Mødedato: 17.03.2004, kl. 15:30

Statusberetning for sprogstimulering og integration i daginstitutioner 2003 (Bilag)

Statusberetning for sprogstimulering og integration i daginstitutioner 2003 (Bilag)

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 17. marts 2004

 

18. Statusberetning for sprogstimulering og integration i daginstitutioner 2003 (Bilag)

FAU 160/2004 J.nr. 160/2004

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager statusberetning for sprogstimulering og integration af tosprogede børn i daginstitutioner til efterretning.

RESUME

Sprogstimulering er en del af den daglige indsats i daginstitutioner med tosprogede børn og det pædagogiske personale kvalificeres løbende til opgaven.

Institutionernes årlige status for tosprogede børn i kommunens daginstitutioner viser, at den daglige indsats har en positiv indflydelse på de tosprogede børns kendskab til dansk. Andelen af børn, som har en god sproglig udvikling, stiger fra 34% for de 3-årige til 59% for 5 og 6-årige. Samtidig viser status også, at der brug for en øget indsats på området, hvis alle børn skal kunne tale alderssvarende dansk ved skolestart.

1. januar 2003 trådte en ændring af folkeskoleloven i kraft. Dette betyder, at kommunerne skal tilbyde sprogstimulering til tosprogede børn, fra de er 3 år. Ændringen har ført til, at antallet af sprogvurderede børn i Københavns Kommune er øget, med hvad der svarer til en årgang fra 2002 til 2003, samt at andelen af tosprogede, som visiteres til et særligt sprogstimuleringstilbud, er steget.

I 2003 er 20 % af alle børn mellem 3 og 5 år indmeldt i daginstitution blevet sprogvurderet. Af de 20 % er 56% blevet visiteret til et særligt sprogstimuleringstilbud. Det svarer til 12 % af det samlede antal indskrevne børn mellem 3 og 5 år.

Endelige viser institutionernes årlige statusindberetning, at Københavns Kommune i meget høj grad når ud til de tosprogede børn, som har behov for særlig sprogstimulering. 97% af de tosprogede børns forældre giver tilladelse til, at deres børn sprogvurderes af institutionens pædagogiske personale.

SAGSBESKRIVELSE

Forvaltningen har i 2003 taget diverse initiativer til at optimere sprogstimuleringsindsatsen og vil på baggrund af politiske beslutninger taget i 2003 arbejde på at målrette indsatsen yderligere i løbet af 2004.

Der er hertil nedsat en projektgruppe, som arbejder med at opstille konkrete mål for indsatsen samt udarbejde en plan for realisering af de politiske beslutninger.

Det er et politisk besluttet mål, at alle børn skal kunne tale alderssvarende dansk ved skolestart senest sommeren 2006

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens Sprogstimulering- og integrationspulje var i 2003 på 10.205.000 kr.

  1. Aktiviteter i daginstitutionerne

På baggrund af puljen til sprogstimulering og integration har der været følgende tiltag i daginstitutionerne i 2003:

  • ansættelse af lokale sprogpædagoger/sprogvejledere til at vejlede og koordinere indsatsen

  • fordeling af ekstra ressourcer til institutionerne på baggrund af antallet af tosprogede i institutionerne

  • puljer til særlige introduktionsforløb for forældre til tosprogede børn

  • temadage og kursusforløb for det pædagogiske personale

  • diverse projekter og arrangementer der involverer såvel pædagogisk personale som tosprogede børn og deres forældre i de enkelte daginstitutioner

For en detaljeret oversigt over lokale tiltag, se bilag 1 og 2.

  1. Aktivitetstal

    2. En ændring i folkeskolelovens §4a betød, at sprogstimulering fra 1. januar 2003 skal tilbydes, fra børnene er fyldt 3 år. Dette har ført til, at antallet af børn, der sprogvurderes, er øget med, hvad der svarer til en årgang fra 2002 til 2003. Procentdelen af tosprogede, der visiteres til et særligt sprogstimuleringstilbud, er samtidig steget fra 48 % til 56%. Dette skyldes, at en større andel af de 3-årige har behov for særlig sprogstimulering, idet deres kendskab til dansk som andetsprog er væsentlige ringere end de 4 og 5-åriges.

