Hasteoverførsel af midler fra 2003 til 2004 samt tekniske ændringsforslag til budget 2004 (Bilag)
Hasteoverførsel af midler fra 2003 til 2004 samt tekniske ændringsforslag til budget 2004 (Bilag)
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 18. februar 2004
14. Hasteoverførsel af midler fra 2003 til 2004 samt tekniske ændringsforslag til budget 2004 (Bilag)
FAU 98/2004 J.nr. 98/2004
INDSTILLING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at overførsel af 81,8 mill. kr. fra 2003 til budget 2004 godkendes.
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at tekniske ændringer til budget 2004 godkendes.
RESUME
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen kan som noget nyt i 2004 anmode om at få visse uforbrugte budgetmidler fra 2003 overført umiddelbart efter lukningen af regnskab 2003. Der er således tale om, at overførselsmuligheden fra 2003 og 2004 foregår ad to omgange dels denne og dels senere med planlagt behandling i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 14. april 2004.
Det drejer sig om overførsler af uforbrugte anlægsmidler til aktiviteter eller projekter, der er igangsat i tidligere år eller ventes igangsat i starten af 2004, og hvor finansieringen afhænger af den tidlige overførsel. Det er en forudsætning, at der er dækning for overførslen i regnskabet for 2003.
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ønsker at overføre 81,8 mill. kr. til uopsættelige og igangværende formål, der allerede er besluttet i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget.
Derudover foreslås tekniske ændringsforslag til budget 2004, der omhandler omplaceringer, der samlet ikke påvirker budgetrammen, men er konsekvensen af tidligere beslutninger, en såkaldt "fejebakke sag".
Overførsler og tekniske ændringsforslag er oversendt til Økonomiforvaltningen med forbehold for udvalgets godkendelse.
SAGSBESKRIVELSE
Hasteoverførsel af midler fra 2003 til 2004
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ønsker at hasteoverføre 81,8 mill. kr. til budget 2004, jf. tabel 1.
Tabel 1. Hasteoverførsel til budget 2004
Bevillingsområde, mill. kr. | Hasteoverførsel |
Servicetilbud til børnefamilier | 8,5 |
Voksne med behov for serviceydelser | 30,6 |
Voksne med særlige behov | 13,0 |
Handicappede | 6,3 |
Administration | 23,4 |
I alt | 81,8 |
Der er tale om allerede disponerede aktiviteter besluttet i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget.
For overskuelighedens skyld er overførslerne samlet i tabel 2. Det fremgår af tabellen hvilken overførsel, der konkret er tale om og hvilken beslutning, der ligger til grund for overførslen.
Tabel 2. Oversigt over forslag til hasteoverførsler fra 2003 til 2004
Emne | Beslutning | Beløb (mill. kr.) | |
1.1 | Overførsler på området for servicetilbud til børnefamilier:
|
FAU 197/2003 og BR 218/2003 Overenskomstforhandlinger FAU 2/2004 | 8,5 1,1 2,5 4,9 |
1.2 | Overførsler på området for voksne med behov for serviceydelser: |
FAU 290/2001 og 10/2003 FAU 121/2002 FAU 313/2003 og 319/2003 FAU 238/2003 FAU 585/2003 FAU 44/2003 og 539/2003
FAU 44/2003 og 539/2003 | 30,6 13,8 0,6 1,5 6,0 2,1 4,6
2,0 |
1.3 | Overførsler på området for voksne med særlige behov: |
FAU 541/2002 FAU 541/2002 FAU 541/2002 FAU 561/2002 FAU 561/2002 FAU 360/2003 FAU 554/2002 | 13,0 1,0 0,5 0,2 0,6 1,0 6,2 3,5 |
1.4 | Overførsler på handicapområdet: |
FAU 363/2003 FAU 289/2003 | 6,3 1,5 4,8 |
1.5 | Overførsler på administrationsområdet:
| FAU 530/2003 FAU 93/2003 og 218/2003 FAU lukket punkt d. 12. marts 2003 FAU 238/2003 | 23,4 0,5 7,5 12,8 2,6 |
Note: Skema til Økonomiforvaltningen er vedlagt i bilag 1.
- Servicetilbud til børnefamilier (8,5 mill. kr.)
På området for servicetilbud til børnefamilier foreslås overfø ;rt 8,5 mill. kr.
