Mødedato: 16.06.2004, kl. 15:30

Center for Bevidst Liv og Død - ansøgning om økonomisk støtte i henhold til Servicelovens § 115 (Bilag)

Center for Bevidst Liv og Død - ansøgning om økonomisk støtte i henhold til Servicelovens § 115 (Bilag)

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 16. juni 2004

 

19. Center for Bevidst Liv og Død - ansøgning om økonomisk støtte i henhold til Servicelovens § 115 (Bilag)

FAU 302/2004 J.nr. 302/2004

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget ikke imødekommer ansøgning om 20.000 kr. i henhold til Servicelovens § 115 til betaling af husleje m.v.

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at 10.000 kr. som i 2004 er bevilget til Center for Bevidst Liv og Død af §115-midlerne til supervision anvendes til betaling af husleje for sidste del af 2004.

RESUME

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget bevilgede i 2004 §115-midler med 10.000 kr. til supervision. Med brev af 7. april 2004 har Center for Bevidst Liv og Død anmodet om tilladelse til at anvende beløbet til betaling af husleje i stedet for til supervision, idet supervisoren er indforstået med at yde supervision gratis.

Endvidere anmoder Center for Bevidst Liv og Død om økonomisk støtte med 20.000 kr.

Årsagen til at Centret har brug for denne ekstraordinære økonomiske støtte er, at Centret kun har modtaget 25.000 fra Socialministeriet mod tidligere 100.000. Centret har efterfølgende (1/8-2003) indgået et billigere lejemål.

Via mail af 19. maj 2004 har Centret oplyst, at Centret ikke har midler til betaling af husleje 1/10-04 til 31/12-04 . Huslejen andrager 3.000 kr. mdl.

Centret har 18 frivillige tilknyttet og har i 2003 haft kontakt med 6 syge/døende patienter med bopæl i Københavns Kommune.

På Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 25. juni 2003 (J.nr. FA 315/2003) blev det besluttet, "at alle § 115 midlerne uddeles én gang årligt. Hvad angår de ubrugte midler, der løbende tilbageføres, foreslås det, at udvalget i løbet af efteråret vurderer om midlerne skal uddeles på ny eller om de skal overføres til det følgende år".

Center for Bevidst Liv og Død har fået bevilget § 115-midler med 10.000 kr. i indeværende år til supervision af frivillige. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Centret får tilladelse til at anvende bevillingen på 10.000 kr. til betaling af husleje i stedet for supervision. Samtidig indstilles, at ansøgning om yderligere 20.000 kr. i 2004 ikke imødekommes, men foreningen henvises til at ansøge om § 115-midler i 2005. Ansøgningsfristen er den 17. september 2004.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens begrundelse for at indstille til afslag er, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget allerede har bevilget 10.000 kr. i 2004 og at, Centret har haft kontakt med 6 personer med bopæl i Københavns Kommune.

SAGSBESKRIVELSE

Center for Bevidst Liv og Død er en forening, der har til formål

  • at yde medmenneskelig støtte til mennesker i deres sidste livsfase
  • at støtte mennesker i at dø en fredelig og værdig død
  • at uddanne og vejlede frivillige i arbejdet med døende.

Centret er en forening med hjemsted i København og er et projekt under Tong-nyi Nying-je Ling (Center for Visdom og Medfølelse) som er et Mahayana-buddhistisk center.

Center for Bevidst Lov og Død er en social aktivitet, som er åben for alle religioner, hvor inspirationen og mange af de spirituelle teknikker kommer fra buddhismen.

Center for Bevidst Liv og Død har selvstændig bestyrelse og økonomi og egne støttemedlemmer.

Foreningen fungerer som et supplement til sygehus og hjemmepleje.

Centret havde kontakt med 9 patienter i 2003 heraf 6 med bopæl i Københavns Kommune.

Der er 18 frivillige tilknyttet Centret.

Centret samarbejder med Kræftens Bekæmpelses Rådgivningscenter, Finsenscentret, HIV-Danmark, Omsorgscentret Sølund, og forskellige plejehjem i København

Foreningen har 99 medlemmer heraf er 23 bosiddende i København.

Kontingentet andrager 150 kr. årlig.

Da Socialministeriets tilskud blev ændret fra 100.000 kr. i 2002 til 25.000 kr. i 2003 flyttede Centret til et nyt lokale for at reducere udgiften til husleje. Udgiften til husleje andrager nu 3.000 kr. mdl.

Centret yder omsorg og nærvær – menneske til menneske. Ledsager på småture eller til undersøgelse og behandling, højtlæsning, brevskrivning. Centret kommer et par timer ad gangen om dagen eller om aftenen, i eget hjem, på plejehjem eller på hospital.

Center for Bevidst Liv og Død har fået bevilget § 115-midler med 10.000 kr. i indeværende år til supervision af frivillige. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Centret får tilladelse til at anvende bevillingen på 10.000 kr. til betaling af husleje i stedet for supervision. Samtidig indstilles, at ansøgning om yderligere 20.000 kr. i 2004 ikke imødekommes, men foreningen henvises til at ansøge om § 115-midler i 2005. Ansøgningsfristen er den 17. september 2004.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens begrundelse for at indstille til afslag er, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget allerede har bevilget 10.000 kr. i 2004 og at, Centret har haft kontakt med 6 personer med bopæl i Københavns Kommune.

MILJØVURDERING

Ingen miljømæssige konsekvenser

ØKONOMI

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har bevilget § 115-midler:

2000: kr. 17.250

2001: kr. 10.000

2002: kr. 10.000

2003: kr. 10.000

2004: kr. 10.000

På Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 25. juni 2003 (J.nr. FA 315/2003) blev det besluttet, "at alle § 115 midlerne uddeles én gang årligt. Hvad angår de ubrugte midler, der løbende tilbageføres, foreslås det, at udvalget i løbet af efteråret vurderer om midlerne skal uddeles på ny eller om de skal overføres til det følgende år".

På nuværende tidspunkt er der 128.278 kr. til fordeling eller overførsel til 2005 jfr. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning af 25. juni 2003 (J.nr. FA 315/2003)

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

HØRING

Ingen

BILAG

  • Brev af 7. april 2004 fra Center for Bevidst Liv og Død
  • Regnskab for 2003

 

Grethe Munk

/

Torben Brøgger

 

Til top