    Der blev i 2003 sprogvurderet 3019 tosprogede børn fordelt på 274 af kommunens 387 børnehaver og integrerede institutioner. Dette svarer til 20 % af alle indskrevne børn mellem 3 og 5 år i kommunens daginstitutioner.

    Af de 3019 tosprogede børn er 1700 blevet visiteret til et særligt sprogstimuleringstilbud. Dette svarer til 56 % af det samlede antal sprogvurderede og 12 % af det samlede antal indskrevne børn mellem 3 og 5 år i kommunens daginstitutioner.

    Til de 3019 kommer 178 tosprogede børn, der ikke var blevet sprogvurderet ved deadline for status 2003, da de kun havde gået kort tid i institutionen på dette tidspunkt. Samt 90 tosprogede børn, som ikke er blevet sprogvurderede pga. manglende tilladelse fra forældre.

    I bilag 3 ses en opgørelse over antal sprogvurderede børn, fordelingen af børn med behov for særlig sprogstimulering samt fordelingen af midler til de lokale centre. Opgørelsen er fordelt på bydele.

  2. Nyheder fra årets løb

3.1 Udvikling af nye redskaber til effektmåling af indsatsen

1. januar 2003 trådte en lovændring af folkeskolelovens § 4a i kraft. Dette betød, at sprogstimulering af børn med andet modersmål end dansk fra 1. januar 2003 skal tilbydes, fra børnene er fyldt 3 år.

I maj 2003 besluttede Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, at forvaltningen skal opstille konkrete mål for indsatsen med sprogstimulering, samt at status fremover skal indeholde en evaluering af de målbare resultater (se bilag 4: Politiske beslutninger på sprogstimuleringsområdet).

Som følge af de to ovenstående ændringer på området har forvaltningen i løbet af 2003 foretaget følgende:

Forvaltningen har fået udviklet tre nye sprogvurderingsskemaer, som det pædagogiske personale i daginstitutionerne skal bruge, når de skal vurdere, hvorvidt et tosproget barn har brug for sprogstimulering. Skemaerne følger børnenes alder tre, fire eller fem år og bruges også i forbindelse med den årlige revur dering af børnenes sproglige udvikling.

Forvaltningen har et afsluttende skema under udvikling, det skal allerede fra 2004 bruges til at lave en vurdering på de tosprogede børns dansk sproglige udvikling inden skolestart.

Endvidere har forvaltningen etableret en hjemmeside, hvor daginstitutionerne eller de lokale centre kan indtaste den årlige status for tosprogede børn elektronisk.

Skemaerne samt den elektroniske statusindsamling vil fremover være forvaltningens redskaber i forbindelse med en årlig evaluering ad indsatsens effekt.

3.2 Nedsættelse af projektgruppe

I forbindelse med budget forlig 2004 (oktober 2003) vedtog Borgerrepræsentationen en hensigtserklæring om, at den sprogstimulerende indsats overfor førskolebørn skal øges med henblik på, at alle børn kan tale alderssvarende dansk ved skolestart. Målet skal være nået senest ved skolestart 2006. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen skal i den forbindelse udarbejde en plan for målets realisering sammen med Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen (se bilag 4: Politiske beslutninger på sprogstimuleringsområdet).

For at sikre en sammenhæng mellem de politiske beslutninger taget på sprogstimuleringsområdet i løbet af 2003 nedsatte forvaltningen i oktober 2003 en projektgruppe, der skal udforme ovennævnte plan samt arbejde videre med at realisere den politiske beslutning om at opstille konkrete mål for indsatsen.

Forvaltningen orienterede Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget om denne beslutning i et dueslagsnotat (se bilag 5: Orienteringsnotat til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget).

