Fornyet henvendelse fra familiebehandlingstilbuddet Viktoria om mulighed for at indgå driftsoverenskomst med Københavns Kommune i forbindelse med realiseringen af projekt "Med familien i centrum - for positiv integra-tion i samfundslivet" (bilag)
Fornyet henvendelse fra familiebehandlingstilbuddet Viktoria om mulighed for at indgå driftsoverenskomst med Københavns Kommune i forbindelse med realiseringen af projekt "Med familien i centrum - for positiv integra-tion i samfundslivet" (bilag)
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 17. november 2004
8. Fornyet henvendelse fra familiebehandlingstilbuddet Viktoria om mulighed for at indgå driftsoverenskomst med Københavns Kommune i forbindelse med realiseringen af projekt "Med familien i centrum - for positiv integra-tion i samfundslivet" (bilag)
FAU 555/2004 J.nr. 555/2004
INDSTILLING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget orienteres om, at familiebehandlingstilbuddet Viktoria lukkede den 21. september 2004 (erklæret konkurs).
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager til efterretning, at det umiddelbart ikke vil være foreneligt med projektformålet at indgå driftsoverenskomst med Viktoria i forhold til projekt "Med familien i centrum - for positiv integration i samfundslivet".
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at Viktoria tilskrives jf. vedlagte udkast til borgmesterbrev.
RESUME
Familiebehandlingstilbuddet Viktoria, der er organiseret som en forening, henvendte sig i august måned 2004 til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og borgmester Bo Asmus Kjeldgaard om økonomisk støtte, således at en lukning af tilbuddet kunne undgås.
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede på møde den 8. september 2004 (FAU 423/2004) at binde Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen til at købe et antal pladser for 200.000 kr. uanset om pladserne bliver brugt eller ej.
Viktoria har nu i fornyet henvendelse til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget takket for den bevilgede støtte og orienterer samtidig om, at familiebehandlingstilbuddet lukkede den 21. september 2004.
Viktoria oplyser, at foreningens lokaler i Valby står intakt til overtagelse af nyt lejemål, og den tværfaglige personalegruppe er parat til at fortsætte i en omkonstrueret form med et bredere tilbud. Viktoria er vidende om, at Københavns Kommune har fået bevilget et større beløb i Socialministeriet til etablering af dyberegående familiebehandling, og Viktoria tilbyder at være satellitinstitution på dette felt med for eksempel en driftsoverenskomst.
Det er korrekt, at Socialministeriet har bevilget Københavns Kommune 9. mill. kr. pr. år over en 4 årig periode til realisering af projektet "Med familien i centrum - for positiv integration i samfundslivet". Med projektet ønsker Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen at afprøve en række initiativer, der skal igangsætte en udviklingsproces hen imod en ny tænkning og praksis i den sociale indsats overfor udsatte børnefamilier.
Da projektet omhandler en ny organisering og indholdsmæssig udvikling af familiebehandlingsarbejdet med fokus på kompetenceudvikling af forvaltningens egne medarbejdere, vil det ikke umiddelbart være foreneligt med projektformålet at indgå driftsoverenskomst med en privat forening.
Viktorias erfaringer kan dog indgå i det videre projektarbejde, og Viktorias medarbejdere kan på lige fod med andre søge evt. opslåede stillinger i forbindelse med realiseringen af projekt "Med familien i centrum - for positiv integration i samfundslivet".
SAGSBESKRIVELSE
Se resumé
MILJØVURDERING
Indstillingen vurderes ikke at have væsentlige miljømæssige konsekvenser.
ØKONOMI
Det vil ikke umiddelbart være foreneligt med projektformålet at indgå driftsoverenskomst med en privat forening.
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen
HØRING
Ingen
BILAG
- Indstilling og beslutning på Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 8. september 2004 (FAU 423/2004)
- Skrivelse dateret 10. september 2004 fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen til Viktoria vedrørende bevilling af økonomisk støtte.
- Henvendelse fra Viktoria dateret 29. september 2004.
- Udkast til svar fra borgmester Bo Asmus Kjeldgaard.
Grethe Munk
/
Carsten Stæhr Nielsen