Konsekvenser ved at reducere antallet af weekendåbne institutioner (Bilag)
Konsekvenser ved at reducere antallet af weekendåbne institutioner (Bilag)
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 16. juni 2004
30. Konsekvenser ved at reducere antallet af weekendåbne institutioner (Bilag)
FAU 301/2004 J.nr. 301/2004
INDSTILLING
Familie og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at indstillingen om konsekvenser af og oplæg til beslutningen om at reducere antallet af weekendåbne institutioner udskydes til efter budgetvedtagelsen for 2005.
RESUME
På Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 24. september 2003 indstillede forvaltningen:
at antallet af weekendåbne daginstitutioner reduceres fra 10 til 3 institutioner fra 2005. Daginstitutionernes åbningstid ændres i øvrigt ikke som følge af den nye økonomifordelingsmodel.
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede den 24. september 2003 at udskille punktet og behandle det som et selvstændigt punkt på et kommende møde.
Efterfølgende er der formuleret budgetforslag til 2005. Heri indgår et forslag om, at der spares 1 mill. kr. i 2005 og 2 mill. kr. i 2006 ved reduktion i antallet af weekendåbne institutioner.
På baggrund af dette vurderes det at være mest hensigtsmæssigt, at afvente budgettets vedtagelse, før den endelige indstilling om eventuel reduktion af weekendåbne institutioner lægges frem for det politiske udvalg.
SAGSBESKRIVELSE
Se resumé.
MILJØVURDERING
Ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser.
ØKONOMI
Ingen.
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen.
HØRING
Ingen.
BILAG
- Dagsorden og beslutningsprotokol fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets behandling af sagen på udvalgsmødet den 24. september 2003.
Grethe Munk
/
Carsten Stæhr Nielsen