Forslag til forstærket indsats omkring mennesker med psykisk sygdom og misbrug, der bor på de socialpsykiatriske bocentre (bilag)

31. Forslag til forstærket indsats omkring mennesker med psykisk sygdom og misbrug, der bor på de socialpsykiatriske bocentre (bilag)

FAU 324/2004 J.nr. 324/2004

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager nedenstående redegørelse til efterretning

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tiltræder forslag til handleplan på kort sigt og forslag på langt sigt for en forstærket indsats omkring mennesker med psykisk sygdom og misbrug, der bor på de socialpsykiatriske bocentre.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget vedtog på sit møde d. 26. november 2003 forslag om at forvaltningen skal fremkomme med forslag til en forstærket indsats omkring mennesker med psykisk sygdom og misbrug (dobbeltdiagnoser).

Forvaltningen fremlagde på Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 3. marts 2004 forslag til en sådan forstærket indsats i form af iværksættelse af en handleplan på kort sigt, og en række tiltag på langt sigt.

Udvalgets drøftelse udmundede i et ændringsforslag med følgende punkter:

Udvalget ønsker udarbejdet en egentlig "bo-politik" for mennesker med psykisk sygdom og misbrugsproblemer. Herunder, at der tilbydes de mest optimale og trygge forhold for de psykisk syge uden misbrugsproblemer, ligesom der tilbydes skræddersyede løsninger til dem, der udover psykiske sygdom også skal have hjælp til at håndtere og overkomme et misbrugsproblem. Udvalget ønsker i den forbindelse, at der tages hensyn til et evt. misbrug, når der tildeles pladser på et socialpsykiatrisk bocenter, således at der kan tages bedst muligt hensyn til både dem med og uden misbrugsproblemer. Udvalget kunne her forestille sig at man evt. via en sivemodel kunne målretter pladserne, så de vil kunne fordeles til henholdsvis ikke-misbrugere og misbrugere.

Udvalget ønsker, at forvaltningens oprindelige forslag til forstærket indsats sendes i høring til de berørte organisationer inden der træffes beslutning i sagen.

Endelig ønsker udvalget, at forvaltningen før sommerferien 2004 i samarbejde med Sundbygård og stedets brugere udarbejder forslag til, hvordan man indenfor de eksisterende rammer kan skabe en model for, hvordan man kan separere beboere med misbrug og beboere, der ikke ønsker at leve med misbrug.

Forvaltningen fremlægger herved for udvalget et revideret forslag til forstærket indsats omkring mennesker med psykisk sygdom og misbrug. Der er herved taget udgangspunkt i det ændringsforslag, som udvalget vedtog på mødet d. 3 marts.

Der er nedenfor gjort rede for, at misbrug hos psykisk syge er et stigende problem. En optælling, som forvaltningen har gennemført i forbindelse med den oprindelige indstilling viser, at der bor ca. 260 beboere på de socialpsykiatriske bocentre, som har et misbrug, svarende til ca. 1/3 af samtlige beboere på bocentrene.

1. Søge etableret et forstærket samarbejde med H:S om fælles indsats i forhold til beboergruppen med misbrug.
2. Tage initiativ til, at der på alle bocentre udarbejdes en misbrugspolitik.
3. Tage initiativ til, at der udarbejdes en vejledning til hvordan man skal forholde sig som kontaktperson i forhold til beboere med misbrug.
4. Arbejde for fastholdelse og forbedring af de tiltag, som allerede er iværksat, bl.a. specialafdelinger og misbrugsteam, som har særlig kompetence.
5. Sikre, at der altid er adgang til supervision for de kontaktpersoner, som har den individuelle kontakt med beboere med misbrug.
6. Sikre fortsat adgang til efteruddannelse af personalet i problemstillinger vedr. misbrug.

1. En forbedring af de fysiske rammer.

Der er generel enighed om at en forbedring af de fysiske rammer på bocentrene med mere plads til den enkelte .vil være den bedste måde at løse de problemer, der er forbundet med at misbrugere og ikke misbrugere bor sammen. Forvaltningen har for udvalget tidligere forelagt et forslag til, hvordan en sådan modernisering kan gennemføres. Forslaget indebærer at der over en 10 årig periode gennemføres en gennemgribende modernisering af bocentrene med etablering af tidssvarende 2 rumsboliger. Det forudsættes i forslaget at de moderniserede boliger og de nødvendige erstatningsboliger etableres efter almenloven. Det skønnes at de samlede udgifter ved en sådan modernisering vil beløbe sig til ca. 115 mill.

