Godkendelse af private leverandører til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens fritvalgsordning i hjemmeplejen (Bilag)
Godkendelse af private leverandører til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens fritvalgsordning i hjemmeplejen (Bilag)
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 17. august 2005
21. Godkendelse af private leverandører til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens fritvalgsordning i hjemmeplejen (Bilag)
FAU 357/2005 J.nr. 357/2005
INDSTILLING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tiltræder:
at OB CARE ApS godkendes som privat leverandør af ind-købsordning i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens fritvalgsordning for Lokalcenter Christianshavn, Sundby Nord, Sundby Syd og Handicapcenter Irlandsvej. OB CARE ApS opfylder alle betingelser for godkendelse.
at Delfin Vask godkendes som privat leverandør af tøjvaskeordning i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens fritvalgsordning for hele kommunen. Delfin vask opfylder alle betingelser for godkendelse.
at RU Service godkendes som privat leverandør af personlig og praktisk hjælp i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens fritvalgsordning for Handicapcenter Irlandsvej. RU Service opfylder alle betingelser for godkendelse.
RESUME
I forbindelse med implementeringen af L130 " Ændring af lov om social service, lov om hjemmeservice, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om individuel boligstøtte", (Frit valg af personlig og praktisk hjælp m. v.), skal hjemmeboende borgere, der er visiteret til praktisk og / eller personlig pleje fremover have mulighed for selv at vælge mellem om hjælpen skal gives af en kommunal eller privat leverandør.
På Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 18. september 2002 (jf. FAU 408/2002) tiltrådte udvalget en godkendelsesmodel. Det vil sige, de private leverandører der lever op til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens pris- og kvalitetskrav indenfor ydelseskategorierne praktisk hjælp, personlig bistand og indkøbs-ordning vil blive godkendt.
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har i forbindelse med behand-lingen af "Pris- og kvalitetskrav vedrørende frit valg i hjemmeplejen " (FAU 555/2002) vedtaget de fremlagte pris- og kvalitetsmæssige krav. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget valgte at opdele Indkøbs-ordningen i bydele, hvilket skyldes et politisk ønske om at imødekomme borgernes ønsker om en tæt kontakt til de lokale handlende.
Borgerrepræsentationen vedtog den 10. april 2003 Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens indstilling om "Pris- og kvalitetskrav vedrørende frit valg i hjemmeplejen", hvor der foretages en opdeling af fritvalgsordningen for Indkøbsordningen, praktisk og personlig hjælp i 15 voksenteamdistrikter og 4 handicapcenterdistrikter.
Den 2. februar 2005 tiltrådte Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget en indstilling omhandlende ændring af eksisterende kvalitetskrav for at give borgerne mulighed for at vælge Sundhedsforvaltningens leverandører.
OB CARE ApS har søgt om godkendelse til Indkøbsordning, Delfin Vask har søgt om godkendelse til tøjvaskeordning og RU Service har søgt om godkendelse til praktisk og personlig pleje i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens fritvalgsordning, hvorfor anmodningen fremlægges til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget for godkendelse.
På baggrund af indkommen ansøgning indstilles OB CARE ApS, Delfin Vask og RU Service til godkendelse som privat leverandør af henholdsvis Indkøbsordning, tøjvaskeordning og personlig / praktisk hjælp i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens fritvalgsordning.
Der er afholdt informationsmøde den 21. marts 2005 med Sundheds-forvaltningens private leverandører. På mødet blev gældende kontraktmateriale udleveret og det forventes at flere private leverandører søger om godkendelse til fritvalgsordningen
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har på nuværende tidspunkt indstillet de private leverandører fra Sundhedsforvaltningen, som har ansøgt om godkendelse i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, til godkendelse i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget.
SAGSBESKRIVELSE
Godkendelse
og indgåelse af aftaler med leverandører
Familie- og
Arbejdsmarkedsudvalget har vedtaget (jf. FAU 408/2002), at godkendelse og
indgåelse af aftaler med leverandører sker efter § 75c i Lov om Social Service.
·
Efter § 75c skal
kommunalbestyrelsen fastsætte og offentliggøre de kvalitets- og prismæssige
krav til leverandører af personlig og praktisk hjælp. De kommunale myndigheder
er forpligtiget til at indgå kontrakt med alle de leverandører som lever op til
kravene for levering af personlig og praktisk hjælp.
