Medlemsforslag fra Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Konservative, Sociali-stisk Folkeparti, Dansk Folkeparti, Venstre og Enhedslisten om realisering af cen-tertanken ved Katrinedals Skole
Medlemsforslag fra Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Konservative, Sociali-stisk Folkeparti, Dansk Folkeparti, Venstre og Enhedslisten om realisering af cen-tertanken ved Katrinedals Skole
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
DAGSORDEN
for fællesmøde onsdag den 17. november 2004
3. Medlemsforslag fra Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Konservative, Sociali-stisk Folkeparti, Dansk Folkeparti, Venstre og Enhedslisten om realisering af cen-tertanken ved Katrinedals Skole
FAU 563/2004 J.nr. 563/2004
INDSTILLING
"For at realisere centertanken ved Katrinedals Skole fra og med skoleåret 2005/2006 stilles hermed medlemsforslag om at følgende løsningsmodel anvendes til at implementere centertanken:
Høstveds Have (FAF) og Akacielunden (UUF) sammenlægges til én institution.
Med henblik på at skaffe den nødvendige kapacitet til at gennemføre centertanken er det nødvendigt, at flytte børnehavegruppen der pt. er placeret i Høstveds Have til en anden institution i lokalområdet:
Fordelene ved at realisere centertanken på denne måde er;
- at klasserne forbliver udelte, dvs. hele klasser anvises til samme institution
- at fritidsklubben samles på én institution med et hensigstmæssigt antal børn, hvilket giver bedre mulighed for at udforme et relevant klubtilbud
- at der skabes pædagogisk kontinuitet fra børnehaveklasse til og med fritidklubalder
- at en sammenlægning afhjælper manglen på fritidsklubpladser i lokalområdet
Motivering
Institutionerne ved Katrinedals Skole – dvs. Adventskirkens Børnegård (UUF), Akacielundens fritidshjem (UUF), Høstveds Have (FAF) og Skolefritidshjemmet (UUF) – har gennem de seneste år haft tæt indbyrdes kontakt med henblik på, at tilpasse institutionsstrukturen til et stadigt tættere samarbejde mellem skolen og institutionerne.
Samarbejdet er udtryk for en såkaldt centertanke, der indebærer, at Katrinedals Skoles tre spor modsvares af tre fritidshjemscentre.
Formålet med centertanken er, at styrke samtænkningen mellem skolen og de tilknyttede fritidshjem ved, at danne tre fritidshjemscentre, der hver kan rumme ét af skolens spor således, at det er hele klasser, der anvises fritidshjemspladser i en institution.
Herudover er formålet med centertanken, at etablere flere klubpladser i området og dermed dæmme op for en aktuel pladsmangel.
Der er et stabilt elevunderlag svarende til tre spor, og det skal bemærkes, at næsten alle elever i indskolingen går i fritidshjem.
For at skabe pædagogisk sammenhæng mellem skolens tre spor og institutionerne skal der etableres tre centre, der hver får en kapacitet svarende til ca. 100 fritidshjemspladser og 70 fritidsklubpladser.
Det er muligt, at etablere to af disse centre ved henholdsvis et center for Skolefritidshjemmet og et center for Adventskirkens Børnegård.
Det tredje center, der involverer Akacielunden og Høstveds Have, er endnu ikke etableret.
Som en følge heraf er realiseringen af centertanken blevet drøftet flere gange mellem forældrebestyrelserne på Høstveds Have og Akacielunden – uden at forældre og institutioner er nået til enighed om, hvorledes tanken kan realiseres.
Normeringen i dag i Høstveds Have er 22 børnehavepladser, 22 fritidshjemspladser og 35 fritidsklubpladser. Akacielunden er normeret til 88 fritidshjemspladser. Centrets antal af fritidshjemspladser passer således stort set, mens der mangler 35 fritidsklubpladser.