Forslag om etablering af et Projekt Folkekøkken med økonomisk støtte fra forvaltningen (bilag)
Forslag om etablering af et Projekt Folkekøkken med økonomisk støtte fra forvaltningen (bilag)
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 16. juni 2004
17. Forslag om etablering af et Projekt Folkekøkken med økonomisk støtte fra forvaltningen (bilag)
FAU 318/2004 J.nr. 318/2004
INDSTILLING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget afslår at bidrage med økonomisk støtte til Projekt Folkekøkken
at afslaget gives som begrundet i vedlagte udkast til Borgmesterens svar.
RESUME
Hotel- og Restaurationsskolen har i mail af 3. november 2003 foreslået Københavns Kommune at oprette et folkekøkken projekt. Forslaget blev forelagt FAU den 17. marts 2004, men blev udsat med henblik på nye oplysninger om økonomi m.v.
Hotel- og Restaurationsskolen i København tager udgangspunkt i den arbejdsmarkedsmæssige situation, hvor hotel- og restaurationsområdet har mange jobtilbud, som kan have interesse for kommunens ledige. På den baggrund peges på, at et folkekøkken kunne være et opkvalificeringssted med henblik på egentlig erhvervsuddannelse eller udslusning i job på området.
Københavns Kommunes Beskæftigelsesindsats er i høj grad opmærksom på hele hotel- og restaurationsområdet som en branche, som kan give mange jobåbninger for kommunens ledige og vores Beskæftigelsescentre er allerede i vidt omfang i deres opkvalificeringsindsats rettet mod restaurations- og kantineområdet.
Der kan også peges på branchepartnerskabsaftalen med de faglige organisationer indenfor hotel- og turismebranchen, Horesta og RBF samt AF-Storkøbenhavn.
Hvad angår spisesteder for byens borgere, herunder de mere udsatte grupper kan især peges på vores medborgerhuse med diverse cafeer, spisesteder og køkkener i forbindelse med institutioner på hjemløseområdet, fx værestedet i Lyrskovgade, frivillige organisationer m.v. og der kan ikke umiddelbart peges på et økonomisk grundlag og de bygningsmæssige faciliteter for etablering af et nyt større spisested.
Kultur- og Fritidsforvaltningen har netop igangsat en proces, der betyder en udskillelse af cafédrift/serveringsvirksomhederne fra kultur- og medborgerhusene, således at kommunale tilskudsmidler, direkte eller indirekte undgås.
SAGSBESKRIVELSE
Hotel- og Restaurationsskolen har i mail af 3. november 2003 foreslået Københavns Kommune at oprette et folkekøkken projekt. Hotel- og Restaurationsskolen i København tager udgangspunkt i den arbejdsmarkedsmæssige situation, hvor hotel- og restaurationsområdet har mange jobtilbud, som kan have interesse for kommunens ledige. Et folkekøkken kunne i denne sammenhæng være et opkvalificeringssted med henblik på egentlig erhvervsuddannelse eller udslusning i job på området.
Herudover peges på, at folkekøkkenet kunne være et spisested, hvor især svagere grupper i København kunne få et sundt måltid mad. Restaurationsskolen nævner, at folkekøkkenet skulle fungere i relation til sund og økologisk hverdagsmad m.v.
Hvad det første angår er Københavns Kommunes Beskæftigelsesindsats i høj grad opmærksom på hele hotel- og restaurationsområdet som en branche, som kan give mange jobåbninger for kommunens ledige og i den sammenhæng ikke mindst de etniske grupper.
Der er således i fire af beskæftigelsescentrene projekter og køkkenfaciliteter, der i deres opkvalificeringsindsats retter sig mod restaurations- og kantineområdet og heri indgår også samarbejde med Hotel- og Restaurantskolen, bl.a. om køb af kurser og henvisning af ledige til uddannelse. Der er etableret en branchepartnerskabsaftale med organisationerne indenfor hotel- og turismebranchen, Horesta og RBF samt AF-Storkøbenhavn under det internationale EU-støttede projekt Vasco da Gama. Der er også tætte kontakter til en lang række virksomheder i området, hvor ledige placeres i job, løntilskud og praktikforløb. Koordinationsudvalg for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats støtter herudover 4 projekter med relation til brancheorganisationerne Horesta og RBF.
