Mødedato: 16.06.2004, kl. 15:30

Renovering af den fredede bygning på Kastelsvej 60

Renovering af den fredede bygning på Kastelsvej 60

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 16. juni 2004

 

10. Renovering af den fredede bygning på Kastelsvej 60

FAU 327/2004 J.nr. 327/2004

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler :

at der gives kapitalbevilling på 25,0 mill. kr. til renovering af gavle, tagflader, facader og tekniske installationer mv. på den kommunalt ejede ejendom på Kastelsvej 60.

at 23,0 mill. kr. af de 25,0 mill. kr. overføres til 2005, da der regnes med et anlægsforbrug på 2,0 mill. kr. i 2004.

RESUME

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget behandlede indstillingen : " Redegørelse vedrørende forvaltningens bygning på Kastelsvej 60 / Kristianiagade, 2100 København Ø." (FAU 11/2004) på mødet den 14. januar 2004. Socialdemokratiet, Radikale, Dansk Folkeparti, Venstre og Det Konservative Folkepartis ændringsforslag blev tiltrådt.

Københavns Kommune overtog bygningen på Kastelsvej 60 / Kristianiagade 13 i begyndelsen af 1980'erne fra Staten. Bygningen har været fredet siden 1977. Fredningen omfatter det firefløjede bygningskompleks og de to zinkfigurer ved hovedindgangen.

Forvaltningen har siden overtagelsen løbende vedligeholdt bygningen med de til rådighed værende midler, men vedligeholdelsen har haft karakter af efterhjælp, da midlerne til en gennemgribende renovering af bygningen ikke har været tilstede.

I november 1999 besluttede Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen at opsætte afskærmning omkring bygningen for at afspærre området umiddelbart omkring bygningen af hensyn til nedfaldende mørtel- og betonstykker. Afskærmningen består af betonværn med lodret pladebeklædning. Afskærmningen er opstillet langs bygningens facade for at forhindre ophold og passage langs bygningens facade. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen påbegyndte i slutningen af 2003 en prøverenovering af bygningens hovedgavl.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen modtog den 12. november 2001 fire påbud fra Arbejdstilsynet vedrørende bygningen på Kastelsvej 60. For at efterkomme påbuddene udarbejdede Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen en plan for de løbende / ordinære vedligeholdelsesarbejder, der kontinuerligt vil blive foretaget i forhold til ejendommens tagflader og murede gavle. Vedligeholdelsesplanen blev fremsendt til Arbejdstilsynet, der efterfølgende meddelte, at de 4 påbud vurderes som efterkommet såfremt vedligeholdelsesplanen fremover følges.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vurderer, at bygningens vedligeholdelsesefterslæb bør afhjælpes i følgende rækkefølge:

  1. Renovering af murede gavle og tagflader
  2. Renovering af facader, vinduer, yderdøre og porte
  3. Renovering af kloak- og vandledninger i jorden
  4. Renovering / omlægningen af den centrale gård og øvrige belægninger

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede den 21. april 2004 at anbefale overfor Økonomiudvalget og Borgerepræsentationen, at der overføres 25,0 mill. kr. af de udisponerede midler under bevillingsområdet voksne med behov for serviceydelser for 2003 til budget 2004 til finansiering af renovering af Kastelsvej 60. Indstillingen blev behandlet i Økonomiudvalget den 8. juni 2004 og behandles i Borgerrepræsentationen den 9. / 10. juni 2004.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen regner med et anlægsforbrug i 2004 på 2,0 mill. kr., et anlægsforbrug i 2005 på 20,0 mill. kr. og et anlægsforbrug i 2006 på 3,0 mill. kr. Det forudsættes derfor, som minimum, at 23,0 mill. kr. overføres til 2005.

SAGSBESKRIVELSE

1. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning i mødet den 14. januar 2004 (FAU 11/2004)

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tiltrådte ændringsforslaget stillet af Socialdemokratiet, Radikale, Dansk Folkeparti, Venstre og Det Konservative Folkeparti vedrørende de 4 første at'er:

"at der i forbindelse med budgetdrøftelserne i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget for 2005 skal ske en afklaring af, om der skal afsættes de nødvendige penge til en gennemgribende renovering af hele bygningen på Kastelsvej indenfor en væsentligt kortere tidshorisont end 17 år og hermed ske en nedbringelse af den samlede vedligeholdelsesgæld, eller om bygningen skal sælges."

