Mødedato: 16.06.2004, kl. 15:30

Ansøgning om økonomisk støtte til en oplysningsfilm i forbindelse med tvangsægteskabsproblematikken i Danmark (Bilag)

Ansøgning om økonomisk støtte til en oplysningsfilm i forbindelse med tvangsægteskabsproblematikken i Danmark (Bilag)

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 16. juni 2004

 

22. Ansøgning om økonomisk støtte til en oplysningsfilm i forbindelse med tvangsægteskabsproblematikken i Danmark (Bilag)

FAU 306/2004 J.nr. 306/2004

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget giver afslag på Heller Films ansøgning om økonomisk støtte på 696.250 kr. til en oplysningsfilm om tvangsægteskabsproblematikken.

 

RESUME

Heller Film har ved brev af 18. februar 2004 søgt Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget om 696.250 kr. til produktion af en oplysningsfilm om tvangsægteskabsproblematikken.

Filmen er en del af et samlet projekt, hvori indgår en oplysningsfilm og et vejledningshæfte samt en række workshops for fagpersoner og etniske unge.

Der er tale om et landsdækkende projekt, hvorfor det er forvaltningens vurdering, at projektet ikke umiddelbart falder ind under Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets regi.

Samtidig kan der p.t. ikke anvises finansiering til projekter af denne art.

Sagen har været til høring i Integrationsrådet og Det Rådgivende Integrationsudvalg, der begge har kunne tilslutte sig forvaltningens indstilling om afslag.

SAGSBESKRIVELSE

Heller Film har den 18. februar 2004 søgt om 696.250 kr. til produktion af en oplysningsfilm om tvangsægteskabsproblematikken.

Filmen er en del af et samlet projekt, hvori indgår en oplysningsfilm og et vejledningshæfte samt en række workshops for fagpersoner og etniske unge.

Projektets formål er "at give socialarbejdere, sagsbehandlere, pædagoger, lærere, politiet ny viden og forståelse for problemfeltet (dvs. tvangsægteskabsproblemstillingen)m hvilket kan bidrage til at hensigtsmæssige metoder kan udvikles i arbejdet med unge og deres familier"

Det er forvaltningens vurdering, at Københavns Kommune er ganske godt rustet omkring kommunens håndtering af tvangsægteskabsproblemstillinger via kommunens Etniske Konsulentteam.

Endvidere har både Udlændingestyrelsen og LOKK (Landsorganisation af kvindekrisecentre) oprettet telefonrådgivningerne m.h.p. både rådgivning af de unge samt fagfolk.

Desuden betyder den nuværende økonomiske situation i forvaltningen, at der p.t. ikke er yderligere midler til rådighed for 2004 m.h.p. nye integrationsfremmende tiltag.

Da der er tale om et landsdækkende projekt, er det forvaltningens vurdering, at Heller Film i stedet bør søge midler i Ministeriet for Integrations og Flygtninge.

MILJØVURDERING

Indstillingen vurderes ikke at have væsentlige miljømæssige konsekvenser

ØKONOMI

Der søges om økonomisk støtte på 696.250 kr.

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

HØRING

Sagen har været til høring i Integrationsrådet og Det Rådgivende Integrationsudvalg, der begge har kunne tilslutte sig forvaltningens indstilling om afslag.

BILAG

  • Ansøgning og projektbeskrivelse fra Heller Film af 18 februar 2004
  • Høringssvar fra Integrationsrådet af 10. maj 2004
  • Høringssvar fra det rådgivende Integrationsudvalg af 17. maj 2004 (inkl. bilag).
  • Udkast til svarbrev fra Bo Asmus Kjeldgaard til Heller Film.

 

Grethe Munk

/ Torben Brøgger

 

Til top