Intern udgiftsanalyse af hjælpemiddelområdet (Bilag)

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 18. april 2001

14. Intern udgiftsanalyse af hjælpemiddelområdet (Bilag)

FAU 136/2001 J.nr. 61/01

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller:

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager vedlagte interne udgiftsanalyse af hjælpemiddelområdet til efterretning.

Familie- og Arbejdsmarkedets direktion besluttede i forår 2000, at der skulle tilvejebringes et samlet budgetmæssigt overblik over hjælpemiddelområdet. På denne baggrund er der i efterår 2000 samt januar, februar 2001 blevet udarbejdet en analyse af hjælpemiddelområdet i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

Den interne analyse blev igangsat, fordi Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen forventede et væsentligt merforbrug i regnskab 2000 på baggrund af forbrugstendenser fra første halvår (jf. tabel 1).

Hertil kommer, at der i 1999 allerede var merforbrug på hjælpemiddelområdet på 15,5 mill. kr. Ved en nærmere analyse af hjælpemiddelområdet fremgår det, at det især er nogle typer af hjælpemidler, som har bidraget til denne udvikling. Det drejer sig om:

• Invalidebiler og tilskud til kørekort
• Boligindretning og boligskift
• Tekniske hjælpemidler
• Ortopædiske hjælpemidler
• Inkontinens- og stomihjælpemidler
• Diabetes
• Plejevederlag til pasning af døende

Det er netop disse hjælpemidler, der undersøges nærmere i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens analyse.

• Ifølge lovgivningen har borgere, som opfylder nogle lovbestemte krav ret til at få tildelt en række hjælpemidler, og det gør, at det er meget svært at styre udgifterne til hjælpemidler.
• Hertil kommer, at der i samfundet er en tendens til, at befolkningen oplever hjælpemidler som en rettighed snarere end en ydelse afledt af en ansøgning om en behovsbestemt ydelse.

• Den teknologiske udvikling påvirker også udgiftsudviklingen for hjælpemidler. Nye hjælpemidler kan afhjælpe flere typer af nedsat funktionsevne, men er samtidig ofte også dyrere.

• Udgiftspres på udgifter til boligindretning/boligskift, der bl.a. skyldes hjælp til anskaffelse af ejerbolig udenfor kommunen pga. Københavns Kommunes boligmasse, der ikke er specielt handicapvenlig.

Nogle af disse faktorer har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i sagens natur ingen indflydelse på.

Udgifterne til hjælpemidler er steget i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, men også i de fleste andre amter og kommuner. De fleste andre amter og kommuner (på nær Århus) har haft større udgifter end budgetteret i 1999. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er således ikke den eneste forvaltning, som har oplevet et stigende udgiftspres på hjælpemidler.

En undersøgelse af udgiftsudviklingen til hjælpemidler i perioden 1987-1997 foretaget af et udvalg nedsat efter aftale med regeringen og Amtsrådsforeningen i 1998 viser, at "der fremover vil komme flere brugere, og at der vil være pres for højere standarder, hvilket vil afføde et højere udgiftspres". Disse konklusioner stemmer således fint overens med den faktiske udvikling på hjælpemiddelområdet.

Opgørelser over udgifterne til hjælpemidler pr. indbygger viser endvidere, at Københavns Kommune har en markant lavere gennemsnitlig udgift pr. indbygger (på 357,2 kr.), end det øvrige land. Gennemsnittet for alle forvaltningerne er på 429,6 kr. pr. indbygger.

Analysen udarbejdet af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen viser, at forvaltningen råder over nogle faktorer, der i et vist omfang vil få hjælpemiddelområdet til at fungere bedre og afføde et mindre udgiftspres.

Analysen har vist, at der i forvaltningen ikke er tilstrækkeligt overblik over antallet af ansøgninger, bevillinger og afslag, hvilket gør det meget svært at gennemskue hvilke problemstillinger, der er på området. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen anbefaler derfor, at der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal have til opgave, at udarbejde retningslinjer for registrering af hjælpemidler. Denne arbejdsgruppe skal blandt andet sørge for:

• At sager bliver registreret i forvaltningens eksisterende sagsregistreringssystem (S&A) og efterfølgende i det kommende sagsregistreringssystem (ESDH).
• At "samleregninger" skal undgås således, at der bag en postering kun ligger en bevilling.
• At der udarbejdes en vejledning for tildeling af hjælpemidler, som også klarlægger arbejdsdelingen mellem Serviceteam og Handicapcentrene.