Heraf ønskes 1,1 mill. kr. overført til hjælp til administrative opgaver i daginstitutioner vedrørende forsøg med en centerbogholder og en administrativ konsulent (FAU 197/2003 og BR 218/2003).
2,5 mill. kr. forslås overført som følge af ikke færdigforhandlet Ny løn til leder/souschef på daginstitutionerne (overenskomstforhandlinger) og 4,9 mill. kr. forslås overført til handleplaner for integrerede institutioner med problemer med overgangen mellem vuggestue- og børnehavedelen (FAU 2/2004).
1.2 Voksne med behov for serviceydelser (30,6 mill. kr.)
På området for voksne med særlige behov forslås overført 30,6 mill. kr.
13,8 mill. kr. vedrører kvarterløftsprojekterne Tingbjerg - Utterslevhuse, boligområderne Remisevænget, Dyvekevænget og Hørgården i Sundbyvester. Projekterne er forsinket (FAU 290/2001 og FAU 10/2003).
0,6 mill. kr. forslås overført til afholdelse af valg til integrationsråd med henblik på fortsættelse i 2004 (FAU 121/2002).
1,5 mill. kr. forslås overført til gennemførelse af fokusprojekter vedrørende Etnisk ligestilling. Udpegningen af fokusprojekterne skete under forudsætning af, at det var muligt at videreføre eventuelle uforbrugte midler til 2004 (FAU 313/2003 og 319/2003).
6,0 mill. kr. ønskes overført til implementering af ny beskæftigelsesstrategi. Beløbet blev overført fra 2002 til 2003 til en flerårig pulje til implementering af "flere i arbejde". Midlerne forventes anvendt til IT-løsninger og implementeringsudgifterne forventes primært afholdt i 2004 (FAU 238/2003).
2,1 mill. kr. vedrører ekstraordinær vedligeholdelse på Revacentret i København og på grund af sen bevilling har det ikke været muligt at anvende hele bevillingen i 2003 (FAU 585/2003).
4,6 mill. kr. vedrører teknisk-administrativ understøttelse af de nye styringsprincipper for revalidering og nært beslægtede områder. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har d. 8. oktober 2003 besluttet at eksisterende drifts- og samarbejdsaftaler med revalideringsinstitutionerne mv. skulle forlænges fra 2003 til 2004 og hermed udskyde implementeringen af de nye styringsprincipper (FAU 44/2003 og FAU 539/2003).
Endelig ønskes 2,0 mill. kr. overført som følge af revalideringsinstitutionernes overgang fra selvejende institutioner til erhversdrivende fonde (FAU 44/2003 og FAU 539/2003).
1.3 Voksne med særlige behov (13,0 mill. kr.)
På området for voksne med særlige behov forslås overført 13,0 mill. kr.
Forvaltningen ønsker en overførsel af midler til et ventilationsanlæg på Ringbo på 1,0 mill. kr. Arbejdet er igangsat og forventes tilendebragt i 2004 (FAU 541/2002).
0,5 mill. kr. ønskes overført til udbedring af tagskade, vinduesrenovering mv. på Hedelund, da projektet er forsinket (FAU 541/2002).
0,2 mill. kr. ønskes overført til renovering af nedslidte toilet- og baderum på Sundbygård og Hedelund. Renoveringen er endnu ikke færdig (FAU 541/2002).
0,6 mill. kr. ønskes overført til etablering af 4 botilbud på Hjortsholms Allè til brug for fuldførelse af etableringen (FAU 561/2002).
1,0 mill. kr. ønskes overført til etablering af 10 botilbud til unge med psykosociale problemstillinger, da etableringen endnu ikke er igangsat da der endnu ikke er fundet en egnet bygning til formålet (FAU 561/2002).
Herudover ønskes 6,2 mill. kr. overført til anlæg og drift af 12 satellitboliger til Rinbo. Da den endelige godkendelse af bevillingen først blev godkendt har det ikke været muligt at fuldføre projektet i 2003 (FAU 360/2003).
Endelig ønskes 3,5 mill. kr. overført til vedligeholdelse af Thorupgården, da projektet er blevet forsinket (FAU 554/2002).
1.4 Handicappede (6,3 mill. kr.)
På handicapområdet foreslås 1,5 mill. kr. overført til gennemførelse af tiltag og arrangementer som led i Det Europæiske Handicapår 2003. Det har ikke været muligt at få færdiggjort alle igangsatte aktiviteter i 2003 og uforbrugte midler søges derfor overført til 2004 (FAU 363/2003).
