6 revisionsprotokollater om revision af Københavns Kommunes regnskab for 2004

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 17. august 2005

4. 6 revisionsprotokollater om revision af Københavns Kommunes regnskab for 2004

FAU 354/2005 J.nr. 354/2005

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget besvarer protokollaterne ved at fremsende Familie - og Arbejdsmarkedsforvaltningens redegørelser i denne indstilling og udvalgets beslutning til Revisionsdirektoratet.

RESUME

Revisionsdirektoratet har fremsendt 6 revisionsprotokollater vedrørende Københavns Kommunes regnskab for 2004 med anmodning om Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets besvarelse jf. bilag 1-6.

Endvidere har Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Socialministeriet og Beskæftigelsesministeriet fremsendt bemærkninger til kommunens revisionsberetning for 2003, jf. bilag 7-9. Revisionsdirektoratet har omtalt ministeriernes bemærkninger og direktoratets stillingtagen hertil. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens stillingtagen fremgår derfor som led redegørelserne til de enkelte protokollater.

Af sagsfremstillingen vedrørende de enkelte protokollater fremgår Familie- og Arbejds-markedsforvaltningens igangværende eller påtænkte tiltag til at forbedre administrationen på de punkter, hvor Revisionsdirektoratet har fundet fejl og mangler. I begyndelsen af det nye år vil forvaltningen forelægge notat om opfølgning af de enkelte tiltag for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget.

Generelle bemærkninger til protokollaterne på kontantydelsesområderne

Ved revisionen af 221 personsager om kontantydelser til borgerne (bilag 1-4) er fundet fejl med eventuel betydning for udbetaling eller statsrefusion i 14 sager, svarende til 6 %, hvilket er et fald på 66 % i forhold til 2003, hvor procenten var 18.

Samtidig er der imidlertid sket i en stigning i antallet af formelle fejl fra 23 % i 2003 til 37 % i 2004. Stigningen er især sket inden for pensionsområdet, jf. den nærmere omtale nedenfor vedrørende bilag 3.

De formelle fejl drejer sig især om mangler i dokumentation og sagsnoteringer.

I protokollaterne omtales forvaltningens fortsatte tiltag med at forbedre sagsførelsen. Tiltagene har løbende været fremlagt på møder i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. Herudover blev på mødet den 23. februar 2005 givet en halvårsorientering om opfølgning på revisionen af regnskabet for 2003..

Tiltagene omfatter blandt andet

· kompetenceudvikling af sagsbehandlerne gennem undervisning og introduktionsprogrammer for nyansatte,

· indførelse af det nye KMD-aktiv system med automatiske sagsnoteringer til den elektroniske journal, der nu er indført

· et stærkt forbedret regelsæt for sager førelse

· generel forbedring af forvaltningens interne regler i FAKIR i forbindelse med skift til en ny leverandør,

· udvidet førkontrollen med kontrolpunkter vedr. sagsførelsen.

· forbedringer af det lokale ledelsestilsyn.

Fra sagsfremstillingen vedrørende de enkelte protokollater skal fremhæves:

Vedr. bilag 1 Protokollatet om Børnefamilieydelser

Gennemgangen af 15 personsager i et lokalcenter gav ikke Revisionsdirektoratet anledning til bemærkninger.

Vedr. bilag 2 Protokollatet om Integrationsområdet m.v.

Ved gennemgangen af 25 personsager fandtes fejl i én sag med eventuel refusionsmæssig betydning og en formel fejl i én sag. Revisionsdirektoratet konstaterer sammenfattende, at forvaltningens omlægning af integrationsindsatsen til en specialisering af integrationssager på Undervisningscentret for Indvandrere (UCI) og Modtageenheden fortsat har en positiv virkning på kvaliteten af sagsbehandlingen.

Vedr. bilag 3 Protokollatet på visse dele af det sociale område

Som led i opfølgningen på tidligeres års protokollater har forvaltningen oplyst til Revisionsdirektoratet, at der på baggrund af fejl i boligstøttesager i tidligere år efterfølgende blev udbetalt 19,2 mio. kr. til 7.616 borgere.

Sagsgennemgangen i 2004 har samlet set vist et markant fald i forekomsten af fejl med betydning for udbetaling eller refusion. Samtidig er der imidlertid forholdsvis flere formelle fejl i selve sagsførelsen. Forvaltningens initiativer for også at nedbringe forekomsten af formelle fejl fremgår af de generelle bemærkninger ovenfor.

Vedr. bilag 4 Protokollatet på beskæftigelsesområdet

Beskæftigelsesministeriet giver i forbindelse med bemærkninger til revisionsberetningen for 2003 udtryk for, at Revisionsdirektoratet ikke har foretaget den forventede opfølgning for tidligere år. Revisionsdirektoratet har gjort rede for, at den revisionsmæssige opfølgning faktisk har fundet sted. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har efter ministeriets anmodning fremsendt en række oversigter til dokumentation af forvaltningens opfølgning.

Endvidere omtales opfølgningen på temarevision af rådighedsregler og Arbejdsdirekto-ratets stikprøve af rådighedstilsyn. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget behandlede i mødet den 22. juni 2005 Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens redegørelse herom.

Personsagsgennemgangen viser, at der er sket en reduktion i forekomsten af fejl med betydning for udbetalinger eller refusion, fra 19 % i 2003 til 12 % i 2004, mens der kun er et beskedent fald i forekomsten af formelle fejl. Selvom der således er sket forbedringer finder Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, at fejlniveauet fortsat er uacceptabelt højt for begge fejlkategorier. Forvaltningens initiativer for at nedbringe forekomsten af fejl fremgår af de generelle bemærkninger ovenfor.

Vedr. bilag 5 Protokollatet om årsregnskabet

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen finder det ligesom Revisionsdirektoratet beklageligt, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen – uanset gennemførelsen af flere tiltag med henblik på verifikation af rigtigheden af lønudgifterne – ikke har kunnet bekræfte rigtigheden af forvaltningens samlede lønudgifter i 2004 og derfor har fundet anledning til at tage generelt forbehold for, om lønforbruget er korrekt på flere funktioner.

Revisionsdirektoratet finder det positivt, at iværksatte tiltag i regnskabstilsynet med institutionerne har bevirket et fald i omfanget af fejl og mangler.

Revisionsdirektoratets temaundersøgelse af opkrævningen af forældrebetaling for dagtilbud har ikke givet direktoratet anledning til bemærkninger. Direktoratet foreslår dog forvaltningen at undersøge, om forvaltningens rykkergebyr på 100 kr. dækker de faktiske omkostninger, eller om man bør hæve gebyret. Forvaltningen vil overveje spørgsmålet, når det er afklaret, hvor den fremtidige restanceadministration skal placeres.

Vedr. bilag 6 Protokollatet om undersøgelse af takster og andre indtægter

Samlet finder Revisionsdirektoratet det stærkt beklageligt, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen for de undersøgte indtægtsområder ikke i alle tilfælde har sikret en regelmæssig afklaring og efterlevelse af betingelserne for indtægtens beregningsgrundlag og prisfastsættelse, som disse er anført enten i lovgrundlaget eller i de generelle retningslinier herfor, og Revisionsdirektoratet anbefaler derfor, at der fremadrettet sættes fokus herpå på alle områder, hvor forvaltningen har et indtægtsgrundlag.

På forældrebetalingsområdet henstiller direktoratet, at der for 2004 foretages en fornyet opgørelse af beregningsgrundlaget og opfølgningen på forældrebetalingen. Direktoratet noterer samtidig med tilfredshed, at der for vedtaget budget 2005 og for budgetforslag 2006 er igangsat en række fremadrettede initiativer til forbedring heraf.

I Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens besvarelse f remgår en beregning, der efter forvaltningens opfattelse viser, at forældrebetalingen i både 2004 og 2005 har holdt sig inden for lovens grænse på 30 %.

På området betaling for obligatoriske og valgfrie ydelser på handicapbocentre og social-psykiatriske bocentre er det Revisionsdirektoratet indtryk, at forvaltningen ikke har haft tilstrækkelig fokus på hjemmel, beregningsgsgrundlag og prisfastsættelse til en hensigtsmæssig styring af indtægtsområdet.

Forvaltningen oplyser, at fokus primært har været at følge op på Revisionsdirektoratets anbefalinger i rapporten på baggrund af det forventede merforbrug i 2003, og det har ikke været muligt i samme omfang at prioritere indtægtsområdet for brugerbetalinger. Forvaltningens planlagte budgetanalyse af brugerbetalingerne vil blive udvidet på baggrund den række af anbefalinger, som Revisionsdirektoratet har givet i takstunder-søgelsen, og forvaltningen ønsker gerne at inddrage Revisionsdirektoratet i processen.

Vedrørende Rengøringssektionens salg af rengøringsydelser finder Revisionsdirektoratet, at der ikke har været tilstrækkeligt ledelsesmæssigt tilsyn med Rengøringssektionen i forbindelse overgang til anden driftsform. Direktoratet finder samtidig, at der generelt i kommunen savnes et overordnet støttemateriale om indtægtsdækket virksomhed og anbefaler, at der overordnet i kommunen udarbejdes regler herfor.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen beklager, at ledelsesindsatsen ikke har været tilstrækkelig.

