Evaluering af klubbernes 10 resultatmål (Bilag)

5. Evaluering af klubbernes 10 resultatmål (Bilag)

FAU 565/2004 J.nr. 565/2004

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget,

Forvaltningerne har bearbejdet statusrapporterne og drager følgende konklusion:

Der er stor forskel på den vægtning, den enkelte klub har lagt på det enkelte resultatmål alt efter klubbernes sammensætning, størrelse og målgruppe. Jo ældre børnene/de unge i klubberne er, jo bredere er der blevet arbejdet med målene. Klubberne tilkendegiver, at flere af resultatmålene er målrettet de ældste unge, og man savner mål, der retter sig mod de yngste børn i fritidsklubberne. Ligeledes savnes der mulighed for at målrette resultatmålene til den enkelte bydels behov. Der gøres opmærksom på, at specielt i forhold til arbejdet uden for klubben er det nemmere, jo større klubben er, da det ofte kan være svært for de små institutioner at "undvære" en medarbejder. Klubberne kommer desuden med bud på en række emner i forhold til kurser og efteruddannelse.

Klubberne udtrykker gennemgående tilfredshed i forhold til at arbejde med definerede indsatsområder.

Forvaltningerne foreslår på denne baggrund, at der udarbejdes forslag til nye overordnede målsætninger for klubbernes arbejde på grundlag af evalueringen af resultatmålene.

Desuden foreslås det, at klubberne fra 2006 udarbejder 4-årige udviklingsplaner med 1-årige handleplaner på grundlag af klubbernes nye målsætninger. I perioden 2005 – 2006 arbejder klubberne videre med resultatmålene i tilrettet form, således at erfaringerne fra evalueringen af klubbernes resultatmål tilgodeses.

Udgangspunktet for klubarbejdet er formuleret i Lov om social service §§ 19-22, hvor klubtilbuddet beskrives som et socialpædagogisk tilbud indeholdende to hovedmålsætninger: Klubtilbuddet skal være et generelt tilbud til alle større børn og unge og samtidig kunne udføre en målrettet indsats overfor grupper af større børn og unge med særlig behov for støtte.

I maj 2002 blev "Rapport om fastlæggelse af indholdet i klubarbejdet med socialt udsatte unge herunder socialt udsatte unge fra etniske minoriteter" godkendt af Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget (U 57/02, FAU 230/02). I rapporten blev klubbernes basisorganisering og opgaver beskrevet, og der blev udarbejdet 10 resultatmål for klubarbejdet samt handleplan i forhold til disse. Klubberne indsendte pr. 31. december 2003 status på resultatmålene.

Resultatmålene i tal. Forvaltningen har modtaget 108 ud af 114 mulige rapporter fra fritids- og ungdomsklubber under Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen. Omstrukturering, ombygning, ny ledelse og sygdom ligger til grund for de manglende 6 rapporter.

Nedenfor er klubbernes 10 resultatmål beskrevet i forhold til opgaven samt en kort evaluering.

1. Organiseret tilbud. Alle klubber skal inden 2003 have forholdt sig aktivt til "pigernes rum" i klubben. Det vil sige, at klubben skal have vurderet behovet for at lave selvstændige pigeaktiviteter og i givet fald have iværksat sådanne aktiviteter inden medio 2003.

2. Åbent tilbud. Alle klubber skal inden udgangen af 2003 have etableret et åbent tilbud, som lokalområdets unge kender til, og som de unge kan benytte efter behov.

De fleste klubber beskriver det åbne tilbud som et tilbud til de unge i et begrænset tidsrum, hvorefter der er krav om medlemskab. Man anser det åbne gæstetilbud for at være af stor værdi i indsatsen målrettet "de klubløse unge".

3. Projekter. Alle klubber skal have afprøvet projektarbejdsformen inden udgangen af 2003. Mindst et projekt skal foregå uden for klubbens fysiske rammer. Projekter skal evalueres og perspektiveres skriftligt.

4. Dialog med unge uden for klubben. Alle klubber skal inden 1. juni 2003 have etableret mindst et tilbud/ forløb til unge, som ikke traditionelt kommer i klubben.

De fleste små klubber og overbygningerne finder det meget ressourcekrævende at skulle ud af klubben og har svært ved at overskue dialoger med de nye unge, da de ofte har mange medlemmer og ventelister. Opgaven betragtes som vigtig og bør fremover være en fælles opgave i bydelen.

5. Sparringspartner for de unge. Alle klubber skal støtte unge i deres lokalområde i mindst et arrangement eller lignende inden udgangen af 2003.

6. Brobygger til foreningslivet. Alle klubber skal inden medio 2003 have igangsat forløb eller aktivitet i samarbejde med en forening, en sportsklub eller lignende.

7. Lektiestøtte. Alle klubber skal inden 1. juni 2003 tilbyde støtte til lektielæsning, således at unge med behov for støtten ved, af hvem og hvor ofte lektiestøtte tilbydes.

Der arbejdes meget forskelligt afhængigt af tradition og efterspørgsel. Der samarbejdes med eller henvises til mange forskellige interessenter. Der vil fortsat være fokus på dette arbejde.

8. Formidling af fritidsjobs. Alle ungdomsklubber skal inden medio 2003 have formidlet mindst 3 fritidsjobs til unge i ungdomsklubbens nærmiljø, eller evt. selv ansætte unge til mindre arbejde i ungdomsklubben.

