

Samtidig er der iværksat en særlig indsats for at hjemløse, som er i stand til at bo i egen bolig, via Københavns kommunes sociale boliganvisning får anvist bolig i almennyttige boligselskaber. Til støtte for disse mennesker i overgangen til at bo i egen bolig og for at sikre at boligen opretholdes, er der i lokalcentrene ansat boligrådgivere , som kan yde beboeren hjælp til praktiske gøremål og med kontakt til myndighederne.

I 2000 har 394 beboere fra hjemløseinstitutioner fået anvist egen bolig via det boligsociale beredskab.

Herudover omfatter Københavns kommunes tilbud til hjemløse en natcafé, hvor nattevandrere, hjemløse m.fl. kan opholde sig i løbet af aftenen og natten, samt et særligt sygeplejetilbud til syge hjemløse, med mulighed for ophold og pleje i sygeseng i de Københavnske herberger samt ambulant behandling i 4 sygeplejeklinikker.

Københavns kommunes omstillingsplan for hjemløseområdet blev i øvrigt iværksat i konsekvens af, at der i forbindelse med Servicelovens ikrafttræden i 1998 samtidig skete en nedsættelse af den statslige refusionsprocent for udgifter til hjemløsebotilbud.

De penge, som staten herved sparede, blev givet tilbage til amtskommunerne i form af bloktilskud, som fordeltes mellem amtskommunerne stort set i forhold til amternes befolkningstal. Dvs. at Københavns kommune mistede statsrefusion vedrørende 1/3 af landets pladser til hjemløse, men fik kun kompensation svarende til ca. 1/10 af landets hjemløsepladser. Resten af pengene gik til de øvrige amter. Københavns kommune mistede i den forbindelse refusionsindtægter på ca. 20 mill. kr. årligt.

Derfor har Københavns kommune også en forventning om, at de andre amtskommuner lever op til deres ansvar, fordi de har fået penge dertil .

Trods den omfattende omlægning af aktiviteterne til hjemløse, har Københavns kommune som tidligere nævnt fortsat ca. 1/3 af landets samtlige traditionelle botilbud til hjemløse.

Staten yder i omstillingsfasen særtilskud til Købehavns kommune, i alt 90 mill. kr. i årene 1998-2003. Københavns kommune har dog også investeret en del i denne omstilling. Når omstillingsplanen er tilendebragt i 2004 vil Københavns kommune have årlige merudgifter på 28 mill. kr. til hjemløseområdet, samtidig med at staten sparer 44 mill. kr. årligt.

Sideløbende med den vedtagne omstillingsplan er iværksat en række projekter:

• Aktivitets- og samværshus for grønlændere på Sundholm i samarbejde med Kofoeds Skole

• Projekt "Kom brugerne i møde", hvor man forsøger at integrere det opsøgende gadeplansarbejde med sagsbehandleropgaverne i de lokale centre og at etablere en dialog med brugerne, der kan skabe grundlag for at brugerne efterfølgende er i stand til at benytte de lokale centre på samme vilkår som andre brugere af det sociale system .

• Forsøgsordning med støtte- og kontaktpersoner, som følger den enkelte hjemløse i det daglige og hjælper med kontakten til myndigheder og andre instanser

Indenfor de senere år har det været et udtalt landspolitisk ønske, at give plads for det frivillige sociale arbejde. Det er sket ud fra en erkendelse af, at frivillige organisationer på nogle områder kan noget, som de lokale myndigheder ikke kan Det må således betragtes som positivt, at der findes sådanne aktiviteter. Som det fremgår af førnævnte budgettal, er der dog langt fra tale om, at Københavns kommune ikke lever op til sit ansvar over for de hjemløse, og overlader arbejdet til frivillige organisationer .

By- og Boligministeriets ansøgningspulje til "skæve" boliger andrager for hele landet 60 mill. kr.