SAGSBESKRIVELSE

Bemærkninger til bilag 1: Revisionsprotokollat nr. 13/2004 om revisionen af Københavns Kommunes regnskab for 2004 på børnefamilieydelsesområdet

Revisionsdirektoratet omtaler i afsnit IIA: Gennemgange af forretningsgange mv. forvaltningens interne undersøgelser og initiativer for at forbedre sagsførelsen og det lokale ledelsestilsyn. Revisionsdirektoratet finder, at de iværksatte initiativer udgør et væsentligt bidrag til et godt internt kontrolmiljø i forvaltningen..

Til førkontrollen bemærker Revisionsdirektoratet, at der i et tilfælde ikke var udarbejdet kompetenceskema for en medarbejder.

Gennemgangen af personsager gav i øvrigt ikke Direktoratet anledning til bemærkninger.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen kan oplyse i tilknytning til det manglende kompetenceskema, at forvaltningen i begyndelsen af 2005 udsendte reviderede kompetenceskemaer til de lokale centre og har indskærpet, at der skal være kompetenceskemaer for alle medarbejdere.

Bemærkninger til bilag 2: Revisionsprotokollat nr. 14/2004 om revisionen af Københavns Kommunes regnskab for 2004 på integrations- og repatrieringsområdet

Revisionsdirektoratets sammenfattende bemærkninger

På baggrund af, at der i 25 gennemgåede sager kun í én sag er fundet fejl med beløbsmæssig betydning og formel fejl i kun én sag, bemærker Revisionsdirektoratet i afsnit C pkt. 13, at det sammenfattende kan konstateres, at forvaltningens omlægning af integrationsindsatsen til en specialisering af integrationssager enten på Undervisningscentret for Indvandrere (UCI) eller i Modtageenheden fortsat har positiv virkning på kvaliteten af sagsbehandlingen.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har ikke bemærkninger hertil.

A Opfølgning af revisionen af 2003

Pkt. 3 Integrationsministeriets bemærkninger til beretningen for 2003

Revisionsdirektoratet omtaler, at Integrationsministeriet med skrivelse af 21. februar 2005 (bilag 7) godkender Københavns Kommunes revisionsberetning på integrationsområdet med forventning om, at kommunen fremover vil være opmærksom på de beskrevne fejltyper og vil yde en styrket indsats for at lignende fejl undgås.

Revisionsdirektoratet omtaler også, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget den 23. februar 2005 har taget forvaltningens indstilling om opfølgning på revisionssager vedrørende regnskab 2003 på integrationsområdet til efterretning.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen skal bemærke, at de bebudede tiltag -ajourføring af forvaltningens interne regler i FAKIR og retningslinier for brug af Udlændingestyrelsens Informations Portal (UIP) - er gennemført.

På baggrund heraf og det lave fejlniveau i 2004 har forvaltningen ikke planlagt yderligere særlige tiltag på integrationsområdet, men medarbejderne på området er omfattet af forvaltningens generelle tiltag med henblik på kompetenceudvikling af forvaltningens medarbejdere.

Pkt. 4 Berigtigelser for 2003

Revisionen anmoder forvaltningen om at oplyse omfanget af refusionsberigtigelser som følge af revisionen for 2003.

Forvaltningen kan oplyse, at der som følge af revis ionen for 2003 er berigtiget refusion med 4.256 kr.

B. Gennemgang af forretningsgange m.v.

Pkt 8. Resultattilskud

Revisionsdirektoratet omtaler, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har forespurgt Integrationsministeriet, om der til brug for dokumentation ved hjemtagelse af resultattilskud er hjemmel i integrationsloven til at indhente oplysninger fra ToldSkat.

Forvaltningen kan oplyse, at Integrationsministeriet har videresendt forespørgslen til Datatilsynet. Revisionsdirektoratet vil blive orienteret, når der foreligger svar.

C. Gennemgang af personsager

Pkt. 12 Gennemgang af personsager

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er enig med Revisiondirektoratet i, at der i sag nr. 5 ikke skulle ydes støtte til udgifter afholdt inden ansøgningstidspunktet. Beløbet vil blive afholdt uden for refusionsordningen.

Bemærkninger til bilag 3: Revisionsprotokollat nr. 17/2004 om revisionen af Københavns Kommunes regnskab for 2004 på visse dele af det sociale område.

A: Opfølgning af revisionen for tidligere år

Pkt. 5 –8 Socialministeriets bemærkninger til socialberetningen for 2003

Socialministeriet har i brev af 8. juni 2005 fremsat bemærkninger til socialberetningen for 2003 (bilag 8 – Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets område fra side 4).

Socialministeriet anmoder Revisionsdirektoratet om at følge op på en række enkeltsager- – herunder refusionsberigtigelser - i revisionsberetningen for 2004. Revisionsdirektoratets opfølgning fremgår af revisionsprotokollatet.

Det fremgår af blandt andet, at forvaltningen på baggrund af udbetalingsfejl i boligstøttesager i tidligere år efterfølgende har udbetalt 19,2 mio. kr. til 7.616 borgere, og at statsrefusionbeløbet heraf udgør 11,8 mio. kr.

Vedrørende beboerindskudslån oplyser Revisionsdirektoratet, at selvom der i et enkelt lokalcenter var en høj fejlandel i 2003, var der ikke tale om systematiske fejl med eventuel betydning for et større antal sager.

Socialministeriet noterer sig, at forvaltningens egne undersøgelser af enkeltsager har vist et utilfredsstillende niveau i sagsførelsen, og ministeriet anbefaler, at der fortsat er fokus på området.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens fortsatte fokus på området er beskrevet revisionsberetningen for 2004

Forvaltningens tiltag blev fremlagt på Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 23. februar 2005.

Som anført i de generelle bemærkninger í resuméet omfatter tiltagene blandt andet kompetenceudvikling af sagsbehandlerne gennem undervisning og introduktionsprogrammer for nyansatte, indførelse af det nye KMD-aktiv system med automatiske sagsnoteringer til den elektroniske journal, der nu er indført, og forbedringer af det lokale ledelsestilsyn.

Socialministeriet ønsker endvidere en opfølgning på Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens initiativer for at forbedre førkontrollen.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen kan hertil oplyse, at efter et vellykket forsøg i to af lokalcentrene, er 100 % - kontrollen af udbetalinger fra KMD-aktiv/Udbetaling nu erstattet af en 20 % stikprøvekontrol, samtidig med at antallet af kontrolpunkter er udvidet. Desuden har indførelse af kontrol med det lokale ledelsestilsyn medført, at de lokale ledelser har fået øget fokus på overholdelse af forretningsgangene.

Indførelsen af NEM-kontoen i løbet af efteråret 2005 vil herudover bevirke ændring af førkontrollen for så vidt angår kontrol af bankkontonummer.

Socialministeriet noterer sig, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har igangsat et projekt med henblik på at kvalitetssikre procedurerne for gennemgang af statuskonti og ønsker en opfølgning i næste års revisionsberetning.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen kan oplyse, at arbejdet i projektet, der startede i sommeren 2004, blandt andet har omfattet en gennemgang af funktion 8.12 Refusionstilgodehavender, hvor en række konti kunne lukkes på grund af ændrede posteringsgange på statsrefusionsområdet. Arbejdet i projektet pågår fortsat, og der vil blive foretaget opfølgning i forbindelse med revisionsberetningen for 2005.

Pkt. 9 Berigtigelser for 2003

Revisionsdirektoratet anmoder om opgørelse af berígtigelser som følge af revisionen for 2003.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen kan oplyse, at berigtigelserne samlet har bevirket en merrefusion på 377.556 kr. og en mindrerefusion på 82.282 kr.

B Gennemgang af forretningsgange m.v.

Pkt.10-16

Revisionsdirektoratet omtaler den interne kontrolenheds undersøgelser og de iværksatte initiativer på baggrund heraf og finder, at undersøgelserne og initiativerne udgør et væsentligt bidrag til et godt intern kontrolmiljø.

Revisionsdirektoratet bemærker sammenfattende i pkt. 16, at gennemgangen af førkontrol og interne kontroller viste en række mangler særligt omkring udarbejdelse og ajourføring af kompetenceskemaer for sagsbehandlere, samt om udførelse af førkontrol. Direktoratet henstiller, at forretnings gangene overholdes.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har som omtalt foran under pkt. 5-8 gennemført tiltag til forbedring af førkontrollen, og indført kontrol med det lokale ledelsestilsyn som omtalt i revisionsberetningens pkt. 13.

Endvidere har forvaltningen i begyndelsen af 2005 udsendt ajourførte kompetenceskemaer og har i forbindelse hermed indskærpet, at der skal være udarbejdet kompetenceskemaer for alle sagsbehandlere.

C-D Gennemgang af personsager, antal reviderede sager og fejlrubricering

Pkt. 17-30

Ved revisionens gennemgang af 113 personsager fandtes fejl med eventuel udbetalings-/refusionsmæssig betydning i 4 sager. I 2003 var der 28 sådanne fejl i 117 sager, og der er således sket en markant reduktion.

Antallet af formelle fejl er derimod steget fra 52 fejl i 227 i 2003 til 83 fejl i 221 sager i 2004.

De formelle fejl drejer sig især om mangler i dokumentation og sagsnoteringer.

