Beskæftigelsesindsatsen for unge

7. Beskæftigelsesindsatsen for unge

FAU 121/2005 J.nr. 121/2005

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager redegørelsen om beskæftigelsesindsatsen for unge til efterretning

Som opfølgning på budgetseminaret 11. februar 2005 har Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget anmodet om en generel beskrivelse af beskæftigelsesindsatsen for unge.

Ved udgangen af 2004 var der i alt 7.984 18-29 årige kontanthjælpsmodtagere, det er et fald på 1.319 eller på 14,2 % fra 2002 til 2004.

Beskrivelsen er delt op på indsatsen for

• De under 18 årige udsatte unge, hvor indsatsen er koncentreret om Arbejds - og Uddannelsesgarantien, Spydspidsen og nogle andre indsatser for de udsatte under 18 årige,
• De 18 til 29 årige, der som kontanthjælpsmodtagere vil modtage en beskæftigelsesindsats, enten som ledige i KKB, eller for de unge med problemer ud over ledighed i de lokale centre, handicap og rådgivningscentre,
• Unge med anden etnisk baggrund, hvor der er iværksat en bred vifte af særlige tiltag, samt
• Indsatsen for særlige grupper af unge, hvor der beskrives nogle beskæftigelsesinitiativer for psykisk syge unge og handicappede unge.

Hvad angår beskæftigelsesindsatsen for de unge med anden etnisk baggrund kan det umiddelbart konstateres, at fra januar 2004 til januar 2005 er antallet af unge etniske kontanthjælpsmodtagere reduceret med 14 pct. Det er et fald der er dobbelt så stort som det generelle fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere i kommunen.

Som opfølgning på budgetseminaret 11. februar 2005 har Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget anmodet om en generel beskrivelse af beskæftigelsesindsatsen for unge.

Ud over nogle tal på, hvor de unge befinder sig i vores indsats, er der fokuseret på indsatsen for de udsatte unge og integrationsindsatsen.

Beskrivelsen er på denne baggrund delt op på indsatsen for de under 18 årige udsatte unge, de 18 til 29 årige, der som kontanthjælpsmodtagere vil modtage en beskæftigelsesindsats, unge med anden etnisk baggrund og indsatsen for nogle særlige grupper af unge.

Det er en sektorplansmålsætning, at særligt udsatte unge mellem 15 og 17 år skal tilbydes arbejde eller uddannelse. Denne målsætning søges realiseret på følgende måde:

• Arbejds - og Uddannelsesgarantien.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har via en samarbejdsaftale forpligtet sig til at lave en arbejds- og uddannelsesgaranti med henblik på at sikre alle unge 15-17 årige en meningsfuld og kvalificerende hverdag. Aftalen er politisk godkendt.

Centralt i det tværgående koordinerende arbejde står "initiativgrupperne", som er sammensat af sagsbehandlere fra lokalcentrenes børne-familieteam og vejledere fra Center for vejledning. Initiativgrupperne gennemgår samtlige relevante sager med henblik på at lægge en uddannelses- og/ eller jobplan med den enkelte unge.

Hele gruppen af unge mellem 15 og 17 år udgør godt 9000 unge. Målgruppen for initiativgruppernes arbejde skønnes at være på ca. 600 unge. Heraf har initiativgrupperne i 2003 arbejdet med godt 400 unge.

I 2002 blev til sammenligning knapt 350 unge konkret hjulpet videre, medens der var godt 300, som havde behov for initiativgruppernes støtte.

Samarbejdet udvikler sig stadig. Flere og flere initiativgrupper samarbejder om at løse opgaver i forhold til såvel yngre, som ældre målgrupper (under 15 år og 18 -19 år). Der er iværksat nye initiativer lokalt, som fælles screening af målgruppen, lektiecaféer, særlige pigeprojekter mv.