2. Indretning af botilbuddene i forhold til udadreagerende misbrugere.

I den langsigtede planlægning af botilbuddene, herunder bocentrene indgår som et væsentligt spørgsmål, hvordan botilbuddene kan organiseres, så de bedst muligt kan rumme alle grupper af beboere, herunder beboere med særlige problemstillinger. Det kan være beboere med udadreagerende adfærd, både med og uden misbrug, men også i forhold til f.eks. hjerneskadede, unge mv.

Den generelle erfaring er, at der som hovedregel er betydelige fordele ved at beboere med f.eks. misbrug bor sammen med andre beboere, som ikke har dette problem, bl.a. fordi beboeren indgår i et forpligtende fællesskab. I forhold til en mindre gruppe beboere med en udadreagerende adfærd kan det imidlertid give problemer i forhold til andre beboere. I forhold til denne gruppe kan etablering af særlige tilbud måske være en hensigtsmæssig løsning. I den samtidigt fremsendte indstilling med forslag til hvordan man på Sundbygård kan separere beboere med og uden misbrug har forvaltningen anmodet udvalget om at tage stilling til et nærmere beskrevet forslag til etablering af en misbrugsenhed i tilknytning til Sundbygård.

3. En yderligere kompetenceudvikling af personalet på bocentrene.

Der er i indstillingen redegjort for de tiltag der allerede er gjort for at forbedre medarbejdernes kompetence til at klare de svære daglige arbejdsopgaver i forhold til gruppen af beboere med misbrug. I den langsigtede planlægning vil det indgå som et vigtigt spørgsmål, hvordan medarbejderne kan understøttes i dette arbejde gennem en yderligere kompetenceudvikling.

Efter WHO´s definition er der tale om misbrug, når en person tager et rusmiddel i et omfang, så det fører til mærkbare psykiske forstyrrelser, nedsat fysisk sundhed, ødelagte menneskelige relationer og manglende evne til at fungere socialt og økonomisk.

Erfaringerne fra både behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien tyder på, at misbrug hos psykisk syge er et stigende problem. Der er ikke nogen præcis viden om, hvorfor det forholder sig således, men i forhold til den enkelte misbruger kan misbruget meget ofte ses som en måde at lindre de psykotiske symptomer og at dæmpe angsten. Misbruget er en flugtvej og en form for selvmedicinering.

Stigningen i misbruget er bl.a. belyst i en undersøgelse, som indgår i en endnu ikke offentliggjort rapport om behandling af psykotiske patienter med misbrugsproblemer i H:S. Rapporten er udarbejdet af en arbejdsgruppe under H:S Sundhedsfaglige Råd for Psykiatri.

I undersøgelsen indgår bl.a. opgørelser over udviklingen i antallet af udskrevne patienter med diagnoserne skizofreni eller anden psykose og brug af stoffer og/eller alkohol år for år i perioden 1980 – 2001. Hovedtallene fra opgørelserne er vist nedenfor i tabel 1 og tabel 2,

Som det fremgår af tabellerne er der i perioden 1980 – 2001 sket næsten en tredobling af det årlige antal udskrevne patienter med misbrug af stoffer, mens det årlige antal udskrevne patienter med alkoholmisbrug er steget med 50 %.

Langt hovedparten af beboerne på de socialpsykiatriske bocentre visiteres direkte fra behandlingspsykiatrien, og der er derfor grund til at forvente, at der parallelt med den konstaterede stigning i antallet af patienter i HS med et misbrugsproblem er sket en tilsvarende stigning i antallet af beboere på bocentrene med et misbrugsproblem.

Det er desværre ikke muligt i forhold til bocentrene at lave en tilsvarende undersøgelse over tid som den ovenfor omtalte undersøgelse i H:S, men erfaringerne bl.a. fra de visitationssamtaler, som afholdes med alle ansøgere til en bocenterplads bekræfter, at problemstillingen med psykisk syge misbrugere er stigende.

