Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 17. august 2005

 

 

25.      Redegørelse om sektorplansmål for børn, unge og forældre med særlige be-hov og udbuddet af døgninstitutions- og dagbehandlingspladser (bilag)

 

FAU 366/2005  J.nr. 366/2005

 

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

 

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager redegørelse om sektorplansmål for børn, unge og forældre med særlige behov og udbuddet af døgninstitutions- og dagbehandlingspladser til efterretning.

 

RESUME

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har på ordinært møde den 10. november 2004 anmodet Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen om (citat):

 

"…at forvaltningen fremlægger en redegørelse, hvor målene i sektorplanen sammenholdes med udbuddet af pladser."

 

"Sektorplanen for børn, unge og forældre med særlige behov" (september 2003) indeholder ikke kvalitetsmål, der direkte er relateret til udbuddet af pladser.

 

I alt er der 619 pladser fordelt på døgninstitutioner og dagbehandling, og den samlede belægningsprocent på området er 93,9 pct. Den høje belægningsprocent viser, at udbud og efterspørgsel efter pladser overordnet set er i balance. Fire til fem institutioner har dog så lav en belægningsprocent, at der aktuelt er 50-80 tomme børnepladser på døgninstitutionsområdet. Denne situation betyder, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen snarest vil igangsætte initiativer for at imødekomme denne situation.

 

I forbindelse med budget 2006 har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fremlagt en række forslag om, at der omstilles pladser på institutionerne Kokkedal og Nærumgård samt at der etableres en ny afdeling på Ertodeto. Tiltagene skal sikre pladser til psykisk syge børn og unge samt til psykisk syge unge med spiseforstyrrelser (anoreksi).

 

Hovedparten af sektorplanens kvalitetsmålsætninger og –mål tager udgangspunkt i borgerens behov, og dermed den service, som forvaltningen skal yde til den enkelte borger. Udformningen af kvalitetsmålsætningerne og –målene skal sikre, at den enkelte borger direkte oplever, om forvaltningen forbedrer den service, som den leverer til borgeren.

 

To af sektorplanens kvalitetsmålsætninger relaterer sig mere specifikt til institutionsområdet. Kvalitetsmålsætningen nr. 10 vedrører udviklingen af døgninstitutioner, samt kvalitetsmålsætning nr. 23, som vedrører forældreinddragelse på døgninstitutioner.

 

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

SAGSBESKRIVELSE

På Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 10. november 2004 besluttede udvalget (citat):

"…at forvaltningen fremlægger en redegørelse, hvor målene i sektorplanen sammenholdes med udbuddet af pladser."

 

"Sektorplanen for børn, unge og forældre med særlige behov" (september 2003) indeholder ikke kvalitetsmålsætninger eller -mål, der knytter sig direkte til udbuddet af pladser på området.

 

Sektorplanens kvalitetsmålsætninger og –mål tager udgangspunkt i den enkelte borgers behov, og dermed den service, som forvaltningen yder til den enkelte borger. Denne udformning af kvalitetsmålsætningerne og –målene skal sikre, at den enkelte borger direkte oplever, om forvaltningen forbedrer den service, som den leverer til borgeren. Selvom kvalitetsmålsætningerne og –målene ikke direkte vedrører udbuddet af pladser, så har opnåelsen af dem en væsentlig betydning for kvaliteten af institutionernes tilbud.

 

Det forholder sig således, at der pr. 30. april 2005 er i alt 619 pladser (døgninstitution og dagbehandling), og den samlede belægningsprocent på området er 93,9 pct. Denne forholdsvis høje belægningsprocent dækker over, at der generelt er god overensstemmelse mellem udbuddet af pladser og lokalcentrenes efterspørgsel. Belægningsprocenten dækker dog også over, at 4-5 institutioner har så lav en belægningsprocent, at der ikke er overensstemmelse mellem deres udbud af pladser og lokalcentrenes efterspørgsel. Der er således aktuelt 50-80 tomme børnepladser på døgninstitutionsområdet. Den lave belægningsprocent på nogle af disse institutioner betyder, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen snarest vil igangsætte initiativer, der udbedrer situationen. Forvaltningen vil løbende orientere Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget herom.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har i forbindelse med budget 2006 fremlagt en række planer for omstilling af døgninstitutionsområdet. Konkret stiller forvaltningen forslag om, at der omstilles pladser på døgninstitutionen Kokkedal til pladser, der kan imødekomme de behov, som psykisk syge børn har. Endvidere foreslår forvaltningen, at der på Børnehjemmet Nærumgård omlægges en afdeling, som specielt skal have fokus på psykisk syge spiseforstyrrede (anoreksi) unge. Endelig foreslår forvaltningen, at der på behandlingsinstitutionen Ertodeto etableres en ny afdeling for psykisk syge unge.