Der er fra centralt hold etableret en række ekstra alternative undervisningstilbud til udsatte elever. Der foretages ikke specifikke opgørelser af hvor mange af de unge, der er fra etniske minoriteter, men der vil i 2004 blive gennemført mere systematiske statistikindsamlinger, som skal sikre et mere ensartet opgørelsesgrundlag.

• Spydspidsen.

Spydspidsen iværksætter praktikforløb for unge mellem 15 og 17 år i private og offentlige virksomheder.

Målgruppen er unge, som ikke er i gang med arbejde eller uddannelse, og som har problemer med kriminalitet og stoffer mv. Det vil sige unge med særligt vanskelige livsvilkår. Spydspidsen iværksætter årligt ca. 60 forløb.

Hver enkelt forløb skræddersyes til den unge, og der tilknyttes kontaktperson. En vigtig opgave for kontaktpersonen kan fx være at sørge for, at den unge kommer op om morgenen. Der er etableret undervisningsforløb for de unge på Spydspidsen i et samarbejde med Københavns Kommunes Ungdomsskole.

En ekstern evaluering viser

• at 38 % af de udskrevne unge, er startet i enten arbejde eller uddannelse
• at kriminaliteten er blevet reduceret eller helt er ophørt for 47 % af de unge
• at forbruget af rusmidler (primært hash) er blevet formindsket eller helt er ophørt for 27 % af de unge
• at Spydspidsen har et godt samarbejde med arbejdsgiverne. Virksomhederne er gennemgående meget positive over for såvel de unge som personer, som metoden til indslusning på arbejdsmarkedet.

• Anden indsats for de udsatte under 18 årige

Der fokuseres i praksis i høj grad på unge og deres behov i bebyggelsen. En hyppigt forekommende aktivitet er jobskabelse, forskellige former for lommepengeprojekter (fritidsjobs) og etablering af lektiecaféer.

I SSP arbejdet fokuseres der også meget på arbejde og uddannelse.

10 punktsplanen sigter imod, at der skal tages kontakt med forældrene og den unge  hurtigt.  Derudover er målet, at foretage en yderligere systematisering og kvalitetssikring af indsatsen, således at samtalen og samarbejdet med barnet/den unge og forældrene ift. indhold og ramme har et veldefineret indhold. Endelig sigtes der mod en tæt koordinering med "medspillerne" ikke mindst i forhold til undervisning, fritid og beskæftigelse. Et forsigtigt skøn er, at der er ca. 1.250 børn og unge årligt, hvor d er vil være behov for denne forstærkede opsøgende indsats. Skønnet er baseret på Den Social Døgnvagts statistik over Retsrepræsentations deltagelse i politiafhøringer af børn og unge under 18 år i 2003.

Et forstærket beredskab i lokalforvaltningen, der er i stand til at indfri disse mål er ressourcekrævende og vil ikke kunne realiseres inden for den nuværende budgetramme.

Unge kontanthjælpsmodtagere

Indsatsen gennem de seneste år har betydet et fald i det totale antal af unge kontanthjælpsmodtagere, jf. figur 1.

Der var i december 2004 i alt 7.984 18-29 årige kontanthjælpsmodtagere, det er et fald på 1319 eller på 14,2 % fra 2002 til 2004.

Der var i december 2004 1300 18-20 årige kontanthjælpsmodtagere.

• 588 heraf modtog passiv kontanthjælp
• 712 var henvist til KKB med henblik på tilbud eller modtog et aktivt tilbud fra et lokalt center, herunder et revalideringstilbud, dvs. en aktiveringsgrad på 55%.

Der var i december 2004 3205 21-25 årige kontanthjælpsmodtagere.

• 1568 heraf modtog passiv kontanthjælp
• 1637 var henvist til KKB med henblik på tilbud eller modtog et aktivt tilbud fra et lokalt center, herunder et revalideringstilbud, dvs. en aktiveringsgrad på 51%.

