Mødedato: 18.04.2001, kl. 13:00

Orientering om den aktuelle situation på hjemløseområdet, marts 2001

Orientering om den aktuelle situation på hjemløseområdet, marts 2001

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 18. april 2001

 

Sager til drøftelse

16. Orientering om den aktuelle situation på hjemløseområdet, marts 2001

FAU 132/2001 J.nr. 62/01

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager nedenstående orientering om den aktuelle situation på hjemløseområdet i København til efterretning

 

RESUME

Sagen er sat på dagsordenen på baggrund af anmodning fra A. Ben Haddou (D) om en redegørelse for den aktuelle belægningssituation på hjemløseinstitutionerne samt på gaden.

Der redegøres på denne baggrund for den aktuelle belægningssituation på hjemløseinstitutionerne samt på gaden, samt status for den igangværende omstillingsproces indenfor hjemløseområdet

SAGSBESKRIVELSE

Den aktuelle pladssituation

KFUM, Hillerødgade, Mændenes Hjem og Herbergscentret på Sundholmsvej har aktuelt alle pladser belagt.

Mændenes Hjem tager ikke nye beboere ind på grund af den forestående ombygning til bofællesskaber.

KFUM og Hillerødgade har aktuelt en god "omsætning", dvs. at der hver dag indskrives nye beboere. Dette gælder også i lidt mindre omfang for Herbergscentret.

Ingen af de nævnte institutioner har noteret særlige problemer i forbindelse med den aktuelle kuldeperiode. Ingen har kendskab til hjemløse, der er frosset ihjel. Derimod har der været nogen travlhed i forbindelse med henvendelser fra pressen om disse emner.

Antallet af henvendelser om herbergsplads er på normalt niveau.

Natcaféen har i en periode haft en stigning i antallet af brugere. Ingen er blevet afvist med henvisning til mangel på pladser og man modtager fortsat de, der henvender sig.

Situationen i Indre By

I Det Lokale Center Indre By bekræftes det, at der ikke er problemer med hjemløse, der fryser ihjel på gaden.

Indre By er det første center, der har arbejdet med en forøget opsøgende indsats overfor hjemløse. Dette er et led i forsøgsprojektet Retssikkerhed for de svagest stillede.

Udover den direkte kontakt med hjemløse i området har projektet kontakt til politiet, renovationsvæsenet og avisbude. Der er således etableret et godt kendskab til potentielle overnatningsmuligheder.

Projektet har i flere tilfælde kunnet formidle herbergspladser og boliger. Aktuelt er der i hele projektets område kun eet tilfælde, hvor det ikke endnu er lykkedes at motivere til ophold i en boform.

Den generelle situation på gaden i hele byen.

De opsøgende gadeplansmedarbejdere vurderer, at der for tiden er færre personer i byen med hjemløsebaggrund. En del af de, der præger bybilledet, kommer fra Røde Kors skurbyen på Amager.

Det projekt, der blev iværksat sidste år i forhold til en gruppe hjemløse grønlændere i Indre By, har været en succes. Deltagerne er i en god udvikling, og præger ikke længere gadebilledet i det centrale København.

Fremtidige projekter

Aktiviteter indarbejdet i budgetforslaget for 2002

Ved vedtagelsen af budget 2001 blev der ikke givet bevilling til den kommunale medfinansiering af en række projekter, som FAU havde tiltrådt med henblik på ansøgning om tilskud fra Socialministeriets Hjemløsepulje.

I det fremlagte budgetforslag for 2002 er indarbejdet 2 af de tidligere projektforslag:

  • Vinterherberg/ vinternødberedskab: I stedet for det oprindelige projektforslag om et vinterhotel/sommervandrehjem er stilles der fra 2002 forslag om i vintermånederne at opnormere pladsantallet på Herbergscentret Sundholm og ved Frelsens Hær pensionat på Hørhusvej. Der er i budgetforslaget anvist finansiering for aktiviteten. Dvs. der forudsættes ikke længere ansøgt om projektmidler. Disse nødforanstaltninger kan i øvrigt iværksættes med næsten øjeblikkelig varsel – også i 2001, hvis dette anses fro hensigtsmæssigt.