2. Bygningens historie

Københavns Kommune, Social- og Sundhedsforvaltningen, Institutionsafdelingen overtog bygningen på Kastelsvej 60 / Kristianiagade 13 i begyndelsen af 1980'erne fra Staten. Bygningen har siden 1. januar 1998 været administreret af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Bygningen har et etageareal på 6.400 m2 og har følgende fire lejere :

Lejer :

Antal m2

Årlig leje, 2002

   

Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation, KC

3.386

2.137.726

Børneklinikken – for tale- og hørehæmmede

1.997

704.090

Væveskolen – for blinde og svagtseende

554

186.512

Tandemklubben – for blinde og svagtseende

230

27.148

Bygningen, der oprindeligt er opført til at huse "Det Kongelige Blindeinstitut", består af en nordlig hovedbygning med to sidefløje, opført i 1857-58 samt en sydlig hovedfløj, opført i 1879-80. Bygningen har været fredet siden 1977 og fredningen omfatter det firefløjede bygningskompleks og de to zinkfigurer ved hovedindgangen.

3. Bygningens vedligeholdelsesmæssige stand

Omkring 1994 blev der konstateret rådangreb i bygningens tagkonstruktion. Områderne er løbende blevet repareret, men tegltaget er nu så nedslidt, at en udskiftning er nødvendig for om muligt at imødegå nye råd- og svampeangreb.

Der har siden stormen i 1999 været risiko for nedstyrtning af løse sten og betonstykker fra såvel tag som gavle, hvorfor sikkerhedsudvalget for administrationen overfor centralforvaltningen har påpeget, at personalet i bygningen er udsat for fare. Denne sikkerhedsrisiko er afværget ved midlertidig afskærmning, men da der sker færdsel i området er det ikke muligt at opnå sikkerhedsmæssigt tilfredsstillende forhold på området.

Forvaltningen har siden begyndelse af 1980'erne vedligeholdt bygningen med de til rådighed værende midler, men vedligeholdelsen har haft karakter af efterhjælp, da midlerne til en gennemgribende renoveringen af bygningen ikke har været tilstede.

I bygningssynsrapporten af 29. oktober 2002 står: " Pga. af nedstyrtningsfare fra de stærkt forfaldne gavle, frontoner (frontgavle) og tagflader er der langs de fleste af anlæggets facader opsat interimistiske (midlertidige) værn i form af gangtunneler, afdækket med krydsfiner. Forholdet er til gene for brugerne og desuden stærkt skæmmende for anlæggets overordnede fremtræden."

4. Prøverenovering

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen påbegyndte i slutningen af 2003 en prøverenovering af bygningens hovedgavl og hovedfacade. Prøverenoveringen har til formål at fastslå omfanget af en senere gennemgribende renovering af hele bygningen samt at fastslå hvilke materialer og konstruktioner, der er oprindelige for bygningen. Prøverenoveringen nærmer sig sin afslutning og har resulteret i at hovedgavlen og hovedfacaden har gennemgået en omfattende renovering samtidig med at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og de eksterne rådgivere har indsamlet værdifuld viden til det efterfølgende renoveringsarbejde. Prøverenoveringen inklusive udgifter til eksterne rådgivere har kostet 1 mill. kr., som er afholdt over Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens budget for 2003, post 5.14.1, integrerede institutioner, drift (puljen til ekstraordinær vedligeholdelse af daginstitutionerne).

Såfremt der gives kapitalbevilling til den gennemgribende renovering af bygningen regner Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen med et anlægsforbrug i 2004 på 2,0 mill. kr., et anlægsforbrug i 2005 på 20,0 mill. kr. og et anlægsforbrug i 2006 på 3,0 mill. kr. Det forudsættes derfor at 23,0 mill. kr. som minimum overføres til 2005.