Skæve boliger er som vist i tabellen på side 1 indtil videre kun en lille del af Københavns kommunes forskellige tilbud til hjemløse. Ud over de allerede etablerede 14 boliger, har Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget truffet beslutning om iværksættelse af yderligere et antal skæve boliger målrettet forskellige marginaliserede grupper. Status for disse projekter er følgende:

• Projekt Ved Åen

• Projekt: Prambåde for "skæve eksistenser"

• Projekt: Nattoralik

• Projekt: "Alderdomshjem" for kvinder m. mangeårigt stof- og

• Bofællesskab for hjemløse, grønlandske kvinder

• Projekt Skæve kvinder

Som led i den "Nationale handlingsplan for hjemløseområdet" er der i årene 2000-2003 afsat en ansøgningspulje på i alt 200 mill. kr. til igangsættelse af aktiviteter på hjemløseområdet.

Puljen kan søges af kommuner og amtskommuner samt private, og forudsætter 50 pct. kommunal medfinansiering i en 3-4 -årig projektperiode.

Der kan bl.a. ansøges om tilskud til følgende aktiviteter

• Alternative akuttilbud, f.eks. natcafè
• Plejehjemslignende tilbud
• Sygeplejetilbud
• Botilbud mm til særlige grupper, eksempelvis unge og narkoprostituerede
• Støtte til at kunne bo i eget hjem/skæv bolig i ht. SL §73

Ansøgningspuljen udmøntes med 50 mill. kr. pr. år. Ansøgningsfrist i 2000 var den 16. oktober. I princippet kunne hele puljen være opbrugt fra 2000, såfremt der var indkommet passende ansøgninger svarende til udgifter på 50 mill. kr. årligt i en 4-års projektperiode.

Imidlertid indkom generelt få, og navnlig få relevante projektansøgninger i første ansøgningsrunde, hvorfor Socialministeriet har fastsat en ny ansøgningsrunde, med ansøgningsfrist 1. april 2001. Socialministeriet har dog i dagspressen tilkendegivet, at være indstillet på at udskyde ansøgningsfristen.

Såfremt der i den kommende tildelingsrunde indkommer tilpas mange, og relevante projektforslag, kan resultatet blive, at der også lægges beslag på de efterfølgende års puljemidler.

Med henblik på indarbejdelse i budgettet for 2001 godkendte Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget på mødet den 13 september 2000 ansøgning om tilskud fra Hjemløsepuljen til følgende projektforslag:

• Natcafé i Nordvest-kvarteret. Årligt driftsbudget 4,0.
• Vinterhotel for hjemløse. Årligt driftsbudget 2,5 mill. kr.
• Støtteperson til husprammeprojekt for hjemløse .Årligt driftsbudget 0,3 mill. kr.
• Støtteperson til Projekt Illu – skæve boliger til hjemløse grønlændere. Årligt driftsbudget 0,3 mill. kr.
• Støtteperson til bofællesskab for hjemløse, "ældre" narkoprostituerede Årligt driftsbudget 0,3 mill. kr.
• Plejekollektiv til hjemløse stofmisbrugere m.fl. Årligt driftsbudget 6,4 mill. kr.
• Personligt Støtte Team (PST-TEAM) til hjemløse. Årligt driftsbudget 2,3 mill. kr.

Udvalgets godkendelse skete med forbehold for Borgerrepræsentationens princip-beslutning om, at den kommunale medfinansiering i projektperioden og fra 2004 finansiering af projekternes forankring tilføres Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets samlede budgetramme for 2001 og årene fremefter.

Da der ved budgetvedtagelsen for 2001 ikke blev givet bevilling til den kommunale medfinansiering, har Københavns kommune ikke indsendt ingen ansøgninger til Hjemløsepuljen.

• Oversigt over fordeling af §94-pladser i hele landet i 1999 og 2000. Oplyst af Danmarks Statistik
• Institutionsoversigt, Københavns kommune
• Diagrammer over pladsantal, økonomi og finansiering på hjemløseområdet i Københavns kommune

/