Ved analyse af lovgrundlaget for invalidebilsområdet har det undret Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, at der udelukkende kan ydes støtte til fabriksnye biler. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har derfor kontaktet Socialministeriet og gjort opmærksom på det hensigtsmæssige i, at reglerne bliver ændret, således at det bliver muligt at genbruge biler. På grund af denne regel anbefaler Familie- og Arbejdmarkedsforvaltningen endvidere:

• At mulighederne for at oprette et revalideringsprojekt, hvor revalidenterne fjerner specieleffekterne fra bilerne undersøges nærmere samt
• At mulighederne for, at forvaltningens øvrige institutioner kan overtage invalidebilerne i relevante situationer undersøges nærmere.

Resultatet af analysen på invalidebilsområdet peger endvidere i retning af, at der kan være københavnere, som modtager både invalidebil, støtte til individuel befordring, elektrisk kørestol og trehjulet knallert. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen anbefaler derfor:

• At der udarbejdes et transportkatalog over, hvilke typer af transporthjælpemidler et givet handicap vil kunne udløse.
• At der i dette transportkatalog også bliver indarbejdet, at der i højere grad ved bevilling af støtte til køb af bil bliver overvejet mulighederne for at give støtte til individuel befordring.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har oplevet et stigende udgiftspres på udgifterne til boligindretning/boligskift. Det skyldes, at såvel enkeltsager i forbindelse med hjælp til anskaffelse af ejerbolig som enkeltsager i forbindelse med boligindretning kan være meget dyre.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen finder, at Socialministeriets vejledning om boligindretning og boligskift ikke er tilstrækkelig, og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er derfor i gang med at udarbejde sine egne retningslinjer. Der vil i disse retningslinjer bl.a. blive lagt op til en løsningsmodel, hvor et almennyttigt boligselskab kan købe en aktuel bolig og oprette det som en selvstændig afdeling, hvortil kommunen har fuld anvisningsret. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vil i forbindelse med udarbejdelse af retningslinierne ligeledes udarbejde en pjece rettet mod københavnere, som beskriver serviceniveauet for boligskift og boligændringer.

Da der i København ikke er mange handicapegnede boliger, anbefaler arbejdsgruppen endvidere:

• At de handicapegnede boliger i Københavns Kommune bliver identificeret og fastholdt.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen benytter på nuværende tidspunkt Teknisk Service ved boligindretningssager, men spørgsmålet er, om det ville kunne betale sig for forvaltningen at udbyde boligindretningssagerne i licitation. Arbejdsgruppen anbefaler derfor:

• At det bliver undersøgt, om det vil være en fordel for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen (evt. i samarbejde med Sundhedsforvaltningen) at udbyde boligindretningssagerne i licitation.

Resultatet af analysen af tekniske hjælpemidler viser, at der på nuværende tidspunkt ikke eksisterer en fastlagt procedure vedrørende opfølgning på bevilgede hjælpemidler. Arbejdsgruppen anbefaler derfor:

• At der i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen bliver udarbejdet retningslinjer vedrørende opfølgning efter tildeling af et hjælpemiddel således, at Lokal- og Handicapcentrene efter hhv. 1 måned og derefter hvert år efter tildelingen af et hjælpemiddel skal foretage telefonopkald for at sikre, at der ikke står ubrugte hjælpemidler i borgernes hjem. Eventuelt kunne denne opfølgning udbygges med et samarbejde med hjemmeplejen.

Analysen har endvidere vist, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i høj grad bestiller specialfremstillede hjælpemidler gennem Hjælpemiddelcentret, hvilket på grund af afregningsmodellen indebærer, at forvaltningen skal betale 100 pct. af indkøbsprisen i stedet for 50 pct. Hertil kommer, at lokalforvaltningen i nogle tilfælde betragter afregningsmodellen som værende uigennemskuelig. Arbejdsgruppen anbefaler på denne baggrund:

• At der igangsættes en særskilt analyse af forholdet mellem Hjælpemiddelcentret og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. En sådan analyse vil kunne klarlægge fordelene og ulemperne ved det nuværende samarbejde herunder også afregningsmodellen.

Analysen af hjælpemiddelområdet har vist, at der også har været et stigende udgiftspres på inkontinens- og stomihjælpemidler. Projekter i andre kommuner har vist, at uddannelse af ansatte sygeplejersker samt af social- og sundhedsassistenter kan medføre mindre udgifter til inkontinenshjælpemidler. Der bliver for tiden gennemført et lignende undervisningsforløb for ansatte sygeplejersker samt af social- og sundhedsassistenter i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, som formodes at give besparelser i Københavns Kommune.

Der er d. 6. februar 2001 blevet afholdt konference om et udkast af rapporten, hvor deltagerne til konferencen havde mulighed for at tilkendegive deres holdninger. Til denne konference deltog

• Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens direktion
• Styregruppe og arbejdsgruppe for hjælpemiddelanalysen
• Handicapcenter- og Serviceteamchefer.

• Intern udgiftsanalyse af hjælpemiddelområdet.

Grethe Munk