Omlægning af aflønningen for den private aflastning i forhold til psykisk udviklingshæmmede børn

9. Omlægning af aflønningen for den private aflastning i forhold til psykisk udviklingshæmmede børn

FAU 357/2003 J.nr. 357/2003

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender,

at lønniveauet i den private aflastning omlægges fra timeløn til vederlagsaflønning.

at omlægningen gælder for alle fremtidige sager.

at de sparede midler anvendes til at iværksætte nye aflastningsforhold under den private aflastning.

I denne indstilling foreslås, at lønniveauet i den private aflastning omlægges ved at gå fra timebetaling til vederlags-, kost- og opholdsbetaling. Ligeledes indstilles det, at de sparede midler anvendes til etablering af nye aflastningsforhold. I afsnit 1 beskrives baggrunden for indstillingen. Heraf fremgår det, at lønniveauet i Københavns Kommune ligger over niveauet i andre kommuner. I afsnit 2 beskrives principperne for vederlagsbetaling samt for kost- og opholdstilskud. I afsnit 3 beskrives den fremtidige praksis i Københavns Kommune. Under afsnittet økonomi beskrives de økonomiske konsekvenser. Heraf fremgår det, at der når alle sager er omlagt, kan der forventes en besparelse på op til 40%.

I Københavns Kommune er der flere måder hvorpå familier med et handicappet barn kan aflastes. En måde er ved, at barnet passes i en anden familie. Ordningen kaldes den private aflastning. Døgnprisen for privat aflastning for psykisk udviklingshæmmede børn i Københavns Kommune ligger væsentligt over andre kommuner. Dette skyldes, at man i Københavns Kommune aflønner de private aflastere via nedenstående praksis mens andre kommuner aflønner via plejevederlag samt et kost- og opholdstilskud.

Nuværende praksis for aflønning mv. af private aflastere, i forhold til psykisk udviklingshæmmede børn, i Københavns Kommune er:

• Aflasteren aflønnes via timebetaling.
• I aflønningen sondres der mellem om aflasteren er uddannet/ uuddannet aflaster, og om barnet har behov for tilsyn/pasning om natten.
• Udgifter til kost mv. afholdes af barnets familie.
• Udgifter til transport, legetøj mv. dækkes ved ansøgning.

Det indstilles , at praksis ændres for fremtidige sager. Med fremtidige sager forstås nye sager samt igangværende sager, hvor barnet skifter aflaster. Indholdet i den fremtidige praksis beskrives i afsnit 3.

1. Beskrivelse af plejevederlagsaflønning

1 plejevederlag udgør pt. 94 kr. pr. døgn. Typisk ydes for aflastning af handicappede børn mellem 5 og 12 plejevederlag pr. døgn. Få kommuner ligger over eller under spændet på 5 – 12 plejevederlag. Størrelsen af 1 plejevederlag fastlægges 1 gang årligt af Kommunernes Landsforening.

Derudover ydes aflasteren et kost- og opholdstilskud. Dette tilskud udgør pt. 125 kr. pr døgn for børn under 10 år og 131 kr. pr. døgn for børn over 10 år. Heraf udgør kosten 35 kr. Tilskuddet er skattefrit og fastlægges en gang årligt af Kommunernes Landsforening.

Der er forskellig praksis i anvendelsen af kost- og opholdstilskuddet. Således gives i nogle kommuner kun kost- og opholdstilskud for de dage, barnet er i aflastning. I andre kommuner gives opholdstilskuddet op til alle dage i en måned . Dette gives som kompensation for fx, at aflasteren står til rådighed ved akut opstået aflastningsbehov, køb af legetøj og dækning af udgifter til transport.

Udgiften pr. døgn, ved et plejevederlagsspænd på 5 – 12 vil være 470 kr. – 1.128 kr. Dertil skal lægges udgifter til kost og ophold. Denne udgift varierer afhængig af praksis i den enkelte kommune dog gives som minimum for de dage, hvor barnet er i aflastning.

Følgende praksis vil blive anvendt i Københavns kommune i fremtidige sager. Under forudsætning af, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tiltræder punkterne under afsnittet "indstilling", iværksættes den nye praksis straks.

• Som aflønning til private aflastere gives plejevederlag.
• Der anvendes et plejevederlagsspænd på 5 – 12 plejevederlag pr. døgn.
• Der ydes kost- og opholdstilskud for de dage, barnet er i aflastning.
• Der ydes opholdstilskud for de dage, hvor barnet ikke er i aflastning. Dette opholdstilskud skal dække: aflasteren står til rådighed ved akut aflastning, transport, legetøj og beskæftigelse.

Til den foreslåede praksis skal bemærkes følgende:

• Ved akut opstået behov forstås: sygdom eller død hos forældre eller søskende.
• Den centrale visitationsenhed for handicappede børn skal bevillige akutaflastning.

• Såfremt barnet anbringes i akut aflastning, vil aflasteren ikke blive kompenseret for opholdsudgiften i de aktuelle dage.
• Aflastere, som aflaster flere familier, modtager kun opholdstilskud for den tid, hvor barnet ikke er i aflastning for et barn.

Fordelene ved den foreslåede praksis er:

• Lønniveauet bringes i overensstemmelse med andre kommuner.
• Lønniveauet modsvarer den indsats, der skal ydes, dvs. jo højere krav der stilles til aflasteren, jo flere vederlag modtager aflasteren pr. døgn.
• Barnets familie og aflasteren skal ikke drøfte hvor mange kost- og lommepenge barnet skal medtage.
• Den administrative byrde ved ordningen lettes, idet der ikke skal sagsbehandles i forhold til transport, legetøj, beskæftigelse mv.

Indstillingen vurderes ikke at have væsentlige miljømæssige konsekvenser

En gennemgang af 14 % af de igangværende sager viser, at den gennemsnitlige døgnpris pt. er 1877 kr. Den gennemsnitlige døgnpris vil, med den nye praksis være 1082 kr. Der kan således ved en omlægning forventes en besparelse på op til 40%. Sammensætning af den fremtidige gennemsnitlige døgnudgift fremgår af nedenstående tabel.

Budgettet til privat aflastning for psykisk udviklingshæmmede børn er i 2003 på 7 mill. kr. Besparelsen på 42 % vil således betyde en besparelse på 2,94 mill. kr. Besparelsen vil dog først være fuldt realiseret, når alle sager er omlagt. Omlægningen vil, med den foreslåede praksis for omlægning, strække sig over 17 år. De midler, der løbende spares som følge af den ændrede praksis indstilles anvendt til nye aflastningsforhold i den private aflastning. Ved en linær besparelse vil der årligt kunne iværksættes 2 yderligere aflastningsforhold.

Der er ikke indgået aftale med de faglige organisationer omkring medarbejdere ansat under den private aflastning. Det må dog forventes, at der vil komme en reaktion. Argumentet overfor de faglige organisationer for omlægningen bør være, at lønniveauet bringes i overensstemmelse med andre kommuner samt at lønniveauet modsvarere den indsats der ydes.

Det forventes ikke, at der vil blive rekrutteringsproblemer. I andre kommuner opleves ikke problemer med at få medarbejdere til aflønning efter vederlagsaflønning.

Ingen

Ingen

Grethe Munk

/