Herudover ønskes 4,8 mill. kr. overført til 2004 pga. forsinkelse i etableringsarbejdet vedrørende udbygningen af Svanehuset (FAU 289/2003). Etabeleringsarbejdet er projekteret til 2 år (2003 og 2004) og da arbejdet blev sat i bero i forbindelse med merforbruget i juli prognosen 2003 (projektet indgik som et spareforslag), blev etableringen forsinket i ca. 1 måned. Dette betyder, at der skal overføres flere midler til 2004 end forventet.
1.5 Administration (23,4 mill. kr.)
På administrationsområdet foreslås 23,4 mill. kr. overført til 2004.
Det blev besluttet af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 8. oktober 2003 (FAU 530/2003) at midler til undersøgelse af erfaringerne med §115-midlerne skulle overføres til 2004, da det ikke har været muligt af anvende de afsatte 0,5 mill. kr. til formålet.
7,5 mill. kr. ønskes overført til 2004 til kompetenceudvikling, da projekterne endnu er i planlægningsstadiet og at hovedparten af aktiviteterne vil foregå i 2004 (FAU 93/2003 og FAU 218/2003).
12,8 mill. kr. ønskes overført til ESDH-projektets fase 1. Implementeringen af ESDH i centralforvaltningen forventes gennemført med udgangen af maj 2004 (FAU lukket punkt d. 12. marts 2003).
Endelig ønskes 2,6 mill. kr. overført til budgetsystem til dag- og amtskommunale institutioner. Det blev først i december 2003 afklaret, at der ikke kræves EU-udbud for at etablere systemet (FAU 238/2003).
Tekniske ændringsforslag til budget 2004
1. Varige omflytninger mellem bevillingsområder i budget 2004 og frem
Tabel 3. Varige omflytninger mellem bevillingsområder i budget 2004 og frem
Nr. | Emne | Fra bevillingsområde | Funktion | Til bevillingsområde | Funktion | Beløb i 2004 priser (mill. kr.) | Beslutning |
1. | - Demografimidler til finansiering af Børneplanen | Børnefamilier med særlige behov | Døgninstitutioner (5.23.1) | Servicetilbud til Børnefamilier | Integrerede institutioner (5.14.1) | 1,225 | FAU 331/03 |
- Demografimidler til finansiering af Børneplanen | Handicappede | Botilbud (5.50.1) | Servicetilbud til Børnefamilier | Integrerede institutioner (5.14.1) | 1,285 | FAU 331/03 | |
2. | Korrektion af omflytning aften og natpleje mellem handicappede og voksne med særlige behov | Voksne med særlige behov | Pleje og omsorg (5.32.1) | Handicappede | Pleje og omsorg (5.32.1) | 3,469 | FAU 597/03 |
3. | Rettelse af fejlomflytning. Omflytning vedr. fejlplaceret budget ang. SUF-plejehjem der allerede var foretaget. | Handicappede | Botilbud (5.50.1) | Voksne med særlige behov | Længerevarende botilbud (5.55.1) | 0,800 | FAU 597/03 |
4. | Særlig vejledning til børnefamilier med særlige behov (DUT 118) | Administration | Administra-tion (6.51.1) | Børnefamilier med særlige behov | Administra-tion (6.51.1) | 0,316 | BR 592/03 |
5. | Udmøntning af budgetanalyse borgerrettede butikker | Administration | Administra-tion (6.51.1) | Børnefamilier med særlige behov | Rådgivningsinstitu-tioner (5.46.1) | 0,264 | BR 592/03 |
6. | - Teknisk omflytning af tildelt budget i forbindelse med indgåelse af budgetaftalen 2004 (løn). | Servicetilbud til børnefamilier | Integrerede institutioner (5.14.1) | Servicetilbud til børnefamilier | Fælles formål (5.10.1) | 2,134 | Budgetafta-len 2004 |
- Teknisk omflytning af tildelt budget i forbindelse med indgåelse af budgetaftalen 2004 (øvrige udgifter). | Servicetilbud til børnefamilier | Integrerede institutioner (5.14.1) | Servicetilbud til børnefamilier | Fælles formål (5.10.1) | 4,398 | Budgetafta-len 2004 | |
7. | Teknisk omflytning af budget vedr. Amerikavejs 100 vuggestuepladser. | Servicetilbud til børnefamilier | Integrerede institutioner (5.14.1) | Servicetilbud til børnefamilier | Tilskud til private puljeordninger (puljeinstitutioner) (5.19.1) | 3,300 | Vedtaget budget 2003 |
Note: Skema til Økonomiforvaltningen er vedlagt i bilag 2.