  • Plejekollektiv for hjemløse stofmisbrugere: Dette projekt er medtaget i budgetforslaget på "ønskelisten", da det ikke har været muligt at anvise finansiel dækning for dette projektforslag.

  • Plejeboliger for alkoholdemente: Efter aftale med 8. kontor er der i 7. kontors budgetoplæg på ønskelisten medtaget forslag om etablering af sådanne plejeboliger, med en årlig driftsudgift på ca. 11 mill. kr. Der er i budgetoplægget peget på, at også dette forslag falder indenfor de aktiviteter, hvortil der efter ansøgning kan gives 50 pct. statstilskud fra hjemløsepuljen i en treårs-periode. Egentligt projektforslag er ikke udarbejdet.

Opmærksomheden henledes på, at ansøgningsfristen for næste uddeling af midler fra Socialministeriets hjemløsepulje er 1. april, dvs. det hvis projektforslag skal indsendes.

Kommende forslag

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen forbereder aktuelt et forslag til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget om iværksættelse af en forsøgsordning med støtte- og kontaktpersoner til hjemløse. En sådan ordning vil kunne komme de svagest stillede brugere af hjemløsetilbuddene til gode og bidrage til gennemførelse af omstillingsplanen for hjemløseområdet

Kort status for gennemførelse af omstillingsplan for hjem-løseområdet

I løbet af 2001 gennemføres de sidste tilpasninger i indenfor institutionerne som led i omstillingsplanen.

Indretning af §91-boenheder i Mændenes Hjem og Kirkens Korshær i Hillerødgade

I overensstemmelse med den af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tiltrådte "Drejebog for omstilling indenfor hjemløseområdet af 26. maj 1999, gennemføres i 2001 på Mændenes Hjem og Herberget i Hillerødgade en omlægning, hvor antallet af traditionelle herbergspladser ændres til bofællesskaber målrettet særlige grupper. Samlet omlægges 70 §94-herbergspladser til 40 pladser i §91-bofællesskaber. De nye boenheder skal have lavere personalenormering, idet der kun vil blive tale om at tilknytte en vicevært og et begrænset antal kontaktpersoner, hjemmevejledere eller lignende

I Mændenes Hjem omdannes 25 herbergspladser til 15 bofællesskabspladser. Bofællesskaberne planlægges klar til indflytning 1. juli 2001. Ombygning er planlagt at skulle ske i maj - juni 2001. Mændenes Hjem har som tidligere nævnt pr. 1. marts 2001 stoppet for indtag af nye beboere op til den forestående ombygning.

I Kirkens Korshærs Herberg i Hillerødgade omdannes 45 herbergspladser til 25 §91 bofælleskabspladser. Ombygningen planlægges gennemført i juni-september 2001 og bofælleskaberne forventes klar til indflytning oktober 2001.

Omstillingen indenfor de to herberger indebærer, at der i foråret 2001 gradvist vil ske en udslusning af i alt 70 af de hidtidige herbergsbeboere , som umiddelbart vil have behov for et andet boligtilbud i form af andet §94-botilbud, bofællesskab, psykiatrisk botilbud eller egen bolig. I forbindelse med denne udslusning, har Mændenes Hjem og Herberget i Hillerødgade for hver enkelt beboer udarbejde en handleplan med forslag til alternativ boligplacering.

Mændenes Hjem melder i den forbindelse om planmæssig udslusning af beboere til egen lejlighed.

Omstillingsplanen forudsætter herudover, at der i 2001 gennemføres bygningsarbejder på Sundholm, bl.a. i Bocentret, således at det indretningsmæssigt modsvarer de krav, der må stilles til bofællesskaber, hvor beboeren ofte bor i en længere periode end i et traditionelt herbergs eller forsorgshjem.