At der er tale om et stort problem fremgår også af en undersøgelse, som forvaltningen foretog i slutningen af 2002. Undersøgelsen omfattede en grundig gennemgang af ansøgningspapirerne for de ca. 100 psykisk syge, som på det tidspunkt ventede på en bocenterplads. Undersøgelsen viste at 50 % af ansøgerne foruden deres psykiske sygdom havde et aktuelt alvorligt misbrugsproblem eller havde haft et sådant problem i deres sygehistorie.

Endelig skal nævnes den undersøgelse, som blev gennemført i december 2003 i forbindelse med udarbejdelsen af den oprindelige indstilling til udvalget. Forvaltningen spurgte ved den lejlighed samtlige bocentre, hvor mange beboere på de enkelte bocentre, der havde et misbrug, og hvilken form for misbrug det drejede sig om. I tabel 3 er vist antallet af beboere med misbrug ifølge bocentrenes optælling.

• Der arbejdes hele tiden pædagogisk med at motivere den enkelte beboer til at nedsætte eller ophøre med misbruget En vigtig del af denne indsats udøves af den enkelte kontaktperson i samarbejdet med beboeren om den sociale handleplan.
• Der lægges vægt på, at beboerne deltager i udviklende beskæftigelse, fritids- og uddannelsestilbud.
• Det seneste år er der på flere af bocentrene igangsat forsøg med Nada øre-punktur, der følges op at gruppeterapi med psykolog (det sidste dog først fra november 2003)
• Afdelingslederne har ofte misbrugsproblemer på dagsorden på beboermøder, her drøftes de negative følgevirkninger af misbruget i det sociale fællesskab, og der understreges, at ulovligheder vil blive politianmeldt.
• Flere bocentre har etableret et løbende samarbejde med et lokale politi som led i en målrettet indsats for at stoppe forsyningsvejene af euforiserende stoffer.

• Hedelund har udarbejdet en misbrugspolitik, der anvendes aktivt i hverdagen.
• Udvikling af kontaktpersonernes kompetence, bl.a. i at kommunikere med beboerne om følelsesmæssige forhold. Misbrug indgår i den tværgående kontaktpersonuddannelse, og der er for nylig etableret tværgående kursus i "Psykisk sygdom og misbrug" for bocentrenes medarbejdere
• Der er på flere bocentre etableret et misbrugsteam, sammensat af medarbejdere med særlig interesse og viden på misbrugsområdet. Teamet holder sig ajour med ny viden og sørger for at denne viden bredes ud til hele bocentret.

3.3. Organisatoriske tiltag.

• Der er på flere bocentre foretaget en større eller mindre grad af samling af beboere med misbrug. På Hedelund er ét hus, Bakkehuset, målrettet misbrugere, og personalet her har gennemgået en målrettet kompetenceudvikling. Fra Hedelunds side peges der på, at denne samling af beboere med misbrug har vist sig at give mere ro på Hedelund som helhed. I Bakkehuset mødes beboerne ifølge Hedelund med en afklaret holdning til problemet i form af rummelighed, klare aftaler, klare udmeldinger, forståelse og konsekvens – og erfaringen er, at det har givet Bakkehusets beboere en livskvalitet, som de ikke har haft tidligere.
• På Lindegården er der etableret et særligt afsnit for beboere med udadreagerende adfærd (Hus 6), hvoraf hovedparten af beboerne samtidig er misbrugere. Også i botilbuddene Mette Marie og Sundbyhus har hovedparten af beboerne misbrug.

• At misbruget reduceres eller bringes helt til ophør.
• At der sker en forbedring af levekår og livsstil (Eks. regelmæssige måltider, ryddelig bolig, rent tøj, etablering et netværk til andre mennesker og at får interesser og aktiviteter der optager ham eller hende)
• At der sker en reduktion af evt. kriminel adfærd og andre uheldige virkninger af misbruget, som f.eks. prostitution.
• At der opnås en reduktion i følgesygdomme og risiko for at dø i en for ung alder.