Der var i december 2004 3479 26-29 årige kontanthjælpsmodtagere.

• 1601 heraf modtog passiv kontanthjælp
• 1878 var henvist til KKB med henblik på tilbud eller modtog et aktivt tilbud fra et lokalt center, herunder et revalideringstilbud, dvs. en aktiveringsgrad på 54%.

Der er tidligere foretaget en registerundersøgelse af FAF om, hvorfor de unge 18-24-årige kontanthjælpsmodtagere er på passiv hjælp.

Det viste sig i den sammenhæng

• at knap en tredjedel af gruppen er kendt i Børne- og Ungesystemet (BUS) inden de som 18-årige er rykket videre op i kontanthjælpssystemet.
• at halvdelen af den etniske kontanthjælpsmodtagergruppe er gifte, og halvdelen af de gifte har børn
• at 15 pct. af den samlede gruppe unge på kontanthjælp er personer med psykiske vanskeligheder eller modtager omfattende hjælp som borgere med særlige behov.

Analysen viser således, at en væsentlig del af de unge passivt forsørgede kan være undtaget fra lovens krav om at være til rådighed for arbejdsmarkedet pga. barsel, sygdom og tunge sociale problemer. En anden del vil være karakteriseret ved at have et meget kortvarigt forsørgelsesbehov.

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indebærer, at kontanthjælpsmodtagere under 30 år med ledighed som problem, har ret og pligt til et beskæftigelsestilbud efter 13 uger. For personer, der ikke har kompetencegivende uddannelse, er der tilmed lovkrav om, at det første tilbud skal have en varighed på 18 mdr. og indeholde uddannelse.

Indsatsen i Københavns Kommune tager udgangspunkt i sektorplanen på området med de specifikke ændringer i strategi der blev besluttet i FAU i forbindelse med "Flere i Arbejde" og de økonomisk omlægninger oktober 2003. Ifølge disse beslutninger fastholdt man de hidtidige principper om en tidlig indsats, hvad angår de under 30-årige og der iværksættes et egentligt tilbud umiddelbart.

I november 2004 vedtog FAU, at de unge kontanthjælpsmodtagere fortsat skal være højt prioriteret som en særlig målgruppe. Det blev således besluttet, at prioriteringen af en tidlig indsats overfor de unge skal videreføres og at den fornødne kapacitet til den særlige ungeindsats fortsat skal sikres i 2005, jf. FAU- beslutning den 16. november 2004.

Unge ledige i KKB

Organisatorisk varetages beskæftigelsesindsatsen for de unge indenfor de samme rammer som andre kontanthjælpsmodtager, dvs:

Alle unge, hvor ledighed er det overvejende problem henvises til KKB med henblik på AF tilmelding, udarbejdelse af CV m.v. Der vil herefter være mulighed for en indsats ud fra en meget bred redskabs- og projektvifte i de 9 kontraktstyrede centre.

I KKB blev i efteråret 2003 indført den såkaldte Ungeindsats. Ungeindsatsen skal dels imødekomme lovgivningens krav til den kommunale beskæftigelsesindsats overfor de unge, og dels de politiske prioriteringer af FAU. Indsatsen har til formål at give tilbud til de unge så hurtigt som muligt. Principperne i indsatsen er, at der senest 2 uger efter visitation til KKB skal der iværksættes tilbud for unge under 25 år, ligesom der er oprettet særlige uddannelsesprojekter for alle unge under 30 år.

I KKB bliver de unge visiteret efter en visitationsguide alt efter deres aktuelle forhold til uddannelse og job. Det kan være

• Unge der ikke har uddannelse, men ønsker arbejde
• Unge der har afbrudt uddannelse
• Uafklaret om uddannelsesønske
• Unge fremmedsprogede med dårlige danskkundskaber
• Muligt uddannelsesønske, men skal fagligt afklares
• Unge, der pga. problemer har vanskeligt ved at påbegynde en uddannelse eller arbejde

De unge vil blive tilbudt en indsats på denne baggrund og fx vil den sidstnævnte gruppe unge typisk blive henvist til Jobhuset i Valby.