·
Jf.
kvalitetsstandarderne (FAU 275/2002), skal leverandørerne indgå i brugerundersøgelsen
og i øvrigt leve op til kravene i kvalitetsstandarderne
Da den private og den kommunale
leverandør jf. Socialministeriet skal have samme vilkår, betyder det, at
Familie – og Arbejdsmarkeds-forvaltningen skal foretage en opdeling af
hjemmeplejen i bydele / distrikter svarende til den kommunale leverandørs organisatoriske
opdeling. Der kan ikke stilles krav om at praktisk hjælp og personlig bistand
skal kunne leveres for hele kommunen.
Således bruger Familie- og
Arbejdsmarkedsforvaltningen en opdeling i 15 voksenteamdistrikter og 4
handicapcenterdistrikter - i alt 19 distrikter.
Det betyder, at en privat
leverandør skal godkendes i henholdsvis voksenteamets distrikt og / eller i
handicapcentrenes 3 - 4 distrikter.
Dette gør at:
- kravene skal tage højde for en opsplitning på
voksenteamets og handicapcentrets målgrupper, hvilket er gjort via den
organisatoriske opdeling og kvalitetsstandarderne
Da der løbende kommer
ansøgninger fra de private leverandører vil disse blive fremlagt løbende.
Årsagen er, at de private leverandører ellers skulle afvente en fælles fremlæggelse,
hvilket ikke er hensigtsmæssigt af hensyn til borgerens muligheder for frit
valg af leverandører.
På baggrund af indkomne
ansøgninger indstilles OB CARE ApS, Delfin Vask og RU Service til godkendelse
som private leverandør i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens fritvalgsordning.
Familie- og
Arbejdsmarkedsforvaltningen har på nuværende tidspunkt indstillet de private
leverandører fra Sundhedsforvaltningen, som har ansøgt om godkendelse i
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, til godkendelse i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget..
I Bilag 1 vurderes OB CARE med hensyn til de opstillede krav for
henholdsvis indkøbsordning med og uden callfunktion, samt hvorledes de
generelle krav i kontraktmaterialet er opfyldt. På baggrund af belysningen
indstilles OB CARE til godkendelse som fritvalgs leverandør.
I Bilag 2 vurderes Delfin
Vask med hensyn til de opstillede
krav for tøjvaskeordning, samt hvorledes de generelle krav i kontraktmaterialet
er opfyldt. På baggrund af belysningen indstilles Delfin Vask til god-kendelse som
fritvalgs leverandør.
I Bilag 3 vurderes RU Service
med hensyn til de opstillede krav for praktisk og personlig hjælp, samt hvorledes
de generelle krav i kontraktmaterialet er opfyldt. På baggrund af belysningen
indstilles RU Service til godkendelse som fritvalgs leverandør.
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
ØKONOMI
Der er ingen væsentlige økonomiske konsekvenser
ANDRE
KONSEKVENSER
Borgere, som er visiteret til hjemmehjælp kan vælge en anden leverandør end den kommunale. Således sættes tidsfristen til 1 måned målt fra udgangen af den måned, hvor borgeren har fremsat ønske om en anden leverandør. Det er den tid som sagsbehandlingen og revisitationen vil tage inklusiv en varslingsperiode for nuværende og kommende leverandør.
Borgerne kan vælge at hjælpen varetages af en privat eller kommunal leverandør.
Det er en forudsætning for valgfriheden, at der klart skelnes mellem den kommunale myndighedsopgave og den kommunale leverandør-opgave. Ifølge lovgivningen er det den kommunale myndigheds opgave, at foretage visitationen af borgere til personlig og praktisk hjælp uanset om det er en kommunal eller privat leverandør, som løser opgaven. Således har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens visitatorer retten til at visitere borgerne til ydelser en leverandør herunder hyppigheden, tidsudmålingen og opgavens art. Leverandøren har mulighed for selv at træffe aftale med borgeren om tidspunktet for ydelsen.
Den kommunale myndighed har kontrolopgaven mht. at sikre at den eller de udbudte ydelser bliver udført af den valgte leverandør. Det betyder at der bliver en tilsynsforpligtigelse overfor både den kommunale og private leverandør.
HØRING
Ingen
BILAG
- Bilag
1: Godkendelsesskema udfyldt for
OB CARE for Indkøbsordningen
- Bilag
2: Godkendelsesskema udfyldt for
Delfin Vask for tøjvaskeordning
- Bilag
3: Godkendelsesskema udfyldt for
RU Service for personlig og praktisk hjælp
Grethe
Munk
/
Carsten Stæhr Nielsen