5. Afskærmningen omkring bygningen

I november 1999 besluttede Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen at opsætte afskærmning omkring bygningen. Afskærmningen består af betonværn med lodret pladebeklædning. Afskærmningen er opstillet langs bygningens facade for at forhindre ophold og passage langs facaden og umiddelbart nedenfor taget, da der er risiko for nedfald af eksempelvis betonstu mper fra de murede gavles fremspring. Afskærmningen står stadig omkring bygningen, dog ikke ved indgangsfacaden, hvor prøverenoveringen pågår.

6. Påbud fra Arbejdstilsynet

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen modtog den 12. november 2001 fire påbud fra Arbejdstilsynet vedrørende bygningen på Kastelsvej 60. De to påbud omkring ulykkesrisiko ved cykelskur og utilstrækkelig belysning ved adgangsveje blev efterkommet indenfor tidsfristen. De to resterende påbud omhandlede :

  • Påbud om fugt i bygningskonstruktioner
  • Påbud om risiko for nedstyrtning af bygningsdele ved hovedindgang

For at efterkomme de to resterende påbud udarbejdede Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen en plan for de løbende / ordinære vedligeholdelsesarbejder, der kontinuerligt vil blive foretaget i forhold til ejendommens tagflader og murede gavle. Vedligeholdelsesplanen blev fremsendt til Arbejdstilsynet og bygningens lejere den 17. juni 2003 og Arbejdstilsynet meddelte, at de betragter de to resterende påbud som efterkommet.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vurderer, at bygningens vedligeholdelsesefterslæb bør afhjælpes i følgende rækkefølge :

  1. Renovering af murede gavle og tagflader
  2. Renovering af facader, vinduer, yderdøre og porte
  3. Renovering af kloak- og vandledninger i jorden
  4. Renovering / omlægningen af den centrale gård og øvrige belægninger

7. Dialogen med Kulturtarvstyrelsen

Kulturarvstyrelsen besigtigede i 2003 bygningen på Kastelsvej 60 og skrev efterfølgende i brev af 2. oktober 2003, at : "Besigtigelsen gav et tydeligt indtryk af, at bygningen ikke er i forsvarlig stand".

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen afholdt den 29. oktober 2003 møde med Kulturtarvstyrelsen, der anbefalede, at forvaltningen straks gik i gang med vedligeholdelsesarbejderne på bygningens murede gavle.

MILJØVURDERING

En gennemgribende renovering af bygningen på Kastelsvej 60 vil betyde et løft i brugernes arbejdsmiljø. Renoveringen vil sikre en tæt tagkonstruktion, bedre adgangsforhold omkring bygningen ligesom eventuelle bygningsdele med råd eller svamp vil blive udskiftet til gavn for indeklimaet.

Ved renoveringen vil Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen tilstræbe at genbruge så mange byggematerialer som muligt. Erfaringerne fra prøverenoveringen vedrørende støj- og støvgener vil blive indarbejdet i det kommende renoveringsarbejde.

ØKONOMI

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har indhentet en bygningssynsrapport fra Fogh & Følner Arkitektfirma. Bygningssynet blev gennemført i august 2002 og nedenstående økonomiske overslag over forundersøgelser og hovedistandsættelser stammer fra rapporten.

 

Forundersøgelser :

  

Svampeundersøgelse, afsætningsbeløb

kr.

30.000

   

Hovedistandsættelser : (fløjen fra 1879-80)

  

Tagistandsættelse tag nr. 4

kr.

4.800.000

Istandsættelse af gavl nr. 5, 6, 7, og 8

kr.

650.000

   

Hovedistandsættelser : (Fløjen fra 1857-58)

  

Tagistandsættelse tag nr. 1, 2 og 3

kr.

9.500.000

Istandsættelse af gavl nr. 1, 2, 3, 4 og 9

kr.

950.000

   

Eftergang af zinktage (afsætningsbeløb)

kr.

200.000

   

Forundersøgelser og hovedistandsættelser i alt

kr.