Stigningen er især sket inden for pensionsområdet. I 10 sager om pension manglede der samtykkeerklæring vedr. indhentelse af oplysninger fra sociale og lægelige myndigheder, og i 8 sager manglede en af klienten underskrevet dokumentation for klientens bankkonto.

Som omtalt i revisionsprotokollatet har forvaltningen medio 2004 udarbejdet et nyt skema til brug for ansøgning om førtidspension, og skemaet indeholder også en samtykkeerklæring. Herudover vil indførelsen af NEM-kontoen i efteråret 2005 medvirke til at reducere fejlomfanget.

I protokollatets pkt. 10 omtales en række af forvaltningens tiltag med at forbedre sagsførelsen. Forvaltningens tiltag blev fremlagt på Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 23. februar 2005.

Som nævnt ovenfor i resuméet omfatter tiltagene omfatter blandt andet kompetenceudvikling af sagsbehandlerne gennem undervisning og introduktionsprogrammer for nyansatte, indførelse af det nye KMD-aktiv system med automatiske sagsnoteringer til den elektroniske journal, der nu er indført, og forbedringer af det lokale ledelsestilsyn.

III. Særlige kontrolarbejder

Pkt. 31- 33

Revisionsdirektoratet konkluderer vedrørende kontrollen med udbetalingen af offentlige ydelser, at Direktoratet ikke har konstateret tilfælde, hvor forvaltningen har undladt at foretage den foreskrevne økonomiske kontrol bl.a. for at sikre, at der ikke udbetales uforenelige ydelser.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har ikke bemærkninger hertil.

Revisionsdirektoratet anmoder om en redegørelse for forvaltningens indsats mod uberettiget brug af social ydelser.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vil fremsende oplysningerne til den stedlige revision

Revisionsdirektoratet omtaler endvidere, at Direktoratets har afgivet revisorerklæring til i alt 53 regnskaber, hvor kommunen har modtaget tilskud fra Socialministeriet eller andre tilskudsydere.

I ingen af tilfældene er afgivet erklæring med forbehold.

Bemærkninger til bilag 4 : Revisionsprotokollat nr. 16/2003 om revision af regnskab 2004 på beskæftigelsesområdet.

A Opfølgning vedrørende tidligere år

Pkt. 4 – 8 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger til beretningen for 2003 og tidligere år.

Beskæftigelsesministeriet har med brev af 10. juni 2005 til Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune fremsat de bemærkninger, som ministeriets gennemgang af betænkningen om revisionen af Københavns Kommunes regnskab for 2003 har givet anledning til. Ministeriet forventer, at det vil fremgå af næste års beretning i hvilket omfang, der er fulgt op på ministeriets bemærkninger.

I brevet beklager ministeriet, at Revisionsdirektoratet efter ministeriets opfattelse ikke i revisionsberetningen for 2003 som forventet har foretaget fornøden opfølgning m.v. på Revisionsdirektoratets og Beskæftigelsesministeriets anbefalinger/anmodninger vedrørende 2000, 2001 og 2002.

Ministeriet beder på den baggrund kommunen om at fremsende oplysninger om refusionsmæssige berigtigelser for 2000 samt at redegøre for, at den nødvendige opfølgning på beretningerne for de tre år er foretaget, herunder bilag med liste over ministeriets henstillinger/anbefalinger.

Revisionsdirektoratet har i protokollatet udførligt gjort rede for, at der er foretaget den fornødne opfølgning vedrørende de enkelte år. For 2000, 2001 og 2002 henviser Direktoratet til omtalen i revisionsbetænkningerne for henholdsvis 2002 og 2003. Endvidere omtales Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets behandling i mødet den 8. september 2004 af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens bemærkninger til Beskæftigelsesministeriets brev vedrørende beretningen for 2002.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har for sit vedkommende fremsendt de fornødne bilag, der dokumenterer den foretagne opfølgning, som forvaltningen har foretaget, herunder de opfølgningsindstillinger, som Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget i det sidste par år har behandlet i februar måned.

Pkt. 9 Opfølgning på temarevision om kommunernes administration af rådighedsregler.

Revisionsdirektoratet omtaler forvaltningens tiltag på baggrund af temarevisionen.

Direktoratet anmoder i den forbindelse forvaltningen om en status vedrørende følgende forhold:

· Status for arbejdet med justere forretningsgangen for rådighedsvurderinger og for dialogen med det statslige niveau.

Det fremgår af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens redegørelse til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget den 22. juni 2005, at Københavns Kommunes Beskæftigelsesindsats (KKB) løbende har været i dialog med det statslige niveau og har deltaget i møder med AF og Arbejdsdirektoratet, og det har været forvaltningens opfattelse, at den med AF og Arbejdsdirektoratet aftalte ordning helt overvejende har kunnet imødekomme kravene til rådighedsvurdering på baggrund af den særlige rådigheds- og sanktionspolitik, der praktiseres i forhold til alle i KKB.

Forvaltningen vil på baggrund af afrapporteringen vedrørende stikprøvekontrollen fortsætte denne dialog, og såfremt der ikke kan opnås enighed med Arbejdsdirektoratet om praksis vil forvaltningen orientere udvalget herom, jf. de i redegørelsen foreslåede initiativer

· Status for opfølgning på øvrige forhold i relation AF og uhensigtsmæssighederne i samarbejdet, herunder praksis for afmelding af personer fra AF, som ikke længere er ledige, samt afklaring af datakvaliteten i listerne fra AF.

KKB har haft møde med AF den 29. juni 2005. Man har her drøftet muligheden for , at personer, der tilmelder sig AF, tilmeldes som personligt tilmeldte, og at Københavns Kommune til gengæld forpligter sig til at levere en ugentlig liste over de personer som opfattes som kontanthjælpsmodtagere til fuld til rådighed. Dette skulle forhindre en række indberetninger på såkaldte negative hændelser på personer, der ikke skal stå til rådighed som ledige. AF har dog afvist dette og henvist til en arbejdsgruppe i Arbejdsmarkedsstyrelsen, der ser på problemstillingen om, at kommunerne skal bekræfte kontanthjælp inden en vis periode.

Forvaltningen vil følge op på arbejdet i denne arbejdsgruppe.

· Status for arbejdet med at afdække ressourcetrækket i forhold til administration, myndighedsopgaver og egentlig beskæftigelsesindsats med henblik på at sikre korrekt refusionshjemtagelse.

Det kan oplyses, at arbejdet nu er så langt, at der forestår en drøftelse med revisionen om resultaterne af arbejdet med ABC-projektet (AktivitetsBaserede Omkostninger).

· Oplysning om den anvendte metode berigtigelsen af fejlagtigt hjemtagen refusion vedrørende lægeerklæringer.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen kan oplyse, at i 2003 var rådighedsbeløbet (det det beløb, der maksimalt kan opnås refusion af) overskredet med 66 mio. kr., og fejlkonteringen af lægeerklæringer med et beløb på 0,4 mio. kr. har derfor ikke givet anledning til berigtigelse af refusionen for 2003.

Pkt. 10 Arbejdsdirektoratets stikprøvekontrol i forbindelse med rådighedstilsyn for 3. kvartal.

Revisionsdirektoratet omtaler udførligt Arbejdsdirektoratets stikprøvekontrol de initiativer, som forvaltningen vil iværksætte. Direktoratet nævner endvidere, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget den 22. juni 2005 har taget Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens redegørelse om undersøgelse til efterretning.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har ikke bemærkninger til omtalen. Forvaltningen vil følge op som det fremgår af redegørelsen. Hvad angår samarbejdet med AF om tilmelding og afmelding kan henvises til det ovenfor under punkt 9 anførte.

Pkt. 11. Berigtigelser for 2003

Revisionsdirektoratet anmoder Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen om at opgøre omfanget af refusionsberigtigelser som følge af revisionen for 2003.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen kan oplyse, at berigtigelserne jf. endelig refusionsopgørelse har bevirket en mindrerefusion på 102.042 kr.

Pkt. 12. Udvælgelse af sager

Revisionsdirektoratet omtaler, at Beskæftigelsesministeriet i sin decisionsskrivelse har noteret sig, at revisionen heller ikke for 2003 har redegjort for fravalg af personsagsgennemgang på nogle områder.

Direktoratet redegør for fravalget og finder, at revisionen er udført i overensstemmelse med kravene i revisionsbekendtgørelsen, og direkto ratet vil i Kontaktudvalget for offentlig revision drøfte Beskæftigelseministeriets krav til rapporteringen.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har ikke bemærkninger til omtalen.

Pkt. 11 Den interne kontrolenheds undersøgelser og tiltag

Revisionsdirektoratet omtaler den interne kontrolenheds undersøgelser og tiltag på beskæftigelsesområdet. Direktoratet finder, at konklusionerne på undersøgelserne og de iværksatte initiativer som følge af undersøgelsernes resultat udgør et væsentligt bidrag til et godt internt kontrolmiljø i forvaltningen. Arbejdet med ajourføring og justering af førkontrollen, og kontrol af at der udføres de foreskrevne ledelsestilsyn, er særligt med til at sætte fokus på at skabe et godt internt kontrolmiljø i forvaltningen.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har ikke bemærkninger til omtalen

Pkt. 14- 16 Forvaltningens generelle kontroller

Førkontrol

Revisionsdirektoratets stikprøvevise gennemgang af den udførte førkontrol på 6 lokalcentre gav anledning til en del bemærkninger, og direktoratet henstiller, at kontrollen udføres som foreskrevet i retningslinierne i FAKIR.