1. Søge etableret et forstærket samarbejde med H:S om fælles indsats i forhold til beboergruppen med misbrug, f.eks. omkring indlæggelse på lukket afdeling til afgiftning eller sanering af sidemisbrug.
2. Tage initiativ til, at der på alle bocentre udarbejdes en misbrugspolitik.
3. Tage initiativ til, at der udarbejdes en vejledning til, hvordan man skal forholde sig som kontaktperson i forhold til beboere med misbrug.
4. Arbejde for at fastholde og forbedre de tiltag, som allerede er iværksat, bl.a. specialafdelinger og misbrugsteams, som har særlig kompetence.
5. Sikre, at de kontaktpersoner, som har den individuelle kontakt med beboere med misbrug har adgang til supervision af en medarbejder, der har særlig ekspertise på området, og
6. Sikre, at der fortsat er adgang til efteruddannelse af personalet i form af den etablerede kontaktpersonuddannelse, samt det særlige tillægsmodul som handler om psykisk sygdom og misbrug. Efteruddannelsen er tilrettelagt på et højt niveau i samarbejde med CVU (Center for Videregående Uddannelse).

Den generelle erfaring på bocentrene er, at der kan være betydelige fordele ved at beboere f.eks. med et misbrug bor sammen med beboere som ikke har dette problem. Den enkelte beboer indgår i et forpligtende fællesskab, og i forhold til den beboer som har et misbrug vil der normalt herfra udgå en stærkt motiverende påvirkning til at begrænse misbruget, og en påvirkning til at begrænse uhensigtsmæssig adfærd, ligesom det giver mulighed for den misbrugende beboer til at indgå i sammenhænge, hvor misbruget ikke er udgangspunktet. Den positive påvirkning vil ofte gå begge veje, idet den misbrugende beboer i mange tilfælde vil kunne tilføre fællesskabet i form af energi og initiativrigdom.

En mindre gruppe af beboere med udadreagerende adfærd og et evt. misbrug stiller særlige krav, fordi de kan være vanskelige at rumme inden for de bestående rammer.

Forvaltningen har i den samtidigt fremsendte indstilling vedr. Sundbygård skitseret et forslag til etablering af en misbrugsenhed i tilknytning til Sundbygård.

I den kommende sektorplan vil det også indgå som et vigtigt spørgsmål, hvordan personalet på bocentrene yderligere kan understøttes i det daglige arbejde med misbrugerne gennem kompetenceudvikling og metodeudvikling.

Indstillingen vurderes ikke at have væsentlige miljømæssige konsekvenser.

Med hensyn til de stillede forslag på kort sigt kan disse rummes inden for den eksisterende budgetramme. For så vidt angår forslagene på langt sigt forventes disse, når de til sin tid konkretiseres, at ville få betydelige økonomiske konsekvenser. De konkrete forslag vil blive forelagt udvalget.

Ingen.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens oprindelige indstilling med forslag til forstærket indsats omkring mennesker med psykisk sygdom og misbrug, der bor på de socialpsykiatriske bocentre har været sendt til høring i de landsdækkende bruger- og pårørendeorganisationer: Foreningen af Psykiatribrugere, Sind, Galebevægelsen, Landsforeningen Bedre Psykiatri samt Pårørendeforeningen af 1998. Endvidere er sagen drøftet på et ekstraordinært møde i Dialogforum på Psykiatriområdet i Københavns Kommune den 16. april 2004, og medlemmerne af Dialogforum har haft mulighed for skriftligt at fremsende høringssvar.

Der er modtaget høringssvar fra følgende bruger- og pårørendeforeninger: Foreninger af Psykiatribrugere i København og Frederiksberg, Pårørendeforeningen af 1998 samt fra Sind (underskrevet af landsformanden og kredsformanden for Københavns Kredsen). Endelig er der modtaget høringssvar fra Embedslægeinstitutionen for Københavns og Frederiksberg Kommuner.

En målrettet og forstærket indsats for brugere med dobbeltdiagnoser hilses velkommen.

Der peges på, at der let kan opstå en "misbrugskultur" på store steder, f.eks. bocentrene.

Forholdsvis mange psykiatribrugere er ramt af misbrug. Forskningsresultater peger på, at der kun opnås gode resultater, hvis man både behandler sindslidelsen og misbruget på samme tid. Foreningen anbefaler derfor, at der altid bør tilbydes psykologbistand eller at der også er en psykolog og terapi til rådighed sammen med evt. andre behandlere.

