Opgivelse af institutionsmulighed i Sundevedsgade-karréen
Opgivelse af institutionsmulighed i Sundevedsgade-karréen
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 17. august 2005
16. Opgivelse af institutionsmulighed i Sundevedsgade-karréen
FAU 339/2005 J.nr. 339/2005
INDSTILLING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,
at en
daginstitutionsmulighed i byfornyelsesområdet Sundevedsgade-karréen opgives.
RESUME
I forbindelse med en byfornyelsessag for den såkaldte Sundevedsgade-karré på Vesterbro har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejdet på at kunne indpasse en mindre daginstitution i området for at kunne tilgodese et udbygningsbehov for institutionspladser, der var tilstede på daværende tidspunkt.
Det er nu besluttet at etablere en institution på Amerikavej/Rejsbygade med i alt 48 vuggestuepladser og 22 børnehavepladser samt et opsamlingssted for 50 udflytterbørn.
På baggrund af Dynasoft´s udmelding af pladsbehovet i bydelen i november 2004 samt vurdering af konsekvenserne ved den nye befolkningsprognose, er det forvaltningens vurdering, at der ikke længere er behov for institutionen i Sundevedsgade-karréen. Det indstilles derfor, at institutionensmuligheden opgives.
SAGSBESKRIVELSE
Bygge- og Teknikforvaltningen har gennem længere tid arbejdet med en byfornyelsessag for den såkaldte Sundevedsgade-karré på Vesterbro.
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har været involveret i arbejdet med henblik på indarbejdelse af en daginstitution i området for at sikre de på daværende tidspunkt nødvendige institutionspladser i bydelen.
Det skal nu besluttes, om forvaltningen fortsat er interesseret i at etablere en institution i størrelsesorden 450 m2 inden for byfornyelsesområdet.
Forvaltningen har indgået en aftale med Ejendomsselskabet Rejsbygade ApS om etablering af 110 børnehavepladser + opsamlingssted for 50 udflytterpladser på Amerikavej/Rejsbygade (som i forbindelse med indstillingen for etape 2, del 4, ændres til 48 vuggestuepladser og 22 børnehavepladser + opsamlingsstedet).
På baggrund af Dynasoft´s prognose fra november 2004 vil konsekvensen blive den, at behovet for børnehavepladser vil være opfyldt, og at der vil være et overskud på 11 vuggestuepladser på Vesterbro i 2008.
På baggrund af befolkningsprognosen for 2005 er det hovedkonklusionen for Vesterbro, at tendenserne på det overordnede plan er de samme som ved behovsprognosen i november 2004.
Forvaltningen indstiller derfor, at muligheden for at etablere en daginstitution i Sundevedsgade-karréen opgives.
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
ØKONOMI
Projektet indgår
ikke i Børneplanen herunder den reviderede udbygningsplan. Det vurderes, at der
inden for de 450 m2 ville kunne etableres en vuggestue med 3 grupper
svarende til 36 pladser. På baggrund af den gennemsnitlige pladspris i børneplanen
andrager prisen for en sådan institution ca. 10 – 10,5 mill kr. Prisen vil dog
afhænge af de mulige bygningsforhold på stedet.
ANDRE
KONSEKVENSER
Ingen
HØRING
Ingen
BILAG
Ingen
Grethe Munk
/
Torben Brøgger