Projektgruppens arbejde afsluttes ultimo 2004. Med afslutningen af projektgruppens arbejde vil der ligge en formulering af de mål, som Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har ønsket opstillet. Projektgruppen arbejder med målformuleringer indenfor følgende temaer:

  • Effektmål, dvs. resultater af indsatsen, herunder målinger af børnenes dansk sproglige udvikling over tid samt niveau ved skolestart
  • Kompetenceudviklingsmål, herunder målinger på det pædagogiske personales deltagelse i forvaltningens sprogstimuleringskurser
  • Andre mål, herunder mål om at alle forældre til tosprogede giver tilladelse til en sprogvurdering af deres barn, at der udvikles en 'best practice' værktøjskasse til det pædagogiske personale, samt at der skal arbejdes på fastholdelse af det pædagogiske personale, der er blevet videreuddannet i de enkelte institutioner

I afsnit 4 præsenteres enkelte foreløbige målinger i henhold til ovenstående tre temaer.

3.3 Ekstern evaluering af sprogstimuleringsindsatsen

Medio 2003 igangsatte forvaltningen en evaluering af sprogstimuleringsindsatsen i Københavns Kommune. Evalueringen, der har til formål at undersøge effekten af sprogstimuleringsindsatsen fra 1999- 2001, gennemføres i samarbejde med Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og vil blive præsenteret for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget ultimo 2004.

  1. Målsætninger

    2. Forvaltningen har valgt at fremlægge de endelige mål for indsatsen primo 2005. Dette skyldes, at forvaltningen ønsker at inddrage resultaterne af den eksterne evaluering for sikre at de mål, der opstilles for indsatsen, er hensigtsmæssige og realiserbare.

    For at give et billede af indsatsen p.t. fremlægges her enkelte foreløbige målinger.

    4.1 Effektmål

    I forbindelse med hensigtserklæringen om, at alle børn skal tale alderssvarende dansk ved skolestart, har vi set på, hvordan de børn, der er mulige skolestartere sommer 2004 (årgang 1997 og 1998), er blevet placeret ved den årlige vurdering. For samtidig at illustrere indsatsens effekt har vi set på de tosprogede børns dansk sproglige niveau opdelt efter alder.

    De tosprogede børn vurderes ud fra skemaer, der er opdelt efter alder, således er skemaerne sværhedsgrad tilpasset alderstrinnet. I visiteringensprocessen inddeles børnene i tre forskellige grupper alt efter niveau. De børn, der placeres i gruppen God sproglig udvikling, visiteres ikke til et særligt sprogstimuleringstilbud, da det vurderes, at deres dansk sproglige udvikling kan fremmes indenfor institutionens egne pædagogiske muligheder.

    Skemaet nedenfor illustrerer, at der er en positiv udvikling af de tosprogede dansk tilegnelser fra år til år. Procentdelen af børn, der har en god sproglig udvikling, stiger fra 34% hos de 3-årige til 59% for de 5 og 6-årige. Således er behovet for en særlig indsats højest når de tosprogede starter i børnehave.

    Skemaet illustrerer altså, at den særlige sprogstimuleringsindsats i institutionerne har en positiv effekt for de tosprogede børn dansk tilegnelse.

     

    3 år

    (årgang 2000)

    4 år

    (årgang 1999)

    skolestartere

    (årgang 1998, 1997)

    God sproglig udvikling

    34%

    54%

    59%

    Begrænset sproglig udvikling

    43%

    35%

    34%

    Ingen sproglig udvikling

    19%

    8%

    6%

    Ingen forældretilladelse

    4%

    3%

    1%

    Hvad angår skolestarterne har 59% en god sproglig udvikling. Dette tal vil sandsynligvi s være endnu højere til sommer, idet at vurderingerne er foretaget i efteråret 2003, hvilket betyder, at de børn, der er visiteret til et særlig sprogstimuleringstilbud, har mulighed for at forbedre deres dansk kundskaber yderligere inden skolestart.