 

Som supplement til dette har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen netop afholdt en døgninstitutionskonference, hvor lokalcentrene har præciseret deres efterspørgsel efter bl.a. flere ungepladser.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er forpligtet til at sikre, at kommunens udbud af pladser kan imødekomme efterspørgslen herpå. Det er kontinuerligt en stor udfordring for forvaltningen at sikre, at udbud og efterspørgsel er i balance, da børnenes og de unges behov løbende ændrer sig. Erfaringen har nemlig vist, at tilpasning af pladser kræver tid til at omlægge personalets arbejdsopgaver og kompetencer. Ved at sikre en tæt dialog mellem lokalcentrene og institutionerne samt en tæt dialog med samarbejdspartnere, f.eks. Bispebjerg Børnepsykiatrisk Afdeling, søger forvaltningen at være på forkant med efterspørgslen, og dermed sikre at udbuddet af pladser justeres løbende og i forhold til børnenes og de unges behov.

 

Det skal bemærkes, at der i sektorplanen på institutionsområdet er formuleret en kvalitetsmålsætning (nr. 10), som vedrører udviklingen af døgninstitutioner, og en kvalitetsmålsætning (nr. 23), som vedrører forældreinddragelse på døgninstitutioner.

 

I det følgende opridses de initiativer, som Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har iværksat for at leve op til de nævnte kvalitetsmålsætninger.

 

Kvalitetsmålsætning nr. 10 – Udvikling af døgninstitutioner

Som nævnt indeholder sektorplanen for området kvalitetsmålsætning nr. 10, der skal sikre fokus på udvikling af døgninstitutionerne. Kvalitetsmålsætningen lyder (citat):

 

"Børn, der er anbragt på døgninstitution, skal tilbydes en kvalificeret behandlingsindsats, der ud fra en struktureret dagligdag tager systematisk stilling til barnets hverdag, kvalificering og fritidsliv".

 

Til kvalitetsmålsætningen er tilknyttet kvalitetsmål nr. 10.1 (jf. sektorplanen):

 

"Ultimo 2004 skal Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fremlægge et forslag til, hvordan en strukturering kan finde sted på kommunens døgninstitutioner, herunder hvordan indsatsen kan måles og dokumenteres."

 

På det sociale område såvel som på andre områder er der øget krav om dokumentation og effektmåling af indsatsen. For at kunne honorere dette krav er der igangsat et udviklingsarbejde omkring udviklingen af et fælles elektronisk dagbogssystem samt dokumentations- og effektmålingsværktøjer til institutionsområdet.

 

Fagkontoret er i samarbejde med forvaltningens IT-kontor ved at undersøge, hvilke lignende typer af IT-systemer, der er på landsplan, dvs. i amter eller andre relevante offentlige instanser.

 

Indførelsen af et fælles dagbogssystem skal bl.a. sikre, at:

Ø     Institutionerne opbevarer personfølsomme oplysninger på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde

Ø     Institutionerne får fælles sprog og viden

Ø     De administrative arbejdsgange lettes

Ø     Lokalcentrene elektronisk kan overføre handleplaner til institutionerne

Ø     Institutionerne kan overføre behandlingsplaner til lokalcentrene

Ø     Central vidensopsamling som det sker i FAFDW

 

Dagbogssystemet skal ligeledes udvikles til også at kunne bruges som dokumentations- og effektmålingsværktøj. Herved vil institutionerne få mulighed for selv at evaluere på opstillede mål. Fagkontoret vil ligeledes få mulighed for at udpege konkrete fokuspunkter, som institutionerne skal registrere, således at der kan føres statistik herpå.

 

Med dagbogssystemet vil institutionerne få nemmere ved at beskrive, dokumentere og formidle deres tilbud, metoder og resultater både til gavn for egen praksis og til gavn for andre. Denne proces vil fagkontoret være med til at sætte fokus på både i forbindelse med pædagogisk tilsyn og drøftelser omkring den enkelte institutions udviklingsplan.

