Mødedato: 17.09.2003, kl. 15:30

Tillægsbevilling til forebyggende foranstaltninger til området Børnefamilier med særlige behov

Tillægsbevilling til forebyggende foranstaltninger til området Børnefamilier med særlige behov

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 17. september 2003

 

Sager til beslutning

4. Tillægsbevilling til forebyggende foranstaltninger til området Børnefamilier med særlige behov

FAU 502/2003 J.nr. 502/2003

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget anmoder Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen om en tillægsbevilling på 22 mill. kr. i 2003 til forventet merforbrug til forebyggende foranstaltninger til området Børnefamilier med særlige behov.

RESUME

Der blev d. 27/8 2003 indgået en aftale om budget 2004 i Københavns Kommune. Aftalen medfører en række tillægsbevillinger til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget i 2003. Den tekniske procedure medfører, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget skal anmode Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen om tillægsbevillinger vedrørende budget 2003 svarende til de beløb der er afsat i budgetaftalen 2004.

Som følge heraf indstiller Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget anmoder Økonomiudvalget og Borgerrerpræsentationen om en tillægsbevilling på 22 mill. kr. til et forventet merforbrug til forebyggende foranstaltninger på området Børnefamilier med særlige behov.

Det forventede merforbrug på 22 mill. kr. vedrører primært udgifter til forebyggende foranstaltninger.

SAGSBESKRIVELSE

Den 27. august 2003 indgik Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Centrumdemokraterne og Det Konservative Folkeparti en aftale om budget 2004. Budgetaftalen 2004 medfører blandt andet, at der afsættes 47 mill. kr. til området Børnefamilier med særlige behov som følge af det stigende pres der er på området. Den tekniske procedure for indarbejdelse af de afsatte bevillinger i budgetaftalen 2004 i budgettet for 2003 er, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget skal ansøge Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen om tillægsbevillinger svarende til de beløb, der er bevilliget i budgetaftalen 2004.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har allerede tidligere i forbindelse med regnskabsprognosen for april 2003 fundet finansiering på 25 mill. kr. til området Børnefamilier med særlige behov. (FAU 268/2003). Tilbage resterer et finansieringsbehov på 22 mill. kr.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller derfor, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget ansøger Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen om en tillægsbevilling på 22 mill. kr. til et forventet merforbrug på området Børnefamilier med særlige behov. Tillægsbevillingen er en konsekvens af den indgåede budgetaftale 2004.

Det forventede merforbrug på 22 mill. kr. skyldes primært et merforbrug på forebyggende foranstaltninger. Det forventede merforbrug er hovedsageligt en konsekvens af et voldsomt stigende forbrug i enkelte lokalcentre.

MILJØVURDERING

Ingen miljømæssige konsekvenser

ØKONOMI

I budgetaftalen 2004 er der vedtaget en række tillægsbevillinger, som vedrører Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. Indstillingen sikrer den tekniske indarbejdelse af tillægsbevillingen på 47 mill. kr. til området Børnefamilier med særlige behov. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har i forbindelse med regnskabsprognosen for april 2003 fundet finansiering på 25 mill. kr. Tilbage resterer et finansieringsbehov på 22 mill. kr. ud af de 47 mill. kr. i 2003.

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

HØRING

Ingen

BILAG

Ingen

 

Grethe Munk

/

Sven Bjerre

 

Til top