Det fremgår af protokollatet, at de pågældende lokalcentre på den baggrund har gennemgået retningslinierne for førkontrol med medarbejderne, har indskærpet overholdelsen heraf, og øget tilsynet med, at kontrollerne gennemføres.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen kan tilføje, at der generelt er øget fokus på førkontrollen blandt andet i forbindelse med de tiltag, der er omtalt i protokollatets punkt 13 - om reviderede retningslinier for førkontrollen, ny førkontrol ved udbetalinger fra BIS-systemet/KMD-aktivsystemet og kontrol med det lokale ledelsestilsyn, der tillige er omtalt i punkt 16.

Herudover vil førkontrollen af bankkontooplysninger blive ændret i forbindelse med indførelse af NEM-kontoen i efteråret 2005.

Pkt. 16 Kontrol af ledelsestilsyn

Revisionsdirektoratet omtaler forvaltningens kontrolundersøgelse af det lokale ledelsestilsyn. Undersøgelsen viste, at flere centre ikke havde udført ledelsestilsyn på et eller flere punkter.

Revisionsdirektoratet finder ligesom forvaltningen dette beklageligt og bifalder, at forvaltningen sætter fokus herpå.

Som nævnt i protokollatet er der som led i Udviklingsplan 2005-2006 sat særligt fokus på området, så centerledelserne opnår en større forståelse for tilsynsopgaven og dermed prioriterer opgaven højere.

For 2005 skal fokus være rettet mod, at der bliver udført ledelsestilsyn på samtlige centre.

For 2006 vil der dels blive fulgt op på, at ledelsestilsynet gennemføres på alle centre, og dels på at ledelsestilsynet indholdsmæssigt har en tilstrækkelig høj kvalitet. For 2006 skal det således afdækkes, om ledelsestilsynet varetages i overensstemmelse med forretningsgangene, og disse lever op til kravene i rammebilaget og FAKIR.

Pkt. 17 Revisorerklæringer på IT-systemer

Revisionsdirektoratet omtaler, at det er oplyst, at KMD har udarbejdet revisorerklæringer på alle de dokumentations- og registreringssystemer, som Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen anvender.

Omtalen giver ikke Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen anledning til bemærkninger

Pkt. 18 Interne kontroller i personsager

Revisionsdirektoratets gennemgang for udvalgte nøglekontroller har blandt andet omfattet, om der forelå ajourførte kompetenceskemaer for sagsbehandleren, om der var udført førkontrol i overenstemmelse med retningslinierne og desuden nøglekontroller, der relaterer sig til de enkelte sagstyper og lovområder.

Ved gennemgangen fandtes, at der i flere tilfælde ikke var udarbejdet kompetenceskema for en eller flere medarbejdere i centrene.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen kan oplyse, at på baggrund af tilsvarende konstateringer sidste år, udarbejdede en lokal/central arbejdsgruppe nye skabeloner for kompetenceskemaer. Skemaerne blev i begyndelsen af 2005 udsendt til de lokale centre, der samtidig fik indskærpet, at der skal være kompetenceskemaer for alle medarbejdere.

Pkt. 19 Sammenfattende bemærkninger til gennemgangen af forretningsgange mv.

Revisionsdirektoratets gennemgang af centrenes efterlevelse af forretningsgange for førkontrol og de interne kontroller viste visse mangler. Direktoratet he nstiller, at det indskærpes, at forretningsgangene overholdes, idet en manglende overholdelse heraf generelt medfører risiko for fejl og mangler i sagsbehandlingen.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er enig heri, og kan herudover henvise til forvaltningens initiativer, der er omtalt under de foranstående punkter.

C. Gennemgangen af personsager

Pkt. 20-29

Revisionen har omfattet i alt 75 personsager inden for de lovområder, der fremgår af revisionsbekendtgørelsen.

Revisionsdirektoratet anfører sammenfattende i pkt. 28:

I revisionsbetænkningen om revisionen af Københavns Kommunes regnskab for 2003, s. 137, fandt Revisionsudvalget det beklageligt, at der også i år af revisionen kan fremdrages mange fejl i de gennemgåede sager. Fejlene er dog oftest uden udbetalings- eller refusionsmæssig betydning.

Revisionsdirektoratets gennemgang af personsager i 2004 viser fortsat en meget høj fejlandel i sagerne, idet der er fejl af enten formel eller refusionsmæssig betydning i cirka halvdelen af de gennemgåede sager.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen skal med baggrund i tabellen i punkt 29 over antal reviderede sager og fejlrubricerering indledningsvis oplyse, at antallet af fejl med beløbsmæssig betydning er reduceret fra 19 % af de reviderede sager i 2003 til 12 % af sagerne i 2004, mens der kun er et beskedent fald i omfanget af formelle fejl.

Selvom der således er sket forbedringer, finde Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fortsat fejlniveauet uacceptabelt højt for begge fejlkategorier.

En overvejende del af fejlene er mangelfuld dokumentation eller sagsnotering.

Forvaltningen har i løbet af 2004 og 2005 gennemført en række tiltag for at forbedre sagsførelsen.

Tiltagene omfatter blandt andet

· kompetenceudvikling af sagsbehandlerne gennem undervisning og introduktionsprogrammer for nyansatte,

· indførelse af det nye KMD-aktiv system med automatiske sagsnoteringer til den elektroniske journal, der nu er indført

· et stærkt forbedret regelsæt for sager førelse

· generel forbedring af forvaltningens interne regler i FAKIR i forbindelse med skift til en ny leverandør,

· udvidet førkontrollen med kontrolpunkter vedr. sagsførelsen.

· forbedringer af det lokale ledelsestilsyn.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er i færd med en første opfølgning på sagsførelsen, efter at der er indført elektronisk journal- og notatark og vil holde Revisionsdirektoratet orienteret om udviklingen.

Forvaltningen har herudover en bemærkning til pkt. 23 Aktiverede kontanthjælpsmodtagere. Det bemærkes, at forvaltningen vil indskærpe overfor det pågældende lokalcenter, at der skal udarbejdes en jobplan i forbindelse med tilbud i henhold til kap. 10 i lov om en aktiv beskæftigelsespolitik.

For så vidt angår omtalen af jobplaner i Københavns Kommunes Beskæftigelsesindsats (KKB) kan oplyses, at forvaltningen har drøftet spørgsmålet om de indholdsmæssige krav til jobplaner med Revisionsdirektoratet. Det er aftalt med Københavns Job Center, at der generelt i KKB orienteres om de indholdsmæssige krav til jobplanerne. Forvaltningen vil følge op på, at denne orientering foretages.

Pkt. 30 Kontrol med udbetalingen af offentlige ydelser

Revisionsdirektoratet oplyser, at under udførelsen af revisionen af personsager og gennemgangen af forvaltningens forretningsgange har Revisionsdirektoratet ikke konstateret tilfælde, hvor forvaltningen har undladt at foretage den foreskrevne økonomiske kontrol bl.a. for at sikre, at der ikke udbetales uforenelige ydelser.

Pkt. 31 Indsats mod uberettiget brug af sociale ydelser

Revisionsdirektoratet anmoder om en redegørelse for forvaltningens indsats mod uberettiget brug af sociale ydelser.

Oplysninger om resultatet af indsatsen vil blive fremsendt til den stedlige revision.

Pkt. 32 Midler til koordinationsudvalg for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats.

Revisionsdirektoratets har givet en anmærkningsfri påtegning af forvaltningens regnskabsopgørelse for 2004 over midler til koordinationsudvalg for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats.

Bemærkninger til bilag 5: Revisionsprotokollat nr. 15/2004 Revisionen af årsregnskabet for 2003

De øvrige årsprotokollater om regnskabet for 2004 vedrører udgifter med statsrefusion på det lovbundne område (kontantydelser og udgifter til integration og repatriering) samt udgifter til botilbud for hjemløse, hvor der også er statsrefusion.

Protokollatet om årsregnskabet omhandler regnskabsførelsen og den økonomiske styring generelt for forvaltningens rammebelagte øvrige driftsvirksomhed, som er uden statsrefusion.

2.1 Økonomistyringssystemer

2.1.2 Forretningsgangsbeskrivelser

Som opfølgning på årsregnskabsprotokollatet for 2003 henviser Revisionsdirektoratet til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget behandling af forvaltningens opfølgning af revisionssager på mødet den 23. februar 2005 og nævner særligt, at kommunen med virkning fra 1. februar 2005 skiftede leverandør af lovinformationssystem, herunder forvaltningens interne regler i FAKIR. Endvidere omtales, at forvaltningen i forbindelse hermed har iværksat et arbejde med at forbedre kvaliteten i FAKIR, og at arbejdet forventes at pågå i hele 2005.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen her ikke bemærkninger til omtalen.

2.1.3 Udviklingen af økonomistyringen i Københavns Kommune

I besvarelsen til årsregnskabsprotokollatet for 2003 oplystes, at resultatet af forvaltningens deltagelse i undersøgelsen "Benchmarking af økonomistyringen i Københavns Kommune viste, at forvaltningens økonomistyring ikke på undersøgelsestidspunktet havde et tilfredsstillende indplaceringsniveau, og at forvaltningen havde iværksat en række tiltag til at forbedre økonomistyringen, herunder under opprioritering af den centrale økonomistyring gennem en organisationsomlægning.