Ideen bag opsøgende psykoseteams kunne være spiselig i forhold til mennesker med f.eks. dobbeltdiagnoser.

Efteruddannelse af kontaktpersoner er i orden, men kontaktpersonerne bør ikke pålægges behandlingsansvar, men formidle kontakt til behandling når brugerne er parate samt udføre relationsarbejde.

Foreningen anbefaler endvidere, at man samtidig med at tilbyde specialiseret behandling også gør brug af den 14 dages behandlingsgaranti, der er for stofafhængige.

Vedr. definition af misbrug anføres, at det kan være svært at afgøre, hvornår der er tale om hashmisbrug. I det øjeblik at personen stort set næsten hver dag ryger hash, og personen kun gør det for at føle sig "normal", kan man tale om misbrug. Lignende forhold gælder vedr. alkohol.

Der er både noget der taler for og imod at samle misbrugere i specielle huse på bocentrene. Det taler imod, at man forstærker en "misbrugskultur" - at det netværk misbrugerne vil få, vil være andre misbrugere. Det gør det meget vanskeligt at stoppe misbruget. Det taler for, at der kan arbejdes målrettet med misbruget. Foreningen er endvidere bekendt med den utryghed, misbrug skaber blandt ikke-misbrugere.

Foreningen er ikke overbeviste om, at det er en god idé at samle misbrugere i specielle huse på bocentrene, men vil forsigtigt støtte idéen under forudsætning af, at der følges tæt op på de resultater, der opnås. Hvis resultaterne ikke står mål med afsavnet af mennesker, som lever godt uden brug af stoffer, bør spørgsmålet stadig stå til forhandling.

Foreningen noterer sig, at der ikke er taget højde for psykologisk behandling i det projekt, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vil lave i samarbejde med Skt. Hans Hospital.

Muligheden for beskæftigelse er vigtig i indsatsen for misbrugere. Endvidere er muligheden for ICT god, idet de ansvarlige for behandlingen kan følge patienten i lange forløb. Kontinuitet og tætte relationer er afgørende faktorer.

Foreningen er glade for opmærksomheden på problemet. Foreningen betvivler, at antallet af misbrugere "kun" skulle udgøre 1/3 af beboerne på bocentrene og foreningen undrer sig over, at der alene satses på at oprette 8 særlige pladser. Der bør tages samme hensyn til udadreagerende sindslidende uden misbrug som til andre sindslidende uden misbrug.

Foreningen er af den opfattelse, at der bør være så vandtætte skodder som overhovedet muligt mellem sindslidende beboere med og uden misbrugsproblemer.

Forslagene om forbedring af de fysiske rammer, mere plads samt at der oprettes særskilte botilbud i små enheder uden for bocentrene bifaldes. Det samme gælder forslaget om at personalet skal have specialviden og uddannelse.

Pårørendeforeningen henviser til sit forslag til fremtidens psykiatri, der er ved lagt høringssvaret.

Sind noterer sig med tilfredshed Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets udtalelser fra mødet den 3. marts 2004 vedr. ønsker om vedtagelse af en egentlig "bo-politik" for mennesker med psykisk sygdom og misbrugsproblemer, tilbud om optimale og trygge forhold til psykisk syge uden misbrugsproblemer og skræddersyede løsninger til mennesker med psykisk sygdom og misbrug.

Sind savner mere konkrete handleplaner og tidsrammer i forvaltningens udspil til kortsigtede tiltag.

Det anføres, at der tilsyneladende er behov for vejledninger og efteruddannelse af personalet.

Sind er enige i målet om at forbedre de fysiske rammer, og at botilbuddene tager højde for "udadreagerende misbrugere", idet man går ud fra, at der hermed sigtes til i højere grad at adskille de to grupper. Det anføres, at det bedst gøres ved at etablere mindre boenheder til sindslidende rundt om i København.

Det ønskes, at de fysiske rammer kommer på højde med forholdene i f.eks. Københavns og Fyns amter. Der ønskes hurtigst muligt fremlagt en afviklingsplan for de 4 store bocentre. Sindkredsen i København finder, at tidshorisonten på 10 år for modernisering og udbygning er for lang.

Det ønskes endvidere, at der snarest fremlægges en konkret plan for behandling af sindslidende misbrugere i lighed med den behandling, som praktiseres på de kommunale misbrugscentre.