Ad 1) Demografimidler til finansiering af Børneplanen
Disse demografimidler tildelt handicapområdet er af Økonomiforvaltningen fejlplaceret på området for børnefamilier med særlige behov. Midlerne skal konkret placeres på området for servicetilbud til børnefamilier, jf. budgetbilaget til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning om Børneplanen (FAU 331/2003). Midlerne hører rettelig til under området for servicetilbud til børnefamilier og bør flyttes hertil.
Ad 2) Korrektion af tidligere omflytning vedrørende aften- og natplejen
Teknisk justering af tidligere foretaget omflytning vedrørende aften- og nathjemmeplejen mellem bevillingsområderne handicappede og voksne med særlige behov. Forvaltningen har ved sidste "fejebakkesag" overflyttet for mange midler til voksne med særlige behov og ønsker nu at rette fejlen så budget og forbrug stemmer overens.
Ad 3) Dobbelt overførsel af midler vedrørende PL-fremskrivning for plejehjem overført fra Sundhedsforvaltningen
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har ved en fejl fået lavet denne omflytning to gange, og der må derfor anmodes om en tilbageflytning af 0,8 mill. kr. Det vedrører PL-fremskrivning for plejehjem overført fra Sundhedsforvaltningen (Verahus og Vibegården).
Ad 4) Særlig vejledning til børnefamilier med særlige behov
Der blev i budget 2004 flyttet midler fra området børnefamilier med særlige behov til området for administration, vedrørende en DUT-bevilling til særlig vejledning, jf. BR 592/03. Midlerne var allerede flyttet i vedtaget budget 2003 og derved ligger midlerne 2 gange under administrationsområdet. Midlerne ønskes således flyttet tilbage til børnefamilier med særlige behov.
Ad 5) Udmøntning af budgetanalyse vedrørende borgerrettede butikker
I foråret 2003 blev der gennemført en budgetanalyse i Økonomiforvaltningen vedrørende samling af borgerrettede butikker samt digital forvaltning. Budgetanalysen betød, at der blev indlagt en besparelse på 1,3 mill.kr. på administrationsområdet i 2004, jf. ØU 239/03 og BR 114/03. En del af besparelsen vedrørte besparelser i forbindelse med opsigelse af lejemål til servicebutikker under området børnefamilier med særlige behov. I den forbindelse blev der til området for administration overført 0,9 mill.kr. fra området børnefamilier med særlige behov, jfr. BR 592/03.
Da besparelsen på servicebutikker kun udgør 0,6 mill.kr. foreslås det, at der overføres 0,3 mill. kr. fra administrationsområdet til området børnefamilier med særlige behov sådan, at bevilling og besparelse følges ad.
Ad 6) Teknisk omflytning af tildelt budget i forbindelse med indgåelse af budgetaftalen 2004.
Budgetmidler blev tildelt bevillingsområdet servicetilbud til børnefamilier i forbindelse med vedtagelsen af Børneplanen og indgåelse af budgetaftalen for 2004. Her fik bevillingsområdet tildelt ca. 93 mill. kr. til drift af Børneplanens udbygningsaktiviteter. Af disse 93 mill. kr. er der afsat ca. 6,5 mill. kr. til privat børnepasning som ønskes overflyttet til den korrekte funktion, hvor udgifterne til privat børnepasning bliver afholdt.
Ad 7) Teknisk omflytning af budget vedrørende Amerikavejs 100 vuggestuepladser.
I forbindelse med udarbejdelsen af budget 2003 blev der overført ca. 9,9 mill. kr. fra de integrerede institutioner til puljeinstitutioner til at dække driften af 100 vuggestuepladser på Amerikavej. Demografipladsprisen, der blev brugt til beregningen af overflytningen var på ca. 99.310 kr. pr. plads, men indeholder bl. a. ikke midler til huslejeudgifter. Amerikavejs regnskabsforbrug for 2003 udgør ca. 13,2 mill. kr. inkl. huslejeudgifter, hvilket giver en afvigelse på ca. 3,3 mill. kr. som ønskes overflyttet til tilskud til private puljeordninger fra integrerede institutioner.