Der kan også være tale om indsats, hvor der er samarbejdsaftaler omkring ungeområdet, og hvor der er ekstern finansiering fx fra staten, en pulje, TAMUområdet m.v.

Al anden beskæftigelsesindsats er organisatorisk placeret i lokalcentrenes arbejdsmarkeds- eller voksenteam og i handicap- og rådgivningscentre.

Med Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets tildeling af rammeaftaler til 11 eksterne leverandører og godkendelse af Københavns Kommunes Beskæftigelsesindsats kontroltilbud den 6. oktober 2004 er Københavns Kommune overgået til anvendelse af entrepriseaftaler ved køb af tilbud til de unge der har krav på for- og revalidering, særlig beskæftigelsesfremmende indsats m.v. i overensstemmelse med Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning den 5. februar 2003.

Mange af de mest udsatte unge vil gerne på arbejdsmarkedet, men har vanskeligt ved at komme i arbejde, da der er meget få områder, hvor der ikke kræves en form for uddannelse. Et særligt problem kan være vanskelighederne ved at skaffe lære- og elevpladser, og de store problemer generelt med at skaffe praktikpladser i forbindelse med erhvervsuddannelserne kan udgøre en barriere, måske især for de der har størst problemer med boglig uddannelse. Den aktuelle nedskæring i skolepraktikpladser kan medføre en forstærkning af denne problemstilling

I forbindelse med redegørelsen om uddannelses- og integrationspolitikken for de 16-29 årige i Københavns Kommune besluttede Borgerrepræsentationen ved mødet den 5. februar 2004 iværksættelsen af en række forsøgsprojekter. Et af projekterne består i et 1årigt forsøgsprojekt i samarbejde mellem UUF og FAF og involverer 4 lokalcentre, hvor vejledningen af de unge forlænges fra det 19. til det 25. år. Projektet vil især rette sig imod målgruppen af unge der falder ud af erhvervsuddannelserne. Samarbejdet vil involvere CUE i Københavns Kommunes Beskæftigelsesindsats, der har etableret Projekt Aktiv Praktikpladssøgning. I forlængelse heraf etableres det særlige mentorprojekt for unge, der således knyttes til gruppen af praktikpladssøgende i hele målgruppen 18-29 årige.

Et eksternt projekt (Room Service) har i en henvendelse til borgmesteren peget på de problemer projektet ser for arbejdet med et uddannelsesprojekt for udsatte unge. Der opleves her et sammenstød mellem den indsats der ønskes og de gældende revalideringsregler. På baggrund af en beskrivelse fra projektet på

• en meget afgrænset, men særligt udsat målgruppe
• en konkretisering af, hvilken opbakning og aflønning der er nødvendig,

har forvaltningen tilbudt at se på,, om der kan udarbejdes

• En særlig uddannelsesmæssig- og arbejdsmarkedsrettet indsats
• Peges på støtte til de unge under uddannelse herunder en støtte til virksomheder for at påtage sig en lærlingeuddannelsestilbud
• Beskrives de eventuelle dispensationer fra reglerne, der måtte være nødvendige

Københavns Kommune er meget opmærksomme på problemstillingen omkring de unge indvandrere og efterkommeres tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked. Der er derfor igangsat en række initiativer rettet mod netop denne gruppe.

Der kan henvises til den "Redegørelse om uddannelse og integration for unge i Københavns Kommune", som er udarbejdet i samarbejde mellem Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune, samt DA, DI, LO og FTF. Redegørelsen beskriver 6 konkrete initiativer i forhold til en styrket indsats for uddannelse og beskæftigelse til unge indvandrere.