 

Kvalitetsmålet er ikke opfyldt endnu, da forvaltningen i den senere tid har prioriteret at have fokus på indførelse af en ny aktivitetsmodel på døgninstitutionsområdet samt omstilling af døgninstitutionsområdet. Disse initiativer har været, og er det i en vis udstrækning fortsat, meget ressourcekrævende for fagkontoret og døgninstitutionerne.

 

Det er fagkontorets vurdering, at et nyt it-system tidligst kan indføres i 2006. Dvs. at målet tidligst kan måles i 2007. Indtil it-systemet er på plads, vil fagkontoret overveje muligheden for at indsamle data manuelt.

 

P.t. samarbejder fagkontoret og døgninstitutionerne desuden om at udforme en generel kvalitetsstandard for, hvad et døgninstitutionstilbud skal indeholde. Dette suppleres med servicedeklarationer på de enkelte døgninstitutioners døgninstitutionstilbud. Disse tiltag skal bidrage til en mere kvalificeret behandlingsindsats for det enkelte barn.

 

Kvalitetsmålsætning nr. 23 - Forældreinddragelse på institutioner

I sektorplanen er endvidere opstillet kvalitetsmålsætning nr. 23 om forældreinddragelse på institutionerne. Kvalitetsmålsætningen lyder (citat):

 

"Forældre til børn eller unge i døgninstitutionstilbud skal via forældreråd eller andet formaliseret indflydelsesorgan for forældre have indflydelse på døgninstitutionens hverdag".

 

Til kvalitetsmålsætningen er tilknyttet kvalitetsmål nr. 23.1 (jf. sektorplanen):

 

"På alle døgninstitutioner skal der medio 2004 være etableret forældreråd eller andet formaliseret indflydelsesorgan for forældrene."

 

Den seneste opgørelse, som forvaltningen har over forældreråd på døgninstitutionerne (april 2005), viser, at 20 ud af 27 institutioner har forældreråd eller lignende formaliserede dialogfora. På fem institutioner kan der grundet institutionernes særlige opgaver ikke etableres forældreråd.

 

Af følgende oversigt fremgår det, hvilke institutioner der har/ikke har forældreråd, samt de institutioner, der ikke kan have forældreråd:

 

Dagbehandlings- og døgninstitutioner	Forældreråd		Grundet institutionernes særlige opgaver kan institutionerne ikke have forældreråd
	Ja	Nej
Arildsgård	x
Baunegård	x
Bodilsminde		x
Brydes Alle		x
Donekrogen	x
Egelundshuset	x
Emdrupgård	x
ERTODETO		x
Frederiksholm			x
Frederikshøj		x
Glostrup	x
Ungecentret Lyongade		x
Jacob Michaelsens Minde	x
Josephine Schneider	x
Kastaniegården	x
Kennedygården	x
Kokkedal	x
Lundtoftegade			x
Nærumgård		x
Orøstrand	x
Rymarksvænge	x
Seden Enggård	x
Skodsborg Obs.hjem	x
Solbakken	x
Solhjem	x
Solliden	x
Spanager	x
Sønderbro Sikret			x
Sønderbro Åben			x
Toppen			x
Tølløse	x
Wibrandtvej		x< /p>

 

 

Institutionerne er p.t. i gang med at udarbejde udviklingsplaner. Udviklingsplanerne skal afleveres til fagkontoret medio 2005. I udviklingsplanen skal institutionerne redegøre for, hvordan de arbejder med forældreråd.

 

Såfremt der fortsat er institutioner, der ikke har forældreråd, vil fagkontoret vurdere, hvilke initiativer, der skal iværksættes for at få etableret disse.

 

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens

positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

ØKONOMI

Denne indstilling har ingen økonomiske konsekvenser.

 

Når forvaltningen i løbet af 2005 fremlægger en samlet plan for institutionsområdet for udvalget, vil den indeholde en mere detaljeret beskrivelse af problemfelterne, forvaltningens løsningsforslag samt de økonomiske konsekvenser af tiltagene.

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen.

 

HØRING

Ingen.

 

 

BILAG

·        Oversigt over antal og typer af pladser på dag- og døgnområdet – april 2005.

 

 

                      Grethe Munk

                                                                                       /

                                                Carsten Stæhr Nielsen