2. Ét-årige omflytninger mellem bevillingsområder
Tabel 4. Ét-årige omflytninger mellem bevillingsområder
Nr. | Emne | Fra bevillingsområde | Funktion | Til bevillingsområde | Funktion | Beløb i 2004 priser (mill. kr.) | Beslutning |
8. | Midlertidigt køb af pladser, jf. Børneplanen | Servicetilbud til børnefamilier | Integrerede institutioner (5.14.1) | Handicappede | Særlige dagtilbud (5.17.1) | 2,581 | Budgetafta-len 2004 |
Note: Skema til Økonomiforvaltningen er vedlagt i bilag 2.
Ad 8) Midlertidigt køb af pladser til handicappede børn
I følge budgetaftalen 2004 skal budgetmidler tildelt Børneplanen anvendes til midlertidigt køb af pladser, hvis anlægsprojekter forsinkes. Der ønskes overflyttet midler til børnehandicapområdet, som følge af denne beslutning.
3. Varige omflytninger indenfor samme bevillingsområde i 2004 og frem
Tabel 5. Varige omflytninger indenfor samme bevillingsområde i 2004 og frem
Nr. | Emne | Fra bevillingsområde | Funktion | Til bevillingsområde | Funktion | Beløb i 2004 priser (mill. kr.) | Beslutning |
9. | - Teknisk korrektion efter overflytning af undervisning til Unge- og Uddannelsesforvalt-ningen. | Handicappede | Særlige dagtilbud (5.17.1) | Handicappede | Undervis-ning af handicap-pede børn (3.07.1) | 0,874 | FAU 556/03, FAU 557/03 |
- Teknisk korrektion efter overflytning af undervisning til Unge- og Uddannelsesforvalt-ningen. | Handicappede | Forebyg-gende foranstaltnin-ger (5.21.1) | Handicappede | Undervis-ning af handicap-pede børn (3.07.1) | 1,152 | FAU 556/03, FAU 557/03 | |
10. | - Teknisk omflytning af tillægsbevilling til børne-handicapområdet, budgetaftale 2004 | Handicappede | Døgnpleje (5.20.1) | Handicappede | Forebyggende foranstaltninger (5.21.1) | 5,785 | FAU 501/2003, FAU 657/2003. |
- Teknisk omflytning af tillægsbevilling til børne-handicapområdet, budgetaftale 2004 | Handicappede | Døgnpleje (5.20.1) | Handicappede | Døgninstitutioner (5.23.1) | 6,985 | FAU 501/2003, FAU 657/2003. |
11. | -Teknisk omflytning af køb/salg budget på dagområdet | Handicappede | Revalidering (5.40.1) | Handicappede | Beskyttet beskæfti-gelse (5.38.1) | 16,231 | |
- Teknisk omflytning af køb/salg budget på dagområdet | Handicappede | Revalidering (5.40.1) | Handicappede | Aktivitets- og samværstilbud (5.39.1) | 24,292 | ||
12. | Teknisk omflytning af tillægsbevilling vedrørende ny budgetmodel på dag- og botilbud | Handicappede | Særlige dagtilbud (5.17.1) | Handicappede | Døgninsti-tutioner (5.23.1) | 0,200 | FAU 428/2003 |
13. | Visitatorer overflyttet til administration | Handicappede | Pleje og omsorg (5.32.1) | Handicappede | Administration (6.51.1) | 2,755 |
Note: Skema til Økonomiforvaltningen er vedlagt i bilag 2.
Ad 9) Teknisk korrektion efter overflytning af undervisning til Unge- og Uddannelsesforvaltningen.
Ved budgetoverførslen til Unge- og Uddannelsesforvaltningen blev al budget taget fra undervisning af handicappede børn. En del af udgiften var dog konteret under henholdsvis særlige dagtilbud og forebyggende foranstaltninger. Forvaltningen ønsker at omplacere midler så der kompenseres herfor.
Ad 10) Teknisk omflytning af tillægsbevilling til børne-handicapområdet, budgetaftale 2004
Børne-handicapområdet fik i budgetaftalen 2004 tildelt 21 mill. kr. til dækning af merforbrug, jf. regnskabsprognosen 2003 i juli. Disse blev lagt på døgnpleje, men skal omfordeles mellem alle tre funktioner med merforbrug, dvs. også forebyggende foranstaltninger og døgninstitutioner.