Revisionsdirektoratet udbeder sig til brug for orientering af Revisionsudvalget om sagens opfølgning en redegørelse om resultatet af iværksatte tiltag til forbedring og udvikling af økonomistyringen.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen skal indledningsvis henvise til den gennemførte organisationsomlægning. I forlængelse heraf har forvaltningen gennemført både en række tværgående tiltag og specifikke tiltag på de enkelte driftsområder.

De tværgående tiltag fremgår i første række af dokumenterne på forvaltningens hjemmeside under Opgaveløsning/Økonomi.

Her findes under punktet Budgetansvar et dokument benævnt Definition af budgetansvar, herunder opgave- og initiativpligt med tilhørende bilag om Direktionens ansvarsskemaer, budgetansvarsniveauer fordelt på bevillingsområdet og budgetansvarsniveauer med eksempel på konkret sagsflow.

Dette dokument har været drøftet med Revisionsdirektoratet, jf. omtalen i pkt. 3.2.

På hjemmesiden findes desuden under punktet Mål- og rammestyringspjecer to dokumenter om forvaltningens styringsmodel.

Endvidere findes under punktet Vejledninger og ansvarsfordeling en række vejledninger om udførelse af opgaverne i forbindelse med den årlige økonomistyringscyklus.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen skal tillade sig at henvise hjemmesiden.

De specifikke tiltag på de enkelte driftsområder fremgår af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens notat af 13. april 2005: Opfølgning på tiltag besluttet i forbindelse med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens forventede merforbrug i 2003. - 5. afrapportering til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Økonomiudvalget, jf. bilag 10.

Herudover er der på arbejdsmarkedsområdet, området for børnefamilier med særlige behov og områderne for Voksne med særlige behov samt Handicappede gennemført de tiltag, som fremgår af bilagene 11, 12 og 13.

En egentlig måling af resultatet af de iværksatte tiltag set i forhold til benchmarking-undersøgelsen forudsætter efter Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens opfattelse en ny benchmarkingundersøgelse.

Den utilfredsstillende indplacering i den tidligere undersøgelse skyldtes dog i betydelig grad en utilstrækkelig budgetoverholdelse på undersøgelsestidpunktet. På dette punkt kan der efter forvaltningens opfattelse konstateres en væsentlig forbedring.

2.2.1 Told – og Skattestyrelsens autorisationssystem (AU)

Revisionsdirektoratet har undersøgt, om Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens administration af systemadgange til Told- og Skattestyrelsens autorisationssystem (AU) overholder de formelle krav i aftalen mellem styrelsen og Københavns Kommune, og at medarbejderes autorisationer udelukkende bliver tildelt som følge af et tjenstligt behov.

Revisionsdirektoratet konkluderer, at forvaltningen på så godt som alle områder overholder vilkårene i aftalen, at forvaltningens initiativer for at forbedre It-sikkerheden er tilfredsstillende, at forvaltningens lokale instrukser og forskrifter er grundige, velbeskrevne og omhandler alle væsentlige forhold af betydning for sikkerheden, og at medarbejderes underskrift på Tro- og loveerklæringer hensigtsmæssig fjerner potentielle konfliktmuligheder ved konstateret misbrug af kommunens IT-systemer.

Direktoratets undersøgelse viser dog, at af de 1000 registrerede brugere af systemet var 659 inaktive, at forvaltningen ikke som fastsat foretager en revurdering af brugernes systemadgange mindst en gang årligt, og at der ikke i tilstrækkeligt omfang er foretaget gennemgang af logfiler.

Revisionsdirektoratet finder, at kombinationen af et stort antal registrerede brugere og utilstrækkelig gennemgang af logfiler kan føre til, at misbrug af oplysninger i AU-systemet forbliver uopdaget. Direktoratet anbefaler derfor, at der afsættes de fornødne ressourcer til at sikre overholdelse af lovgivningens krav til behandling og beskyttelse af personoplysninger.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vil følge Revisionsdirektoratets anbefalinger og straks tage initiativ til at bringe sikkerhedsadministrationen i overensstemmelse med sikkerhedsreglerne.

2.2.2. Revisorerklæringer fra eksterne databehandlere

Revisionsdirektoratet har undersøgt Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens brug af eksterne databehandlere, herunder om den eksterne databehandler årligt har fået udarbejdet en årlig erklæring fra en ekstern revisor. Forvaltningen får udført databehandling af én ekstern part, Team online A/S.

Revisionsdirektoratet finder, at den foreliggende revisorerklæring ikke opfylder kravene i aftalen mellem Team online A/S og forvaltningen.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vil som anbefalet af Revisionsdirektoratet tage kontakt til den eksterne databehandler for at få bragt revisorerklæringen i bedre overensstemmelse med sikkerhedsaftalen, og tage kontakt til kommunens centrale sikkerhedsleder med henblik på at gennemarbejde kravene til revisorerklæringer vedrørende eksterne databehandlere.

2.3 Løn

Revisionsdirektoratet har konstateret, at der i afsnittet om Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget i Københavns Kommunes regnskab for 2004 tages generelt forbehold for, om lønforbruget er korrekt på flere funktioner set i lyset af de store lønproblemer, der har været i 2004 i forhold til lønkørsler og bogføring i Accenture. Endvidere er der posteret 38 mio. kr. på kortfristede tilgodehavender på grund af fejl i lønkørsel vedrørende plejeløn. Beløbet burde have været bogført i driftsregnskabet for 2004.

Revisionsdirektoratet finder det beklageligt, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen – uanset gennemførelsen af flere tiltag med henblik på verifikation af rigtigheden af lønudgifterne – ikke har kunnet bekræfte rigtigheden af forvaltningens samlede lønudgifter i 2004 og derfor har fundet anledning til at tage generelt forbehold for, om lønforbruget er korrekt på flere funktioner.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er enig med Revisionsdirektoratet i, at det er beklageligt, at forvaltningen ikke har haft mulighed for at godkende lønregnskabet for 2004.

Det kan supplerende oplyses, at Accenture lige op til lukningen af regnskabet konterede 35 mio. kr. på fejlkontiene. På trods heraf lykkedes det få udkonteret det meste, således at regnskabet blev lukket med "kun" 2 mio. kr. på fejlkontiene, (d.v.s. excl. plejelønsområdet). Dette beløb udkonteres på driftsregnskab 2005. Herudover har Accenture efterfølgende posteret 2 mio. kr. vedrørende regnskab 2004 på områder uden overførselsadgang.

2.4 Anlæg

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fremsendte den 23. februar 2005 på Revisionsdirektoratets anmodning en opgørelse over 183 uafsluttede regnskaber pr. 30. september 2004. Af disse kunne de 149 regnskaber umiddelbart afsluttes. Forvaltningen oplyste, at de omhandlede regnskaber vil være afleveret senest ved udgangen af 2005, idet arbejdet hermed vil blive foretaget dels af Byggekontorets medarbejdere og dels med ekstern hjælp fra et privat revisionsfirma.

Revisionsdirektoratet finder det utilfredsstillende, at anlægsarbejder ikke er blevet udarbejdet til tiden, og at der derfor er oparbejdet en arbejdsbyrde, som det har været nødvendigt at ansætte ekstern bistand til at behandle.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen kan supplerende oplyse, at 67 af de 149 bevillinger vil blive behandlet af det eksterne revisionsfirma. Herudover vil et yderligere antal bevil linger kunne afsluttes i 2005, også med bistand fra det eksterne firma.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er enig med Revisionsdirektoratet i, at det er utilfredsstillende, at anlægsregnskaberne ikke er blevet udarbejdet til tiden, og at det har været nødvendigt at ansætte eksterne bistand.

Imidlertid har Børneplanens vedtagelse i 2003 og det store antal anlægsarbejder, som er vedtaget i forbindelse hermed, yderligere har øget antallet. Det har derfor været nødvendigt at ansætte ekstern bistand, såfremt alle sager, der har været afholdt 1- års gennemgang i, skal være afsluttet inden overdragelsen til Københavns Ejendomme.

2.5 Balancen

Som opfølgning på årsregnskabsprotokollatet for 2003 beder Revisionsdirektoratet Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen om at oplyse om status for det iværksatte projekt til kvalitetssikring af KØR-kontoplanen på statusområdet, og status for udredningen af de resterende udligningsmellemværender med Sundhedsforvaltningen.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen kan oplyse, at arbejdet med de to opgaver fortsat pågår. Arbejdet med tilpasningen af opgaver og kontoplan i forbindelse med den nye struktur pr. 1. juli 2004 har nødvendiggjort en ændret prioriteringsrækkefølge af opgaverne. Forvaltningen planlægger nu at afslutte arbejdet ved udgangen af 2005.

Revisionsdirektoratet oplyser, at en stikprøvegennemgang af forvaltningens afstemninger og specifikationer m.v. for 2004 ikke har givet anledning til væsentlige bemærkninger.

Revisionsdirektoratet bemærker, at forvaltningen i forbindelse med Omkostningsbaseret regnskab 2004 har valgt først at registrere anlægssarbejder under posten "Aktiver under udførelse" , når anlægsprojektet (f.eks. en ny daginstitution) er afsluttet. Dette er sket af administrative grunde på grund af den store aktivitet i forbindelse med gennemførelsen af Børneplanen.