I Dialogforums drøftelse deltog fra bruger- og pårørendeorganisationerne medlemmer af Sind – Københavns Kredsen samt Pårørendeforeningen af 1998. Der deltog ingen brugere i mødet.

Medlemmerne af Pårørendeforeningen af 1998 og Sind fandt oplægget for svagt, upræcist og for lidt konkret. Den foreslåede indsats er ikke tilstrækkelig til at løse problemerne hurtigt. Foreningerne ønsker en adskillelse af beboere med og uden misbrug.

Sind – Københavns Kredsen anførte, at man ikke kan være uenige i forslagene, dog er Sind imod en sivemodel, jf. beslutningsprotokollen. Sind tror ikke på, at der kan laves afgørende forbedringer uden tilførsel af ressourcer. Rent praktisk blev det foreslået at etablere lyddæmpende foranstaltninger, f.eks. dørtrin, af hensyn til at forbedre natteroen. Endvidere blev det foreslået at forbedre vilkårene for personalet med henblik på at reducere personaleflowet. Et stort flow gør det mere vanskeligt at gennemføre kompetenceudvikling.

Embedslægeinstitutionen tilslutter sig i hovedsagen indstillingens beskrivelse af situationen og de initiativer, der stilles forslag om på kort og på lang sigt. Den optalte andel af psykisk syge misbrugere på bocentrene (ca. 1/3 af beboerne er misbrugere) bør betragtes som et minimumstal.

Embedslægeinstitutionen anfører, at det er af stor betydning, at samarbejdet mellem H:S og FAF vedr. beboere på bocentrene med misbrug intensiveres. Som et grundlag herfor nævnes en rapport udarbejdet af et udvalg nedsat af H:S´ Sundhedsfaglige Råd på Psykiatriområdet (rapporten er endnu ikke offentliggjort).

Det anbefales at skelne mellem på den ene side brug/misbrug/afhængighed af rusmidler og på den anden side adfærdsproblemer – bl.a. i forhold til visitation til bocentrene og planlægning af boenheder. Der er ikke nogen entydig sammenhæng mellem graden af afhængighed og graden af adfærdsproblemer. Meget afhængige, men stilfærdige beboere kan meget vel bo i store enheder, mens ikke-afhængige personer, som til gengæld er meget aggressive når de er berusede, måske bør bo i en anden struktur. Herudover er det ikke heldigt, at unge ikke-misbrugende og personlighedssvage beboere bor sammen med ældre mere afvigende misbrugere.

Embedslægen anfører, at det forekommer bedre at udarbejde forbrugspolitikker med hensyn til rusmidler og regler for adfærd (husorden) end misbrugspolitikker. En forbrugspolitik og husorden bør kunne regulere de generelle forhold, mens de mere individuelle bør indarbejdes i beboernes handleplaner.

Endvidere anføres at en vejledning om, hvordan man skal forholde sig som kontaktperson til beboere med misbrug, kan risikere at blive for rigid og ikke passe til den mangfoldighed, som rusmidler frembyder.

Vedr. etablering af målrettede pladser til psykisk syge misbrugere via Socialministeriets psykiatripulje anbefales, at det overvejes, hvilken type beboere pladserne skal tiltænkes, og om denne investering på kort sigt fører til den ønskede balance i systemet.

Øget opmærksomhed på problemstillingen og en målrettet indsats over for personer med psykisk sygdom og misbrug, der bor på bocentrene, hilses velkommen.

Foreningerne er som sådan ikke uenige i de opstillede forslag til en forstærket indsats, dog er Sind imod en sivemodel, jf. beslutningsprotokollen.

For så vidt angår spørgsmålet om adskillelse af psykisk syge beboere med og uden misbrug går Pårørendeforeningen af 1998 og Sind ind for en adskillelse, mens Foreningen af Psykiatribrugere forsigtigt støtter dette, under forudsætning af, at der følges tæt op på, hvilke resultater der opnås.

• Høringssvar fra Foreningen af Psykiatribrugere i København og Frederiksberg, Pårørendeforeningen af 1998, Sind og Embedslægeinstitutionen for Københavns og Frederiksberg Kommuner, samt referat fra møde den 16. april 2004 i Dialogforum.

Grethe Munk

/