Mødedato: 17.06.2003, kl. 17:00

Sektorplanopfølgning på arbejdsmarkedsområdet - 1. kvartal 2003 (Bilag)

Sektorplanopfølgning på arbejdsmarkedsområdet - 1. kvartal 2003 (Bilag)

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 17. juni 2003

 

Sager til beslutning

4. Sektorplanopfølgning på arbejdsmarkedsområdet - 1. kvartal 2003 (Bilag)

FAU 359/2003 J.nr. 359/2003

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen om Sektorplanopfølgning på arbejdsmarkedsområdet – 1. kvartal 2003 til efterretning.

RESUME

Sektorplanopfølgning på arbejdsmarkedsområdet – 1. kvartal 2003 beskriver udviklingen for kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister, fleks- og skånejob og etniske minoriteter samt udviklingen på sygedagpengeområdet. Endvidere en analyse af kontanthjælpsmodtagerne fordelt på baggrundsvariable (herkomst, alder og varighed af kontanthjælpsforløb).

Analysen viser blandt andet, at aktiveringsgraden er steget til 43% i 1. kvartal 2003 – dette er en stigning på 2 procentpoint fra 4. kvartal 2002.

SAGSBESKRIVELSE

Sektorplanopfølgningen for arbejdsmarkedsområdet er en videreudvikling af De kvartalsvise nøgletal.

Vedlagte rapport gennemgår tendenserne på kontanthjælps-, førtidspensions- og sygedagpengeområdet. Hertil kommer en analyse af kontanthjælpsmodtagerne fordelt på baggrundsvariable (herkomst, alder og varighed af kontanthjælpsforløb).

Fra Sektorplanopfølgningen fremhæves følgende konklusioner:

  • I 1. kvartal 2003 var aktiveringsgraden 43% - dette er en stigning på 2 procentpoint i forhold til det foregående kvartal. Niveauet bevirker, at Sektorplanens mål om 35% er opfyldt. Den positive udvikling skyldes, at der siden november 2002 generelt har været en yderligere aktivitetsfremgang på beskæftigelsescentrene.
  • Det gennemsnitlige antal kontanthjælpsmodtagere for hele kommunen er 27.668 personer. Igennem 2001 faldt antallet af kontanthjælpsmodtagere, men i 2002 har antallet ligget meget stabilt på ca. 27.600 personer.

  • Antallet af personer på passiv hjælp har været støt faldende gennem 2001 og 2002, og antallet i 1. kvartal 2003 var 15.704 personer. Således var der 12% færre på passiv hjælp i 1. kvartal 2003 i forhold til 1. kvartal 2001.
  • Det gennemsnitlige antal borgere i aktivering øges fortsat, og er nu næsten oppe på 8.000 personer mod ca. 6.800 samme kvartal sidste år.
  • Den gennemsnitlige sagsvarighed i sygedagpengesager er i 1. kvartal 2003 på 36,4 uger – Sektorplanens mål er 33 uger.
  • Der har igen været en stigning i antallet af førtidspensionstilkendelser i forhold til forrige kvartal. Det gennemsnitlige antal tilkendelser pr. måned var 267 i 1. kvartal 2003.
  • Pr. 31. marts 2003 var der 1094 personer ansat i fleksjob. Antallet er steget med 42% siden 1. kvartal 2002.
  • Gennemsnitligt modtog 10.455 personer med etnisk minoritetsbaggrund en kontanthjælpsydelse i 1. kvartal 2003. Dette er knap 400 færre end i 1. kvartal året før.
  • Kontanthjælpsgraden for etniske minoriteter var i 1. kvartal 2003 på 25,5%. Kontanthjælpsgraden for etniske minoriteter er således faldet med 1,5 procentpoint over det seneste år fra 1. kvartal 2002 til 1. kvartal 2003. Faldet skyldes bl.a. Folketingets vedtagelse af stramninger i udlændingeloven, der indebærer et skærpet forsørgelseskrav ved familiesammenføring. Derfor er antallet af etniske minoriteter på introduktionsydelse reduceret kraftigt over det seneste år.

MILJØVURDERING

Der er ingen miljømæssige konsekvenser

ØKONOMI

Ingen

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

HØRING

Ingen

BILAG

Sektorplanopfølgning for arbejdsmarkedsområdet - 1. kvartal 2003

 

 

Grethe Munk

/ Torben Brøgger

 

 

 

 

Til top