Revisionsdirektoratet henstiller, at anlægsregnskaber vedrørende anlæg under opførelse sker i overensstemmelse med det kommunale budget- og regnskabssystem overføres til anlægskartoteket på funktion 9.84. Endvidere henstilles, at aktiver med anskaffelsesværdi under 50.000 kr. udgår af anlægskartoteket og dermed af kommunens balance.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen tager Revisionsdirektoratets henstilling til efterretning og vil sikre korrekt registrering inden årets udgang. Det tilføjes, at fremover forventes registreringen af anlægsarbejder at skulle foretages af den nye ejendomsenhed.

Revisionsdirektoratet finder det særdeles positivt, at de iværksatte tiltag i forbindelse med det regnskabsmæssige tilsyn med institutionerne har betydet et fald i omfanget af fejl og mangler. Direktoratet finder det endvidere tilfredsstillende, at forvaltningen gennem den centrale kontrol af de lokale centres ledelsestilsyn har sat fokus på en overvågning af, at den interne kontrol fungerer tilfredsstillende.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har ikke bemærkninger hertil.

2.7 Bevillingskontrol

Revisionens gennemgang af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets specielle bemærkninger til regnskab 2004 har ikke givet anledning til bemærkninger.

2.8 Regnskabsgennemgang

Revisionsdirektoratets stikprøvevise gennemgang af regnskaber på tilskudsområdet omfattende 20 selvejende daginstitutioner har ikke givet direktoratet anledning til bemærkninger.

2.9 Tema – Opkrævning af forældrebetaling for dagtilbud

Revisionsdirektoratet har foretaget en undersøgelse af forvaltningens tilrettelæggelse af opkrævningen af forældrebetaling for dagtilbud, herunder ved bevilling af fripladstilskud, afregning i forbindelse med børn bosiddende i andre kommuner, rykkerprocedurer og gebyrer, og inddrivelse ved Skatteforvaltningen.

Undersøgelsen og direktoratets stikprøvevise kontroller har generelt ikke anledning til bemærkninger.

Revisionsdirektoratet finder dog, at der bør foretages en beregning af de omkostninger, der er forbundet med udsendelsen af en rykkerskrivelse, for derved at konstatere, om forvaltningen med det nuværende gebyr på 100 kr. får sine omkostninger dækket, eller om der er behov for en gebyrændring inden for de lovmæssige rammer, der giver mulighed for at pålægge et gebyr på op til 250 kr., samt tillægge en morarente på 1% pr. måned.

Det er Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens opfattelse, at de 100 kr. er dækkende, idet der alene er tale om et rykkergebyr, der bør stå i et rimeligt forhold til det for sent betalte beløn

Den egentlige restanceadministration foretages, som nævnt i protokollatet, af Skatte- og Registerforvaltningen, der pålægger yderligere gebyrer. Når det er afklaret, om Skatte- og Skatte – og Registerforvaltningen fortsat skal stå for restanceadministrationen efter overgang til Staten, vil forvaltningen forelægge en sag for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, som også vil indeholde en indstilling om gebyrspørgsmålet.

3.1 Revisorerklæringer

Revisionsdirektoratet omtaler, at der er afgivet revisorerklæringer på 11 regnskaber, hvor forvaltningen har modtaget tilskud fra visse statslige myndigheder og EU.

Omtalen giver ikke forvaltningen anledning til bemærkninger

3.2 Rådgivning.

Revisionsdirektoratet noterer med tilfredshed, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har udarbejdet et notat om definition af budgetansvar for de enkelte organisatoriske enheder, herunder opgave- og initiativpligt, som direktoratet har drøftet med forvaltningen.

4. Ledelsens regnskabserklæring

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har i ledelseserklæringen oplyst, at der fra Uddannelses – og Ungdomsforvaltningen foreligger et regningskrav vedrørende fritidshjemspladser, som kan medføre ekstraudgifter for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen

Revisionsdirektoratet beder forvaltningen om at oplyse sin stillingtagen til det rejste krav.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen kan oplyse, at forvaltningen ikke finder kravet berettiget, og at forvaltningen i øvrigt vil drøfte relevansen af afregninger mellem de to forvaltninger med Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen også set i lyset af den forestående sammenlægning af de to forvaltningers opgavesæt på dagpasningsområdet.

Bemærkninger til bilag 6: Revisionsprotokollat nr. 10/2004 Undersøgelse af takster og andre indtægter

Revisionsdirektoratet har gennemført en undersøgelse af udvalgte indtægtsområder i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

Forvaltningens indtægter vedrørende salg af produkter og ydelser samt øvrige indtægter er i 2004 opgjort til 1.152 mio. kr., hvoraf de væsentligste indtægter hidrører fra daginstitutionstakster, der tegner sig for ca. 60 % af indtægterne.

Formålet med undersøgelsen har været at beskrive hjemmelen for indtægtsområdet. Desuden har det været sigtet, at analysere og vurdere forvaltningens efterlevelse af de betingelser, der er identificeret i det gældende lovgrundlag for ydelsens beregningsgrundlag og prisfastsættelse. Endvidere har der i undersøgelsen indgået en overordnet vurdering af den ledelsesmæssige styring af indtægtsområdet.

Revisionsdirektoratets samlede vurdering

På denne baggrund skal Revisionsdirektoratet anbefale, at der fremadrettet sættes fokus på en afklaring af hjemmel, beregningsgrundlag og prisfastsættelse på de områder, hvor forvaltningen har et indtægtsgrundlag.

Det bør i denne forbindelse søges afklaret hvilke konsekvenser den igangværende regnskabsreform med fokus på omkostningsbaserede regnskaber og bevillinger har for det kommunale beregningsgrundlag for indtægter.

Revisionsdirektoratet har opsummeret, hvad undersøgelsen har vist for de enkelte indtægtsområder.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens bemærkninger er anført nedenfor under enkelte områder.

Daginstitutionstakster – (indtægter på 688,8 mio. kr.)

Revisionsdirektoratet har konstateret flere uklarheder vedrørende forvaltningens efterlevelse af de i lovgrundlaget fastsatte betingelser for opgørelse af driftsudgifter og for forvaltningens opfølgning på forældrebetalingen for 2004. Det har ikke været muligt at vurdere den samlede konsekvens heraf, hvorfor direktoratet skal henstille, at forvaltningen foretager en fornyet opgørelse af beregningsgrundlaget og opfølgning på forældrebetalingen.

Revisionsdirektoratet finder, at der i forbindelse med vedtaget budget 2004 ikke har været tilstrækkelig fokus på forvaltningens procedurer for såvel opgørelse af beregningsgrundlaget for forældrebetaling som for opfølgningen herpå.

Direktoratet kan dog med tilfredshed notere, at der for vedtaget budget 2005 og for budgetforslag 2006 er igangsat en række fremadrettede initiativer til forbedring heraf.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens bemærkninger

Med hensyn til beregning og opfølgning på forældrebetalingen (undersøgelsens afsnit 14, s. 20ff) skal det bemærkes at fastsættelsen af forældrebetalingen er en kompleks beregning, der er baseret på et lovgrundlag, der giver mulighed for fortolkning (jf. aftalen om kommunernes økonomi mellem KL og regeringen, hvor der lægges op til en præcisering af beregningsgrundlaget (undersøgelsens s. 19)).

Lovgivningen giver mulighed for at den maksimale forældrebetaling kan fastsættes ud fra de gennemsnitlige bruttodriftsudgifter i dagtilbud af samme type. Driftsudgifterne på de integrerede institutioner har ikke tidligere været opdelt på de forskellige pladstyper – f.eks. vuggestue- og børnehavepladser. I stedet beregnede forvaltningen, om den samlede forældrebetalingsandel holdt sig inden for lovgivningens rammer.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen tager til efterretning, at revisionen bemærker, "at der bør foretages en kvalificeret fordeling af driftsudgifterne på de forskellige driftsudgifter i integrerede institutioner" (undersøgelsens s. 22, nederst). Forvaltningen har påbegyndt en fordeling af budgettet til integrerede institutioner, der kan danne grundlag for en kontrol af forældrebetalingen.

Efter revisionens anmodning (undersøgelsens s. 25, nederst) har forvaltningen beregnet forældrebetalingsprocenterne på ny i forbindelse med det vedtagne budget 2004 og 2005.

I beregningerne er der taget hensyn til revisionens anmodning om en fordeling af driftsudgifterne til de integrerede institutioner. Fordelingen af driftsudgifterne til vuggestue- og børnehavepladser i de integrerede institutioner er beskrevet i bilag af 2. juni 2004 om Teknisk beregningsmetode – Børnepointsfordeling. I fordelingen indgår demografitaksterne for vuggestue- og børnehavepladser med 50 procents vægtning, og tilsvarende indgår gennemsnitsprisen for vuggestuepladser på funktion 5.12 med 50 procents vægtning. På grundlag af denne fordeling koster en vuggestueplads 1,63 gange mere end en børnehaveplads. Efterfølgende er pladspriserne korrigeret for driftsudgifter, der er særskilte for enkelte pladstyper og ikke indgår i demografigrundlaget. Korrektionen omfatter budgettet til sprogstimulering, småbørnspladser (børnehavepladser for 2 årige) samt basispladser for børn med særlige behov.