9. Fritidsvejledere. Alle klubber skal kunne tilbyde sig som fritidsvejledere over for unge, forældre, skolelærere, lokalcentre m.v. Klubberne skal kunne dokumentere brug heraf ultimo2003, og klubbernes indsats skal i den forbindelse medtænkes i lokalcentrets handleplan for den enkelte unge, når dette er relevant.

Prioriteres højt i alle klubtyper. Man vejleder efter behov og ser den daglige sparring med både børn unge, forældre, sagsbehandlere og skole som en naturlig del af klubarbejdet.

10. Forældresamarbejde. Alle klubber skal inden udgangen af 2003 have eksperimenteret med forældresamarbejdet (forældremøder, alternative kontaktformer, hjemmebesøg eller lignende). Klubberne skal dokumentere forældresamarbejdets art og omfang.

Prioriteres højt i alle klubtyper. Anses som vigtigt. Et løbende forældresamarbejde gør det nemmere med kontakten, når der opstår problemer.

Der er stor forskel på den vægtning, den enkelte klub har lagt på det enkelte resultatmål alt efter klubbernes sammensætning, størrelse og målgruppe. Jo ældre børnene/de unge i klubberne er, jo bredere er der blevet arbejdet med målene. Klubberne tilkendegiver, at flere af resultatmålene er målrettet de ældste unge, og man savner mål, der retter sig mod de yngste børn i fritidsklubberne. Ligeledes savnes der mulighed for at målrette resultatmålene til den enkelte bydels behov, og der gøres opmærksom på, at specielt i forhold til arbejdet uden for klubben er det nemmere, jo større klubben er, da det ofte kan være svært for de små institutioner at "undvære" en medarbejder. Klubberne kommer med bud på en række emner i forhold til kurser og efteruddannelse.

• Klubberne udtrykker gennemgående tilfredshed i forhold til at arbejde med definerede indsatsområder.
• Forvaltningerne kan konkludere, at det skriftlige dokumentationsarbejde har været nyt for mange klubber, hvilket nogle statusrapporter bærer præg af, men mange klubber har fået øje på fordelen ved det pædagogiske dokumentationsmateriale og arbejder på at udvikle metoden .

• Der er meget samarbejde klubberne imellem, men samarbejdet er størst i forhold til de ældste unge. Det socialpædagogiske opsøgende arbejde skal koordineres i forhold til de enkelte bydele.
• Der er en generel tendens til øget samarbejde med andre interessenter.

Som opfølgning på arbejdet med de 10 resultatmål anbefaler Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, at der udarbejdes nye overordnende mål for klubbernes opgaver.

Forvaltningen anbefaler, at klubbernes nye overordnede målsætninger:

• har udgangspunkt i Lov om social service og tager afsæt i det allerede etablerede udviklingsarbejde på klubområdet og erfaringerne fra arbejdet med resultatmålene
• skal differentieres i forhold til, om man er en ren fritidsklub, ungdomsklub, kombineret fritids- og ungdomsklub, integreret institution, lille eller stor
• skal tage udgangspunkt i politisk besluttede målsætninger ex: socialpædagogisk opsøgende arbejde og folkesundhedsplan
• skal give mulighed for at rette indsatsen mod de større børn og unges behov og problemstillinger i lokalområdet, og det er ikke alle klubber, der skal løse de samme opgaver, men opgaverne skal fordeles mellem klubberne i lokalområdet
• skal formuleres, så det opsøgende arbejde bidrager til at få de unge til at benytte klubbernes etablerede tilbud
• skal give mulighed for inddragelse af de større børn og unge
• skal give mulighed for at bruge projektarbejdsformen som redskab
• skal forsat have elementer i forhold til arbejdet som vejleder og sparringspartner for de unge og deres forældre

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen vil indkalde en arbejdsgruppe, der får til opgave at beskrive klubbernes overordnede målsætninger, der fremlægges for Uddannelses- og Ungdomsudvalget i maj 2005. Det forventes foreslået, at målsætningerne herefter sendes til høring.

Klubberne skal arbejde med de nye målsætninger fra sommeren 2006, og arbejdet skal beskrives i udviklingsplanerne gældende for 2006 – 2010.

I perioden indtil udviklingsplanernes ikrafttræden vil klubberne forsat arbejde med de 10 resultatmål. Men resultatmålene tilrettes således, at erfaringerne fra evalueringen af arbejdet med resultatmål bliver tilgodeset. Klubberne indsender i maj 2005 sammen med årsplanerne 2005 – 2006 handleplaner ud fra følgende indsatsområder, der gælder alle klubtyper og opdeles i to hovedkategorier: Det interne arbejde i klubben og det eksterne arbejde i bydelen.

Det interne klubarbejde:

1. Relationsarbejdet. Klubmedarbejderens rolle i forhold til at understøtte børnene og de unge.
2. Trivsel. Sundhed, motion og kost, herunder mobning og unges forbrug af alkohol og stoffer.
3. Forældresamarbejdet, herunder børnenes / de unges overgange fra fritidshjem til fritidsklub og fra fritidsklub til ungdomsklub.
4. Samarbejdet med børn og unge. De unge skal inddrages i tilrettelæggelsen af indholdet i tilbuddene.

Forslaget har ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser.

Ingen bemærkninger

• Redegørelsen "Evaluering af klubbernes arbejde med de 10 resultatmål"

Peter Rasmussen / Grethe Munk