Mødedato: 17.05.2000, kl. 13:00

Høringssvar til Sundhedsplanen (Bilag)

Høringssvar til Sundhedsplanen (Bilag)

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 17. maj 2000

 

Sager til beslutning

9. Høringssvar til Sundhedsplanen (Bilag)

FAU 290/2000 J.nr. 103/00

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager vedlagte orientering, inklusive høringssvar, til efterretning.

RESUME

Sundhedsforvaltningen har indstillet, at den nye sundhedsplan for Københavns Kommune kan bestå af en opsamling på den eksisterende planlægning, samt udarbejdelsen af en ny strategi vedrørende IT.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er enig i dette og anbefaler, at følge Sundhedsforvaltningens indstilling.

SAGSBESKRIVELSE

Som følge af sygesikringsloven fra 1994 blev der indført nye bestemmelser om samarbejde og planlægning på sundhedsområdet, hvilket bl.a. forpligter amterne og kommunerne til at udarbejde sundhedsplaner mindst en gang i hver valgperiode – enten ved at revidere den tidligere plan eller ved at udarbejde en ny.

Sundhedsforvaltningen har indstillet, at den nye sundhedsplan for Københavns Kommune kan bestå af en opsamling på den eksisterende planlægning, herunder den netop udarbejdede Folkesundhedsplan, samt udarbejdelsen af en ny strategi vedrørende IT.

Folkesundhedsplanen sætter med sine forslag til sundhedsfremmende og forebyggende indsatser, fokus på en lang række af de elementer som anbefales i forhold til den næste sundhedsplanrunde.

Hertil kommer Praksisplanen om almen praksis, der lever op til dels de overordnede formål, dels til forpligtigelsen om, at betjening af borgerne vedrørende kommunens opgaver på sygesikringsområdet skal beskrives.

Endvidere er H:S, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i gang med et samarbejde om et omfattende fødeplanarbejde.

Sundhedsministeriet anbefaler yderligere, at der udarbejdes en plan for sundhedsberedskabet. En sådan er udarbejdet, men mangler dog en endelig politisk godkendelse.

Den eksisterende planlægning dækker således, iflg. Sundhedsforvaltningen, de relevante emner, ligesom eksempelvis Folkesundhedsplanen er udarbejdet i et samarbejde mellem de enkelte forvaltninger og har været gennem en omfattende høring af borgerne. Det er derfor iflg. Sundhedsforvaltningen dækkende for, hvad en ny sundhedsplan bør indeholde, suppleret med et nyt forslag vedrørende IT.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er enig i, at den eksisterende planlægning, herunder Folkesundhedsplanen og Fødeplanen, er et tilstrækkeligt udgangspunkt for en ny sundhedsplan og at der i informationsteknologien kan ligge en række muligheder indenfor sundhedsområdet.

ØKONOMI

Ingen

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

HØRING

Ingen

BILAG

  • Høringssvar

Grethe Munk

/

Carsten Stæhr Nielsen

 

Til top