SFI's rapport om "unge indvandrere på kontanthjælp i Københavns Kommune – Barrierer for uddannelse og arbejde" understøtter en nødvendig fokusering på en række målgrupper. Undersøgelsen præcisere yderligere en række karakteristika for de enkelte målgrupper. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har besluttet på baggrund af rapporten, at der skal fokuseres på følgende målgrupper:

1. Unge familiesammenførte kvinder med børn, dårlige danskkundskaber, ringe uddannelse og ingen erhvervserfaring.
2. Unge kvindelige kontanthjælpsmodtagere gift med en anden kontanthjælpsmodtager
3. Unge enlige mænd på kontanthjælp, der er kommet tidligt til Danmark sammen med forældre.
4. Unge (særligt mænd) på kontanthjælp uden ren straffeattest.

Der er igangsat en række projekter bl.a. med udgangspunkt i denne fokusering herunder gennem udviklingspuljen.

Koordinationsudvalget har støttet følgende projekter for unge:

• Projekt for udvikling, etablering, og gennemførelse af uddannelses- og brobygningsmodel for unge med anden etnisk baggrund end dansk.
• Et projekt for integrationsmedarbejdere i SSP regi.
• Projekt "Plettet straffeattest, hvad så?"
• Lokal unge messe i Nørrebrohallen
• Projekt "Lærepladser i Detailhandlen"

Det kan konstateres, at indsatsen på området begynder at vise en positiv effekt i forhold til et faldende antal unge etniske minoriteter i kontanthjælpssystemet, jf. figur 2.

Kilde: Københavns Kommunes kontanthjælpssystem, Folkeregisterdata

Af figur 2 fremgår det, at faldet i antallet af 18-24-årige etniske minoriteter på kontanthjælp i Københavns Kommune er kommet både de unge mænd og de unge kvinder til gode. Fra januar 2004 til januar 2005 er antallet af unge etniske kontanthjælpsmodtagere reduceret med 14 pct. Et fald der er dobbelt så stort som det generelle fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere i kommunen.

Psykisk syge området:

Samværs- og aktivitetsstedet Fountain House i Ryvang har fokus på beskæftigelse og aktivering. En del af Fountain House, Klub Fontana, arbejder særligt med at skaffe beskæftigelse til unge psykisk syge. Lokalcentrene kan henvise psykisk syge til Fountain House.

Samværs- og aktivitetsstedet Askovgården har desuden indrettet et produktionsværksted for psykisk syge med anden etnisk baggrund

Lokalcentrenes tilbud har ellers karakter af "enkeltkøbsaftaler" f.eks. i forbindelse med Beskæftigelse/aktivering på Kofoed Skole..

Målgruppen er generelt for dårlig til at opnå beskæftigelsestilbud gennem Københavns kommunes beskæftigelsesindsats (KKB) og der kan derfor også henvises til ovennævnte tilbud fra lokalcentrene, da de har rammekontrakter med forvaltningen.

Handicappede unge:

Handicapcentrene formidler beskyttet beskæftigelse og job på særlige vilkår til unge handicappede.

Ungdomsskolen i Utterslev under U & U udfører i den forbindelse et jobforberedende arbejde ved "Den særlige jobformidling".

Handicapcentrene er samarbejdspartner og formidler ansættelse med løntilskud og beskyttet beskæftigelse.

Beskyttet beskæftigelse for handicappede finder bl.a. sted på Beskyttet værksted København på Tomsgårdsvej og på væveriet på Svanevej.

"Den særlige jobformidling" har desuden samarbejde med Netværkscafeen på Lærkevej med henblik på at give de unge erfaring og indblik i café- og køkkenarbejde. Herudover tilbydes de unge AMU-kurser i Almen levnedsmiddelhygiejne for derved samlet set at kvalificere de unge til arbejdsmarkedet.

Sagstypen er ikke omfat tet af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

Ingen.

Ingen

Ingen

Ingen.

Grethe Munk

/