Mødedato: 18.02.2004, kl. 15:30

Status for arbejdet med integrationspolitikken (bilag) (udsat fra 4. februar 2004)

Status for arbejdet med integrationspolitikken (bilag) (udsat fra 4. februar 2004)

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 18. februar 2004

 

8. Status for arbejdet med integrationspolitikken (bilag) (udsat fra 4. februar 2004)

FAU 89/2004 J.nr. 65/2004

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens redegørelse om status for arbejdet med integrationspolitikken samt udkast til brev til Det rådgivende Integrationsudvalg

RESUME

Det rådgivende Integrationsudvalg har ved brev af 3. november 2003 anmodet samtlige stående udvalg samt Økonomiudvalget om at afgive en kort status til Det rådgivende Integrationsudvalg om integrationsarbejdet.

På baggrund af udvalgenes tilbagemeldinger skal Det rådgivende Integrationsudvalg afgive en samlet redegørelse til Borgerrepræsentationen i form af en statusrapport.

SAGSBESKRIVELSE

Borgerrepræsentationen vedtog den 14. juni 2000 en overordnet integrationspolitik med tilhørende indsatsområder for Københavns Kommune (BR 274/2000).

Borgerrepræsentationen besluttede samtidig at pålægge de stående udvalg samt Økonomiudvalget at udarbejde en kort status til Det rådgivende Integrationsudvalg vedrørende arbejdet med integrationsområdet. På baggrund af udvalgenes tilbagemeldinger sal Det rådgivende Integrationsudvalg afgive en samlet redegørelse til Borgerrepræsentationen i form af en statusrapport.

Af indstillingen (BR 274/2000) fremgår, at der skal afgives "en kort redegørelse for de respektive udvalgs arbejde med implementeringen af integrationspolitikken og for forløbet af integrationsarbejdet i det foregående år. I redegørelsen belyses særligt det integrationsrettede arbejde, der er igangsat eller gennemført i samarbejde mellem flere forvaltninger. Integrationsudvalget udarbejder på baggrund heraf en samlet statusrapport til Borgerrepræsentationen."

Der blev første gang udarbejdet en statusrapport for 2001, og det blev godkendelsen heraf besluttet, at den næste statusrapport skulle udarbejdes for 2003.

På baggrund af den af Integrationsudvalget udarbejdede disposition for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets besvarelse har forvaltningen udarbejdet "Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets redegørelse for status for arbejdet med integrationspolitikken."

MILJØVURDERING

Indstillingen vurderes ikke at have væsentlige miljømæssige konsekvenser.

ØKONOMI

Ingen.

HØRING

Ingen.

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

 

 

BILAG

  • Det rådgivende Integrationsudvalgs brev af 3. november 2003
  • Redegørelse for status for arbejdet med integrationspolitikken
  • Udkast til svarbrev til Det rådgivende Integrationsudvalg

 

Grethe Munk

/ Torben Brøgger

 

Til top