    Hvis målet om, at alle børn skal tale alderssvarende dansk ved skolestart i 2006, skal nås, er der dog behov for en øget indsats på området.

    Idet forvaltningen fra 2003 har indført nye vurderingsskemaer, er det ikke muligt at sammenligne ovenstående tal med tal fra tidligere år.

    Med ibrugtagen af de nye afslutningsskemaer fra 2004, vil status fremover indeholde resultaterne af disse vurderinger.

    4.2 Kompetenceudviklingmål

    Af de 274 institutioner, som har tosprogede børn, der skal sprogvurderes, har 69 % ansat personale, der har deltaget i forvaltningens sprogstimuleringskurser.

    Det pædagogiske personales kompetencer i forbindelse med sprogstimuleringsindsatsen har en høj prioritering hos projektgruppen, og det forventes derfor, at det bliver sat konkrete mål herfor.

    4.3 Andre mål

    I 2003 har 97 % af forældrene til de tosprogede børn givet tilladelse til at deres børn sprogvurderes. Projektgruppen forventer at fremlægge et mål, der hedder, at 'alle forældre til tosprogede børn giver tilladelse til, at deres børn sprogvurderes'. Målet skal nås gennem personlige samtaler med forældrene evt. med deltagelse af tolk, og det pædagogiske personale skal støttes i at tage disse samtaler.

    Endelig ønsker projektgruppen i forbindelse med Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget beslutning om, at der skal arbejdes med metodeudvikling indenfor området, at der udvikles en 'best practice' værktøjskasse til det pædagogiske personale. I den forbindelse forventer projektgruppen at opstille mål for brugen af de forskellige metoder.

  2. Kommende udfordringer

Den største udfordring i løbet af de næste år vil være at nå målet om, at alle børn skal tale alderssvarende dansk ved skolestart 2006. Det vil kræve en særlig indsats fra såvel forvaltningen som det pædagogiske personale i daginstitutionerne.

I løbet af 2004 færdiggøres projektgruppens arbejde, og sammen med resultaterne af den eksterne evaluering af indsatsen vil dette føre til en plan for målets realisering, der vil blive fremlagt Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget primo 2005.

Implementeringen af de beslutninger, som Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager på baggrund af projektgruppens plan, vil herefter være et indsatsområde.

MILJVURDERING

Ingen væstenlige miljømæssige konsekvenser

ØKONOMI

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens Sprogstimulering- og integrationspulje var i 2003 på 10.205.000 kr. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen udmøntede et budget på 9.251.000 kr. til sprogstimulering og integration af tosprogede børn i de københavnske daginstitutioner. De resterende 954.000 kr. blev anvendt centralt til følgende:

  • Løn til koordinator

  • Sprogstimuleringskurser for daginstitutionspersonale

  • Etablering og udvikling af hjemmeside med elektronisk indtastningsystem

  • Konsulentbistand til udvikling af sprogvurderingsskemaer

  • Indkøb af film om sprogstimuleringsarbejdet til 15 bydele

  • Forældreinformationsmapper med oversættelser til samtlige daginstitutioner

  • Kalendere over religiøse helligdage til samtlige daginstitutioner

Budgetfordelingen for sprogstimulering og integrationspuljen 2004 er vedlagt som bilag.

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

HØRING

Ingen

BILAG

  • Bilag 1: Oversigt over sprogstimuleringsindsatsen i daginstitutionerne fordelt på bydele
  • Bilag 2: Oversigt over tiltag for sprogstimulering- og integrationsindsatsen i de lokale centre
  • Bilag 3: Nøgle tal på sprogstimulering
  • Bilag 4: Politiske beslutninger på sprogstimuleringsområdet
  • Bilag 5: Orienteringsnotat til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
  • Bilag 6: Budgetfordeling for sprogstimulering og integrationspuljen 2004

 

Grethe Munk

/

Carsten Stæhr Nielsen

 
Til top