Uddannelse af personale

I efteråret 2000/foråret 2001 gennemføres teamtræning v/Forvaltningshøjskolen med deltagelse af samtlige medarbejdere i §94-boformerne. Som opfølgning på disse uddannelsestiltag afholdes es i foråret desuden en række "gå-hjem-møder".

I efteråret 2001 planlægges afholdes af en kursusrække vedrørende etniske minoriteter.

Uddannelsen finansieres af Socialministeriets særlige tilskud til uddannelse og evaluering af omstillingsplanen.

Evaluering af omstillingsplanen v/Aston Group (tidligere Lisberg Management)

Lisberg/ nu Aston Group har ultimo 2000/primo 2001 planmæssigt gennemført fokusevaluering af følgende delområder:

  • Den sociale boliganvisning
  • Sygeplejetilbuddet til hjemløse
  • Aktivitetscentret på Sundholmsvej
  • Bocentret på Sundholmsvej
  • Hjemløseforebyggende foranstaltninger i forhold til familier med børn

Rapporterne er under udarbejdelse og forventes at foreligge april/maj 2001, bortset fra evalueringen af sygeplejetlbuddet, som AG ønsker at arbejde videre med frem til efteråret 2001.

Herudover gennemføres som led i evalueringsprocessen en kvantitativ forløbsanalyse, hvor man ved hjælp at statistisk materiale, herunder samkøring af forskellige registre, vil belyse forløbet for de personer, som i januar 1999 var indskrevet i et §94-botilbud. Hvad er der sket med disse mennesker siden? Hvor bor de nu osv. Den kvantitative forløbsanalyse forventes færdig omkring sommerferien.

Sideløbende hermed gennemføres en kvalitativ forløbsanalyse, hvor udvalgte §94.beboere interviews.

Bufferpuljen

I den vedtagne omstillingsplan er for 2001 afsat en bufferpulje på 2,4 mill. kr. Opskrevet til 2001 pris- og lønniveau svarer dette til 2,5 mill. kr. til bufferpuljen er desuden henlagt ikke

forbrugte samværs- og aktivitetsmidler på hjemløseområdet på 0,6 mill. kr., således at der i 2001 er en samlet bufferpulje på ca. 3,1 mill. kr. .

På nuværende tidspunkt anslås, at der af puljen er disponeret ca. 2 mill. kr. til dækning af merudgifter primært som følge af udskydelse af omlægninger i Mændenes Hjem og Hillerødgade (forsinket besparelse ved nedlæggelse af 70 §94-pladser) samt merudgifter til rådighedsløn mm. i forbindelse med opsigelse af personale på Sundholm.

 

Årets Pl-niveau

2001-pl-niveau

1.000 kr.

1.000 kr.

Vedtaget bufferpulje

2.411.000

2.500.000

ikke forbrugte samværs-

595.000

og aktivitetsmidler

Midler til rådighed

2.411.000

3.095.000

Forbrug:

Lønmerudgifter som følge

af udskydelse af omlægn.

i Mændenes Hjem og

1.500.000

Hillerødgade

Anskaffelse af køleskabe

til §91-bofællesskaber

100.000

Merudg. vedr. rådigh.løn

og fratrædelsesgodt. til

opsagt personale Sundh.

308.000

Merudg. til arbejdsdusør

til aktiverede i cafeen

Wildersgade/Hørhuset

100.000

Forbrug i alt

2.008.000

Til rest

1.087.000

 

ØKONOMI

-

ANDRE KONSEKVENSER

-

HØRING

Ingen

BILAG

  • Notat vedrørende campingvogne i Vermlandsgade
  • Brev af 27. marts 2001 fra Socialministeriet

 

Grethe Munk

/

Carsten Stæhr Nielsen

 

 

 

Til top