Tillægsbevilling til foranstaltninger til handicappede børn på Handicapområdet
Tillægsbevilling til foranstaltninger til handicappede børn på Handicapområdet
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 17. september 2003
Sager til beslutning
5. Tillægsbevilling til foranstaltninger til handicappede børn på Handicapområdet
FAU 501/2003 J.nr. 501/2003
INDSTILLING
Familie- og Arbejdmarkedsforvaltningen indstiller,
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget anmoder Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen om en tillægsbevilling på 21 mill. kr. i 2003 til forventet merforbrug til foranstaltninger til handicappede børn på Handicapområdet.
RESUME
Der blev d. 27/8 2003 indgået en aftale om budget 2004 i Københavns Kommune. Aftalen medfører en række tillægsbevillinger til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget i 2003. Den tekniske procedure medfører, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget skal anmode Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen om tillægsbevillinger vedrørende budget 2003 svarende til de beløb der er afsat i budgetaftalen 2004.
Som følge heraf indstiller Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget anmoder Økonomiudvalget og Borgerrerpræsentationen om en tillægsbevilling på 21 mill. kr. til et forventet merforbrug på foranstaltninger til handicappede børn.
Det forventede merforbruget på 21 mill. kr. vedrører udgifter til familiepleje, forebyggende foranstaltninger og anbringelser på døgninstitutioner.
SAGSBESKRIVELSE
Den 27. august 2003 indgik Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Centrumdemokraterne og Det Konservative Folkeparti en aftale om budget 2004.
Budgetaftalen 2004 medfører blandt andet, at der afsættes 21 mill. kr. i 2003 til foranstaltninger til handicappede børn på Handicapområdet. Den tekniske procedure for indarbejdelse af de afsatte bevillinger i budgetaftalen 2004 i budgettet for 2003 er, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget skal ansøge Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen om tillægsbevillinger svarende til de beløb, der er bevilliget i budgetaftalen 2004.
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller derfor, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget ansøger Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen om en tillægsbevilling på 21 mill. kr. til et forventet merforbrug til foranstaltninger for handicappede børn. Tillægsbevillingen er en konsekvens af den indgåede budgetaftale 2004.
Det forventede merforbrug på 21 mill. kr. skyldes et stigende antal handicappede børn i familiepleje og stigende gennemsnitspriser. Ligeledes medfører blandt andet det udvidede handicapbegreb et stigende pres i antallet af handicapsager. Endelig er der et forventet merforbrug til handicappede børn anbragt på døgninstitutioner.
MILJØVURDERING
Ingen miljømæssige konsekvenser
ØKONOMI
I budgetaftalen 2004 er der vedtaget en række tillægsbevillinger, som vedrører Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. Indstillingen sikrer den tekniske indarbejdelse af tillægsbevillingen på 21 mill. kr. til Handicapområdet.
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen
HØRING
Ingen
BILAG
Ingen
Grethe Munk
/
Sven Bjerre