Hvad angår folkekøkkener og spisesteder for byens borgere, herunder de mere udsatte grupper har kommunen allerede en del at byde på. Der kan peges på medborgerhuse med diverse cafeer, og der er også spisesteder og køkkener i forbindelse med institutioner på hjemløseområdet, værestedet i Lyrskovgade, frivillige organisationer m.v. Disse steder er også i et betydeligt omfang beskæftigelsesindsatsens samarbejdspartnere, hvad angår opkvalificeringssteder for ledige.
Kultur- og Fritidsforvaltningen (KFF) oplyser, at hovedparten af kultur- og medborgerhusene i dag har café-/køkkendrift som en hovedaktivitet i huset. Kultur- og Fritidsudvalget har netop besluttet, at de kultur- og medborgerhuse, der måtte ønske det kan iværksætte en bortforpagtningsproces eller alternativt en udskillelse af driften. Der vil her blive lagt til grund, at der ikke må anvendes tilskudsmidler til cafédriften, hverken direkte eller indirekte.
Det kan også nævnes, at daginstitutionsområdet i en længere periode har arbejdet med omlægning af køkkenvirksomheden til økologisk drift, og man er ved at afslutte et forsøg på døgnområdet med omlægning til økologisk madlavning. Netop udsatte grupper har været i centrum i sidstnævnte forsøg, idet to hjemløseinstitutioner har deltaget.
Også uddannelses- og beskæftigelsesaspektet har været centralt i økologiforsøget. Således har arbejdsledige været vikarer i den periode, hvor det faste køkkenpersonale har deltaget i økologikurser, mens de arbejdsledige efterfølgende har fået en køkkenuddannelse.
MILJØVURDERING
Sagen har ikke umiddelbare miljømæssige konsekvenser
ØKONOMI
Restaurationsskolen har fremlagt et overslag til driftsudgifter i forbindelse med et folkekøkken, jf. bilag. Det forudsættes herudover, at Københavns Kommune kan finde nogle bygninger, hvor der er optimale nødvendige godkendte køkkenfaciliteter og spiseforhold til 75-100 personer, samt forestår etableringsudgifter i forbindelse hermed.
Den samlede årsudgift vil ifølge Restaurationsskolen andrage 3,5 – 3,6 mill. kr., jf. bilag. Hertil kommer driftsudgifter årligt til husleje m.v., renovation og bygningsvedligeholdelse, der udfra en gennemsnitsbetragtning vil udgøre ca. 0,3 mill. kr.
Samlede årlige driftsudgifter vil således andrage 3,8 – 3,9 mill. kr.
Betaling må afhænge af den prispolitik kommunen fastlægger. Der er dog ikke umiddelbart hjemmel til at yde direkte eller indirekte offentlig tilskud til restaurationsd riften, jf. omlægningen af café/køkkendrift i medborgerhusene.
Såfremt der regnes med gennemsnitlig 200 betalende gæster i folkekøkkenet daglig, skal hver gæst for at økonomien balancerer omkring driften betale ca. 50 kr. pr måltid.
Udover de løbende driftsudgifter kommer et betydeligt beløb i forbindelse med indretning af køkken og øvrige lokaler. Der beregnes her en samlet udgift på ca. 3,2 mill. kr.
Der eksisterer ikke ledige økonomiske ressourcer i beskæftigelsesindsatsen som kan medfinansiere ovennævnte aktiviteter.
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen
HØRING
Ingen
BILAG
- Beskrivelse af Projekt Folkekøkken i mail af 3. november fra Hotel og Restaurationsskolen (Stig Vendelin) til Bo Asmus Kjeldgaard.
- Budgetoverslag for årlig drift og etablering
- Udkast til svarbrev fra Bo Asmus Kjeldgaard til Hotel og Restaurationsskolen.
Grethe Munk
/
Torben Brøgger