16.130.000

Udover ovenstående udgifter til forundersøgelser og hovedistandsættelser skal tillægges et afsætningsbeløb til renovering af skjulte råd- og svampeskader i bygningens tagkonstruktion samt honorarudgifter til rådgivende arkitekt og rådgivende ingeniør. Et samlet økonomisk overslag ser derfor således ud :

Udbedring af skjulte råd- og svampeskader

kr.

1.000.000

   

Honorarudgifter til rådgivere

kr.

1.935.000

   

Samlet økonomisk overslag, ekskl. Moms

kr.

19.065.000

Prisindeks (167,6) 1. kvartal 2002

   

Fremskrevet til nuværende prisindeks

Samlet økonomisk overslag, ekskl. moms

kr.

19.657.000

1. De øvrige vedligeholdelsesopgaver på Kastelsvej 60

I løbet af de nærmeste 5 år vil det være nødvendigt, uagtet renoveringen af gavle og tagflader, at renovere bygningens :

  • Facader, vinduer, yderdøre og porte
  • Kloak- og vandledninger i jorden
  • Den centrale gård og øvrige belægninger

Nedenstående økonomiske overslag omfatter de øvrige vedligeholdelsesopgaver på og omkring bygningen :

Renovering af facader, vinduer, yderdøre og porte

kr.

2.500.000

   

Udgifter til stillads ved facade- og vinduesrenovering

kr.

1.000.000

   

Renovering af kloak- og vandledninger i jorden

kr.

750.000

   

Renovering af central gård og øvrige belægninger

kr.

1.093.000

   
   

Samlet økonomisk overslag, ekskl. moms

kr.

5.343.000

2. Finansiering / anlægsforbrug

På mødet den 21. april 2004 (FAU 204/2004) besluttede Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Borgerepræsentationen, at der overføres 25,0 mill. kr. til budget 2004 til finansiering af renovering af Kastelsvej 60. Midlerne finansieres af udisponerede midler under bevillingsområdet voksne med behov for serviceydelser. Indstillingen er endnu ikke behandlet af Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

Økonomiforvaltningen vurderer, at aktiviteten har karakter af en anlægsaktivitet, og indstiller derfor overførslen givet som en rådighedsbevilling, der kan udmøntes som anlægsbevilling af Borgerrepræsentationen i en senere indstilling. Denne indstilling opfylder dette formål.

Familie- og Arbejdmarkedsforvaltningen vurderer, at anlægsforbruget ser således ud :

Forbrug

Beløb

  

2004

2.000.000 kr.

2005

20.000.000 kr.

2006

3.000.000 kr.

  

I alt

25.000.000 kr.

Kassemæssig dækning for udgiften på 2,0 mill. kr. kan anvises af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen budget for 2004, post 0.13.3, Andre faste ejendomme.

Det forudsættes, at kassemæssig dækning for udgiften på 20,0 mill. kr. kan anvises af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen budget for 2005, post 0.13.3, Andre faste ejendomme.

Det forudsættes, at kassemæssig dækning for udgiften på 3,0 mill. kr. kan anvises af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen budget for 2006, post 0.13.3, Andre faste ejendomme.

En forudsætningen for gennemførelsen af renoveringen er derfor, at der som minimum overføres 23,0 mill. kr. til 2005.

ANDRE KONSEKVENSER

En omfattende renovering af ejendommens tagflader, vinduer eller tekniske installationer kan betyde, at enkelte af de nuværende lejere i bygningen skal fraflytte under renoveringsperioden. Fraflytningen vil være midlertidig, men på nuværende tidspunkt kan varigheden af fraflytningen ikke angives nærmere. Under prøverenoveringen har det vist sig vanskeligt at begrænse støj- og støvgenerne fra renoveringsarbejderne og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har modtaget enkelte henvendelser herom fra bygningens brugere.

Da ejendommen er fredet, skal de tekniske løsninger og valg af materialer godkendes af Kulturtarvstyrelsen, således at det sikres at den renoverede ejendom fremstår med korrekte og oprindelige byggetekniske løsninger og materialer.

HØRING

Ingen

BILAG

Ingen

 

Grethe Munk

/

Torben Brøgger

 

Til top