På grundlag af beregningsgrundlaget er der følgende forældrebetalingsprocenter i budget 2 004:

Type	Dagpleje	Vuggestue	Børnehave
Forældrebetalingspct.	24,03%	26,67%	30,30%

På grundlag af ovenstående beregningsmetode udgør forældrebetalingsprocenten for børnehavepladser 30,3 pct. og forældrebetalingen overstiger dermed lovgrundlagets maksimum på 30 procent. Forvaltningen mener imidlertid ikke, at der er tale om en reel overskridelse, der eventuelt kan udløse et tilbagebetalingskrav:

For det første er ovenstående beregningsmetode udtryk for et kvalificeret skøn, der er foretaget i august 2005. Beregningsmetoden var ikke indført i 2004, og kunne dermed ikke indgå i den daværende takstfastsættelse. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vil anvende ovenstående beregningsmetode fremadrettet, men en anden kvalificeret vurdering af fordelingen af udgifterne til vuggestue- og børnehavepladser i de integrerede institutioner vil medføre, at forældrebetalingsprocenten ikke overstiger 30 procent.

For det andet var takstfastsættelsen for 2004 i overensstemmelse med lovgrundlaget på det tidspunkt den blev besluttet. Det skyldes, at der blev indgået politisk aftale mellem budgetforligspartierne i Borgerrepræsentationen for budget 2004 d. 27. august 2003 i "Aftale om budget 2004". I denne aftale indgår en takststigning på børnehavepladser ud over den almindelige pris- og lønregulering på 21 kr. pr. måned. I budgetaftalen fremgår imidlertid at "…Parterne er enige om at tilpasse budgettet for 2003 og 2004 vedr. forældrebetaling og søskendemoderation til det faktiske niveau svarende til en merudgift i 2003 på 61 mill. kr. og i 2004 og frem på 16,4 mill. kr." Der blev derfor gennemført en budgettilpasning efter vedtagelsen af taksterne i 2005. Denne budgettilpasning skulle dække en budgetoverskridelse grundet at der var budgetteret med en for høj indtægt for forældrebetalingen på dagtilbud. Imidlertid dækkede budgettilpasningen i 2004 ikke den fulde merudgift, og der skete derfor en overflytning af 27,8 mill. kr. fra funktion 5.14. til 5.10. Da denne overflytning fandt sted efter beslutningen om takstfastsættelsen, bør den ikke indgå i beregningsgrundlaget for forældrebetalingsprocenterne. Dermed er forældrebetalingsprocenterne i 2004 følgende:

Type	Dagpleje	Vuggestue	Børnehave
Forældrebetalingspct.	24,03%	26,31%	29,88%

Forældrebetalingsprocenterne i 2005 var på grundlag af det vedtagne budget følgende:

Type	Dagpleje	Vuggestue	Børnehave
Forældrebetalingspct.	24,01%	27,02%	29,96%

På grundlag af ovenstående mener forvaltningen, at forældrebetalingen i 2004 og 2005 har holdt sig under det maksimum på 30 procent, der er fastsat i lovgivningen.

Obligatoriske og valgfrie ydelser på handicapbosteder og socialpsykiatriske bocentre (§ 92-botilbud) – (indtægter på 76,3 mio. kr.)

Revisionsdirektoratet finder, at forvaltningen proaktivt – efter overtagelsen af § 92-botilbudene i 1998 – burde have søgt sig oplyst om Sundhedsforvaltningens beregningsgrundlag for de valgfrie ydelser, særligt med henblik på at tilgodese de særlige forhold i regelgrundlaget, der gør sig gældende for den valgfrie ydelse kost på § 92-botilbud.

Det er overordnet Revisionsdirektoratets indtryk, at forvaltningen ikke har haft tilstrækkelig fokus på hjemmel, beregningsgrundlag og prisfastsættelse til udøvelse af en hensigtsmæssig styring af indtægtsområdet.

Revisionsdirektoratet finder det derfor nødvendigt og hensigtsmæssigt, at forvaltningen har iværksat en budgetanalyse af indtægtsområdet, herunder en nyvurdering af takstberegningen og -fastsættelsen. Direktoratet har fremført en række hensyn og overvejelser, der bør indgå heri.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens bemærkninger

Generelle bemærkninger

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen tager Revisionsdirektoratet analyse til efterretning og vil som følge heraf indarbejde de anbefalinger, der fremgår af protokollatet.

På baggrund af det forventede merforbrug i juli 2003 blev der udarbejdet en kommissorierapport, hvor Revisionsdirektoratet kom med en række anbefalinger vedrørende økonomistyringen i centralforvaltningen i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Som følge af anbefalingerne blev der gennemført en omstrukturering i centralforvaltningen med virkning fra 1. juli 2004. Målet med omstruktureringen var at kvalificere og skabe bedre sammenhæng i økonomistyringen, hvorfor økonomistyringsfunktionerne på de enkelte bevillingsområder blev samlet i fire økonomikontorer. Fokusområdet i økonomikontoret med ansvar for stofafhængige, psykisk syge o g handicappede (ØPA4) har været at styrke området vedr. køb og salg af udensamtslige pladser til voksne handicappede og psykisk syge, samt en omfattende datagenopretning på børnehandicapområdet. Som følge heraf har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens direktion ud fra et væsentlighedskriterium valgt, at fokus hovedsageligt har været på de omtalte områder og området vedrørende takster har det derfor ikke i samme omfang været muligt at prioritere.

I forbindelse med udarbejdelsen af budgetforslag 2006 iværksatte Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen en budgetanalyse på området vedrørende takster med henblik på at få overblik over, om indtægterne fra brugernes takster reelt modsvarer de faktiske udgifter. Målet med analysen var endvidere at analysere potentialet for en eventuel forhøjelse af taksterne, som kunne bruges til dækning af det årlige omstillingsbidrag til budget 2006. Den foreløbige budgetanalyse viste dog, at der var behov for en mere grundig analyse af indtægtsområdet. Efterfølgende iværksatte Revisionsdirektoratet sin undersøgelse af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens takster, og i den forbindelse valgte Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen at sætte budgetanalysen i bero for at afvente resultaterne af direktoratets undersøgelse, med henblik på at inddrage dette nyttige input i forvaltningens analyse og revision af styringsgrundlaget.

Revisionsdirektoratet har i protokollatet givet en række anbefalinger for det fremtidige arbejde med takstområdet, og af den grund ønsker Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, at den planlagte budgetanalyse bliver udvidet med henblik på fuld revidering af takstbilaget og en revidering af de vejledninger, som botilbuddene for psykisk syge og handicappede benytter i forbindelse med valgfrie ydelser. For at takstbilag og vejledninger bliver i overensstemmelse med anbefalingerne i protokollatet, foreslås det, at Revisionsdirektoratet indgår i den fremadrettede proces, enten via deltagelse i en arbejdsgruppe eller via høringer. Revisionsdirektoratet har på det afsluttende møde med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen tilkendegivet interesse i et sådant arbejde, hvis ressourcerne er til det.

Specifikke bemærkninger

Huslejebetaling

I punkt 19 g 20 i protokollatet fremgår det, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ikke har foretaget en årlig opgørelse af botilbuddenes budgetterede driftsudgifter. Opgørelsen over driftsudgifterne er foretaget på baggrund af de oplysninger, der lå i forbindelse med overtagelsen af botilbuddene i 1998, da Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen blev oprettet. Udgifterne er siden 1998 blevet pris- og lønfremskrevet, men der er ikke foretaget egentlige revurderinger på området. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen tager kritikken til efterretning men foreslår, at de nuværende huslejeberegninger bibeholdes for resten af 2005. Dette skyldes, at alle Københavns Kommunes ejendomme fra 1. januar 2006 overgår til den nyoprettede Centrale Ejendomsenhed. Som følge heraf vil der blive foretaget revurderinger af samtlige ejendommes driftsudgifter med henblik på, at husleje skal betales på markedsvilkår. Således vil Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fra 2006 indgå en lejekontrakt med den Centrale Ejendomsenhed, som vil danne baggrund for den fremtidige huslejeberegning til beboerne på botilbuddene.

Takster for valgfrie ydelser

I forbindelse med den nye forvaltningsstruktur i 1998 har der været en fælles forståelse mellem Sundhedsforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Økonomiforvaltningen om, at taksterne for valgfrie ydelser skal være ens i hele Københavns Kommune, og at Sundhedsforvaltningen har haft ansvaret for at beregne taksterne, da denne forvaltning har langt det største antal pladser og dermed budget. Denne praksis har betydet, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ud fra en risikovurdering ikke har haft fokus på området. De valgfrie ydelser bliver opkrævet og forbrugt på de enkelte institutioner, og i de tilfælde hvor der har været problemer med takstsstørrelserne, eller der har været behov for beregninger af yderligere takster, end dem der er anført i det årlige takstbilag, eksempelvis til lys og servietter, har fagkontoret for psykisk syge og handicappede i samarbejde med de/det implicerede botilbud udarbejdet enten retningslinier eller udmeldt gældende takster.