Ad 11) Teknisk omflytning af køb/salg budget på dagområdet
Køb- og salgsbudgettet vedrørende dagtilbud til voksne handicappede har hidtil været samlet under revalidering, hvilket ikke er korrekt, jf. Indenrigsministeriets kontoplan. Budgettet ønsket omflyttet til korrekte funktioner, hvorefter budget og forbrug er placeret på samme funktion.
Ad 12) Teknisk omflytning af tillægsbevilling vedrørende ny budgetmodel på dag- og botilbud
Der blev i 2003 tildelt "institutionerne" på børne-handicapområdet 1 mill. kr., som led i en ny budgetfordelingsmodel. Budgetmidlerne blev alle lagt på dagtilbud, men 0,2 mill. kr. skal rettelig tildeles døgnin stitutionerne. Forvaltningen øsnker derfor budgettet omflyttet.
Ad 13) Visitatorer overflyttet til administration
Budget til BUM-visitatorer flyttes fra hjemmeplejerammen til administration, som det er krævet i Indenrigsministeriets kontoplan. Der er ingen ændring i aktiviteter.
4. Ét-årige omflytninger indenfor samme bevillingsområde i 2004
Tabel 6. Ét-årige omflytninger indenfor samme bevillingsområde i 2004
Nr. | Emne | Fra bevillingsområde | Funktion | Til bevillingsområde | Funktion | Beløb i 2004 priser (mill. kr.) | Beslutning |
14.
| - Flytning af budget vedrørende budgetreserve | Administration | Administration (6.51.1) | Administration | Samarbejde med frivillige organisationer (5.08.1) | 11,223 | ØU 311/02 ØU 331/02 |
- Flytning af budget vedrørende budgetreserve (udgift) | Administration | Administration (6.51.1) | Administration | Tilskud til sociale formål (5.99.1) | 1,655 | ØU 311/02 ØU 331/02 | |
- Flytning af budget vedrørende budgetreserve (indtægt) | Administration | Administration (6.51.1) | Administration | Tilskud til sociale formål (5.99.1) | 0,321 | ØU 311/02 ØU 331/02 | |
15. | Flytning af midler vedrørende servicearealer | Administration | Administrationsbygninger (6.50.1) | Administration | Administration (6.51.1) | 0,791 | ØU 202/2001 |
Note: Skema til Økonomiforvaltningen er vedlagt i bilag 2.
Ad 14) Flytning af budget vedr. budgetreserve (indtægt)
I forbindelse med budgetforslag 2004 blev forvaltningerne anmodet om, at flytte udisponerede midler til en særskilt budgetreserve, jf. ØU 311/02 og ØU 331/02. På området administration drejer det sig om midler til frivilligt socialt arbejde (11,2 mill.kr.), midler til julehjælp 0,3 mill.kr. samt netto 1,0 mill.kr. vedrørende tilskud til nationale foreninger. Midlerne er øremærket til udvalgets disponering.
Ifølge Indenrigsministeriets autoriserede kontoplan, skal kontering af udgifter foretages på den funktion som ydelsen vedrører. Midlerne foreslås derfor flyttet fra administration til samarbejde med frivillige organisationer samt tilskud til sociale formål således, at der er sammenhæng mellem budget og forbrug.
Ad 15) Flytning af midler vedrørende servicearealer
I forbindelse med budgetforslag 2003, blev rammen vedrørende administrationsbygninger/servicearealer under området administration, reduceret med 3,3 mill. kr., jf. ØU 202/2001 samt DUT-sag LCP 263.
En del af denne rammereduktion blev finansieret via en overførsel af midler fra administration under administrationsområdet, hvorfor forvaltningen foreslår, at 0,8 mill. kr. tilbageføres til administration.
MILJØVURDERING
Indstillingen har ingen miljømæssige konsekvenser
ØKONOMI
Se ovenstående
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen bemærkninger
HØRING
Ingen
BILAG
- Bilag 1 - Økonomiforvaltningens skema til forslag om overførsler mellem budget 2003 og budget 2004
- Bilag 2 - Økonomiforvaltningens skema til forslag om tekniske bevillingsændringer i budget 2004
Grethe Munk
/
Sven Bjerre