På baggrund af Revisionsdirektoratets anbefalinger vil Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen foretage en gennemgående revidering af det gældende takstbilag. Dette vil betyde, at der fremadrettet vil blive gjort op med princippet om ens takster i hele Københavns Kommune for parallelle ydelser. Da botilbuddene til psykisk syge og handicappede er kendetegnet ved at være meget forskellige, hvad angår størrelser og målgrupper, vil Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen foreslå, at princippet om faste takster til valgfrie ydelser bliver fraveget, og at der i stedet bliver udarbejdet præcise vejledninger til de enkelte botilbud, med henblik på, at taksterne svarer til de faktiske udgifter på de enkelte botilbud. Det foreslås i den forbindelse, at Revisionsdirektoratet er med ved udarbejdelsen af vejledningerne eller på anden vis bliver inddraget i processen, eksempelvis via høringer.

Rengøringssektionens salg af daglig rengøring og legepladsinspektioner – (indtægter på 18,7 mio. kr.)

Revisionsdirektoratet konstaterer, at Rengøringssektionen ikke har efterlevet anvisningerne i vejledning om omkostningskalkulationer, ToldSkats vejledende fortolkning om pålæggelse af moms i forbindelse med leverancer til selvejende institutioner og bestemmelserne i lovgrundlaget om kommuners og amtskommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder.

Direktoratet finder, at der ikke har været tilrettelagt tilstrækkeligt led elsesmæssigt tilsyn med Rengøringssektionen i forbindelse med overgangen til indtægtsdækket virksomhed til sikring af efterlevelse af relevant lovgrundlag, udarbejdelse af virksomhedskontrakt og etablering af fornøden konsulentstøtte.

Det er dog Revisionsdirektoratets opfattelse, at der generelt i kommunen savnes et overordnet støttemateriale om indtægtsdækket virksomhed og skal p

å denne baggrund anbefale, at der overordnet i kommunen foretages en afklaring af tilrettelæggelsen af indtægtsdækket virksomhed og udarbejdes retningslinier herfor.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens bemærkninger

Forvaltningen skal indledningsvis tilslutte sig Revisionsdirektoratets anbefaling af, at der overordnet i kommunen foretages en afklaring af tilrettelæggelsen af indtægtsdækket virksomhed og udarbejdes retningslinier herfor, f.eks. svarende til de statslige regler for statens institutioner, som Revisionsdirektoratet har omtalt i pkt. 33.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen skal dernæst oplyse, at Rengøringssektionen ved overgangen til anden driftsform henhørte under forvaltningens kontor for intern service. I forbindelse med forvaltningens omstrukturering i juli 2004 med sigte på forbedret økonomistyring nedlagdes kontoret for intern service, og Rengøringssektionen henhører i dag under kontoret for dagpasning men overføres til kommunens Centrale Ejendomsenhed pr. 1. januar 2006.

Det var som anført af Revisionsdirektoratet forudsat, at Rengøringssektionen i forbindelse med overgangen til anden driftsform gradvist skulle forberedes på at befinde sig i konkurrence med eksterne udbydere, og det var derfor også forudsat, at der skulle gennemføres omkostningsberegninger som grundlag for institutionernes betaling for rengøringsydelser.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen beklager, at det ikke gennem en tilstrækkelig ledelsesindsats er sikret, at der er gennemført de forudsatte omkostningsberegninger.

Revisionsdirektoratet nævner, at Rengøringssektionen dermed ikke har efterlevet Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning om omkostningskalkulationer. Forvaltningen skal bemærke hertil, at selvom det var forvaltningens hensigt, at Rengøringssektionen skulle bruge vejledningen, består der efter forvaltningens opfattelse ikke nogen pligt til at bruge denne vejledning i tilfælde, hvor en kommune udfører opgaver for sig selv. Som det fremgår af vejledningen er den udarbejdet med henblik på at give praktiske anvisninger om omkostningskalkulationer jf. lov om udfordringsret, lov om kommuners/amtskommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og lov om frit valg af personlig og praktisk hjælp.

Revisionsdirektoratet nævner desuden, at Rengøringssektionen ikke har efterlevet ToldSkats vejledende fortolkning om pålæggelse af moms i forbindelse med leverancer til selvejende institutioner. Som nævnt i protokollatet rettede forvaltningen selv henvendelse til den lokale Told- og Skatteregion om spørgsmålet, men fandt, at den vejledende udtalelse hvilede på et for usikkert grundlag til, at det var forsvarligt umiddelbart at følge den vejledende udtalelse. Forvaltningen har endvidere i flere tilfælde konstateret, at de lokale Told- og Skatteregioner er indbyrdes uenige og i flere tilfælde er blevet underkendt at centrale skattemyndigheder. Af denne grund har forvaltningen eksempelvis i en anden sag (moms i forbindelse med udbud på revalideringsområdet) rettet henvendelse til den centrale Told- og Skattestyrelse for at få et sikkert svar. Forvaltningen påtænkte at rette tilsvarende henvendelse vedrørende Rengøringssektionens momspligt, men har som følge af Rengøringssektionens overgang til Ejendomsenheden pr. 1. januar 2006 fundet det mest praktisk, at spørgsmålet finder sin løsning i den nye forvaltning.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er enig med Revisionsdirektoratet i, at Rengøringssektionen kontrakt med en enkelt institution i en anden kommune ikke efterlevede loven om kommuners og amtskommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder. Som oplyst af Revisionsdirektoratet opsagdes denne kontrakt pr. 1. februar 2005.

Indtægtsdækket virksomhed på Instituttet for Blinde og Svagsynede – (indtægter på 7,8 mio. kr.)

Gennemgangen af indtægtsdækket virksomhed på Instituttet for Blinde og Svagsynede (IBOS), som har omfattet salg af forskellige ydelser, har vist, at IBOS er godt i gang med at implementere de generelle retningslinier for omkostningskalkulation, men at der fortsat er grundlag for visse forbedringer. Desuden finder direktoratet, at der fra IBOS side bør tages skridt til en gennemgang af Hjælpemiddelcentralens drift.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens bemærkninger.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen tager Revisionsdirektoratets vurdering til efterretning og vil sørge for, at der foretages en ny omkostningskalkulation baseret på vejledningen om omkostningsberegninger.

Levering, reparation og salg af tjenestecykler på Cykelværkstedet – (indtægter på 3,3 mio. kr.)

For Cykelværkstedets levering og reparation af tjenestecykler er prisfastsættelsen i overensstemmelse med Amtsrådsforeningens retningslinier, men timeprisen bør føres ajour med det private marked. Ligeledes finder Revisionsdirektoratet, at der bør ske en ajourføring af prisen for salg af brugte tjenestecykler.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens bemærkninger.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen tager Revisionsdirektoratets vurdering til efterretning og vil på den baggrund gennemføre en ajourføring af priserne på brugte cykler.

Køb og salg af pladser på handicapområdet

Til undersøgelsen "Undersøgelse af forventet merforbrug i 2003 i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og muligheder for bedre styring og prognoser" af 2. december 2003 ydede Revisionsdirektoratet efter aftale med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Økonomiforvaltningen assistance specielt vedrørende kommissoriets pkt. 3, køb/salg på handicapområdet.

I denne forbindelse henstillede direktoratet til forvaltningen at overveje spørgsmålet om hvorvidt Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning om omkostningskalkulationer fra maj 2003 burde være gældende på det sociale område. Revisionsdirektoratet skal bede sig oplyst om det videre forløb i denne sag.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens bemærkninger.

Som opfølgning på kommissorierapporten vedrørende det forventede merforbrug i 2003 spørger Revisionsdirektoratet om det videre forløb, hvad angår beregningsprincipperne ved salg af pladser til andre kommuner og amtskommuner. Da Københavns Kommune pr. 1. oktober 2005 bliver medlem af Kommunernes Landsforening, vil Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen forsætte med at benytte KL´s vejledning for takstberegninger på salg af pladser.

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens positivliste over sager, der miljøvurderes

ØKONOMI

Revisionsbesvarelserne har ingen direkte økonomiske konsekvenser

HØRING

Ingen

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

BILAG

1. Revisionsprotokollat om regnskab 2004 på Børnefamilieydelsesområdet

2. Revisionsprotokollat om regnskab 2004 på integrations- og repatrieringsområdet

3. Revisionsprotokollat om regnskab 2004 på visse dele af det sociale område

4. Revisionsprotokollat om regnskab 2004 på beskæftigelsesområdet

5. Revisionsprotokollat om årsregnskabet for 2004

6. Revisionsprotokollat om Større undersøgelse af takster og andre indtægter

7. Integrationsministeriets brev om bemærkninger til revisionsberetningen for 2003 på integrationsområdet

8. Socialministeriets brev om bemærkninger til revisionsberetningen for 2003 på visse dele af sociale område.

9. Beskæftigelsesministeriets brev om bemærkninger til revisionsberetningen for 2003 på beskæftigelsesområdet.

10. Notat fra Staben om opfølgning på tiltag på baggrund af forventet merforbrug i 2003.

11. Notat fra ØPA 2 om økonomistyringsforbedrende tiltag på området børnefamilier med særlige behov

12. Notat fra ØPA 3 om økonomistyringsforbedrende tiltag på arbejdsmarkedsområdet

13. Notat fra ØPA 4 om data- og økonomiopretning på områderne for voksne med særlige behov samt Handicappede

Grethe Munk

Sven Bjerre

Til top